Procedure : 2015/2977(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1240/2015

Indgivne tekster :

B8-1240/2015

Forhandlinger :

PV 25/11/2015 - 21
CRE 25/11/2015 - 21

Afstemninger :

PV 26/11/2015 - 11.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0418

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 148kWORD 83k
20.11.2015
PE571.064v01-00
 
B8-1240/2015

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-1108/2015

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (2015/2977(RSP))


Linda McAvan for Udviklingsudvalget
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (2015/2977(RSP))  
B8-1240/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 og dens valgfri protokoller vedrørende hhv. inddragelse af børn i væbnede konflikter (fra maj 2000), salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (fra januar 2002) og en kommunikationsprocedure (fra december 2011),

–  der henviser til FN's principper og retningslinjer vedrørende børn tilknyttet væbnede styrker eller væbnede grupper (Parisprincipperne) fra februar 2007,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 14 (2013) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

–  der henviser til FN's handlingsplan med titlen "A World Fit for Children",

–  der henviser til artikel 208 i Lissabontraktaten, der fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen: "Den europæiske konsensus om humanitær bistand" af 30. januar 2008,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2008 "En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" (COM(2008)0055),

–  der henviser til EU's retningslinjer om børn og væbnede konflikter (opdateret i 2008),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet),

–  der henviser til, at Den Europæiske Union modtog Nobels Fredspris den 10. december 2012 og efterfølgende modtog de penge, der følger med prisen, som man forpligtede sig til at donere til EU's "Children of Peace"-initiativ,

–  der henviser til resolution 64/290 fra FN's Generalforsamling af 9. juli 2010 om retten til undervisning i nødsituationer og de relevante retningslinjer, herunder dem fra UNICEF og UNESCO,

–  der henviser til Dakarhandlingsplanen, som blev vedtaget på verdensforummet om uddannelse den 26.-28. april 2000, og FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

–  der henviser til Incheonerklæringen "Uddannelse 2030", som blev vedtaget på verdensforummet om uddannelse den 19.-22. maj 2015,

–  der henviser til Osloerklæringen, som blev vedtaget på Oslotopmødet om uddannelse med henblik på udvikling den 6.-7. juli 2015,

–  der henviser til den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (O-000147/2015 – B8-1108/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at FN anslår, at en milliard børn lever i konfliktramte områder, og at 250 millioner af dem er under fem år gamle og berøves deres grundlæggende ret til uddannelse; der henviser til, at 65 mio. børn i alderen 3-15 anslås at være hårdest ramt af katastrofer og langvarige kriser og i risiko for afbrydelse af deres uddannelse, og at omkring 37 mio. børn i skolealderen ikke går i skole i kriseramte lande; der henviser til, at omkring halvdelen af de børn i verden, der ikke går i skole, bor i konfliktområder; der henviser til, at 87 % af børn i arabiske lande, som ikke går i skole, er berørt af konflikter, og at det anslås, at 175 millioner børn om året sandsynligvis vil blive berørt af naturkatastrofer; der henviser til, at visse grupper, såsom fattige børn, piger og børn med handicap, oplever, at deres allerede ringe fremtidsudsigter forringes yderligere i konfliktramte områder eller skrøbelige situationer;

B.  der henviser til, at næsten 10 millioner børn er flygtninge, og at det anslås, at 19 millioner børn rundt om i verden er blevet internt fordrevet på grund af konflikt;

C.  der henviser til, at ethvert barn først og fremmest er et barn, hvis rettigheder bør respekteres uden forskelsbehandling, uanset dets eller dets forældres etniske oprindelse, nationalitet eller sociale status, migrantstatus eller opholdsretlige status;

D.  der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende rettighed, som alle børn har; der henviser til, at uddannelse er afgørende for fuldt ud at kunne nyde godt af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder;

