FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten
7.9.2015 - (2015/2685(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
Hilde Vautmans, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Gérard Deprez, Marielle de Sarnez, Marian Harkin, Filiz Hyusmenova, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Louis Michel, Javier Nart, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Pavel Telička, Ivo Vajgl for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0836/2015
B8‑0841/2015
Europa-Parlamentets beslutning om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 20. juli 2015 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden for Kommissionen (den "højtstående repræsentant") gennemførte sit første officielle besøg uden for EU i denne egenskab i Israel og i Palæstina i november 2014 og ligeledes var den første højtstående EU-tjenestemand, der aflagde besøg efter dannelsen af den nye israelske regering i maj 2015; der henviser til, at den højtstående repræsentant ved flere lejligheder gav udtryk sin vilje til at forny og intensivere Unionens rolle i fredsprocessen;
B. der henviser til, at den højtstående repræsentant i april 2015 udnævnte en ny særlig EU-repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten (EU's særlige repræsentant);
C. der henviser til, at Unionen er den største yder af bistand til palæstinenserne og også er Israels største handelspartner, og at Israel har adgang til EU- midler under Horisont 2020 samt deltager i aftaler om landbrugs-, industri- og farmaceutiske produkter;
D. der henviser, at tiden er inde til, at det europæiske diplomati ikke længere blot bør være observatør;
E. der henviser til, at Unionen er af den opfattelse, at fred i Mellemøsten kræver en omfattende, regional løsning;
F. der henviser til, at Unionen gentagne gange har bekræftet sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed, og har erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt, heller ikke hvad angår Jerusalem som hovedstad for to stater;
G. der henviser til, at beskyttelsen af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder på Vestbredden, navnlig i område C, og i Østjerusalem er af allerstørste betydning for, at en tostatsløsning stadig vil være gennemførlig;
H. der henviser til, at en proces er igangværende blandt en række medlemsstater med henblik anerkendelse af staten Palæstina;
I. der henviser til, at de israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en enorm hindring for fredsbestræbelserne;
J. der henviser til, at besættelsen har varet i mere end 50 år nu, og at Oslo I-aftalen blev undertegnet i 1993,
K. der henviser til, at dannelsen af den nye israelske regering har åbnet vejen for en genoptagelse af fredsprocessen i Mellemøsten,
L. der henviser til, at der i FN's Sikkerhedsråd ydes en igangværende indsats for at få genoptaget fredsforhandlingerne mellem israelere og palæstinensere;
Et europæisk fredsinitiativ
1. mener, at Unionen står ved et vendepunkt, hvis den ønsker at spille en rolle i at bringe fred til denne region; glæder sig derfor over den højtstående repræsentants udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten som et klart signal om EU's engagement i regionen;
2. understreger, at Unionen bør medvirke til at nå omfattende, varige og fredelige løsninger, som det var tilfældet i den nylige aftale om Irans atomprogram;
3. minder medlemsstaterne om, at deres primære opgave er at bidrage aktivt til udformningen af en fælles europæisk holdning til, hvordan spørgsmålet om fredsprocessen i Mellemøsten skal behandles, og at afstå fra ensidige initiativer, der svækker den europæiske indsats; understreger, at europæiske stats- og regeringschefer ikke kan bede Unionen om at være proaktiv i regionen, hvis deres divergerende holdninger forhindrer Unionen i at tale med en stemme gennem den højtstående repræsentant;
4. understreger behovet for en omfattende fred, som indfrier begge parters legitime forhåbninger, også i lyset af den stærkt forværrede regionale kontekst og dens afsmittende virkninger;
5. opfordrer derfor medlemsstaterne til at samarbejde med EU's særlige repræsentant om at etablere et europæisk fredsinitiativ, som bør iværksættes, hvis de igangværende bestræbelser i FN's Sikkerhedsråd på at vedtage en resolution, der etablerer rammer for denne proces, ikke lykkes;
6. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og EU's særlige repræsentant til at gøre bedre brug af EU's og medlemsstaternes politiske relationer og institutionelle ekspertise, som er baseret på Europas geografiske nærhed, historiske bånd og intensive økonomiske udvekslinger med Mellemøstregionen, for at sikre en mere aktiv og effektiv politisk rolle i fredsprocessen mellem israelere og palæstinensere, og mellem arabiske stater og Israel i en bredere sammenhæng;
En ny Kvartet
7. mener, at Unionen bør spille en central rolle ved omdefineringen af Kvartettens målsætninger og format;
8. støtter i denne forbindelse den højtstående repræsentants ønske om at knytte de arabiske stater tættere til fredsprocessen ved at inddrage dem i Kvartettens arbejde og om at udnævne EU's særlige repræsentant som EU's udsending til Kvartetten;
9. er af den opfattelse, at Kvartettens mål bør være at finde en politisk løsning på konflikten;
Gennemførelse af EU-lovgivningen
10. opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og af de bilaterale aftaler mellem EU og Israel samt den hermed forbundne kontrolorganisme – ”de tekniske ordninger” – på en måde, som ikke giver mulighed for, at varer fra israelske bosættelser importeres på det europæiske marked på de præferencevilkår, der findes i associeringsaftalen mellem EU og Israel;
11. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til ude i marken at kontrollere alle påstande om ødelæggelse af og skader på EU-finansierede strukturer og projekter i de besatte områder og forelægge Parlamentet resultatet heraf;
Anvendelse af Unionens kompetencer
12. opfordrer indtrængende Unionen til fortsat at yde betydelig finansiel bistand til det palæstinensiske folk og til at støtte opbygningen af den palæstinensiske stat, men også til at sikre bedre kontrol med EU's midler, således at disse ikke kan omdirigeres direkte eller indirekte til terrororganisationer eller -aktiviteter; opfordrer til øget økonomisk EU-støtte til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation (UNRWA) og understreger samtidig nødvendigheden af at behandle de underliggende centrale spørgsmål om palæstinensiske flygtninge;
13. anerkender, at Israel på nuværende tidspunkt yder bistand til Gaza, og opfordrer Egypten til at åbne adgangen til bistand, der i hvert fald er tilsvarende;
14. gentager sin opfordring til hurtig genopbygning og rehabilitering af Gazastriben som følge af krigen i sommeren 2014; understreger, at dette skal være en prioritet på området humanitær bistand for EU og det internationale samfund, og opfordrer i den henseende indtrængende medlemsstaterne til at indfri deres løfter om at støtte den trilaterale ordning for overvågning og verifikation af materialer til genopbygningen;
15. gentager sin opfordring til de israelske myndigheder om øjeblikkeligt at bringe blokaden i Gaza til ophør og til at sikre, at grænseovergangene åbnes fuldt ud;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/den højtstående repræsentant, EU's særlige repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers Generalsekretær, Kvartettens særlige udsending til Mellemøsten, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.