Procedure : 2015/2973(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1354/2015

Indgivne tekster :

B8-1354/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 17/12/2015 - 9.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0474

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 145kWORD 76k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1348/2015
9.12.2015
PE573.396v01-00
 
B8-1354/2015

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Burundi (2015/2973(RSP))


Victor Boştinaru, Norbert Neuser, David Martin, Maria Arena, Kashetu Kyenge, Elena Valenciano, Juan Fernando López Aguilar, Marlene Mizzi, Sorin Moisă, Doru-Claudian Frunzulică for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi (2015/2973(RSP))  
B8-1354/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger,

–  der henviser til den reviderede Cotonouaftale,

–  der henviser til Arusha-freds- og forsoningsaftalen for Burundi af 28. august 2000,

–  der henviser til Burundis forfatning, særlig artikel 96,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2248 (2015) af 12. november 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til den fælles erklæring af 12. november 2015 om Burundi afgivet af FN's vicegeneralsekretær, Jan Eliasson, Den Afrikanske Unions formand, Nkosazana Dlamini-Zuma, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråds afgørelser af 13. juni, 17. oktober og 13. november 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til erklæringerne fra Det Østafrikanske Fællesskab den 31. maj og 6. juli 2015 om situationen i Burundi,

–  der henviser til erklæring af 17. juni 2015 fra formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om situationen i Burundi,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1755 af 1. oktober 2015 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 18. maj, 22. juni og 16. november 2015 om Burundi,

–  der henviser til den skrivelse, som Rådet godkendte den 26. oktober 2015, hvori der anmodes om indledning af konsultationer med de burundiske myndigheder, jf. artikel 96 i Cotonouaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at artikel 96 i Burundis forfatning og artikel 7, stk. 3, i protokol nr. II til Arusha-freds- og forsoningsaftalen fastsætter, at præsidenten ikke kan beklæde embedet i mere end to valgperioder; der henviser til, at præsident Pierre Nkurunziza har siddet i embedet siden 2005, og at han blev genvalgt i 2010;

B.  der henviser til, at Burundi afholdte parlaments- og lokalvalg den 29. juni 2015 og præsidentvalg den 21. juli 2015; der henviser til, at begge valgprocesser blev af det internationale samfund anset for ikke at være gennemsigtige, inklusive, frie og troværdige; der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU) derfor har afvist at sende observatører til at følge valget, at EU aflyste sin valgmission i Burundi, og at en stor del af den burundiske opposition besluttede at boykotte valget;

C.  der henviser til, at præsident Nkurunzizas kandidatur til en tredje valgrunde og hans efterfølgende genvalg efter valget den 21. juli 2015 har kastet landet ud i den dybeste politiske krise siden borgerkrigens afslutning;

D.  der henviser til, at Burundis regering har ignoreret de beslutninger og henstillinger, som er blevet vedtaget af AU og Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF) den 13. juni 2015 og 6. juli 2015, som, hvis de var blevet gennemført fuldstændigt, ville have banet vejen for troværdige og inklusive valg;

E.  der henviser til, at OHCHR og andre menneskerettighedsorganisationer rapporterer, at der både i perioden op til og efter valget er blevet begået politisk begrundede menneskerettighedskrænkelser og -overgreb samt voldshandlinger i landet, og at de var rettet mod oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i særdeleshed, bl.a. Pierre Claver Mbonimpa, Marguerite Barankitse, Antoine Kaburahe og Bob Rugurika; der henviser til, at der er en udbredt fornemmelse af, at disse handlinger for det meste, men ikke udelukkende er knyttet til statslige institutioner; der henviser til, at det primære ansvar for at garantere sikkerhed i Burundi og for at beskytte den burundiske befolkning på basis af behørig respekt for retsstaten, menneskerettighederne og den humanitære folkeret påhviler den burundiske regering;

F.  der henviser til, at mere end 200 000 personer er internt fordrevne eller har søgt tilflugt i nabolandene som følge af den forværrede politiske situation i Burundi der henviser til, at EU i juli 2015 øgede sin humanitære bistand og mobiliserede yderligere 4,5 mio. EUR i bistand til fordrevne befolkninger;

G.  der henviser til, at EU den 26. oktober 2015 krævede indledning af konsultationer under artikel 96 i Cotonouaftalen for at efterforske den manglende overholdelse af grundlæggende elementer i aftalen, især menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet; der henviser til, at disse konsultationer vil begynde den 8. december 2015;

H.  der henviser til, at det politiske dødvande i Burundi, der er kendetegnet ved en manglende dialog mellem de burundiske parter, og en forværring af den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation har alvorlige konsekvenser for befolkningen og udgør en betydelig risiko for stabiliteten i regionen;

I.  der henviser til, at det internationale samfund spiller en væsentlig rolle i regionen som garant for Arusha-aftalen; der henviser til, at alle regionale og subregionale bestræbelser på at tackle krisen og genoprette dialogen mellem alle politiske kræfter hidtil ikke har givet positive resultater;