E.  der henviser til, at uddannelse udgør grundlaget for ansvarligt medborgerskab, kan ændre et samfund og bidrage til social, økonomisk og politisk lighed og ligestilling mellem kønnene og desuden er et afgørende aspekt i pigers og kvinders frigørelse, både socialt, kulturelt og erhvervsmæssigt, og i forebyggelsen af vold mod kvinder og piger;

F.  der henviser til, at uddannelse er afgørende for, at børn med handicap og/eller med særlige undervisningsbehov kan blive integreret og få forbedret deres levevilkår;

G.  der henviser til, at gratis grundskoleuddannelse for alle børn er en grundlæggende rettighed, som regeringerne har lovet at overholde i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989; der henviser til, at målet for 2015 er at sikre, at alle drenge og piger gennemfører en fuld grundskoleuddannelse; der henviser til, at dette mål til trods for visse fremskridt i udviklingslandene langt fra er nået;

H.  der henviser til, at Dakarrammen og 2015-målene har mobiliseret det internationale samfund til fordel for universel adgang til grundskoleuddannelse, ligestilling mellem kønnene og uddannelse af høj kvalitet, men at ingen af disse mål vil blive opfyldt inden udgangen af 2015, som det var målsætningen;

I.  der henviser til, at statslige sikkerhedsstyrker og ikke-statslige væbnede grupper i mindst 30 lande på verdensplan gennemfører angreb på uddannelsesinstitutioner; der henviser til, at beskyttelse af skoler imod angreb og militær anvendelse fra staters og ikke-statslige væbnede gruppers side er i overensstemmelse med erklæringen om sikre skoler og retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter;

J.  der henviser til, at børn, teenagere og unge står over for stigende trusler og rammes uforholdsmæssigt hårdt, især i skrøbelige stater; der henviser til, at børn og teenagere, der ikke går i skole, er i større risiko for tidlige ægteskaber og graviditeter, rekruttering til væbnede styrker eller grupper, menneskehandel eller udnyttelse i arbejdsøjemed; der henviser til, at den humanitære bistand i krigszoner ofte er det eneste middel til, at børn kan fortsætte deres uddannelse og forbedre deres fremtidsudsigter, og som derved kan bidrage til at beskytte dem mod overgreb og udnyttelse;

K.  der henviser til, at tilvejebringelsen af kvalitetspræget undervisning i nødsituationer ikke udgør en del af alle humanitære indsatser, primært er rettet mod grundskoleuddannelse og stadig betragtes som noget sekundært i forhold til levering af fødevarer, vand, lægehjælp og tag over hovedet, og at børn, der er berørt af konflikter eller naturkatastrofer, derfor går glip af undervisning;

L.  der henviser til, at den humanitære bistand til undervisning er af ringe omfang, og at den mere rundhåndede udviklingsbistand ankommer sent eller slet ikke; systemerne for levering er dårligt koordineret med høje transaktionsomkostninger, og der mangler partnere, som har tilstrækkelig kapacitet til en sådan indsats;

M.  der henviser til, at kvaliteten af undervisningsprogrammer for flygtninge som regel er ringe, med en elev-lærer-ratio på gennemsnitligt 70:1 og en høj andel af ikke-kvalificerede lærere;

N.  der henviser til, at de nye mål for bæredygtig udvikling (SDG) og de dertil knyttede delmål opstiller en ny, holistisk, ambitiøs dagsorden for uddannelse, som skal nås inden udgangen af 2030;

O.  der henviser til, at universel adgang til offentlig uddannelse af høj kvalitet – ikke bare grunduddannelse, men med samme vægt på sekundær og videregående uddannelse – er afgørende for at få bugt med ulighed og nå målene for bæredygtig udvikling;

P.  der henviser til, at EU vil investere 4,7 mia. EUR i uddannelse i udviklingslandene i perioden 2014-2020, en forhøjelse i forhold til de 4,4 mia. EUR, der blev investeret i 2007-2013;

