FORSLAG TIL BESLUTNING om Srebrenica-mindedagen
7.7.2015 - (2015/2747(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
Cristian Dan Preda, Andrej Plenković, Eduard Kukan, Davor Ivo Stier, Dubravka Šuica, Ivana Maletić, Marijana Petir for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0716/2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Srebrenica af 7. juli 2005[1] og 15. januar 2009[2],
– der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina (BiH) på den anden side [1], der blev undertegnet i Luxembourg den 16. juni 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2015,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der anerkender alles ret til liv, frihed og personlig sikkerhed og til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den bosniske by Srebrenica for 20 år siden, i juli 1995, hvor byen var en isoleret enklave, som FN's Sikkerhedsråd i sin resolution af 16. april 1993 havde erklæret for sikkert område, faldt i hænderne på serbiske militser anført af general Ratko Mladić og under ledelse af den daværende præsident for Republika Srpska, Radovan Karadžić,
B. der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker anført af general Mladić og med støtte fra paramilitære enheder, herunder irregulære politistyrker, der var gået ind på bosnisk område fra Serbien, efter Srebrenicas fald foranstaltede et blodbad, der varede flere dage, og hvorunder de summarisk henrettede over 8 000 muslimske mænd og drenge, som havde søgt tilflugt i dette område, der stod under FN's internationale styrkes (UNPROFOR) beskyttelse; der endvidere henviser til, at næsten 30 000 kvinder, børn og ældre blev tvangsdeporteret, hvilket gør denne hændelse til den alvorligste krigsforbrydelse i Europa siden afslutningen af anden verdenskrig;
C. der henviser til, at det på trods af bestræbelserne på at lokalisere og udgrave masse- og enkeltgrave, endnu ikke har været muligt at lokalisere og identificere ligene af næsten 1 200 mænd og drenge fra Srebrenica;
D. der henviser til, at de tragiske begivenheder i Srebrenica har efterladt de overlevende med dybe følelsesmæssige sår og skabt varige hindringer for politisk forsoning mellem de etniske grupper i Bosnien-Hercegovina (BiH);
E. der henviser til, at massakren i Srebrenica er anerkendt som folkedrab af både Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY), og Den Internationale Domstol (ICJ);
F. der henviser til, at EU’s mål er at fremme fred, og at forsoning er et centralt element i den europæiske integrationsproces;
1. mindes og ærer alle ofrene og udtrykker sin medfølelse og solidaritet med deres familier, hvoraf mange lever uden at have fået endelig vished for deres slægtninges skæbne;
2. udtrykker sin stærkest mulige fordømmelse af folkedrabet i Srebrenica; erklærer højtideligt, at sådanne forfærdelige forbrydelser aldrig må ske igen, og at det vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forhindre sådanne handlinger; forkaster enhver form for benægtelse og relativisering af folkedrabet;
3. understreger derfor, at forebyggelse af og effektiv afstraffelse for folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden fortsat bør være blandt Den Europæiske Unions og det internationale samfunds hovedprioriteter;
4. understreger den enorme betydning, som forsoning spiller for regionens fremtid; understreger vigtigheden af det arbejde, der udføres af ICTY i den henseende; gentager, at det er nødvendigt at lægge større vægt på retsforfølgelse af krigsforbrydelser på indenlandsk plan;
5. opfordrer alle borgere i BiH til at bruge 20-årsdagen for massakren i Srebenica til at styrke forsoningen og samarbejdet, som er nødvendige forudsætninger for alle lande i regionen, hvis de skal videre ad den europæiske vej;
6: opfordrer myndighederne i BiH til at tage teten med hensyn til at ære ofrene og hjælpe samfundet med at erkende og forlige sig med de forfærdelige forbrydelser, der blev begået i og omkring Srebrenica;
7. understreger betydningen af objektiv mediedækning og faktuelt baseret undervisning om Srebrenica i hele BiH med henblik på at bearbejde fortiden og overvinde spændingerne;
8. mener, at regionalt samarbejde og den europæiske integrationsproces er den bedste måde at overvinde had og splittelse på; understreger på ny EU’s engagement i det europæiske perspektiv for såvel BiH som alle andre lande på Vestbalkan;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Bosnien-Hercegovinas og dets enheders regering og parlament og regeringerne og parlamenterne i landene på Vestbalkan.