FORSLAG TIL BESLUTNING om migration og flygtningesituationen
7.9.2015 - (2015/2833(RSP))
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Richard Howitt, Birgit Sippel, Claude Moraes, Sylvie Guillaume, Vincent Peillon, Josef Weidenholzer, Juan Fernando López Aguilar, Miriam Dalli, Patrizia Toia, Silvia Costa, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Kashetu Kyenge, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Tonino Picula, Miltiadis Kyrkos, Elly Schlein, Flavio Zanonato, Daniele Viotti, Evelyne Gebhardt, José Blanco López, Eric Andrieu, Tanja Fajon, Marju Lauristin, Mercedes Bresso, Enrico Gasbarra, Udo Bullmann, Ana Gomes, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Afzal Khan, Simona Bonafè, Nikos Androulakis, Brando Benifei, Maria Arena, Pedro Silva Pereira, Pervenche Berès, Derek Vaughan, Andi Cristea, Maria Noichl, Liliana Rodrigues, Jonás Fernández, Hugues Bayet, Péter Niedermüller, Roberto Gualtieri, Sergio Gutiérrez Prieto, Demetris Papadakis, Pier Antonio Panzeri, István Ujhelyi, Michela Giuffrida, Tibor Szanyi, Isabelle Thomas, Elena Valenciano, Iris Hoffmann, Momchil Nekov, Kati Piri, Doru-Claudian Frunzulică, Claudia Tapardel, Theresa Griffin, Viorica Dăncilă, Elena Gentile, Matthias Groote, Goffredo Maria Bettini, Isabella De Monte, Gabriele Preuß, Susanne Melior, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Massimo Paolucci, Andrea Cozzolino, Renata Briano, Jutta Steinruck, Nicola Danti, Ricardo Serrão Santos, Caterina Chinnici, Jo Leinen, Lucy Anderson, Miapetra Kumpula-Natri, Arne Lietz, Damiano Zoffoli, Victor Negrescu, Nicola Caputo, Liisa Jaakonsaari, Knut Fleckenstein, Marita Ulvskog, Olle Ludvigsson, Anna Hedh, Jytte Guteland, Iliana Iotova, Javi López, Martina Werner, Neena Gill, Carlos Zorrinhofor S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0832/2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950,
– der henviser til Rådets konklusioner af 12. december 2014 om migration i EU's udviklingssamarbejde og af 26. maj 2015 om et nyt globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015,
– der henviser til migrationsruteinitiativet mellem EU og Afrikas Horn, den såkaldte Khartoumproces, der blev vedtaget den 28. november 2014 af Den Afrikanske Unions og EU's medlemsstater og institutioner,
– der henviser til Kommissionens europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015,
– der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker[1],
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. april 2015,
– der henviser til sin beslutning af 17. december 2014[2] om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration,
– der henviser til den tale, som Europa-Parlamentets formand holdt under sit besøg på Lampedusa den 2. og 3. oktober 2014 for at markere årsdagen for tragedien den 3. oktober 2013,
– der henviser til rapporterne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dets delegationsbesøg til Lampedusa i november 2011, til Jordan i februar 2013 for at vurdere situationen hvad angår flygtninge fra Syrien, og til Bulgarien i januar 2014 for at vurdere situationen for asylansøgere og flygtninge, navnlig fra Syrien,
– der henviser til drøftelserne på plenarmødet den 9. oktober 2013 om EU's migrationspolitikker i Middelhavet, navnlig de tragiske begivenheder ved Lampedusa,
– der henviser til de drøftelser, der er holdt siden begyndelsen af indeværende valgperiode i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, særlig den 22. juli 2014 om gennemførelse af meddelelsen om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet, den 4. september 2014 om Frontex-aktiviteter i Middelhavet og om Taskforcen vedrørende Middelhavet, og den 24. september 2014 om Kommissionens femte årsrapport om indvandring og asyl (2013) (COM(2014)0288) og om årsrapporten fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) om situationen på asylområdet i Den Europæiske Union (2013),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2013 om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet (COM(2013)0869),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013,
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 22. maj 2014 om gennemførelse af meddelelsen om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet (SWD(2014)0173),