J.  der henviser til, at den politiske opposition og civilsamfundet samledes den 1. august 2015 i Addis Abeba for at oprette det nationale råd for genoprettelse af Arusha-aftalen og retsstaten;

K.  der henviser til, at præsidenten den 23. september 2015 underskrev et dekret om oprettelse af en national kommission for dialog internt i Burundi for at lede forhandlingerne i seks måneder; der henviser til, at civilsamfundet har udvist stor skepsis med hensyn til de mulige resultater af denne nye kommission;

L.  der henviser til, at AU, EU og USA har indført en indefrysning af aktiver og rejseforbud for regeringens og oppositionens ledere, hvis handlinger og udtalelser bidrager til den fortsatte vold og hindrer bestræbelserne på at finde en politisk løsning på krisen i Burundi;

M.  der henviser til, at AU's freds- og sikkerhedsråd den 17. oktober 2015 anmodede om udarbejdelsen af beredskabsplanlægningen med henblik på udsendelse af en afrikansk ledet mission i Burundi, hvis situationen kræver det, for at forhindre vold i landet og blev enig om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser og andre overgreb mod civilbefolkningen i Burundi;

N.  der henviser til, at FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon den 30. november 2015 forelagde Sikkerhedsrådet tre forslag, hvori der anbefales en revision af mandatet for FN’s tilstedeværelse i Burundi på grundlag af udviklingen i situationen; der henviser til, at disse forslag omfatter muligheden for at sende en fredsbevarende mission, hvis situationen tilsiger det;

O.  der henviser til, at AU og andre internationale aktører gentagne gange har opfordret til en ægte og inklusiv dialog, der inddrager alle interessenter, baseret på respekt for Arusha-aftalen og Burundis forfatning med henblik på at finde en mindelig løsning på konflikten i Burundi; der henviser til, at EU og FN støtter denne holdning;

P.  der henviser til, at mæglingsindsatsen fortsættes med fuld støtte fra AU, EU og FN for at fremme dialogen internt i Burundi med henblik på at nå frem til en mindelig og fredelig løsning på krisen i Burundi;

Q.  der henviser til, at EU bidrager væsentligt til Burundis årlige budget, hvoraf ca. halvdelen kommer fra international bistand, og har for nylig bevilget 432 mio. EUR til Burundi fra EUF for perioden 2014-2020;

R.  der henviser til, at myndighederne i Burundi ved dekret 530/1597 suspenderede aktiviteterne i ti menneskerettighedsorganisationer, ACAT-Burundi, APRODH, AMINA, FOCODE, FORSC, Fontaine-ISOKO, Maison Shalom, PARCEM, RCP og SPPDF, og spærrede deres bankkonti;

1.  udtrykker sin dybeste bekymring over den alvorlige sikkerhedsmæssige og politiske situation i Burundi, den hastigt forværrede humanitære situation og de konsekvenser, dette kan have for sikkerheden og stabiliteten i hele subregionen;

2.  fordømmer de seneste voldelige angreb og de stadig flere tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og -overgreb, herunder mord, udenretslige drab, krænkelser af menneskers fysiske integritet, tortur og anden grusom, umenneskelig og/eller nedværdigende behandling, vilkårlige arrestationer og ulovlige tilbageholdelser og krænkelser af presse- og ytringsfriheden samt den udbredte straffrihed;

3.  opfordrer til øjeblikkeligt ophør af vold, menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering af oppositionelle og til øjeblikkelig afvæbning af alle væbnede grupper, der er knyttet til politiske partier, i nøje overensstemmelse med folkeretten og menneskerettighederne;

4.  påpeger især tilstedeværelsen af mange unge i de væbnede grupper, der opererer i Burundi, og opfordrer derfor det internationale samfund til at lægge særlig vægt på deres genintegrering og fremme af deres deltagelse i en fredelig politisk proces;

5.  opfordrer alle parter i Burundi til at afholde sig fra enhver handling, som kan true fred og sikkerhed i landet; fordømmer kraftigt alle offentlige udtalelser, der har til formål at tilskynde til vold eller had mod forskellige grupper i det burundiske samfund, som har potentiale til at forværre den nuværende spænding, og opfordrer alle aktører til at afholde sig fra at fremsætte sådanne udtalelser;

6.  minder de burundiske myndigheder om deres forpligtelse til at sikre sikkerheden inden for landets område og sikre menneskerettighederne, de borgerlige og politiske rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i Burundis forfatning, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter;

7.  minder i denne forbindelse om, at partnerskabet mellem EU og Burundi er underlagt Cotonouaftalen, og at alle parter er forpligtet til at respektere og gennemføre bestemmelserne i denne aftale, navnlig respekten for menneskerettighederne; minder navnlig om, at artikel 96 i Cotonouaftalen giver mulighed for at indlede konsultationsprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet, og glæder sig i denne henseende over EU’s beslutning om at anmode om, at der indledes konsultationer som fastsat i nævnte artikel;

