FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten
7.9.2015 - (2015/2685(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
Martina Anderson, Neoklis Sylikiotis, Patrick Le Hyaric, Ángela Vallina, Sofia Sakorafa, Younous Omarjee, Marisa Matias, Tania González Peñas, Lola Sánchez Caldentey, Estefanía Torres Martínez, Pablo Iglesias, Marina Albiol Guzmán, Paloma López Bermejo, Javier Couso Permuy, Lidia Senra Rodríguez, Josu Juaristi Abaunz, Malin Björk, Stelios Kouloglou, Kostas Chrysogonos, Takis Hadjigeorgiou, Eleonora Forenza, Merja Kyllönen, Marie-Christine Vergiat, Kateřina Konečná for GUE/NGL-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0836/2015
B8-0840/2015
Europa-Parlamentets beslutning om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om konflikten mellem Israel og Palæstina,
– der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning af 29. november 2012 om at give Palæstina observatørstatus som ikkemedlemsstat af De Forenede Nationer,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 194 og FN's Sikkerhedsråds resolution 242 (1967), 252 (1968), 338 (1972), 476 (1980), 478 (1980) og 1860 (2009),
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/19,
– der henviser til FN's menneskerettighedskonventioner, som Israel og Palæstina har undertegnet;
– der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/29/L.35 om at sikre ansvarliggørelse og retfærdighed for alle krænkelser af folkeretten i det besatte palæstinensiske område, herunder Østjerusalem, vedtaget den 3. juli 2015 med enstemmig støtte fra EU,
– der henviser til FN's charter,
– der henviser til den fjerde Genèvekonvention,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til FN's konvention om børns rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989, særlig artikel 9 og 37,
– der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vedtaget ved FN’s Generalforsamlings resolution 39/46 af 10. december 1984,
– der henviser til Osloaftalerne (principerklæring om midlertidige selvstyreordninger) af 13. september 1993,
– der henviser til Den Internationale Domstols (ICJ) rådgivende udtalelse af 9. juli 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område,
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Israel, særlig artikel 2,
– der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2013, 14. maj 2012, 23. maj og 18. juli 2011 og 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner af 20. juli 2015 om Mellemøsten,
– der henviser til EU's retningslinjer om fremme af overholdelse af den internationale humanitære ret,
– der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om situationen i Israel og Palæstina,
– der henviser til den svenske regerings beslutning om at anerkende staten Palæstina den 30. oktober 2014 og til Vatikanstatens anerkendelse af Palæstina i juni 2015,
– der henviser til skrivelse af 13. april 2015 fra 16 EU-udenrigsministre til NF/HR med en henstilling om indførelse af fælles EU-retningslinjer for korrekt mærkning af produkter fra bosættelserne,
– der henviser til erklæring af 7. maj 2015 fra NF/HR, Federica Mogherini, om dannelsen af den nye israelske regering og til hendes talsmands erklæring af 31. juli 2015 om angrebet på Vestbredden og af 29. juli 2015 om den nye israelske beslutning om fortsat udvidelse af bosættelser,
– der henviser til den lokale EU-erklæring af 24. august 2015 om nedrivninger i område C og om bygningen af adskillelsesbarrieren i Cremisan,
– der henviser til EU-missionschefernes rapporter om Østjerusalem fra januar 2012, om område C og opbygningen af en palæstinensisk stat fra juli 2011 og om bosættervold fra april 2011 og deres ledsagenotat om bosættervold fra februar 2012,
– der henviser til EU's retningslinjer for, hvorvidt israelske enheder og deres aktiviteter i de områder, som har været besat af Israel siden juni 1967, kan komme i betragtning til tilskud, priser og finansielle instrumenter, der finansieres af EU, fra og med 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at 48 år efter krigen i 1967 fortsætter Israel sin besættelse af Palæstina i strid med folkeretten og alle relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og Generalforsamling, og at staten Palæstina med 1967-grænserne og Østjerusalem som hovedstad endnu ikke er fuldgyldigt medlem af FN i overensstemmelse med FN’s resolution fra 1948;
