Forslag til beslutning - B8-1353/2015Forslag til beslutning
B8-1353/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Burundi

9.12.2015 - (2015/2973(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Mariya Gabriel, Davor Ivo Stier, Cristian Dan Preda, Bogdan Brunon Wenta, Michael Gahler, Maurice Ponga, Joachim Zeller, Eleni Theocharous, Kinga Gál, Anna Záborská, Fernando Ruas, Elisabetta Gardini, Lorenzo Cesa, Lara Comi, József Nagy, Ramón Luis Valcárcel Siso for PPE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1348/2015

Procedure : 2015/2973(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-1353/2015
Indgivne tekster :
B8-1353/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8-1353/2015

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi

(2015/2973(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2248 (2015) af 12. november 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til den fælles erklæring af 12. november 2015 om Burundi afgivet af FN's vicegeneralsekretær, Jan Eliasson, Den Afrikanske Unions formand, Nkosazana Dlamini-Zuma, og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds afgørelser af 13. juni, 17. oktober og 13. november 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse af 24. oktober 2015 fra gruppen af internationale udsendinge og repræsentanter for De Store Søers Område i Afrika; hvori de tilslutter sig Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds meddelelse om Burundi,

–  der henviser til EU's lokale erklæring af 9. oktober 2015 om den politiske og sikkerhedsmæssige krise i Burundi,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/1755 af 1. oktober 2015 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi[1],

–  den henviser til erklæring af 23. juli 2015 fra HR/NF Federica Mogherini efter præsidentvalget i Burundi,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 7. juli 2015 om FN's valgobservationsmission i Burundi,

–  der henviser til erklæring af 24. juni 2015 fra medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om situationen i Burundi,

–  der henviser til erklæring af 26. juni 2015 fra formanden for FN’s Sikkerhedsråd om situationen i Burundi,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 18. maj, 22. juni og 16. november 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til den erklæring, som statscheferne i Det Østafrikanske Fællesskab fremsatte den 31. maj 2015 i Dar es Salaam, Tanzania,

–  der henviser til Arushaaftalen om fred og forsoning for Burundi,

–  der henviser til Burundis forfatning, særlig artikel 96,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det i artikel 96 i Burundis forfatning og i artikel 7.3 i Arushaaftalen om fred og forsoning er fastlagt, at en præsident kun må have to mandatperioder; der henviser til, at præsident Pierre Nkurunziza har beklædt embedet siden 2005, og at han blev genvalgt i 2010 ved et valg, som oppositionen boykottede efter at have anklaget regeringen for intimidering;

B.  der henviser til, at præsident Nkurunziza den 26. april 2015, at han meddelte, at han stillede op til en tredje periode og dermed kastede landet ud i den værste politiske krise siden borgerkrigens afslutning; der henviser til, at politiet har anvendt overdreven magt mod fredelige demonstranter, hvilket har ført til tab af menneskeliv; der henviser til, at EU den 28. maj 2015 suspenderede sin valgobservationsmission fordi de minimalt acceptable forudsætninger for afholdelsen af demokratiske valg ikke var til stede; der henviser til, at Pierre Nkurunziza blev genvalgt den 26. august 2015 efter en valgproces, som det internationale samfund ikke mener er inklusiv eller troværdig;

C.  der henviser til, at ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) er mindst 198 mennesker er blevet dræbt siden april 2015, herunder 9 civile ved summariske henrettelser den 13. oktober 2015 i Ngarara-kvarteret i Bujumbura angiveligt gennemført af medlemmer af politiet; der henviser til, at efter henstilling fra FN’s generalsekretær har statsadvokaten i Burundi nedsat et undersøgelsesudvalg;

D.  der henviser til, at det anslås, at mere end 200 000 mennesker er flygtet fra Burundi og har søgt tilflugt i nabolandene; der henviser til, at EU i juli 2015 på grund af den fortsatte forværring af den humanitære situation i landet intensiverede sin humanitære bistand og mobiliserede yderligere 4,5 mio. EUR til fordel for fordrevne befolkningsgrupper;

E.  der henviser til, at flere menneskerettighedsorganisationer påtaler den tiltagende politisk motiverede vold og straffrihed i landet med en alvorligt forværret menneskerettighedssituation, summariske og udenretslige henrettelser, vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser, herunder af menneskerettighedsforkæmpere, tortur, trusler og intimidering, hovedsageligt udført af regeringsmagten; der henviser til, at ingen af disse handlinger efterforskes, og at de ansvarlige ikke bliver retsforfulgt;

F.  der henviser til, at regeringen i de seneste uger har strammet grebet om uafhængige medier og aviser; der henviser til, at adskillige journalister er blevet slået voldsomt af politiet og chikaneret retsligt; der henviser til, at Burundis indenrigsministerium den 23. november 2015 standsede aktiviteterne i de vigtigste civilsamfundsgrupper og ngo’er;

G.  der henviser til, at Burundi var et af de første lande, der gik ind i en valgcyklus i De Store Søers område, sammen med Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo, og som sådan forventedes at fremstå som et eksempel på overholdelsen af de internationale og forfatningsmæssige regler, der er nødvendige for at sikre en holdbar demokratisering, fred og udvikling i regionen;

H.  der henviser til, at Den Afrikanske Union for nylig indledte en undersøgelse af krænkelser af menneskerettighederne i Burundi og opfordrede til målrettede sanktioner; der henviser til, at både EU og USA har indført målrettede og individuelle sanktioner;

I.  der henviser til, at EU den 26. oktober 2015 krævede, at der blev indledt konsultationer i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen for at efterforske manglende overholdelse af grundlæggende elementer i aftalen, især vedrørende menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet;

