FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2016
14.1.2016 - (2015/3035(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Beatriz Becerra Basterrechea, Filiz Hyusmenova, Ilhan Kyuchyuk, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Pavel Telička, Hilde Vautmans, Ivo Vajgl for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0050/2016
B8–0052/2016
Europa-Parlamentets beslutning om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2016
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til FN's menneskerettighedskonventioner og de frivillige protokoller hertil, herunder konventionen om børns rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),
– der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder sine hastebeslutninger om disse emner,
– der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området[1],
– der henviser til EU-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 18, artikel 21, artikel 27 og artikel 47,
– der henviser til UNHRC's årsberetning 2015 til FN's Generalforsamling,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at 2015 og 2016 er år med vigtige årsdage for så vidt angår udøvelse af menneskerettigheder, fred og sikkerhed: 70-året for stiftelsen af De Forenede Nationer og 50-året for den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) samt 40- og 20-året for henholdsvis FN's erklæring om retten til udvikling (1986) og Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet (1995) og 15-året for FN’s Sikkerhedsråds skelsættende resolution om kvinder, fred og sikkerhed (2000) og 2015-målene (2000);
B. der henviser til, at bevarelsen respekten for menneskerettighederne uanset race, oprindelse, køn eller farve er en forpligtelse for alle stater; gentager sit engagement i menneskerettighedernes udelelighed, uanset om de er borgerlige, økonomiske, sociale og kulturelle, der er indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og mener, at fratagelsen af bare én af disse rettigheder har direkte og skadelig indvirkning på de andre; der henviser til, at alle stater er forpligtet til at respektere deres respektive befolkningers grundlæggende rettigheder og har en pligt til at tage konkrete skridt til at fremme respekten for disse rettigheder på nationalt plan, og til at samarbejde på internationalt plan om at fjerne hindringerne for gennemførelsen af menneskerettighederne inden for alle områder;
C. der henviser til, at respekt for og fremme og sikring af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's etiske og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i europæisk enhed og integritet,
D. der henviser til, at Unionens optræden i dens forbindelser med tredjelande bygger på artikel 21 i Lissabontraktaten, som fastslår menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, og foreskriver respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;
E. der henviser til, at respekt for menneskerettighederne bør integreres i alle politikområder vedrørende fred og sikkerhed, udviklingssamarbejde, handel og investering, humanitær indsats, klimaændringer og bekæmpelse af terrorisme, da disse ikke kan behandles isoleret i forhold til respekten for menneskerettighederne;
F. der henviser til, at de regelmæssige samlinger i FN's Menneskerettighedsråd (UNCHR), udnævnelsen af særlige rapportører, mekanismen med den universelle periodiske gennemgang (UPR) og de særlige procedurer, som enten omhandler situationen i bestemte lande eller tematiske anliggender, alle bidrager til fremme af og respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;
G. der henviser til den beklagelige omstændighed, at nogle af de nuværende medlemmer af Menneskerettighedsrådet anses for at være blandt de værste menneskerettighedsovertrædere og gennemgående har tvivlsomme resultater med hensyn til samarbejdet med FN's særlige procedurer og overholdelsen af deres indberetningsforpligtelser over for FN's menneskerettighedsorganer;
FN's Menneskerettighedsråd
1. glæder sig over udnævnelsen af ambassadør Choi Kyong–lim som formand for UNHRC i 2016;
2. glæder sig over UNHRC’s årsberetning til FN’s Generalforsamling, der dækker dens 28., 29. og 30. samling;