B. der henviser til, at FN's Generalforsamling i november 2012 gav Palæstina status som observatørstat uden fuldgyldigt medlemskab; der henviser til, at opnåelsen af retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere og mellem arabere og israelere i bredere forstand er et mål for det internationale samfund og EU's erklærede mål;
C. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad og grænserne fra 1967, lever side om side i fred;
D. der henviser til, at palæstinenserne 20 år efter Osloaftalerne og Israels manglende gennemførelse heraf ikke længere nærer tillid til forhandlingerne;
E. der henviser til, at præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Mahmud Abbas, har erklæret, at han har til hensigt via FN at fastsætte en tidsplan med henblik på at bringe den israelske besættelse af palæstinensisk område til ophør i løbet af tre år; der henviser til, at Den Arabiske Liga har støttet denne handlingsplan og har efterlyst en international konference med henblik på at finde frem til en endelig løsning på grundlag af det arabiske fredsinitiativ; der henviser til, at en sideløbende indsats under ledelse af Frankrig er indledt i FN’s Sikkerhedsråd;
F. der henviser til, at USA's gentagne bestræbelser, herunder i 2014, på at skabe en meningsfuld fredsproces mellem Israel og Palæstina er slået fejl, og at det er lidet sandsynligt, at denne konstellation vil sikre resultater i fremtiden;
G. der henviser til, at den israelske regerings politik fører til en yderligere udhuling og fuldstændig ødelæggelse af mulighederne for en tostatsløsning, som fastsat i alle relevante FN-resolutioner samt EU’s relevante konklusioner fra Rådet;
H. der henviser til, at det første lovgivningsmæssige skridt fra den israelske koalitionsregering, som blev dannet i maj 2015, har bekræftet dennes nationalistiske og stærkt højreorienterede ideologiske tendenser og støtte til bosættelser, hvilket fremgår af vedtagelsen af loven om tvangsfodring, skærpelsen af sanktioner mod personer, der smider med sten, og et forslag om at udvide anvendelsen af dødsstraf; der henviser til, at der er lovforslag under udarbejdelse, der tager sigte på at begrænse den israelske højesterets myndighed og indsnævre det offentlige rum for civilsamfundets aktører; der henviser til, at den israelske regering har meddelt, at der vil blive opført flere hundrede nye bosættelser i Østjerusalem og på Vestbredden, og har genoptaget opførelsen af adskillelsesmuren, selv om den blev erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol i 2004;
I. der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, navnlig i område C og i Østjerusalem, udsættes for en åbenlys krænkelse af deres rettigheder, herunder bosættervold, omledning af vandforsyningen, alvorlige begrænsninger af den frie bevægelighed, nedrivning af boliger og tvangsudsættelser; der henviser til, at tvungen flytning af hjemmehørende i et besat område udgør en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret; der henviser til, at fysisk planlægning anvendes som et middel til at udsætte palæstinensere og udvide bosættelser; der henviser til, at militære øvelser også anvendes som et middel til at tvangsforflytte hundredvis af palæstinensere, navnlig i Jordandalen; der henviser til, at de israelske bosættere ifølge FN har gennemført mindst 120 overfald på palæstinensere i Østjerusalem og på Vestbredden siden begyndelsen af 2015; der henviser til, at ifølge den israelske ngo B’Tselem er mindst 13 palæstinensere blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker og tre israelske civile dræbt af palæstinensere i første halvdel af 2015 i det besatte palæstinensiske område;
J. der henviser til, at 5 700 palæstinensiske tilbageholdte og fanger, herunder 160 børn og 26 kvinder og 400 administrativt tilbageholdte, opholder sig i israelske fængsler; der henviser til, at 10 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, hvoraf tre er under administrativ varetægtsfængsling, tilbageholdes i israelske fængsler; der henviser til, at Knesset den 30. juli 2015 vedtog loven om tvangsfodring, der tillader tvangsfodring af palæstinensiske fanger i sultestrejke;
K. der henviser til, at de israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en væsentlig hindring for fredsbestræbelserne og har gjort det i mange år; der henviser til, at produkter fra de israelske bosættelser fortsat importeres til det europæiske markedet under en præferencetoldordning, selv om den gældende EU-lovgivning ikke tillader import af sådanne produkter på de præferencevilkår, der er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Israel;