Q.  der henviser til, at det i Incheonerklæringen bemærkes med bekymring, at konflikter, naturkatastrofer og andre kriser fortsat griber forstyrrende ind i uddannelse og udvikling, at man i erklæringen forpligter sig til at udvikle mere inkluderende, reaktionsdygtige og robuste uddannelsessystemer, og at uddannelse skal "leveres i trygge, støttende og sikre læringsmiljøer, som er fri for vold";

R.  der henviser til, at EU's "Children of Peace"-initiativ giver omkring 1,5 mio. børn i konflikt- og katastrofeområder i 26 lande adgang til skoler, hvor de kan lære i et trygt miljø og modtage psykologisk bistand;

S.  der henviser til, at flere EU-partnere, som f.eks. UNRWA, har udviklet innovative, inkluderende og holistiske tilgange til undervisning i nødsituationer for at sikre adgang til kvalitetspræget undervisning for flygtningebørn, der er berørt af de igangværende konflikter; der henviser til, at denne tilgang kombinerer kortsigtet humanitær bistand og børns langsigtede udviklingsbehov og omfatter udvikling af interaktive materialer til selvstudier, psykosocial bistand, sikre steder til undervisning og rekreative aktiviteter samt bevidstgørelse om sikkerhedsspørgsmål og kapacitetsopbygningsaktiviteter;

T.  der henviser til, at der er behov for anslået 8 mia. USD om året til at give uddannelsesstøtte til børn, der er berørt af nødsituationer, og at de nationale bidrag fra de berørte stater efterlader et globalt finansieringsunderskud på 4,8 mia. USD til undervisning i nødsituationer;

U.  der henviser til, at der er behov for en forhøjelse af de økonomiske midler til udviklingsbistand og humanitær bistand for at få dækket dette underskud samt øgede offentlige udgifter til uddannelse i de skrøbelige stater; der henviser til, at uddannelse som andel af de offentlige udgifter i de skrøbelige stater er faldet i de senere år og stadig er langt fra det internationalt anerkendt benchmark på 20 %;

V.  der henviser til, at man i Osloerklæringen har bemærket vigtigheden af at se på den globale bistandsstruktur for at bygge bro mellem humanitære indsatser og mere langsigtede udviklingsforanstaltninger på uddannelsesområdet og har foreslået, at der etableres en ny platform i dette øjemed, samt at der skabes en særlig fond eller en ny modalitet for undervisning i nødsituationer på det humanitære verdenstopmøde i 2016;

1.  fremhæver betydningen af universel og offentlig kvalitetspræget uddannelse som en fremmende faktor i udvikling, der forbedrer fremtidsudsigterne for andre foranstaltninger inden for sundhed, sanitet, nedbringelse af katastroferisici, jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling; fremhæver den rolle, undervisning spiller som et stærkt redskab, der er nødvendigt for at give en følelse af normalitet og for at øge kendskabet til rettigheder samt for at hjælpe børn, teenagere og unge med at overvinde traumet, hjælpe dem til at blive reintegreret i samfundet efter konflikter og give dem færdigheder til at kunne genopbygge deres samfund og fremme fredsopbygning og forsoning;

2.  understreger, at kvalitetspræget undervisning på længere sigt kan være et afgørende element i genopbygningen af samfund efter konflikter, da den kan forøge børns indkomstpotentiale, sætte dem i stand til at holde deres familier sundere og øge deres mulighed for at bryde ud af fattigdomscirklen;

3.  understreger, at piger og andre dårligt stillede børn, herunder handicappede, aldrig må diskrimineres, når det gælder adgang til god undervisning i nødsituationer;

4.  fremhæver den positive rolle, som uddannelse spiller i børns udvikling og trivsel, og understreger vigtigheden af at sikre uafbrudt, livslang læring for unge teenagere; mener, at dette også vil begrænse muligheden for, at de bliver involveret i væbnede grupper eller ekstremisme;

5.  anerkender de fremskridt, der er gjort siden vedtagelsen af 2015-målene, men beklager dybt, at de mål, der blev sat, ikke bliver opfyldt i 2015; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre disse mål til hovedprioriteten i deres interne politikker og deres forbindelser med tredjelande; understreger, at disse mål, navnlig udryddelse af fattigdom, adgang til uddannelse for alle og ligestilling mellem kønnene, kun kan nås gennem udvikling af offentlige tjenester, som er tilgængelige for alle; glæder sig over den nye uddannelsesdagsorden, der er opstillet i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling, og fremhæver stadig betydningen af lige adgang til kvalitetspræget uddannelse for de mest udsatte befolkningsgrupper;

6.  bemærker med bekymring, at fremskridtene på uddannelsesområdet har været langsomst eller ikke-eksisterende i konfliktramte lande og i skrøbelige og konfliktramte stater, og fremhæver betydningen af at styrke uddannelsessystemernes robusthed i disse lande samt af at sikre, at indlæringen ikke afbrydes, når kriser rammer; understreger derfor, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union, medlemsstaterne og alle andre interessenter, som er involveret på forskellige niveauer, udviser et større engagement for at tilvejebringe instrumenter til at sikre udvikling og udbredt uddannelse i sådanne kriseramte lande;

7.  fremhæver, at millioner af børn er blevet tvunget ud i et liv som flygtninge, og understreger, at adgang til undervisning for flygtningebørn er af allerstørste betydning; opfordrer værtslandene til at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning, og til så vidt muligt at fremme integration og inklusion af dem i deres nationale uddannelsessystemer; opfordrer desuden nødhjælpsmiljøet og udviklingsmiljøet til at være mere opmærksomt på undervisning og uddannelse af lærere, både blandt de fordrevne selv og i værtsbefolkningen, samt til at internationale donorer prioriterer undervisning, når de reagerer på flygtningekriser, gennem programmer, der sigter mod at inddrage indvandrerbørn og støtte dem psykologisk, og ved at fremme undervisning i værtslandets sprog for at sikre et større og mere passende niveau af integration af flygtningebørn;

8.  understreger, at der også er behov for et særligt fokus på sekundær uddannelse og erhvervsuddannelse, ikke kun på basal grundskoleuddannelse; fremhæver, at unge mellem 12 og 20 år har meget begrænsede muligheder i flygtningesamfund, og at de samtidig udgør et hovedmål for militærtjeneste og andre former for inddragelse i væbnede konflikter; fremhæver f.eks., at mindre end 30 % af befolkningen i Afghanistan over 15 år ifølge Verdensbanken kan læse og skrive, til trods for landets enorme erhvervsaktive befolkning, og at årtier med krig har ført til en kritisk mangel på faglært arbejdskraft;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle særlige modtageordninger for uledsagede børn og enlige mødre med børn;

10.  minder medlemsstaterne om, at beskyttelse af børn og forebyggelse af misbrug og menneskehandel er betinget af, at de inkluderes i skoler og uddannelsesprogrammer, og at der bør fastsættes bestemmelser i denne henseende om veldefinerede standarder for modtagelse, inklusion og sproglig støtte, som fastsat i direktiv 2013/33/EU;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte studerende flygtninge, som er i transit, også ved at samarbejde med forskellige internationale organisationer;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette "uddannelseskorridorer" for at sikre, at studerende fra konfliktramte lande, i særdeleshed Syrien, Irak og Eritrea, accepteres af universiteterne;

13.  opfordrer EU og dets humanitære organer til systematisk at medtage undervisning og beskyttelse af børn i hele nødberedskabscyklussen og sikre fleksible flerårige midler til langvarige kriser;

14.  glæder sig over oprettelsen af Bekou-trustfonden, Madad-trustfonden og nødtrustfonden for Afrika som effektive redskaber til at tackle kløften mellem nødhjælps- og udviklingsmidler under komplekse og langvarige nødsituationer, hvor politiske, økonomiske og humanitære problemstillinger hænger indbyrdes sammen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at medtage undervisning for børn som en prioritet, når der fordeles midler fra EU's trustfonde;