J.  der henviser til, at den fastlåste politiske situation i Burundi og forværringen af den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation har alvorlige konsekvenser for befolkningen og udgør en trussel mod stabiliteten i regionen som helhed;

K.  der henviser til, at det internationale samfund spiller en væsentlig rolle i regionen som garant for Arushaaftalen; der henviser til, at alle regionale og subregionale bestræbelser på at tackle krisen og genoprette dialogen mellem alle politiske kræfter hidtil ikke har givet de forventede resultater;

L.  der henviser til, at medlemmer af den politiske opposition og civilsamfundsgrupper den 1. august 2015 mødtes i Addis Abeba for at stifte det nationale råd for retablering af Arushaaftalen og retsstaten;

M.  der henviser til, at præsident Nkurunziza den 23. september 2015 underskrev et dekret om oprettelse af en national kommission for interburundiansk dialog, der skulle lede forhandlingerne i seks måneder; der henviser til, at civilsamfundet har givet udtryk for stor skepsis med hensyn til denne nye kommissions mulige resultater;

N.  der henviser til, at FN’s generalsekretær, Ban Ki Moon, den 31. november 2015 i en skrivelse til FN’s Sikkerhedsråd, hvori han opfordrer til foranstaltninger til forebyggelse af massegrusomheder i Burundi, har opstillet tre muligheder for intervention i landet, herunder en mulig fredsbevarende operation;

O.  der henviser til, at EU bidrager væsentligt til Burundis årlige budget, hvoraf ca. halvdelen kommer fra international bistand, og for nylig har bevilget 432 mio. EUR til Burundi fra Den Europæiske Udviklingsfond 2014-2020;

P.  der henviser til, at der stadigt oftere er angreb mod humanitære hjælpearbejdere;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over den alvorlige sikkerhedsmæssige og politiske situation i Burundi samt den hastigt forværrede humanitære situation i landet; opfordrer til, at volden og de politiske trusler mod modstandere omgående bringes til ophør, og til at samtlige væbnede grupper, der er knyttet til politiske partier, omgående afvæbnes; udtrykker sin medfølelse med alle ofrenes familier;

2.  minder myndighederne i Burundi om deres forpligtelse til at sikre de grundlæggende rettigheder som fastsat i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter;

3.  fordømmer på det kraftigste enhver anvendelse af magt mod fredelige, ubevæbnede demonstranter; opfordrer de burundiske myndigheder til at undersøge påstande om menneskerettighedskrænkelser begået af politiet og statslige embedsmænd og stille de ansvarlige til regnskab; opfordrer de burundiske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på en afmilitarisering af alle væbnede grupper under nøje overholdelse folkeretten og menneskerettighederne; understreger, at der er mange unge i disse væbnede grupper, og henstiller derfor, at man i disse tilfælde anlægger en særlig tilgang, og at det internationale samfund til yder støtte til deres reintegrering med henblik på at fremme deres deltagelse i en fredelig politisk proces;

4.  opfordrer Burundis regering til at fortsætte demokratiseringsprocessen i landet og til at respektere, beskytte og fremme borgernes borgerlige og politiske rettigheder og respektere de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden;

5.  fremhæver igen, at det kun er gennem dialog og konsensus med inddragelse af den burundiske regering, oppositionen og civilsamfundet i overensstemmelse med Arushaaftalen og Burundis forfatning, at der kan findes en varig politisk løsning til gavn for hele Burundis befolknings sikkerhed; glæder sig over og støtter derfor de mæglingsbestræbelser, der gennemføres af AU, Det Østafrikanske Fællesskab og FN, samt den nylige udnævnelse af FN’s særlige rådgiver for Burundi; opfordrer menneskerettighedsobservatører og mægleren til at være opmærksomme på situationen for kvinder og deres inddragelse i den politiske dialog og genskabelsen af fred;

6.  minder om, at EU's partnerskab med Burundi er underlagt Cotonouaftalen, og at alle parter er forpligtet til at respektere og gennemføre bestemmelserne i denne aftale, navnlig vedrørende respekten for menneskerettighederne; bemærker, at aktiveringen af artikel 96-mekanismen også afspejler EU’s engagement, ikke kun i forhold til menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati, men også over for det burundiske folk;

7.  glæder sig over, at AU har udsendt menneskerettighedsobservatører og militære eksperter til at overvåge menneskerettighedssituationen, og understreger betydningen af at samarbejde med dem for at lette gennemførelsen af deres mandat; opfordrer i denne forbindelse AU og FN til at overveje udsendelsen af en fredsbevarende mission, hvis sikkerheds- og menneskerettighedssituationen forværres yderligere i Burundi;

8.  er dybt bekymret over den voksende strøm af burundiske flygtninge til nabolandene; gentager sin støtte til og solidaritet med alle de humanitære organisationer, der arbejder på stedet, og de nabolande, der modtager flygtningene; påskønner derfor EU's tilsagn om at øge den finansielle støtte og humanitære bistand for at afhjælpe disse befolkningsgruppers presserende behov;

9.  opfordrer AU og EU til at forholde sig seriøst til den regionale dimension og hindre enhver yderligere destabilisering af regionen, ved navnlig at opretholde en permanent politisk dialog mellem landene i regionen, ikke kun på statsligt plan, men også mellem civilsamfundets organisationer og på administrativt og politisk plan;

10.  bekræfter sin støtte til de sanktioner, som EU har godkendt i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet af AU og FN som reaktion på forværringen, hvad angår respekten for retsstatsprincippet og menneskerettighederne i landet;

11.  pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Burundis regering og regeringerne i landene i De Store Søers Område, Den Afrikanske Union, Det Østafrikanske Fællesskab, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.