8.  opfordrer indtrængende alle parter til at tilvejebringe de nødvendige betingelser for genskabelse af tillid og fremme af national enhed og opfordrer til en øjeblikkelig genoptagelse af en inklusiv og gennemsigtig national dialog, som omfatter regeringen, oppositionspartier og civilsamfundsrepræsentanter;

9.  understreger, at denne dialog, der skal være rettet mod at opnå varig fred, sikkerhed og stabilitet og mod at genskabe demokrati og retsstaten i overensstemmelse med Burundis borgeres interesser bør baseres på Arusha-aftalen og Burundis forfatning, hvilket kræver overholdelse af folkeretten og traktaterne;

10.  fordømmer på det kraftigste præsident Nkurunzizas krænkelse af Arusha-aftalen ved at blive taget i ed til en tredje præsidentperiode;

11.  opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at tilskynde til at finde frem til sandheden om de masseforbrydelser, som blev begået mellem 1962 og 2008, via retslige og udenretslige foranstaltninger, såsom en sandheds- og forsoningskommission og særlige tribunaler til fremme af national forsoning;

12.  glæder sig over de mæglingsbestræbelser, der ledes af ØAF, med støtte fra AU og FN, for at lette dialogen mellem de burundiske parter; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til også at støtte disse mæglingsbestræbelser; opfordrer indtrængende regeringen i Burundi og andre berørte parter til at samarbejde fuldt ud med mægleren;

13.  er alvorligt bekymret over de mange ofre og tilfælde af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er rapporteret om siden krisens begyndelse; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til grundigt og hurtigt at efterforske omstændighederne omkring og motiverne bag disse forbrydelser og til at sikre, at de ansvarlige bliver retsforfulgt; gentager, at der ikke må være straffrihed for de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser eller alvorlige menneskerettighedsovergreb;

14.  opfordrer til, at dekret 530/1597 om provisorisk indstilling af arbejdet i ti menneskerettighedsorganisationer tages tilbage, og til, at indefrysningen af deres bankkonti straks ophæves, således at disse organisationer frit kan udføre deres aktiviteter;

15.   opfordrer til en sikker tilbagevenden af journalister og menneskerettighedsforkæmpere i eksil, genåbning af de medier, der var lukket efter det mislykkede kupforsøg den 14. maj 2015, og at man frafalder anklagerne mod de journalister, der var tiltalt for at have deltaget direkte eller indirekte i det mislykkede kup;

16.  glæder sig over AU's udsendelse af menneskerettighedsobservatører og -eksperter for at overvåge menneskerettighedssituationen, og understreger betydningen af at samarbejde med dem for at lette gennemførelsen af deres mandat; opfordrer endvidere Den Internationale Straffedomstol til at undersøge påståede menneskerettighedskrænkelser inden for dens jurisdiktion, der blev begået under den seneste krise;

17.  glæder sig over de målrettede sanktioner, som EU har vedtaget, i overensstemmelse med AU's beslutning om at indføre målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver for burundiere, hvis handlinger og erklæringer bidrager til at fastholde volden og hindre bestræbelserne på at nå frem til en politisk løsning på krisen;

18.  opfordrer EU til at udvide disse sanktioner til alle dem, hvis handlinger udgør en trussel mod fred og stabilitet i regionen, og som tilskynder til had og krænker Arusha-aftalen;

19.  tilskynder EU og dets medlemsstater på grund af den måde, hvorpå den offentlige konsultation i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen har udviklet sig, til at omdirigere støtten med henblik på at styrke civilsamfundet og om nødvendigt at indstille al støtte til Burundis regering;

20.  er dybt bekymret over det fortsatte strøm af burundiske flygtninge til nabolande; gentager sin støtte til alle humanitære organisationer, der arbejder på stedet og for værtsnabolande; opfordrer det internationale samfund og humanitære organisationer til at fortsætte med at yde bistand til alle dem, der nu er flygtninge og fordrevne som følge af konflikten; påskønner EU's tilsagn om at øge den finansielle støtte og humanitære bistand for at afhjælpe disse befolkningsgruppers presserende behov;

21.  opfordrer AU, FN og EU til alvorligt at overveje den regionale dimension og forhindre enhver yderligere destabilisering af regionen navnlig ved at opretholde en politisk dialog mellem landene i regionen; opfordrer indtrængende i denne forbindelse AU til at overveje udsendelsen af en afrikansk ledet fredsbevarende mission, hvis sikkerheds- og menneskerettighedssituationen forværres yderligere i Burundi;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Burundis regering og parlament, Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet, Kommissionen, Rådet, Det Østafrikanske Fællesskab og dets medlemsstaternes regeringer, regeringen i Burundi, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.

 

(1)

EUT L 257 af 2.10.2015, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik