FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten
7.9.2015 - (2015/2685(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
Tamás Meszerics, Margrete Auken, Bodil Valero, Molly Scott Cato, Alyn Smith, Igor Šoltes, Bart Staes, Pascal Durand, Karima Delli, Klaus Buchner, Judith Sargentini, Ernest Maragall, Jordi Sebastià for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Eleonora Evi, Laura Ferrara, Laura Agea, Tiziana Beghin, Daniela Aiuto, Piernicola Pedicini, Dario Tamburrano, Rosa D’Amato på egne vegne
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0836/2015
B8‑0839/2015
Europa-Parlamentets beslutning om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Israel-Palæstina-konflikten,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 20. juli 2015 om Mellemøsten,
– der henviser til EU's retningslinjer om den humanitære folkeret;
– der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om situationen i Israel og Palæstina,
– der henviser til den svenske regerings beslutning om at anerkende Palæstina som stat den 30. oktober 2014;
– der henviser til, at Vatikanstaten anerkendte Palæstina i juni 2015,
– der henviser til skrivelse af 13. april 2015 fra 16 EU-udenrigsministre til NF/HR med en opfordring til at indføre fælles EU-retningslinjer for korrekt mærkning af produkter, der stammer fra bosættelserne,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Israel-Palæstina-konflikten,
– der henviser til FN's menneskerettighedskonventioner, som Israel og Palæstina er parter i;
– der henviser til FN's Generalforsamlings afstemning den 29. november 2012 om anerkendelse af Palæstina som ikke-medlemsstat med observatørstatus,
– der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution om sikring af ansvarlighed og retfærdighed i forbindelse med alle krænkelser af folkeretten i det besatte palæstinensiske område, herunder Østjerusalem, som blev vedtaget den 3. juli 2015 med enstemmig støtte fra EU,
– der henviser til det arabiske fredsinitiativ, som blev vedtaget i marts 2002 af Rådet for Den Arabiske Liga,
– der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse af 25. juni 2015 med titlen "Occupation/Annexation of a Territory: Respect for International Humanitarian Law and Human Rights and Consistent EU Policy";
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at de USA-leddede forhandlinger om en samlet løsning på Israel-Palæstina-konflikten blev suspenderet i april 2014, og at der ikke er nogen udsigt til en meningsfuld genoptagelse heraf på kort eller mellemlang sigt inden for de gældende parametre i den såkaldte fredsproces i Mellemøsten;
B. der henviser til, at det første lovgivningsmæssige skridt fra den israelske koalitionsregering, som blev dannet i maj 2015, har bekræftet dennes nationalistiske og stærkt højreorienterede ideologiske tendenser og støtte til bosættelser, hvilket fremgår af vedtagelsen af loven om tvangsfodring, skærpelsen af sanktioner mod personer, der smider med sten, og et forslag om at udvide anvendelsen af dødsstraf; der henviser til, at der i øjeblikket udarbejdes udkast til lovforslag, der tager sigte på at begrænse den israelske Højesterets myndighed samt at begrænse det offentlige rum for civilsamfundets aktører; der henviser til, at den israelske regering har meddelt, at der vil blive opført flere hundrede nye bosættelser i Østjerusalem og på Vestbredden, og at den har genoptaget opførelsen af en adskillelsesmur, på trods af at denne blev erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol i 2004;
C. der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, navnlig i område C og i Østjerusalem, udsættes for åbenlyse krænkelser af deres rettigheder, herunder bosættervold, omledning af vandforsyningen, alvorlige begrænsninger af den frie bevægelighed, nedrivning af boliger og tvangsudsættelser; der henviser til, at 5 700 palæstinensere – herunder 160 børn, 26 kvinder og 400 administrativt tilbageholdte – i øjeblikket tilbageholdes i israelske fængsler; der henviser til, at tvangsforflytning af personer, der er hjemmehørende i et besat område, udgør en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret; der henviser til, at politisk planlægning anvendes som et middel til at udsætte palæstinensere og udvide bosættelserne; der henviser til, at militære øvelser også anvendes som et middel til med magt at fordrive hundredvis af palæstinensere, navnlig i Jordandalen; der henviser til, at de israelske bosættere ifølge FN har gennemført mindst 120 overfald på palæstinensere i Østjerusalem og på Vestbredden siden begyndelsen af 2015; der henviser til, at mindst 13 palæstinensere ifølge den israelske NGO B'Tselem blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker, og tre civile israelere blev dræbt af palæstinensere i det besatte palæstinensiske område i løbet af første halvdel af 2015;
D. der henviser til, at 142 palæstinensisk-ejede bygværker ifølge OCHA blev revet ned i område C og i Østjerusalem i august 2015, herunder 16 donorfinansierede bygværker; der henviser til, at disse nedrivninger fordrev 201 mennesker, herunder 121 børn, og at 426 mennesker, herunder 233 børn, på anden vis blev påvirket af dem; der henviser til, at det var den største nedrivning i disse områder siden januar 2013;
E. der henviser til, at parterne ikke – et år efter den israelske militæroperation "Protective Edge" mod Gaza, som resulterede i over 2 100 mennesketab på den palæstinensiske side og 66 på den israelske side (herunder henholdsvis 1 462 og fem civile) – har formået at overholde deres forpligtelse til at gennemføre egentlige undersøgelser af påståede overtrædelser og retsforfølge de ansvarlige; der henviser til, at FN's undersøgelseskommission vedrørende denne operation i juni 2015 konkluderede, at både Israel og Hamas havde begået krigsforbrydelser, og at ødelæggelserne i området var uden fortilfælde; der henviser til, at Israel har nægtet at samarbejde med denne undersøgelseskommission og nægtet den adgang til Gaza;
F. der henviser til, at den våbenhvile, der blev indgået den 26. august 2014, ikke er blevet implementeret, navnlig hvad angår ophævelsen af blokaden; der henviser til, at ingen af de 19 000 boliger, som er blevet fuldstændig ødelagt, er blevet genopført endnu på grund af strenge restriktioner for indførelsen af byggematerialer; der henviser til, at 100 000 mennesker stadig er fordrevne; der henviser til, at det ikke er sikkert at drikke 95 % af vandet; der henviser til, at den fortsatte afspærring af Gaza har ødelæggende konsekvenser for de 1,8 millioner mennesker, der lever i Gaza; der henviser til, at afspærringen af Gaza ifølge Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) udgør "en kollektiv straf, hvilket er i klar strid med Israels forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret"; der henviser til, at det i en rapport fra UNCTAD af 1. september 2015 blev konkluderet, at blokaden har ført til et brat skift i Gazas udvikling, og at Gaza kan blive ubeboelig inden 2020;
G. der henviser til, at der adskillige gange er blevet affyret raketter fra Gaza siden indgåelsen af våbenhvilen i august 2015; der henviser til, at salafistiske organisationer eller andre rivaliserende bevægelser til det regerende Hamas har taget ansvaret for disse angreb; der henviser til, at der ikke blev rapporteret om nogen israelske ofre som følge af disse angreb;
H. der henviser til, at der i april 2014 blev dannet en palæstinensisk samlingsregering med opbakning fra Hamas og Fatah, der accepterede Mellemøstkvartettens principper om ikke-vold, overholdelse af tidligere aftaler og anerkendelse af Israel, og som blev støttet af USA og EU; der henviser til, at man imidlertid ikke har formået at gøre konkrete fremskridt i bestræbelserne på at opnå en palæstinensisk forsoning; der henviser til, at regeringen ikke har været i stand til at udøve sin myndighed i Gaza-striben; der henviser til, at de palæstinensiske ledere fortsat lider under interne magtkampe, og at præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Mahmoud Abbas, som følge heraf for nylig trådte tilbage fra PLO's eksekutivkomité og opfordrede til et hastemøde i Det Palæstinensiske Nationalråd; der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed står over for stadig flere beskyldninger om udøvelse af protektion, anvendelse af autoritære principper og anholdelse af kritikere, korruption og misbrug af offentlige midler;