15.   erkender de bekymrende mangler i den uddannelsesmæssige respons på nødsituationer, især fordi en tidlig indsats ikke bare er til gavn for de berørte børn, men også kan forbedre effektiviteten af den bredere humanitære indsats; gentager sin støtte til, at skoler bibeholdes som sikre steder for børn, og understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at beskytte uddannelse mod angreb; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til at støtte principperne i den omfattende ramme for skolers sikkerhed og beskytte uddannelsesfaciliteter mod angreb og militær anvendelse i overensstemmelse med erklæringen om sikre skoler og retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter;

16.  opfordrer EU til at samarbejde med partnerlande, andre donorer, den private sektor og civilsamfundet om at forbedre uddannelsesmulighederne for unge under konflikter og i andre nødsituationer i betragtning af den afgørende rolle, som unge kan spille med hensyn til at skabe stabilitet efter konflikter ved hjælp af deres potentielt opnåede færdigheder i genopbygning af infrastruktur, grundlæggende tjenesteydelser, sundhedspleje og uddannelsessystemer, og derved bremse risikoen for, at en arbejdsløs ung befolkning skaber social uro eller falder tilbage i en ond voldsspiral;

17.  roser EU's "Children of Peace"-initiativ, som søger at finansiere humanitære undervisningsprojekter i nødsituationer, og opfordrer Kommissionen til at opskalere dette initiativ; glæder sig over initiativet "No Lost Generation", der er iværksat af en række donorer, nødhjælps- og udviklingsbistandsorganer, herunder EU, for at give millioner af børn i Syrien og dets nabolande adgang til undervisning;

18.  beklager dybt, at dette område blev tildelt mindre end 2 % af alle nødhjælpsmidlerne i 2014 til trods for den vigtige rolle, som uddannelse spiller i nødsituationer; håber derfor, at finansieringen til uddannelsesprogrammer for børn kan blive suppleret og forhøjet under det nye program for omstrukturering af fordelingen af EU-midlerne, også i tredjelande, der er ramt af krig eller generelle nødsituationer;

19.  opfordrer i betragtning af de aktuelle krisers langvarige karakter alle aktører på det humanitære område til at medtage undervisning som en integreret del af deres humanitære indsats samt til at øge deres engagement i uddannelse ved at mobilisere uddannelsesgruppen på et tidligt tidspunkt i en nødsituation og ved at sikre, at der er afsat tilstrækkelige midler dertil; anmoder dem om at være særligt opmærksomme på udsatte grupper som piger, handicappede og fattige, til at tage internt fordrevne børn og unge, som har fundet et tilflugtssted i lokalsamfundet, med i betragtning og til at tage behørigt højde for sekundær uddannelse for ikke at udelukke teenagere fra uddannelse;

20.  glæder sig over den voksende internationale opmærksomhed omkring spørgsmålet om undervisning i nødsituationer, og navnlig over meddelelsen fra EU-kommissæren for humanitær bistand om, at der senest i 2019 afsættes 4 % af EU's budget for humanitær bistand til undervisning for børn i nødsituationer;

21.  opfordrer EU's medlemsstater til at støtte Kommissionens mål om at øge andelen af humanitære midler, der afsættes til uddannelse i nødsituationer, til 4 % af EU's humanitære budget som en minimumsinvestering for at sikre adgang til kvalitetspræget uddannelse for børn i nødsituationer og under langvarige kriser; opfordrer dem endvidere til at give undervisning øget opmærksomhed og finansiering i deres egne humanitære indsatser men understreger samtidig, at dette ikke må ske på bekostning af andre primære behov; opfordrer EU til blandt de relevante lande at fremme bedste praksis i form af beredskabs- og reaktionsstrategier til støtte for uddannelse i tilfælde af kriser samt til at hjælpe med den dertil hørende kapacitetsopbygning, f.eks. gennem budgetstøtteprogrammer;

22.  fremhæver, at de nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) har indtaget en stadig vigtigere rolle i uddannelsessektoren i nødsituationer og kan forbedre aktørernes arbejde i sådanne situationer, bl.a. ved hjælp af e-lærings- og e-undervisningsplatforme;

23.  understreger, at selv om der er behov for en stigning i finansieringen af humanitær bistand, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at tackle finansieringsunderskuddet; opfordrer EU og andre donorer til at styrke uddannelsens profil i udviklingssamarbejdet med skrøbelige stater for at øge de nationale uddannelsessystemers robusthed; opfordrer Europa-Kommissionen og medlemsstaterne såvel som andre humanitære aktører til at bidrage til en styrkelse af universel offentlig uddannelse, herunder sekundær og videregående uddannelse, som en måde hvorpå programmeringen af nødhjælpsarbejdet kan samordnes med den langsigtede programmering med henblik på bæredygtig udvikling;

24.  opfordrer EU til at støtte tredjelandes regeringer i deres tilsagn om at udvikle nationale retlige rammer for modstandsdygtighed, forebyggelse, katastrofe- og risikostyring på grundlag af det internationale program af retsakter, regler og principper for internationalt katastrofeberedskab og tilsikre, at der forefindes risikostyringskapacitet i alle offentlige forvaltninger, industrielle sektorer og i civilsamfundet, således at det sikres, at børn kan komme i skole igen;

25.  fremhæver den private sektors betydning som en potentiel kilde til innovativ finansiering af uddannelse med henblik på at bygge bro over den mulige kløft mellem de uddannelsesydelser og den erhvervsuddannelse, der leveres, og de fremtidige krav fra arbejdsmarkedet; opfordrer til nye alliancer og nye måder at danne partnerskaber med den private sektor i forbindelse med uddannelsesprocesser, som kan udgøre mulige kilder til innovation og teknologisk fleksibilitet og have mange forskellige former, fra tilvejebringelse af bygningsfaciliteter og elektroniske anordninger til e-læringsprogrammer og transport og indkvartering af lærere;

26.  fremhæver, at undervisning i nødsituationer og skrøbelige situationer er et konkret område, hvor nødhjælps- og udviklingsaktørerne er nødt til at arbejde sammen om at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD); opfordrer Kommissionen til at udvikle mekanismer med henblik på effektivt at orientere sig mod dette i sine egne og sine partneres aktiviteter samt til at deltage i den internationale platform, der vil skabe særlige instrumenter til undervisning i nødsituationer på det humanitære verdenstopmøde i 2016; støtter samordningen af eksisterende midler og oprettelsen af en global finansieringsmekanisme til undervisning i nødsituationer;

27.  opfordrer EU og dets medlemsstater til på det humanitære verdenstopmøde at fremme problemstillingen om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser og sikre, at dette tema får en passende plads i slutdokumentet; opfordrer dem endvidere til at fremme en fælles standard for rammerne for læring og udbredelse af bedste praksis om alternative læringsmetoder som selvstudier og undervisningsmaterialer til langdistanceundervisning; understreger, at der bør udvikles mekanismer, redskaber og kapacitet til at bringe uddannelsesplaner og budgetter i overensstemmelse, både i forbindelse med nødhjælp, genopretnings- og overgangsfasen og udvikling;

28.  understreger, at det internationale samfund i lyset af det stigende antal humanitære kriser og det højeste antal fordrevne mennesker siden Anden Verdenskrig bør betragte undervisning som et centralt element i sine humanitære indsatser, idet uddannelse er en katalysator, som kan gøre den samlede indsats mere effektiv og bidrage til de berørte befolkningsgruppers mellem- og langsigtede udvikling;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik