FORSLAG TIL BESLUTNING om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, TEU)

13.1.2016 - (2015/3034(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Cristian Dan Preda, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Jacek Saryusz-Wolski, Elmar Brok, Andrej Plenković, Sandra Kalniete, Michèle Alliot-Marie, David McAllister, Tunne Kelam, Jaromír Štětina, Andrey Kovatchev, Lars Adaktusson, Gabrielius Landsbergis, Dubravka Šuica, Ramona Nicole Mănescu, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Fernando Ruas, Daniel Caspary, Alojz Peterle, Davor Ivo Stier, László Tőkés, Theodoros Zagorakis, Lorenzo Cesa, Dariusz Rosati, Francisco José Millán Mon, Tokia Saïfi, Ramón Luis Valcárcel Siso for PPE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0043/2016

B8-0043/2016

Europa-Parlamentets beslutning om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, TEU)

(2015/3034(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt artikel 42, stk. 7,

–  der henviser til artikel 2, stk. 4, og artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner[1],

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt, særligt bestemmelserne i kapitel VII og artikel 51,

–  der henviser til, at Den Franske Republiks præsident den 16. november 2015 over for det franske parlament erklærede, at Frankrig er i krig,

–  der henviser til konklusionerne om forsvar og sikkerhed vedtaget af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013 og 25.-26 juni 2015,

–  der henviser til resultaterne af mødet i Udenrigsrådet (forsvarsministrene) den 17. november 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der den 13. november 2015 fandt adskillige terrorangreb sted i Paris, som berøvede mindst 130 mennesker fra mere end 26 lande livet;

B.  der henviser til, at den franske regering officielt påberåbte sig bestemmelsen om gensidigt forsvar under artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015;

C.  der henviser til, at artikel 42, stk. 7, bør betragtes som EU's pendant til NATO's artikel 5;

D.  der henviser til, at solidaritet, hjælp og gensidig bistand mellem medlemsstaterne, herunder gennem anvendelse af Unionens midler, er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

E.  der henviser til, at bekæmpelse af international terrorisme betragtes som en prioritet for EU, og at efterlevelse af solidaritetsprincippet kræver handling såvel hjemme som ude;

F.  der henviser til, at den sikkerheds- og forsvarsstruktur, som der er hjemmel for i traktaterne, endnu ikke er gennemført; der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for opnåelsen af fremskridt på området sikkerhed og forsvar i Unionen;

G.  der henviser til, at EU bør styrke sit samarbejde med Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) med henblik på at gøre den sikkerheds- og forsvarspolitik, der er skabt inden for hver af de to sæt rammer, mere kompatibel, navnlig når en medlemsstat bliver offer for væbnet aggression på sit territorium, hvilket inkluderer terrorangreb;

H.  der henviser til, at EU's institutioner bør blive mere aktive inden for sikkerheds- og forsvarspolitik og fremme gennemførelsen af alle bestemmelser om sikkerhed- og forsvarspolitik i traktaterne, herunder dem, der omhandler NATO's særlige rolle i europæisk og transatlantisk sikkerhed og forsvar; der henviser til, at EU-institutionerne bør støtte alle medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre disse bestemmelser fuldt ud;

I.  der henviser til, at artikel 42, stk. 6, TEU om et permanent struktureret samarbejde blandt de medlemsstater, som ønsker at arbejde tættere sammen, bør aktiveres;

1.  ser med stor tilfredshed på den enstemmige og fulde støtte, der er blevet vist Frankrig af samtlige medlemsstater; påskønner især, at alle medlemsstater var rede til at yde den fornødne hjælp og bistand;

2.  minder om, at bestemmelsen om gensidigt forsvar blev påberåbt for første gang; mener, at det aktuelle tilfælde vil være præcedensskabende for den fremtidige brug af bestemmelsen om gensidigt forsvar til styrkelse af europæisk sikkerhed og forsvar;

3.  bemærker med stor tilfredshed, at der, efter at Frankrig havde påberåbt sig bestemmelsen om gensidigt forsvar, blev frigivet yderligere ressourcebidrag til bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer alle medlemsstater til at fastholde deres bidrag så længe som nødvendigt; påskønner Frankrigs rolle som katalysator i denne fælles indsats; tilskynder de kompetente EU-institutioner til at tilvejebringe og fastholde deres støtte efter behov;

4.  mener, at påberåbelse af fælles forsvars- og solidaritetsbestemmelser under traktaterne først og fremmest er et politisk spørgsmål; understreger, at når disse bestemmelser påberåbes, er såvel Det Europæiske Råd som Europa-Parlamentet rette forum for den politiske debat;

5.  udtrykker bekymring for, at forvaltning af hjælp og bistand under bestemmelsen om gensidigt forsvar på bilateral basis - som i dette tilfælde - ikke vil være muligt for alle medlemsstater, og opfordrer derfor Det Europæiske Råd til at sikre fremdrift i den yderligere udvikling af bestemmelsen om gensidigt forsvar og til at styrke de relevante EU-institutioners rolle som facilitatorer;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale i alle de europæiske institutioner; gentager sin anmodning til VP/HR, Rådet og Kommissionen om at afklare de relevante EU-midler og -procedurer i denne forbindelse; efterlyser forslag til praktiske foranstaltninger og retningslinjer, der kan sikre et kollektivt og effektivt svar, hvis en medlemsstat påberåber sig bestemmelsen om gensidigt forsvar;

7.  beklager imidlertid, at der hverken forelå analyser eller retningslinjer efter aktivering af bestemmelsen om fælles forsvar, hvilket fik det resultat, at det var nødvendigt med ad hoc-forvaltning og et ad hoc-samarbejde i det aktuelle tilfælde;

8.  bemærker, at solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 TEUF ville gøre det muligt at stille alle relevante EU-midler til rådighed for Frankrig og andre medlemsstater, der er direkte involveret i bekæmpelsen af terrorisme;

9.  er overbevist om, at EU - med udgangspunkt i de eksisterende kapaciteter i medlemsstaterne og på EU-plan - har behov for et permanent civilt-militært hovedkvarter på strategiske og operationelle niveauer, og at denne struktur bør tildeles ansvar for strategisk og operationel beredskabsplanlægning, herunder med henblik på kollektivt forsvar, som foreskrevet i artikel 42, stk. 7, og artikel 42, stk. 2, TEU, og fremtidig anvendelse deraf i tæt samarbejde med de relevante NATO-strukturer;

10.  mener, at den aktuelle aktivering af artikel 42, stk. 7, TEU bør blive katalysator for frisættelse af potentialet i alle de sikkerheds- og forsvarsrelaterede traktatbestemmelser, der i fremtiden må komme på tale;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råds formand, Europa-Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, De Forende Nationers generalsekretær samt De Forenede Staters præsident og forsvarsminister.

• [1]  EUT C 419 af 16.12.2015, s. 138.