I. der henviser til, at præsident Mahmoud Abbas har erklæret sin hensigt om via FN at fastsætte en tidsplan med henblik på at bringe den israelske besættelse af palæstinensisk område til ophør inden for tre år; der henviser til, at Den Arabiske Liga har støttet denne handlingsplan og har efterlyst en international konference med henblik på at finde frem til en endelig løsning på grundlag af det arabiske fredsinitiativ; der henviser til, at der foregår parallelle indsatser, under ledelse af Frankrig, i FN's Sikkerhedsråd;
J. der henviser til, at donorsamfundet har investeret mere end 23 mia. EUR i fred og udviklingsbistand til de besatte palæstinensiske områder siden undertegnelsen af Oslo-principerklæringen i 1993; der henviser til, at uligheden, arbejdsløsheden og fattigdommen blandt palæstinenserne er steget støt i løbet af samme periode;
K. der henviser til, at det i en evaluering af EU's samarbejde med de besatte palæstinensiske områder og støtte til det palæstinensiske folk, som blev foretaget for Kommissionen i maj 2014, blev konkluderet, at det nuværende samarbejdsmønster har nået sine grænser, fordi EU ikke har en parallel politisk strategi til at fjerne de hindringer, der følger af Israels besættelses- og bosættelsespolitik og den politiske opsplitning mellem Vestbredden og Gazaområdet;
L. der henviser til, at enhver tredjemand, herunder medlemsstaterne, ifølge folkeretten har pligt til ikke at anerkende, støtte eller hjælpe med bosættelser samt pligt til effektivt at modsætte sig dem;
M. der henviser til, at den tidligere NF/HR lovede senest i juli 2013 at udstede EU-dækkende retningslinjer for korrekt mærkning af importerede produkter med oprindelse uden for Israels 1967-grænser; der henviser til, at et klart flertal af EU's medlemsstater i en skrivelse fra april 2015 gav udtryk for deres harme over den gentagne udsættelse af NF's/HR's udstedelse af sådanne retningslinjer, og at de indtrængende opfordrede denne til at skride til handling; der henviser til, at tre af EU's medlemsstater – Det Forenede Kongerige, Danmark og Belgien – har udarbejdet deres egne frivillige nationale retningslinjer;
1. opfordrer indtrængende EU til at stoppe med at gøre sig illusioner om den reelt hedengangne "fredsproces i Mellemøsten", som i sit nuværende format har vist sig at være en dyr fiasko; opfordrer til, at der anlægges en ny EU-tilgang, som reelt fremmer fred og sikkerhed for både det palæstinensiske og det israelske folk;
2. opfordrer EU til ikke længere at gemme sig bag USA's ledelse, som har udvist manglende beslutsomhed og derfor ikke muliggjort en pålidelig forhandlingsproces baseret på lighed mellem parterne og respekt for folkeretten;
3. opfordrer indtrængende EU til at opfylde sine forpligtelser som en indflydelsesrig aktør og indlede et dristigt og omfattende fredsinitiativ for regionen, med udgangspunkt i især det arabiske fredsinitiativ; bemærker i den forbindelse planerne om at oprette en international støttegruppe som meddelt af EU's Udenrigsråd den 20. juli 2015; understreger, at ethvert initiativ, som den måtte støtte, bør være baseret på de parametre, der blev opstillet i Rådets konklusioner fra juli 2014 og på et utvetydigt tilsagn fra parterne om at respektere folkeretten og om at deltage i disse forhandlinger i god tro og uden forhåndsbetingelser;
4. understreger endnu en gang, at ikke-voldelige midler er den eneste måde at opnå fred mellem israelere og palæstinensere gennem en forhandlet aftale om den endelige status, som vil sætte en stopper for alle gensidige krav; fordømmer alle voldshandlinger rettet mod eller til fare for civile på begge sider; gentager sit stærke engagement i Israels sikkerhed; støtter fortsat politikken om ikke-voldelig modstand, som det palæstinensiske civilsamfund og Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas, er fortalere for;
5. fordømmer på det kraftigste den fortsatte udvidelse af de israelske bosættelser, der krænker den humanitære folkeret, opildner den palæstinensiske vrede og underminerer levedygtigheden af og udsigterne til en tostatsløsning; opfordrer de israelske myndigheder til straks at standse og ændre deres bosættelsespolitik;
6. udtrykker dyb bekymring over Israels udnyttelse af palæstinensiske naturressourcer og den udbredte anvendelse af tvangsfordrivelser, navnlig i område C, som udgør et alvorligt brud på folkeretten; beklager især de nylige israelske domsafgørelser, som godkender nedrivning og tvangsfordrivelse af beduinsamfund på Vestbredden med henblik på opførelse af jødiske bosættelser; opfordrer de israelske myndigheder til fuldt ud at respektere beduinernes rettigheder og til øjeblikkelig at indstille nedrivningen og udsættelserne i landsbyerne i Susya- og Abu Nwar-samfundene;
7. udtrykker sin dybeste beklagelse over den stigende tendens til ukontrolleret bosættervold, herunder det nylige mord på en 18 måneder gammel palæstinensisk baby ved ildspåsættelse i den palæstinensisk landsby Douma den 28. juli 2015; glæder sig over den udbredte fordømmelse af denne forbrydelse blandt den israelske ledelse, selv om den ikke har erkendt bosættervoldens indgroede karakter, der er blevet fremmet af det klima af straffrihed og ansporing til vold, som der har været i årtier;
8. mener, at sammensætningen af den israelske koalitionsregering samt dagsordenen for sidstnævnte, herunder den intensiverede udvidelse af bosættelserne, den fortsatte straffrihed for krænkelser begået i de besatte områder og tvangsfordrivelse af palæstinensere, udgør en alvorlig hindring for en tostatsløsning, og understreger behovet for, at EU straks tager skridt for at beskytte levedygtigheden af en tostatsløsning; opfordrer EU til at imødegå den nuværende israelske regerings manglende vilje og incitament til at forhandle sig frem til en afslutning på konflikten;
9. opfordrer EU‑institutionerne og medlemsstaterne til at håndhæve deres retlige forpligtelse til ikke-anerkendelse og til at anvende en effektiv og omfattende politik for på EU-niveau at sondre mellem Israel og dets bosættelser, på grundlag af streng respekt for folkeretten og EU's principper;
10. er overbevist om, at en sådan differentieringspolitik er uundværlig med henblik på at skabe en positiv dynamik i retning af ægte fredsforhandlinger; mener, at en sådan tilgang vil bidrage til at ændre incitamentstrukturen, der understøtter Israels bosættelsespolitik, og vil anfægte cost-benefit-beregninger fra den israelske offentligheds og politiske elites side for så vidt angår besættelsen;
11. opfordrer EU til som en del af denne differentieringspolitik at træffe følgende foranstaltninger:
a. at optrappe sit offentlige diplomati som reaktion på bosættelsesaktiviteter og tydeligt at meddele den israelske offentlighed, at en sådan politik er en følge af de stærke, bredtfavnende og dybe forbindelser mellem EU og Israel og er baseret på en juridisk nødvendighed;
b. på det strengeste at sikre, at aftaler mellem EU og Israel ikke finder anvendelse på de besatte palæstinensiske områder;
c. at udstede EU-retningslinjer for mærkning af produkter fra bosættelserne, som bør omfatte hele forsyningskæden;
d. i forbindelse med frihandel at etablere en mere robust EU‑overvågnings- og ‑efterlevelsesmekanisme med henblik på at forhindre, at israelske varer, der indeholder uforarbejdede materialer med oprindelse i bosættelsesområderne, får præferencetoldbehandling i henhold til frihandelsaftalen mellem EU og Israel;
e. at trække på eksemplet med det hurtige og effektive EU‑forbud mod varer fra Krim og at udelukke produkter fra de israelske bosættelser fra EU's indre marked
f. at foretage en kortlægning af europæiske virksomheder med aktiviteter, der har forbindelse til bosættelserne;
g. at udsende EU-dækkende vejledning til EU's borgere og virksomheder for at fraråde dem at indgå i noget økonomisk engagement med virksomheder, hvis aktiviteter bidrager til eller opretholder ulovlige bosættelser og andre krænkelser af folkeretten i de besatte palæstinensiske områder, og at tilskynde til, at eksisterende forretningsforbindelser afsluttes i tråd med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;
h. at træffe konkrete foranstaltninger over for bosættere, herunder vedtagelse af en ikkekontakt-politik og et visumforbud for dem, der er involveret i voldshandlinger;
i. at udarbejde retningslinjer for finansielt samarbejde mellem europæiske og israelske enheder, der kan sikre, at EU's investeringsfonde eller banker ikke støtter virksomheder eller fonde, der opererer i bosættelsesområderne;