– der henviser til de konklusioner, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 26.-27. juni 2014, hvori det fastlagde de strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle planlægning for de kommende år i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
– der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Kommission, som Kommissionens formand, Juncker, fremlagde på Europa-Parlamentets plenarmøde den 15. juli 2014,
– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. september 2014 om EU's indvandringspolitik,
– der henviser til tilsagnene fra kommissæren for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, under høringen den 30. september 2014 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,
– der henviser til Rådets konklusioner om "Tiltag med henblik på bedre styring af migrationsstrømme" som vedtaget den 10. oktober 2014,
– der henviser til rapporten fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) med titlen ”Lives lost in the Mediterranean Sea: who is responsible?” fra april 2012,
– der henviser til de årlige rapporter fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, navnlig rapporten offentliggjort i april 2013 om forvaltningen af EU's ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder samt rapporten offentliggjort i april 2014 om udnyttelse af migranter som arbejdskraft,
– der henviser til årsrapporten fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) om situationen på asylområdet i EU i 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at sommerperioden endnu en gang har vist, at migration ikke er et midlertidigt fænomen - stigningen i antallet af flygtninge ser ud til at fortsætte som følge af den stadig tiltagende ustabilitet ved Europas grænser på grund af konflikter i Mellemøsten og Afrika syd for Sahara kombineret med åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne, en kraftig stigning i vold og terrorisme og de ødelæggende virkninger af klimaændringer, og at dette endnu en gang understreger det presserende behov for at gøre enhver mulig indsats for at redde mennesker, der flygter fra deres land og er i livsfare, og nødvendigheden af, at medlemsstaterne lever op til deres internationale forpligtelser, herunder forpligtelser til redningsaktioner på havet;
B. der henviser til, at hovedparten af asylansøgerne i februar 2015 kom fra Syrien, Afghanistan, Eritrea eller Irak, og at mere end to tredjedele af dem har ret til asyl eller subsidiær beskyttelse;
C. der henviser til, at det ved Det Europæiske Råds seneste møde den 25.- 26. juni 2015 og det efterfølgende møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 20. juli 2015 i Bruxelles ikke lykkedes at nå frem til en aftale om en mekanisme for flytning og genbosætning, og at man derfor nøjedes med en frivillig mekanisme;
D. der henviser til, at formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, den 3. september 2015 opfordrede til omfordeling af mindst 100 000 flygtninge;
E. der henviser til, at det er nødvendigt med en mere langsigtet tilgang til aktionerne i stedet for den nuværende ad hoc-baserede beslutningstagning;
F. der henviser til, at de forskellige holdninger, som de forskellige medlemsstater giver udtryk for, er en understregning af, at EU fortsat har 28 fragmenterede migrationspolitikker, der indbefatter nogle anfægtelige standpunkter, som bør tackles snarest muligt;
G. der påpeger, at den nuværende situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Serbien og Ungarn har afsløret en pinlig mangel på solidaritet med asylsøgerne samt utilstrækkelig koordinering og usammenhængende tiltag; der påpeger, at denne situation fører til kaos og vedvarende krænkelser af menneskerettighederne;
H. der henviser til, at lederne af nogle medlemsstater og de højreekstremistiske partier benytter den nuværende situation til at give næring til migrationsfjendtlige følelser, samtidig med at de giver EU skylden for krisen, hvilket fører til et stigende antal voldelige handlinger over for indvandrere;
I. der henviser til, at manglen på fælles asylprocedure og standarder i medlemsstaterne resulterer i forskellige grader af beskyttelse og i nogle tilfælde helt utilstrækkelige garantier for asylsøgere;
1. udtrykker dyb sorg og bekymring over den nuværende humanitære krise;
2. udtrykker solidaritet med de mange flygtninge og indvandrere, der er ofre for en endeløs konflikt, alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, håndgribelige forvaltningsproblemer og brutal undertrykkelse;
3. opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater, institutioner og agenturer til straks at træffe foranstaltninger som reaktion på krisen i Middelhavet og ved EU's grænser på grundlag af solidaritet og ligelig ansvarsfordeling, jf. artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og af en holistisk tilgang, der tager højde for alle aspekter af problemet, herunder sikker og lovlig migration, fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og værdier, samarbejde med tredjelande (ikke EU-lande) og tilbagesendelse i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og princippet om non-refoulement, gennem samordning af EU's interne og eksterne politikker, navnlig dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og handels- og udviklingspolitikken;
4. opfordrer til, at alle deltagende medlemsstater hurtigt og fuldstændigt gennemfører det fælles europæiske asylsystem i national ret og effektivt implementerer det, og derved sikrer fælles europæiske standarder i henhold til gældende lovgivning;
5. beklager den omstændighed, at Det Europæiske Råd ikke har gennemført de initiativer, som Kommissionen foreslog i sin dagsorden for migration af 13. maj 2015, ved at indføre en troværdig, EU-dækkende og retligt bindende solidaritetsmekanisme, der omfatter en obligatorisk genbosætningsordning ledsaget af nødflytninger mellem medlemsstater; finder det i denne forbindelse væsentligt, at Dublinforordningen på længere sigt revideres og dernæst gås grundigt efter i sømmene med henblik på at indføre en EU-dækkende, retligt bindende, permanent og obligatorisk ordning for flytning sammenkoblet med en retfærdig omfordelingsmekanisme; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden fuldt ud at gøre brug af kriterierne i Dublin III-forordningen, f.eks. bestemmelserne vedrørende uledsagede børn, familiesammenføring og diskretionære klausuler, og derved sikre fælles europæiske standarder i henhold til gældende lovgivning;
6. understreger, at næsten halvdelen af de asylansøgere, der ankom til Europa i 2014, havde ret til asyl eller subsidiær beskyttelse eller fik tilladelse til at blive af humanitære årsager; understreger derfor behovet for i stigende grad at gøre brug af sikre og lovlige migrationskanaler og øge udstedelsen af humanitære visa ifølge visumkodeksen ved at opfordre medlemsstaterne til i højere grad at anvende sådanne humanitære visa;
7. understreger, at medlemsstaterne i tillæg til et stærkt program for genbosætning og i den erkendelse, at en række medlemsstater ikke råder over de nødvendige menneskelige ressourcer, bør muliggøre anvendelse af andre lovlige kanaler som f.eks. styrket familiesammenhøring, private sponsoreringsordninger og fleksible visumordninger, herunder med henblik på studier eller arbejde;
8. minder om, at asyl er en grundlæggende menneskerettighed, der er garanteret af internationale retsregler og forpligtelser, som er bindende for samtlige medlemsstater; understreger derfor, at medlemsstaterne i højere grad bør udnytte de procedurer, de har til deres rådighed med hensyn til behandling af hastende krav om beskyttelse, ved i videre udstrækning at gøre brug af de eksisterende retlige rammer, herunder vedrørende behandling af asylansøgninger, der er indgivet til deres konsulater i tredjelande;
9. minder om, at migration er et globalt og kompliceret fænomen, der også kræver en langsigtet tilgang til behandlingen af dets grundlæggende årsager som f.eks. fattigdom, ulighed, uretfærdighed og væbnet konflikt; opfordrer indtrængende EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at spille en større rolle inden for konfliktløsning og navnlig hjælpe med at finde bæredygtige politiske løsninger i disse konfliktramte lande som f.eks. de mellemøstlige lande, Syrien og Libyen, og til at styrke den politiske dialog, herunder med regionale organisationer, ved at inddrage alle menneskeretsrelaterede elementer, for at støtte inklusive og demokratiske institutioner, gøre lokalsamfundene mere modstandsdygtige og fremme den sociale og demokratiske udvikling i oprindelseslandene og blandt deres befolkninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at spille en ledende rolle og samle verdens ledere for at behandle dette problem, som har høj prioritet for det internationale samfund som helhed; ser frem til konferencen om migration i Valletta som en anledning til, at en konstruktiv dialog kan finde sted mellem EU, Den Afrikanske Union og centrale lande, der sammen kan tage afgørende skridt for at imødegå migrationssituationen på en fyldestgørende måde;
10. opfordrer til oprettelse af humanitære korridorer for flygtninge i transitlandene (i både Middelhavsområdet og det vestlige Balkan) med henblik at yde humanitær bistand og sikre, at flygtningenes mest basale behov dækkes og deres menneskerettigheder respekteres; understreger, at det humanitære svar på flygtningekrisen bør indgå i en mere langsigtet plan, der indbefatter støtte til den humanitære bistand i de lande, der grænser op til flygtningenes oprindelseslande, styrker deres kapacitet for så vidt angår hurtig genopretning og beskyttelse, styrker de FN-relaterede agenturers rolle og forbedrer den politiske, sociale, menneskeretlige og økonomiske situation i de udviklingslande, som er oprindelses- eller -transitlande;
11. anmoder Kommissionen om at sikre, at en ny tilgang til migration kommer til at udgøre et centralt element i den nye udviklingsramme og vedtagelsen af bæredygtige udviklingsmål på FN-topmødet i New York i september 2015;
12. opfordrer Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at organisere en international konference om flygtningekrisen med deltagelse af EU, dets medlemsstater, FN-relaterede agenturer, USA, relevante internationale ngo'er og arabiske stater m.fl., med henblik på at opstille en fælles global strategi for humanitær bistand;
13. opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;
14. noterer sig iværksættelsen af EUNAVFOR Med-operationen til bekæmpelse af smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet som led i en bredere indsats for at tackle krisen og redde liv til søs, og forslaget fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på det uformelle møde mellem forsvarsministrene den 3. september 2014 om at øge operationens kapacitet til at operere på det åbne hav for at opbringe og destruere de skibe, der er blevet anvendt, og hjælpe med at arrestere smuglerne;
15. opfordrer Kommissionen til at sikre et betydeligt budgetmæssigt råderum og beredskab i 2016-budgettet og bestemmelserne i den flerårige finansielle ramme med henblik på at muliggøre en hurtigere og mere omfattende støtte til de medlemsstater, som modtager flest flygtninge, sammen med støtte til medlemsstaterne i forbindelse med deres modtagelse og integration af flygtninge;
16. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge omfanget af de fonde og midler, der er afsat til indsatser i forbindelse med humanitære kriser i og uden for EU;
17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at skride ind mod voldshandlinger og hadefuld tale rettet mod flygtninge og migranter; opfordrer endvidere EU’s og medlemsstaternes ledere til at tage klar stilling til fordel for europæisk solidaritet og respekt for asylsøgernes menneskelige værdighed og rettigheder;
18. anerkender værdien af den i dagsordenen for migration bebudede hotspottilgang, som skal styrke den operationelle støtte i forbindelse med ansøgernes ankomst, herunder med registreringen og den indledende behandling af de nyankomne, for så vidt som denne tilgang også omhandler spørgsmålet om fordeling af asylansøgerne mellem medlemsstaterne og klart opretter effektive, kønsspecifikke mekanismer for at identificere personer med særlige behov og henvise dem til de relevante tjenester;
19. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at handle nu, og henleder opmærksomheden på, at formålet med denne beslutning er at gennemføre de initiativer, som Kommissionen allerede har bebudet, for at øge solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, herunder det nye forslag om en permanent flytningsmekanisme på grundlag af artikel 78, stk. 2, i TEUF, og at en yderligere forøgelse af antallet af flytningssteder er et første skridt i den rigtige retning, idet det påpeges, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er i færd med at udarbejde en betænkning, der vil afspejle Parlamentets mellemlang- og langsigtede politiske retningslinjer om migration; understreger behovet for at give høj prioritet til flygtningesituationen, som, hvis den ikke bringes under kontrol, vil resultere i vedvarende og stadig flere ulovlige og livstruende sørejser til EU;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0176.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.