L. der henviser til, at ifølge den palæstinensiske overvågningsgruppe har jødiske bosættelser gennemført mere end 11 000 angreb på palæstinensere på Vestbredden siden 2004; der henviser til, at ifølge den israelske menneskerettighedsorganisationen Yesh Din er kun 1,9 % af de tilfælde af bosættervold, der blev indbragt for domstolene mellem 2005 og 2014, resulteret i en domsafsigelse;
M. der henviser til, at enhver tredjemand, herunder medlemsstaterne, ifølge folkeretten har pligt til ikke at anerkende, støtte eller hjælpe med bosættelser samt pligt til effektivt at modsætte sig dem;
N. der henviser til, at den tidligere NF/HR gav tilsagn om senest i juli 2013 at udsende fælles EU-retningslinjer for korrekt mærkning af importerede produkter med oprindelse uden for Israels grænser før 1967; der henviser til, at et klart flertal af medlemsstaterne i en skrivelse fra april 2015 gav udtryk for deres forbitrelse over den gentagen udsættelse af udstedelsen af sådanne retningslinjer fra NF/HR og opfordrede sidstnævnte til at træffe foranstaltninger i denne henseende; der henviser til, at tre af medlemsstater - Det Forenede Kongerige, Danmark og Belgien - har udarbejdet deres egne frivillige nationale retningslinjer;
O. der henviser til, at ifølge FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) blev der i august 2015 revet 142 palæstinensiskejede bygninger ned i område C og Østjerusalem, herunder 16 donorfinansierede bygninger; der henviser til, at disse nedrivninger fordrev 201 mennesker, herunder 121 børn, og at 426 mennesker, herunder 233 børn, blev påvirket heraf på anden vis; der henviser til, at dette var den største nedrivning i disse områder siden januar 2013;
P. der henviser til, at parterne et år efter den israelske militæroperation "Protective Edge" mod Gaza, som resulterede i over 2 100 mennesketab på den palæstinensiske side og 66 på den israelske side (herunder henholdsvis 1 462 og 5 civile), ikke har formået at overholde deres forpligtelse til at gennemføre egentlige undersøgelser af påståede overtrædelser og retsforfølge de ansvarlige; der henviser til, at FN's undersøgelseskommission vedrørende denne operation i juni 2015 konkluderede, at både Israel og Hamas havde begået krigsforbrydelser, og at ødelæggelserne i området var uden fortilfælde; der henviser til, at Israel har nægtet at samarbejde med denne undersøgelseskommission og nægtet den adgang til Gaza;
Q. der henviser til, at den våbenhvile, der blev indgået den 26. august 2014, ikke er blevet implementeret, navnlig hvad angår ophævelse af blokaden; der henviser til, at hidtil er ingen af de 19 000 boliger, der blev totalt ødelagt, blevet genopbygget på grund af strenge restriktioner for indførelsen af byggematerialer; der henviser til, at 100 000 mennesker stadig er fordrevne; der henviser til, at 95 % af Gazas vand ikke er sikkert drikkevand; der henviser til, at den fortsatte lukning af Gaza har ødelæggende konsekvenser for de 1,8 millioner mennesker, der bor der; der henviser til, at ifølge Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) udgør afspærringen af Gaza en kollektiv straf, som pålægges i klar modstrid med Israels forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret; der henviser til, at FN’s Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) i sin rapport af 1. september 2015 har konkluderet, at blokaden har ført til en brat opbremsning af Gaza's udvikling, og at Gaza bliver ubeboelig i 2020;
R. der henviser til, at FN’s Hjælpeorganisation (UNRWA) - som leverer livsvigtige tjenester til de palæstinensiske flygtninge i det besatte palæstinensiske område såvel som i Jordan, Libanon og Syrien - har befundet sig i den alvorligste finansieringskrise i sin historie; der henviser til, at EU og EU's medlemsstater fortsat er UNRWA's største donor og tegner sig for knap 40 % af den samlede støtte til agenturet;
S. der henviser til, at der i april 2014 blev dannet en palæstinensisk samlingsregering med opbakning fra Hamas og Fatah, der accepterede principperne om ikkevold, overholdelse af tidligere aftaler og anerkendelse af Israel, og som blev støttet af USA og EU; der henviser til, der dog ikke er sket mærkbare fremskridt i bestræbelserne på at opnå en palæstinensisk forsoning;
T. der henviser til, at donorsamfundet siden undertegnelsen af Osloprinciperklæringen i 1993 har investeret mere end 23 mia. EUR i støtte til fred og udvikling i det besatte palæstinensiske område; der henviser til, at ulighed, arbejdsløshed og fattigdom blandt palæstinenserne er steget støt i af samme periode;
U. der henviser til, at det i en undersøgelse af EU's samarbejde med de besatte palæstinensiske områder og støtte til det palæstinensiske folk, som blev foretaget for Kommissionen i maj 2014, blev konkluderet, at det nuværende samarbejdsforhold havde nået sine grænser, fordi EU ikke have en parallel politisk strategi for afhjælpning af de hindringer, der skyldtes Israels besættelses- og bosættelsespolitik og den politiske opsplitning mellem Vestbredden og Gazaområdet;
V. der henviser til, at Jerusalems status er et centralt problem i fredsprocessen i Mellemøsten; der henviser til, at EU og det internationale samfund aldrig har anerkendt Israels unilaterale annekteringen af Østjerusalem; der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem stadig lider under ikke at have en sikker opholdstilladelse, beslaglæggelse af deres jord og systematisk diskrimination i forbindelse med adgangen til offentlige tjenester, fysisk planlægning og byggeri og adgang til religiøse steder og lokaliteter som følge af den israelske regerings politikker, der tager sigte på at ændre den demografiske sammensætning i regionen;
W. der henviser til, at antallet af palæstinensiske flygtninge, som er et andet centralt emne i fredsprocessen, nu ligger på næsten 5 millioner ifølge UNRWA, hvoraf størsteparten er anden- eller tredjegenerations flygtninge;
X. der henviser til, at det i artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Israel klar fremgår, at forbindelserne mellem parterne såvel som alle selve aftalens bestemmelser skal være baseret på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som styrer deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i aftalen;
Y. der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention, er fuldt gældende på Vestbredden, herunder i Østjerusalem og Gazastriben;
1. opfordrer til, at den israelske besættelse af Vestbredden, Gaza og Østjerusalem bringes til ophør;
2. understreger, at tostatsløsningen er baseret på De Forenede Nationers resolution fra 1948 og på det internationale samfunds anerkendelse af begge stater, og opfordrer derfor alle EU’s medlemsstater, EU-institutioner og FN-organisationer til i overensstemmelse med FN’s resolution fra november 2012 at anerkende Palæstina som en stat med dennes 1967-grænser og Østjerusalem som hovedstad, som fastsat i FN's resolutioner, der lever i fred og sikkerhed side om side med staten Israel;
3. understreger, at medlemsstaternes anerkendelse af Palæstina som stat forventes at bidrage til en omgående genoptagelse af direkte fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere, og opfordrer indtrængende EU til at blive en reel politisk spiller i fredsprocessen i Mellemøsten ved at støtte meningsfulde bestræbelser i FN i retning af en samlet løsning, der omfatter alle spørgsmål vedrørende den endelige status; mener, at fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten vil være til fordel for den kriseramte region som helhed;
4. bekræfter, at udviklingen af forbindelserne mellem EU og Israel bør være stærkt betinget af respekten for menneskerettighederne og den humanitære folkeret, som anført i associeringsaftalens artikel 2;
5. fordømmer på det kraftigste den fortsatte udbygning af israelske bosættelser, der er i modstrid med folkeretten, opildner den palæstinensiske vrede og underminerer levedygtigheden og udsigterne for en tostatsløsning; opfordrer de israelske myndigheder til straks at standse og ændre deres bosættelsespolitik og beslaglæggelse af jord, først og fremmest i området syd for Betlehem;
6. udtrykker dyb bekymring over Israels udnyttelse af palæstinensiske naturressourcer og forekomsten af tvangsfordrivelser, navnlig i område C, hvilket udgør et alvorligt brud på folkeretten; beklager især de seneste israelske domstolsafgørelser om nedrivninger og tvungen fordrivelse af beduinsamfund på Vestbredden til fordel for opførelsen af jødiske bosættelser; opfordrer de israelske myndigheder til fuldt ud at respektere beduinernes rettigheder og til øjeblikkeligt at indstille nedrivninger og tvangsudsættelser i Susya- og Abu Nwar-samfundenes landsbyer;
7. udtrykker sin dybeste beklagelse over den stigende tendens til ukontrolleret vold fra bosætternes side, herunder for nyligt mordet på en 18 måneder gammel palæstinensisk baby under et angreb mod den palæstinensiske landsby Douma den 28. juli 2015; glæder sig over den udbredte fordømmelse af denne forbrydelse blandt de israelske ledere, selv om de generelt ikke anerkender den rodfæstede bosættervold, der trives i et klima med årtiers straffrihed og provokationer;
8. opfordrer til øjeblikkelig ophævelse af den ulovlige blokade af Gazastriben, som udgør en kollektiv afstraffelse af den lokale befolkning; opfordrer alle parter til reelt at implementere de vilkår, man nåede til enighed om i forbindelse med våbenhvileaftalen fra august 2014; opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger for at presse Israel til at ophæve blokaden, navnlig ved at fastsætte en tidsplan; beklager de fortsatte begrænsninger, som Israel opstiller for indførelse af byggematerialer til Gaza; opfordrer den israelske regering til at indstille sin vilkårlige og ugennemsigtige praksis med klassificering af materialer med "dobbelt anvendelse" og til at bringe sin fortegnelse over produkter med dobbelt anvendelse i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig ved at fjerne træ, aggregater, stålstænger og cement; understreger, at Israel som besættelsesmagt og i henhold til den fjerde Genèvekonvention bærer ene- og hovedansvaret for sikringen at et eksistensminimum til indbyggerne i Gaza;
9. gentager sin opfordring til hurtig genopbygning og rehabilitering af Gazastriben efter krigen i sommeren 2014 som en prioriteret humanitær bistand for EU og det internationale samfund; udtrykker sin anerkendelse af UNRWA's heroiske indsats i denne sammenhæng; opfordrer internationale donorer til at indfri de løfter, som de gav på Kairokonferencen i oktober 2014;
10. opfordrer igen til løsladelse af alle palæstinensiske politiske fanger, navnlig medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd; opfordrer til fuld respekt for politiske fangers og palæstinensiske fangers rettigheder i israelske fængsler, herunder de sultestrejkendes rettigheder; mener, at den lov om tvangsfodring, som Knesset vedtog den 30. juli 2015, er en krænkelse af den international menneskerettighedslovgivning, og opfordrer til, at den ophæves øjeblikkeligt;
11. mener, at EU bør påtage sig sit ansvar for at blive en virkelig politisk aktør og mægler i fredsprocessen i Mellemøsten, og anmoder EU om at:
• fordømme Israels politik med kollektiv afstraffelse af det palæstinensiske folk og kræve, at Israels straffrihed i forbindelse med de fortsatte alvorlige krænkelser af folkeretten og den humanitære folkeret, FN-pagten og verdenserklæringen om menneskerettigheder bringes til ophør;
• håndhæve artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Israel ved at fastfryse aftalen, så længe Israel fortsætter med at krænke menneskerettighederne;
• indføre et forbud mod våbeneksport fra EU til Israel, forbyde enhver import af våben fra Israel til EU, og omgående indstille ethvert samarbejde med Israel inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA);
• undlade at yde tilskud til israelske enheder gennem Horisont 2020;
• kræve erstatning fra Israel for de EU-finansierede projekter, som blev ødelagt under de gentagne offensiver både i Gaza og på Vestbredden;
• støtte anmodningen fra den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas om at sætte Palæstina under international beskyttelse;
• opfordre medlemsstaternes regeringer til at gennemføre retningslinjerne af 19. juli 2013 og opfordre til et EU-forbud mod import af alle israelske produkter, som er fremstillet i de ulovlige israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder;
12. opfordrer EU til at reagere på den fortsatte udbygning af de israelske bosættelser ved nøje at undlade at anvende aftalen mellem EU og Israel på de besatte palæstinensiske områder, styrke rådgivning til EU’s borgere og virksomheder om bosættelser og bosættelsesaktiviteter, sætte ind over for EU-virksomheder, der gør sig medskyldige i lovovertrædelser i bosættelserne og træffe konkrete foranstaltninger over for bosættere, herunder vedtagelse af en ikkekontaktpolitik og visumforbud, udelukke produkter fra bosættelser fra EU’s indre marked og indstille forbindelserne mellem EU og Israel i henhold til artikel 2 i associeringsaftalen;
13. glæder sig over EU’s tilsagn om - i ønsket om at sondre mellem Israel og landets aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder - at sikre, at alle aftaler mellem staten Israel og EU utvetydigt og udtrykkeligt skal angive, at de ikke finder anvendelse på de områder, som Israel besatte i 1967, som gentaget i konklusionerne fra Rådet for Udenrigsanliggender af 20. juli 2015, opfordrer til korrekt mærkning af produkter fra israelske bosættelser på det europæiske marked i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og EU’s traditionelle politik på dette område;
14. udtrykker sin dybe bekymring over UNRWA’s alvorlige finansieringskrise; opfordrer til øget EU-støtte til UNRWA og opfordrer indtrængende alle andre donorer til at øge deres finansiering af agenturet, men opfordrer ligeledes til, at man behandler det underliggende centrale spørgsmål vedrørende de palæstinensiske flygtninge, nemlig retten til at vende tilbage; anerkender og roser UNRWA for den ekstraordinære indsats, som gjorde det muligt at erklære skoleåret 2015/2016 åbent for palæstinensiske flygtningeelever;
15. glæder sig over, at EU’s medlemsstater enstemmigt stemte for FN’s Menneskerettighedsråds resolution af 3. juli 2015 om sikring af ansvarlighed og retfærdighed i forbindelse med alle krænkelser af folkeretten i det besatte palæstinensiske område, herunder Østjerusalem, og opfordrer EU til at sikre fuldstændig gennemførelse af henstillingerne i FN’s uafhængige undersøgelseskommissions rapport, herunder henstillingerne om aktivt at støtte Den Internationale Straffedomstols arbejde i forbindelse med det besatte palæstinensiske område;
16. glæder sig endnu en gang over Palæstinas ratificering af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; beklager, at NF/HR afviser blot at anerkende dette vigtige skridt hen imod ansvarlighed for fremtidige krænkelser begået af alle parter; mener, at en sådan adfærd er en himmelråbende underminering af troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik og dets udtalelser om ansvarlighed og mellemfolkelig retspleje;
17. udtrykker bekymring over beretningerne om et stadig dårligere klima for ngo’er på menneskerettighedsområdet i Israel og den nuværende regerings stadig mere udbredte forsøg på at undertrykke kritisk og uafhængig kunst, herunder gennem vedtagelse af lovforslag, der sigter mod i væsentlig grad at begrænse ngo’ernes arbejde; opfordrer EU’s diplomatiske missioner til at rette henvendelse til de israelske myndigheder om dette presserende spørgsmål og til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmperne i landet;
18. glæder sig over oprettelsen af den fælles liste og dens gode resultater ved det sidste parlamentsvalg i Israel, da den er et talerør for de israelske kræfter og borgere, der ønsker at bringe besættelsen til ophør og sikre en fredelig tostatsløsning;
19. håber, at de palæstinensiske politiske kræfter vil være i stand til at skabe forsoning og national enhed, hvilket vil bidrage til at sætte en stopper for besættelsen;
20. beslutter at udarbejde en betænkning om handlen med våben og andet sikkerhedsudstyr mellem EU's medlemsstater og Israel og Palæstina og om denne handels forenelighed med EU' s fælles holdning; opfordrer til en omfattende FN-våbenembargo mod alle parter i regionen for at forhindre yderligere krænkelser af den internationale humanitære ret og menneskerettighederne;
21. beslutter at iværksætte et initiativ "Parliamentarians for Peace", der tager sigte på at samle europæiske, israelske og palæstinensiske parlamentarikere med det formål at fremme en dagsorden for fred og supplere EU's diplomatiske bestræbelser;
22. udtrykker harme over de israelske myndigheders fortsatte og uberettigede hindring af, at officielle organer i Europa-Parlamentet aflægger besøg i Gaza; advarer om, at der vil blive truffet foranstaltninger, hvis der ikke sker fremskridt inden den 1. november 2015;
23. beslutter at sende en ad hoc-delegation til Palæstina, herunder Gaza, og til Israel med henblik på at vurdere situationen på stedet, for så vidt angår ødelæggelsen af EU-finansierede projekter i område C og i Gaza og udsigterne til en varig løsning på konflikten;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Knesset, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, staten Palæstinas præsident og regering, Israels præsident og regering, Den Arabiske Ligas generalsekretær og UNRWA's generalkommissær.