j. at nægte at antage retslige dokumenter udstedt i de israelske bosættelsesområder, såsom ejendomsskøder eller uddannelsesbeviser;
k. at pålægge Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten at foretage en systematisk evaluering af EU's og medlemsstaternes forbindelser med Israel og sikre, at differentieringspolitikken anvendes konsekvent;
l. at tage forbindelserne mellem EU og Israel op til fornyet overvejelse i lyset af artikel 2 i associeringsaftalen;
12. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til ubetinget at anerkende Palæstina som stat på grundlag af 1967-grænserne; er overbevist om, at EU-omfattende anerkendelse af Palæstina som stat vil fremme udsigterne til fred og tilskynde til, at der gøres en indsats, herunder fra det israelske civilsamfunds side, for at sikre en to-statsløsning;
13. udtrykker forfærdelse over den stigende ødelæggelse samt beslaglæggelse og konfiskation af humanitær bistand og humanitært udstyr i område C og opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning til Parlamentet om sine bestræbelser på at søge erstatning og kræve garantier for, at de israelske myndigheder ikke gentager sådanne handlinger, til fortsat at investere i område C og til at yde humanitær bistand og udviklingsbistand fra EU i dette område; noterer sig i denne forbindelse, at EU har taget initiativ til at indlede en struktureret dialog med Israel om situationen på Vestbredden, men beklager dybt, at denne dialog ikke omfatter spørgsmålet om bosættelser; gentager, at krav om erstatning for ødelæggelse af EU-finansieret infrastruktur er legitime og ikke bør gøres betingede af udfaldet af den strukturerede dialog;
14. anmoder Kommissionen om at offentliggøre listen over EU-finansierede projekter, der er blevet ødelagt af israelske militære styrker under Gaza-konflikten i 2014, og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at underrette Parlamentet om de hidtidige henvendelser til de israelske myndigheder for at opnå økonomisk erstatning; anmoder navnlig om oplysninger vedrørende spildevandsrensningsanlægget i det nordlige Gaza, som blev medfinansieret af EU's budget og Frankrig, Belgien og Sverige, og som blev alvorligt beskadiget under konflikten;
15. opfordrer Kommissionen til drastisk at ændre sit paradigme for støtte til palæstinenserne med henblik på at sikre, at EU's støtte fuldt ud integrerer besættelsens politiske dimension og effektivt støtter palæstinensisk selvbestemmelse, i modsætning til at støtte den israelske besættelse og give næring til palæstinensisk donorafhængighed; understreger i den forbindelse, at det er afgørende at støtte palæstinensernes ret til adgang til egne naturressourcer, navnlig vand; opfordrer EU til at intensivere sin støtte til det palæstinensiske civilsamfund, bl.a. med hensyn til ansvarlighed hos regeringen og bekæmpelse af korruption;
16. opfordrer alle parter til reelt at respektere de vilkår, man nåede til enighed om i forbindelse med våbenhvileaftalen fra august 2014; opfordrer især de israelske myndigheder til straks, betingelsesløst og fuldstændigt at ophæve den ulovlige blokade af Gazastriben; opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger for at presse Israel til at ophæve blokaden, navnlig gennem fastsættelse af en tidsplan; beklager dybt Israels fortsatte restriktioner for indførelsen af byggematerialer i Gaza; opfordrer den israelske regering til at indstille sin vilkårlige og ugennemsigtige proces med at katalogisere materialer som "materialer med dobbelt anvendelse" og til at bringe sin liste over materialer med dobbelt anvendelse i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig ved at fjerne træ, tilslagsmaterialer, stålrør og cement fra listen;
17. fordømmer den nylige affyring af raketter fra militære grupper fra Gazastriben, idet sådanne handlinger understreger risikoen for en ny voldsspiral; lægger pres på alle parter for at få dem til at forpligte sig til ikke-vold;
18. glæder sig over EU's medlemsstaters enstemmige vedtagelse den 3. juli af FN's Menneskerettighedsråds resolution om sikring af ansvarlighed og retfærdighed i forbindelse med alle krænkelser af folkeretten i de besatte palæstinensiske områder, herunder Østjerusalem, og opfordrer EU til at sikre fuld gennemførelse af henstillingerne i rapporten fra FN's uafhængige undersøgelseskommission, herunder henstillingerne om aktivt at støtte Den Internationale Straffedomstols arbejde i forbindelse med de besatte palæstinensiske områder;
19. glæder sig endnu engang over Palæstinas ratifikation af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; beklager dybt NF's/HR's afvisning af så meget som at anerkende dette vigtige skridt i retning af ansvarlighed i forbindelse med fremtidige krænkelser begået af alle parter; mener, at en sådan adfærd tydeligvis underminerer troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik og dets udtalelser om ansvarlighed og mellemfolkelig retspleje;
20. udtrykker bekymring over beretningerne om et stadig dårligere klima for menneskerettigheds-NGO'er i Israel og de stadig flere forsøg fra den nuværende regerings side på at undertrykke meningsforskelle og uafhængig kunst, bl.a. gennem vedtagelse af lovforslag, der sigter mod i væsentlig grad at begrænse NGO'ernes arbejde; opfordrer EU's diplomatiske missioner til at gå i dialog med de israelske myndigheder om dette presserende spørgsmål og til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmpere i landet;
21. noterer sig de palæstinensiske israeleres bestræbelser på at forene sig på den fælles liste og på at sikre et stærkt resultat ved det seneste parlamentsvalg; opfordrer EU‑Udenrigstjenesten og Kommissionen til at optrappe deres støtte til og engagement i mindretal i Israel betydeligt og til at støtte disses bestræbelser på at opnå større politisk, økonomisk og social deltagelse;
22. beklager dybt den fortsatte palæstinensiske splittelse og opfordrer alle palæstinensiske kræfter til at genoptage bestræbelserne på forsoning, navnlig gennem afholdelse af det længe ventede præsident- og parlamentsvalg; fordømmer forsøg på at underminere denne potentielt historiske proces og opfordrer de israelske myndigheder til at løslade alle de 12 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, som i øjeblikket tilbageholdes, samt alle andre palæstinensiske politiske fanger og de, som er under administrativ varetægtsfængsling uden sigtelse; opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger til at fremme forsoning og til at støtte den palæstinensiske samlingsregering;
23. beslutter at udarbejde en betænkning om handelen med våben og andet sikkerhedsudstyr mellem EU's medlemsstater og Israel/Palæstina og om denne handels forenelighed med EU's fælles holdning; opfordrer til en omfattende FN-våbenembargo mod alle parter i regionen for at forhindre yderligere krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne; fastholder, at ingen af midlerne under EU's rammeprogram for forskning støtter israelske virksomheder, der har til hensigt at fremstille droner;
24. mener, at det var en uheldig beslutning at udnævne Tony Blair som særlig udsending for Mellemøstkvartetten, og giver udtryk for sin lettelse over, at hans mandat blev afsluttet; mener mere generelt, at EU ville drage nytte af at udnævne udsendinge, som kan godtgøre, at de besidder viden om regionen, har politisk indflydelse og upåklagelige etiske forudsætninger;
25. minder om sin beslutning om at iværksætte et "parlamentarikere for fred"-initiativ, der har til formål at sammenføre europæiske, israelske og palæstinensiske parlamentarikere med henblik på at fremme en dagsorden for fred og supplere EU's diplomatiske bestræbelser;
26. udtrykker harme over, at de israelske myndigheder fortsat og uberettiget lægger hindringer i vejen for, at Europa-Parlamentets officielle organer kan besøge Gaza; advarer om, at der vil blive truffet foranstaltninger i denne henseende, såfremt der ikke sker nogen forbedringer på området inden den 1. november 2015;
27. beslutter at sende en ad hoc-delegation til Gaza/Palæstina og til Israel for at vurdere situationen på stedet for så vidt angår ødelæggelsen af EU-finansierede projekter i område C og Gaza samt udsigterne til en varig løsning på konflikten;
28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Mellemøstkvartetten, den israelske regering, Knesset, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og organerne under Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.