FORSLAG TIL BESLUTNING til støtte for fredsprocessen i Colombia
13.1.2016 - (3033/2015(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Luis de Grandes Pascual, Francisco José Millán Mon, Davor Ivo Stier, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Cristian Dan Preda, Ramón Luis Valcárcel Siso for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0041/2016
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine talrige beslutninger om menneskerettighedssituationen i Colombia, navnlig beslutningerne af 18. april 1996, 12. juni 1997, 12. marts og 14. maj 1998, 11. marts 1999 og 7. september 2000,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Colombia, navnlig beslutningerne af 14. marts og 24. oktober 1996, 18. september 1997 og 14. januar 1999,
– der henviser til sin beslutning af 1. februar 2001 om Colombia-planen og støtte til fredsprocessen i Colombia samt til sine beslutninger af henholdsvis 4. oktober 2001 og 14. marts 2002 om Colombia,
– der henviser til de særlige forbindelser, der er mellem EU og Colombia, og navnlig flerpartshandelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 26. juli 2012,
– der henviser til fælles meddelelse nr. 60 om aftalen om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som blev undertegnet i Havanna den 23. september 2015, og fælles meddelelse nr. 64 af 15. december 2015, som omfatter aftalen om ofrene for konflikten med titlen "Sistema Integral de Verdad, Justicia, Reparación y No Repetición" (aftale om et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse), herunder om en særlig domsmyndighed for fred og et løfte om menneskerettighederne,
– der henviser til punkt 44 i meddelelsen fra Europa-Parlamentets Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) i anledning af det andet topmøde mellem EU og CELAC i Bruxelles om afslutningen på den interne konflikt mellem Colombias regering og FARC,
– der henviser til Bruxelleserklæringen, som blev vedtaget ved afslutningen på det andet topmøde mellem EU og CELAC den 11. juni 2015,
– der henviser til redegørelsen fra EU's højtstående repræsentant, Federica Mogherini, om aftalen af 24. september 2015 om et retsopgør i Colombia samt til dennes redegørelse af 1. oktober om udnævnelse af Eamon Gilmore til EU's særlig udsending for
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at EU og Colombia siden 2013 har haft et tæt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde – som blev etableret med handelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side – hvis endelige mål ikke alene er at styrke de økonomiske forbindelser mellem parterne, men også at skabe alliancer, der rækker ud over simpel samhandel, og således at styrke freden, demokratiet og velfærden for borgerne;
B. der henviser til, at det inden for rammerne af denne aftale er værd at bemærke afskaffelsen af visumkravet i EU for colombianske statsborgere, som blev vedtaget på det andet topmøde mellem EU og CELAC i juni 2015;
C. der henviser til, at disse tætte forbindelser omfatter internationalt samarbejde om vigtige fælles mærkesager, som f.eks. kampen for fred og kampen mod terrorisme, og at det i denne forbindelse bør bemærkes, at colombianske militære styrker – siden undertegnelsen af rammeaftalen mellem EU og Colombia fra 2014 om deltagelse i EU's krisestyringsoperationer – har samarbejdet med europæiske militære styrker i internationale fredsoperationer under FN's auspicier;
D. der henviser til, at der blev indledt rundbordsforhandlinger mellem Colombias regering og FARC i Havanna, Cuba, den 26. august 2012 efter undertegnelsen af dokumentet "Acuerdo General para la terminación del conflicto y la construcción de una paz estable y duradera" (generel aftale om en afslutning på konflikten og om opbygning af stabil og varig fred), hvorved det colombianske folks ønske om at leve i fred kunne blive opfyldt, og at det i aftalen især anerkendes, at oprettelse af fred er et anliggende for hele befolkningen, at staten har pligt til at fremme menneskerettighederne på hele sit område, og at økonomisk og social udvikling baseret på lighed er garant for fred og er samtidig en forudsætning for bæredygtig og inklusiv vækst i landet;
E. der henviser til, at forhandlerne under de forskellige faser i Havanna indgik aftaler om henholdsvis forbedring af forholdene på landet og en gennemgribende landbrugsreform i Colombia, om politisk deltagelse og en demokratisk åbning for at skabe fred og om en løsning på problemet med ulovlig narkotika;
F. der henviser til, at Colombias regering og FARC den 23. september 2015 meddelte, at de havde indgået en aftale om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som skal tilgodese ofrenes ønsker og bidrage til at skabe stabil og varig fred, hvortil parterne også har indgået aftale om iværksættelse af et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse, som omfatter en sandhedskommission for sameksistens og ikkegentagelse samt aftaler om erstatning til ofrene;
G. der henviser til, at forhandlerne på grundlag af ovennævnte aftale om det såkaldte retsopgør har taget et definitivt skridt fremad i retning af fred, som også lader til at være irreversibelt, eftersom begge parter har forpligtet sig til at fastsætte en frist på højst seks måneder for opnåelsen af fred, som udløber den 23. marts 2016;
H. der henviser til, at oprettelsen af en særlig domsmyndighed for fred imødekommer behovet for at finde en særlig retsordning til i overensstemmelse med folkeretten at straffe de personer, der er ansvarlige for alvorlige forbrydelser, sikre erstatning til ofrene og samtidig lette våbennedlæggelse;
I. der henviser til, at regeringen i Colombia, den lovgivende forsamling og det colombianske folk har suveræn beføjelse til at opstille parametre for denne særlige domsmyndighed for fred, hvis primære funktion vil være at sætte en stopper for straffriheden, at bringe sandheden frem, at retsforfølge og straffe gerningsmændene bag de forbrydelser, der er blevet begået under konflikten, navnlig de mest alvorlige og repræsentative, og at sikre, at historien ikke gentager sig, og desuden bidrage til, at ofrene får erstatning;
J. der henviser til, at opnåelse af stabil og varig fred i Colombia – ved afslutningen på den mere end 50 år lange interne konflikt, der har medført millioner af ofre – har høj prioritet først og fremmest for Colombia, men også for Den Europæiske Union og det internationale samfund, hvilket fremgår af de talrige støtteerklæringer til fredsprocessen fra forskellige lande og regionale og internationale organer, herunder Den Europæiske Union;
1. glæder sig navnlig over den aftale, som den colombianske regering og Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (FARC) indgik den 23. september 2015 om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som løser det største og mest problematiske spørgsmål i forhandlingerne på en tilfredsstillende måde, og glæder sig over den fælles beslutning om at give hinanden en frist på seks måneder fra undertegnelsen af den endelige fredsaftale og inden den 23. marts 2016;
2. mener, at såvel undertegnelsen af den nylige aftale om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred som bekræftelsen af de øvrige allerede indgåede aftaler om henholdsvis en gennemgribende landbrugsreform, politisk deltagelse og en demokratisk åbning for at opbygge fred og om en løsning på problemet med ulovlig narkotika udgør afgørende skridt med hensyn til at nå frem til en endelig fredsaftale, som det colombianske samfund vil være garant for, og som vil give mulighed for at opnå stabil og varig fred, der kan sætte punktum for over et halvt århundredes intern væbnet konflikt, og som især tager hensyn til konfliktens ofres ret til fuldstændig, reel og retfærdig erstatning for de fysiske, psykiske og materielle skader, de har lidt;
3. opfordrer ELN til uden yderligere undskyldninger eller forsinkelser at arbejde fast og beslutsomt for fred i Colombia ved at indlede en forhandlingsproces med den colombianske regering, som kan føre til en fredelig social og politisk integration af denne væbnede gruppe;
4. håber, at de igangværende fredsforhandlinger med FARC afsluttes hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for fristen på seks måneder, som blev fastsat den 23. september i Havanna, således at den 23. marts 2016 kan markere den endelige afslutning på konflikten og en sand milepæl i Colombias nyere historie;
5. anerkender den store politiske indsats, den realistiske tilgang og den vedholdenhed, hvormed både Colombias regering og FARC har søgt at bringe deres modstridende holdninger tættere på hinanden og gradvist skabe rum for kompromiser, som har gjort det muligt løbende at gøre fremskridt i forhandlingerne hen imod opnåelsen af stabil og varig fred, som colombianerne så inderligt ønsker, og en sikring af, at historien ikke gentager sig;
6. gentager, at vold ikke er en legitim metode til politisk kamp, og opfordrer de personer, der har været i den tro, til at gå ind for demokratiet med alle dets konsekvenser og krav, hvoraf den første er en permanent våbennedlæggelse, samt til at forsvare deres ideer og forhåbninger inden for rammerne af demokratiets regler og retsstaten;
7. anerkender også den vigtige rolle, som Cuba og Norge samt Chile og Venezuela har spillet som henholdsvis garanter for og ledsagere i fredsprocessen, og retter en særlig tak til pave Frans for hans moralske lederskab og hans bestræbelser på at bidrage til at skabe fred i Colombia, hvilket der i sandhed længes efter;
8. bifalder beslutningen af 1. oktober 2015 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden for Kommissionen, Federica Mogherini, om at udnævne Eamon Gilmore, tidligere vicepremierminister og tidligere udenrigs- og handelsminister i Republikken Irland, til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia;
9. gentager, at det er rede til at yde al mulig bistand til støtte for gennemførelsen af den endelige fredsaftale, og gentager i den forbindelse sin opfordring til EU's medlemsstater om at oprette en trustfond, der skal ledsage og bidrage til postkonfliktfasen;
10. bemærker med tilfredshed, at forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og alvorlige krigsforbrydelser udelukkes fra enhver amnesti eller benådning i overensstemmelse med den internationale strafferet, den humanitære folkeret og de internationale instrumenter og normer, der gælder på menneskerettighedsområdet;
11. anser det for afgørende, at de straffe, som gerningsmændene bag forbrydelserne pålægges, bidrager til opfyldelse af målet om erstatning til ofrene og til politisk forsoning;
12. glæder sig over den aftale, som parterne har indgået, om at der – så snart den endelige fredsaftale er blevet undertegnet – nedsættes en sandhedskommission for sameksistens og ikkegentagelse som en uafhængig og upartisk udenretslig mekanisme for i fællesskab at udarbejde en sandfærdig redegørelse for, hvad der er sket, idet det kun ved hjælp af en sandfærdig beskrivelse af fortiden og ved påtagelse af alt ansvar er muligt at opbygge en fremtid i genforening og opfylde alle ofrenes rettigheder;
13. udtrykker sin stærke støtte til de igangværende drøftelser med henblik på hurtigst muligt at nå frem til en endelig aftale om våbenhvile og indstilling af fjendtlighederne inden den 23. marts 2016;
14. anerkender den colombianske regerings og de colombianske institutioners bestræbelser på at få fuldstændige og bestandige garantier for, at det colombianske politiske system sikrer menneskerettighederne i hele landet; opfordrer indtrængende de colombianske institutioner til fortsat at respektere menneskerettighederne – et område, hvor Colombia stadig står over for store udfordringer, heriblandt udryddelsen af den voldelige subkultur, som i løbet af 50 års konflikt til tider har medført udenretslige reaktioner samt vaner og adfærd, som ikke stemmer overens med retsstaten og respekten for menneskerettighederne; kræver i denne forbindelse beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i Colombia og kræver, at disse civilsamfundsorganisationer samarbejder så godt og så loyalt som muligt med henblik på at opnå forsoning og fredelig sameksistens i Colombia;
15. glæder sig over den nylige meddelelse fra Colombias væbnede styrker om, at den vil gennemgå den militære doktrin i Colombia for at tilpasse den og forberede de væbnede styrker, således at de kan reagere effektivt og fleksibelt på nye udfordringer i postkonfliktfasen og samtidig fungere som garant for fredsaftalerne; mener endvidere, at FARC's nylige udmelding om, at den væbnede gruppe vil indstille sin militære uddannelse for fremover at engagere sig i politisk og kulturel uddannelse som led i den proces, der skal bringe den væbnede konflikt til ophør, udgør et tilsvarende opmuntrende skridt i den rigtige retning;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's roterende formandskab, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til regeringen og kongressen i Republikken Colombia.