3. gentager sin holdning om, at UNCHR-medlemmerne bør vælges blandt stater, som fastholder respekten for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokratiet, og opfordrer indtrængende FN’s medlemsstater til at anvende resultatbaserede kriterier for menneskerettigheder ved valg af medlemmer af UNHRC; udtrykker sin bekymring over krænkelser af menneskerettighederne i en række nyvalgte medlemmer af UNHRC, og understreger, at det er vigtigt at forsvare uafhængigheden af UNHRC for at sikre, at det fortsat kan varetage sin opgave effektivt og upartisk;
4. bekræfter sin støtte til de særlige procedurer og mandatindehavernes uafhængige status, der sætter dem i stand til at udføre deres hverv i fuld upartiskhed, og opfordrer alle stater til at samarbejde med disse procedurer;
5. bekræfter betydningen af at bevare den universelle karakter af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) med henblik på at nå frem til en fuldstændig forståelse af menneskerettighedssituationen i alle FN-medlemsstater og gentager sin støtte til den anden gennemgangsrunde, som fokuserer på gennemførelsen af de henstillinger, der blev accepteret i første runde; opfordrer imidlertid endnu en gang til, at de henstillinger, som staterne ikke kunne acceptere under den første cyklus, bliver taget op til fornyet behandling i løbet af den videre UPR-proces;
6. understreger behovet for at sikre, at et bredt spektrum af interessenter, herunder civilsamfundet, deltager fuldt ud i UPR-processen, og udtrykker sin bekymring over, at alvorlige begrænsninger og stadigt stigende restriktioner har hæmmet civilsamfundets deltagelse i UPR-processen;
7. opfordrer i denne forbindelse alle EU-medlemsstater til at bruge UPR som et middel til at vurdere menneskerettighedssituationen i EU-medlemsstater, hvilket også understreger betydningen af, at alle EU-medlemsstater aktivt deltager og fremsætter henstillinger, når EU-medlemsstater er genstand for UPR-gennemgange, og opfordrer derfor EU og Kommissionen til at yde teknisk støtte til civilsamfundets aktører i deres arbejde med disse UPR-gennemgange af EU-medlemsstater blandt andet ved at lette afholdelsen af møder i Genève;
8. opfordrer EU og Kommissionen til at følge op på henstillingerne fra UPR i alle EU’s politiske dialoger med de berørte lande for at finde måder og midler til at gennemføre henstillingerne ved hjælp af landestrategierne og de regionale strategier;
9. glæder sig over initiativet til forandring fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, som skal forbedre og styrke den globale tilstedeværelse af FN’s menneskerettighedskontorer med oprettelse af otte regionale knudepunkter for at overvåge og fremme respekten for menneskerettighederne ved at arbejde direkte med partnere med henblik på at omsætte henstillinger fra menneskerettighedsmekanismerne til reelle ændringer på stedet;
Borgerlige og politiske rettigheder
10. udtrykker bekymring over de forfatningsændringer, der er iværksat i visse lande, med henblik på at ændre den grænse, der er fastsat for præsidentens embedsperiode, hvilket i nogle tilfælde har ført til valgrelateret vold; bekræfter, at respekten for borgerlige og politiske rettigheder, herunder den individuelle og kollektive ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfriheden, er de eneste indikatorer for et demokratisk, tolerant og pluralistisk samfund;
11. gentager, at det bør være en grundlæggende rettighed for alle borgere i henhold verdenserklæringen om menneskerettigheder (artikel 21, stk. 3) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (artikel 25), at de har ret til frit at vælge deres politiske ledere regelmæssigt ved reelle valg med almindelig og lige valgret, og bekræfter, at ytringsfriheden og et levende og gunstigt klima for et uafhængigt og pluralistisk civilsamfund er forudsætninger for fremme af respekten for menneskerettigheder;
12. fordømmer regeringsstyrkernes fortsatte chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsmedlemmer i en række tredjelande; udtrykker sin bekymring med hensyn til urimelig og restriktiv lovgivning, herunder restriktioner for udenlandsk finansiering, hvilket betyder færre muligheder for civilsamfundets aktiviteter; opfordrer alle regeringer til at fremme og støtte mediefrihed, civilsamfundsorganisationers frihed og menneskerettighedsforkæmperes aktiviteter og gøre det muligt for dem at udføre deres arbejde uden frygt, undertrykkelse og intimidering;
13. er yderst bekymret over angrebene på humanitære hjælpearbejdere og behandlingsfaciliteter, som f.eks. de seneste angreb på Læger uden Grænser (MSF) sundhedscentre i Kunduz (Afghanistan) den 3. oktober 2015 og i Razah (Yemen) den 10. januar 2016; understreger, at alle angreb, der begås mod humanitære operationer og civile, er klart forbudt i henhold til den humanitære folkeret, og opfordrer konfliktens parter til at respektere de grundlæggende principper i den humanitære folkeret og afholde sig bevidst fra at have civile infrastrukturer som angrebsmål; understreger betydningen af at forbedre sikkerheden for hjælpearbejdere for at kunne reagere mere effektivt på angreb;
14. mener, at moderne digitale teknologier giver fordele og udfordringer for beskyttelsen af retten til privatlivets fred og for udøvelsen af ytringsfrihed online i hele verden; glæder sig i denne forbindelse over udpegelsen af FN’s særlige rapportør om retten til privatlivets fred i den digitale tidsalder, hvis mandat omfatter overvågning og beskyttelse af privatlivets fred, som har konsekvenser for mennesker online eller offline;
15. bekræfter sin mangeårige modstand mod dødsstraf, tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling som straf i alle tilfælde og under alle omstændigheder; understreger endnu engang, at afskaffelse af dødsstraf bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og bekræfter sit engagement i ethvert individs ret til liv og menneskelig værdighed;
16. påskønner de væsentlige fremskridt, der hidtil er gjort, hvilket har medført, at mange lande har suspenderet dødsstraffen, mens andre har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afskaffe dødsstraffen; udtrykker ikke desto mindre sin beklagelse over genoptagelsen af henrettelser i en række lande i løbet af de seneste år; opfordrer de stater, der har afskaffet dødsstraffen, eller har et længerevarende moratorium for dødsstraf, til ikke at genindføre den;
Sociale og økonomiske rettigheder
17. beklager, at den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) mere end 20 år efter vedtagelsen af Wienererklæringen om alle menneskerettigheders universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne karakter ikke bliver behandlet på lige fod med og med samme vægt som den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR); anerkender UNHRC’s bestræbelser på at sikre, at alle menneskerettigheder gives samme status og samme vægt ved at indføre mandatindehavere for særlige procedurer vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;
18. giver udtryk for sin dybe bekymring over stigningen i den ekstreme fattigdom, der truer den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder; glæder sig i denne forbindelse over rapporten om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder fra UNHRC’s særlige rapportør (A/HRC/29/31) og støtter hans forslag om afskaffelse af ekstrem fattigdom, som omfatter: at give økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samme betydning og prioritet som borgerlige og politiske rettigheder; at anerkende retten til social beskyttelse; at gennemføre finanspolitikker, der specifikt har til formål at mindske ulighed; at genoplive og give indhold til retten til ligestilling; at gøre omfordelingen af ressourcerne til et centralt emne i debatterne om menneskerettigheder;
19. er af den opfattelse, at korruption, skattesvig, dårlig forvaltning af offentlige goder og manglende ansvarlighed bidrager til overtrædelse af borgernes rettigheder, idet de afleder midler fra statsbudgettet, der skulle have været afsat til fremme af menneskerettighederne inden for meget nødvendige offentlige tjenester såsom uddannelse og grundlæggende sundhedstjenester og andre sociale infrastrukturer; mener, at en indsats til sikring af respekten for menneskerettighederne, navnlig retten til information, ytrings- og forsamlingsfrihed, et uafhængigt retsvæsen og demokratisk deltagelse i offentlige anliggender, bidrager afgørende til at bekæmpe korruption;
Erhvervslivet og menneskerettighederne
20. støtter kraftigt en effektiv og omfattende gennemførelse af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder i og uden for EU, herunder gennem udvikling af nationale handlingsplaner; understreger behovet for at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe mangler i gennemførelsen af FN’s vejledende principper, herunder adgang til retlig prøvelse og klagemuligheder;
21. opfordrer FN og EU til at behandle spørgsmålet om forkæmpere for ejendomsret til jord, der er ofre for repressalier, herunder trusler, chikane, vilkårlige anholdelser, overfald og mord, fordi de kritiserer store opkøb af jord på bekostning af landbefolkningens jord- og fødevarerettigheder i tredjelande; opfordrer til, at FN’s mekanismer og EU’s handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati systematisk inddrager forkæmpere for ejendomsret til jord i deres menneskerettighedsprojekter;
22. glæder sig over initiativet fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om at fremme projektet om ansvarlighed og retsmidler med henblik på at bidrage til et retfærdigt og effektivt system af nationale retsmidler, navnlig i tilfælde af grove krænkelser af menneskerettighederne i erhvervslivet; opfordrer alle regeringer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at sikre respekten for menneskerettighederne og adgangen til retlig prøvelse for ofre, der oplever både praktiske og retlige udfordringer i at få adgang til retsmidler på nationalt og internationalt plan med hensyn til virksomhedsrelaterede menneskerettighedsovertrædelser;
23. bemærker, at en åben mellemstatslig arbejdsgruppe (IGWG) for udarbejdelse af et internationalt juridisk bindende instrument om multinationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders forhold til menneskerettighederne, der er nedsat ved en resolution af 26. juni 2014 fra Menneskerettighedsrådet, holdt sit første møde i juli 2015; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at engagere sig i forhandlingerne om det ovennævnte juridisk bindende internationale instrument;
Migration
24. er bekymret over den alvorligste humanitære krise siden Anden Verdenskrig som følge af det stigende antal personer, der er tvunget til at forlade deres hjem som følge af forfølgelse, væbnede konflikter og udbredt vold, og som søger beskyttelse og et bedre liv og sætter deres liv på spil på farlige rejser;
25. opfordrer alle lande til at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til migration, som sætter migranters rettigheder i centrum for migrationspolitikken og -håndteringen med særlig vægt på situationen for marginaliserede og dårligt stillede grupper af migranter som kvinder og børn; opfordrer alle stater til at beskæftige sig med kønsrelateret vold mod kvinder og piger, og understreger vigtigheden af at udforme migrationspolitik ud fra et kønsperspektiv for at imødekomme deres særlige behov;
26. minder om, at alle stater har en forpligtelse til at respektere og beskytte menneskerettighederne for alle personer under deres jurisdiktion uanset deres nationalitet eller oprindelse og uanset deres indvandrerstatus; minder om, at tilbagesendelse af migranter kun bør gennemføres i fuld respekt for migranternes rettigheder på grundlag af frie og informerede beslutninger, og kun når beskyttelsen af deres rettigheder er garanteret i deres land; opfordrer regeringer til at sætte en stopper for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelse af migranter;
Klimaændringer og menneskerettigheder
27. glæder sig over Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter tilpasning, modvirkning, teknologiudvikling og -overførsel samt kapacitetsopbygning; understreger, at spørgsmålet om klimaændringer bør integreres i alle områder af den økonomiske politik; opfordrer indtrængende alle deltagerstater, der har undertegnet aftalen, til at vedtage øjeblikkelige og ambitiøse modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger ved at integrere klimaændringer i alle politikområder;
28. minder om, at klimaændringernes negative indvirkning udgør en overhængende og potentielt uafvendelig global trussel mod den fulde udøvelse af menneskerettighederne, og at de har en betydelig indvirkning på sårbare grupper, hvis rettighedssituation allerede er usikker; bemærker med bekymring, at klimarelaterede hændelser såsom stigende havniveau og ekstreme vejrændringer med tørke og oversvømmelser forventes at føre til yderligere tab af menneskeliv og fordrivelse af befolkninger og mangel på mad og drikkevand;
29. opfordrer det internationale samfund til at afhjælpe de juridiske mangler i forbindelse med begrebet "klimaflygtning", herunder udarbejde en definition deraf i folkeretten eller i eventuelle retligt bindende internationale aftaler;
Kvinders rettigheder
30. glæder sig over FN’s Sikkerhedsråds nylige resolution 2242 om kvinder, fred og sikkerhed, som gør kvinder til det centrale element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer, herunder voksende voldelig ekstremisme, klimaændringer, migration, bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed; glæder sig over konklusionerne i FN’s globale undersøgelse om gennemførelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der understregede betydningen af kvinders ledelse og deltagelse i konfliktløsning og fredsopbygning og fremhævede, at deres inddragelse har forbedret den humanitære bistand, styrket fredsbevarende styrkers indsats, fremmet afslutningen af fredsforhandlinger og bidraget til at bekæmpe voldelig ekstremisme;
31. giver udtryk for sin bekymring over den omstændighed, at vold mod kvinder siden fremkomsten af voldelige ekstremistiske grupper såsom Daesh i Syrien og Irak, og Boko Haram i Vestafrika har fået en ny dimension, der er mere skræmmende end nogensinde, idet seksuelle overgreb er blevet en integrerende del af målene, ideologien og kilden til indtægter for disse ekstremistiske grupper, og som udgør en afgørende ny udfordring for det internationale samfund; opfordrer alle regeringer og FN’s institutioner til at intensivere deres engagement i at bekæmpe disse afskyelige forbrydelser og genoprette kvinders værdighed, således at de modtager retfærdighed, erstatning og støtte;
32. mener, at sikring af kvinders selvstændighed ved at gøre noget ved de underliggende uligheder mellem kvinder og mænd, som gør kvinder sårbare i tider med konflikter, er en fremgangsmåde til at bekæmpe ekstremisme; opfordrer FN og alle FN's medlemsstater til at tage konkrete skridt til at sikre kvinders selvstændighed og deres meningsfulde inddragelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocesser ved at øge deres repræsentation på alle niveauer af beslutningsprocessen, herunder i nationale, regionale og internationale institutioner og mekanismer;
Børns rettigheder
33. minder om, at konventionen om barnets rettigheder, der blev vedtaget i 1989, og som er den bredest ratificerede internationale menneskerettighedstraktat, fastlægger en række af barnets rettigheder, herunder retten til liv, sundhed, uddannelse og til at lege, samt retten til et familieliv, retten til beskyttelse mod vold og forskelsbehandling og retten til at blive hørt; opfordrer alle signatarer af denne traktat til at opfylde deres forpligtelser;
34. glæder sig over den planlagte globale undersøgelse, som FN vil iværksætte for gennem overvågning og evaluering at kortlægge, hvordan eksisterende internationale love og standarder gennemføres i praksis på stedet, og vurdere, hvilke konkrete muligheder staterne har for at forbedre deres politikker og tiltag; opfordrer indtrængende alle stater til at støtte og deltage aktivt i undersøgelsen;
LGBTI-personers rettigheder
35. udtrykker bekymring over de stadig eksisterende diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet; opfordrer til nøje overvågning af situationen for LGBTI-personer i lande, hvor der for nylig er blevet vedtaget LGTBI-diskriminerende love, der truer seksuelle mindretal på livet; udtrykker sin stærke bekymring over såkaldte "antipropagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder i lande på det europæiske kontinent;
36. gentager sin støtte til højkommissærens fortsatte arbejde med at fremme og beskytte samtlige LGTBI-personers udøvelse af alle deres menneskerettigheder, navnlig gennem erklæringer, rapporter og Free & Equal-kampagnen; opfordrer højkommissæren til at fortsætte bekæmpelsen af diskriminerende love og praksisser;
Droner og fuldautomatiske våben
37. gentager sin opfordring til Rådet om at fastlægge en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, hvori overholdelsen af menneskerettigheder og den humanitære folkeret gives højeste prioritet, og hvori spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarlighed, beskyttelse af civile og gennemsigtighed behandles; opfordrer endnu en gang EU til at forbyde fremstilling, udvikling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; fastholder, at menneskerettigheder skal indgå i alle dialoger om terrorbekæmpelse med tredjelande;
EU's integrering af menneskerettighederne
38. opfordrer EU til at fremme menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, herunder de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 21 og de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil;
39. gentager sin opfordring til EU om at vedtage en rettighedsbaseret tilgang og til at integrere respekten for menneskerettigheder i handel, investeringspolitikker, offentlige tjenester og udviklingssamarbejde og i dets fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; understreger ligeledes, at EU’s menneskerettighedspolitik bør sikre, at dets interne og eksterne politikker er sammenhængende og i overensstemmelse med EU's traktatfastsatte forpligtelse;
Den Internationale Straffedomstol
40. minder om punkt 6 i Rådets konklusioner af 16. november 2015 og gentager sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) for at fremme ansvarlighed og undgå en kultur med straffrihed, og glæder sig i denne forbindelse over ICC's rolle i tilvejebringelsen af regional fred på det afrikanske kontinent og håndhævelse af retsstatsprincipperne;
Lande under den universelle regelmæssige gennemgang (UPR)
Georgien
41. glæder sig over Georgiens medlemskab af UNHRC og den nylige universelle regelmæssige gennemgang af Georgien; noterer sig de lovgivningsmæssige reformer, der har resulteret i visse fremskridt med hensyn til retsvæsenet og det retshåndhævende sektor, anklagemyndigheden, bekæmpelse af mishandling, børns rettigheder og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og internt fordrevne personer (IDP'er); bemærker imidlertid, at de manglende fremskridt inden for de fleste af disse områder skyldes, at den politiske elite og erhvervslivets elite har tætte indbyrdes forbindelser i landet;
42. bemærker imidlertid, at der er behov for en yderligere indsats med hensyn til retsvæsenets fulde uafhængighed og mishandling, navnlig hvad angår varetægtsfængsling og rehabilitering af ofre; understreger det ansvar, som det påhviler regeringen i medfør af den internationale menneskerettighedslovgivning, til at beskytte alle børn mod vold, og opfordrer til, at Georgiens regering og parlament foretager en kontrol af alle velgørende institutioner, som tager sig af børn, herunder den georgisk-ortodokse kirke; er fortsat bekymret med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed samt den manglende adgang for observatører til de besatte områder Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, hvor der fortsat sker udbredte krænkelser af menneskerettigheder; opfordrer den georgiske regering til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre en opfølgning af henstillingerne i UPR-processen;
Libanon
43. roser Libanon for politikken med åbne grænser og modtagelse, som det har haft i årevis for flygtninge fra Palæstina, Irak og Syrien, og opfordrer EU til at afsætte flere ressourcer og til at arbejde tæt sammen med de libanesiske myndigheder om at hjælpe landet med at opretholde beskyttelsen af flygtninges og asylansøgeres rettigheder; er i denne forbindelse bekymret over det angiveligt betydelige antal børneægteskaber og/eller tvungne ægteskaber blandt de syriske flygtninge; opfordrer den libanesiske regering til at overveje en reform af den lovgivning, der regulerer indrejse og ophold i samt udrejse fra Libanon, hvor der ikke skelnes mellem på den ene side asylansøgere og flygtninge og på den anden side indvandrere;
44. støtter henstillingerne fra FN’s Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW-Komitéen), hvori der opfordres til at træffe foranstaltninger til at øge bevidstheden blandt kvindelige vandrende husarbejdere om deres menneskerettigheder i henhold til CEDAW-konventionen, som Libanon er part i; understreger især, at det er nødvendigt at afskaffe "kafala-systemet" og sikre effektiv adgang til retlig prøvelse for kvindelige vandrende husarbejdere, herunder ved at garantere deres sikkerhed og ophold i forbindelse med retlige og administrative procedurer vedrørende deres status;
Mauretanien
45. understreger, at selv om den mauretanske regering har gjort fremskridt med at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe alle former for slaveri og slaverilignende forhold, bidrager den manglende reelle gennemførelse til, at denne praksis fortsætter; opfordrer myndighederne til at vedtage en lovgivning til bekæmpelse af slaveri, at iværksætte en landsdækkende, systematisk og regelmæssig indsamling af opdelte data om alle former for slaveri, og at gennemføre en grundig evidensbaseret undersøgelse af baggrunden for og arten af slaveri for at udrydde denne praksis;
46. opfordrer indtrængende de mauretanske myndigheder til at tillade ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i overensstemmelse med internationale konventioner og Mauretaniens egen nationale lovgivning; opfordrer endvidere til løsladelse af Biram Dah Abeid, Bilal Ramdane og Djiby Sow, så de kan fortsætte deres ikkevoldelige kampagne mod videreførelsen af slaveri uden frygt for chikane eller intimidering;
Myanmar
47. glæder sig over afholdelsen af valg med deltagelse af kandidater fra flere partier den 8. november 2015, hvilket er en vigtig milepæl i landets overgang til demokrati; anerkender de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til menneskerettigheder, idet der dog samtidig henvises til en række områder, der stadig giver anledning til alvorlig bekymring, herunder mindretals rettigheder og ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;
48. fordømmer forskelsbehandlingen af rohingyaerne, der forværres af, at dette samfund ikke har nogen juridisk status, og af en voksende herkomst af hadefulde ytringer mod ikke-buddhister; opfordrer til en fuldstændig, gennemsigtig og uafhængig efterforskning af alle forlydender om overtrædelser af menneskerettighederne mod rohingyaerne og er bekymret over de fire love vedtaget af parlamentet i 2015, der tager sigte på "at beskytte race og religion", da de kan føre til forskelsbehandling med hensyn til køn; gentager sin anmodning om, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) får tilladelse til at oprette et kontor i landet; understreger behovet for en fuldstændig konsekvensanalyse, der skal gennemføres, inden forhandlingerne om bilaterale investeringsaftaler mellem EU og Myanmar er afsluttet;
Nepal
49. glæder sig over ikrafttrædelsen den 20. september 2015 af Nepals nye forfatning, der bør danne grundlag for landets fremtidige politiske stabilitet og økonomiske udvikling; håber, at de resterende problemer omkring den politiske repræsentation af mindretal, herunder dalitterne, og love om statsborgerskab vil blive behandlet i den nærmeste fremtid;
50. beklager den udbredte mangel på ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser begået af begge parter under borgerkrigen trods vedtagelsen i maj 2014 af loven om sandhed, forsoning og forsvindinger; opfordrer indtrængende Nepals regering til at tiltræde den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; fordømmer begrænsningerne i de tibetanske flygtninges grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende Indien til at ophæve sin uofficielle blokade af Nepals økonomi, som sammen med det altødelæggende jordskælv i april 2015 har skabt en humanitær krise og presser næsten en million flere nepalesere ind i en blindgyde af fattigdom;
Oman
51. roser Oman for oprettelsen af den statslige nationale menneskerettighedskommission og for den indbydelse, der muliggjorde det banebrydende besøg af FN’s særlige rapportør om retten til fredelig forsamling i september 2014; udtrykker håb om, at disse konstruktive skridt vil føre til et mere intensivt engagement fra Omans side over for FN’s menneskerettighedsrepræsentanter og uafhængige menneskerettighedsorganisationer;
52. tilskynder Oman til at tage de nødvendige skridt til at afbøde det, som FN’s særlige rapportør beskrev som en udpræget atmosfære af frygt og intimidering i landet, da han sagde, at enkeltpersoner var "bange for at sige deres mening, bange for at tale i telefon, bange for at mødes"; er fortsat bekymret over dette, og opfordrer regeringen til i denne forbindelse at genoverveje forbuddet mod alle politiske partier og den nye lov om statsborgerskab, der blev vedtaget i august 2014, ifølge hvilken borgere, der tilslutter sig grupper, der anses for at skade nationale interesser, kan få frataget deres statsborgerskab; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at tilbyde teknisk og juridisk bistand for at bistå Oman med at skabe et sikkert og gunstigt klima for civilsamfundsorganisationer;
Rwanda
53. udtrykker bekymring over menneskerettighedssituationen i Rwanda, herunder begrænsningerne af ytrings- og foreningsfriheden, indskrænkningen af det demokratiske rum for oppositionens politiske partier og uafhængige civilsamfundsaktiviteter samt over fraværet af et klima, der er befordrende for retsvæsenets uafhængighed; opfordrer den rwandiske regering til at etablere et demokratisk rum, hvori alle samfundsgrupper kan operere frit;
54. er bekymret over de foreslåede forfatningsmæssige ændringer, der vil gøre det muligt for den siddende præsident at stille op til en tredje periode; tilskynder Rwandas regering til at respektere det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse;
Sydsudan
55. glæder sig over UNHRC’s resolution fra juni 2015 og udsendelsen af en OHCHR-mission til at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Sydsudan og at foretage en omfattende vurdering af beskyldninger om overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne med henblik på at sikre ansvarlighed;
56. støtter, at der på Menneskerettighedsrådets 31. samling vedtages en opfølgende resolution om oprettelse af et mandat som særlig rapportør om Sydsudan som fastsat i resolutionen fra juni 2015 til at bistå regeringen med at gennemføre de henstillinger, der skal fremsættes af OHCHR-missionen om metoder til at forbedre menneskerettighedssituationen og yde støtte til de regionale og internationale bestræbelser på at opnå ansvarlighed, hvor de internationale midler til regeringen gøres afhængig af omfanget af respekt for menneskerettighederne i landet;
57. opfordrer FN’s Menneskerettighedsråd til at støtte udpegelsen af en særlig rapportør for Sydsudan med et mandat til at overvåge og offentligt rapportere om krænkelser, herunder rekruttering og brug af børnesoldater samt om militær anvendelse af skoler, og fremsætte henstillinger med henblik på at opnå effektiv ansvarlighed;
Syrien
58. er alvorligt bekymret over den fortsatte forværring af sikkerhedssituationen og den humanitære situation i Syrien; fordømmer kraftigt krænkelser, massakrer, tortur, drab og seksuel vold, som den syriske befolkning er udsat for af IS, Assadregimet og andre terrorgrupper og militser; gentager sin opfordring til en bæredygtig løsning på den syriske konflikt gennem en syriskledet politisk proces, der fører til et reelt politisk skifte, der opfylder det syriske folks legitime forventninger og gør det muligt for det at bestemme dets egen fremtid på en uafhængig og demokratisk måde;
59. opfordrer indtrængende Menneskerettighedsrådet til at opfordre FN’s Sikkerhedsråd til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, herunder krænkelser, der kan være forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, drages til ansvar, herunder ved at henvise situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol;
Venezuela
60. er bekymret over Venezuelas medlemskab af UNHRC for en treårig periode, der begynder den 1. januar 2016; bemærker præsident Maduros indlæg på den ekstraordinære samling den 12. november og minder om, at der med medlemskab af UNHRC følger et ansvar for at fremme og beskytte menneskerettighederne i ens eget land, som højkommissæren Zeid Ra’ad Al Hussein tydeligt har givet udtryk for;
61. udtrykker sin dybe bekymring over den forværrede situation i Venezuela og anvendelsen af vold over for demonstranter; opfordrer de venezuelanske myndigheder til omgående at løslade oppositionsledere og alle fredelige demonstranter, studerende og oppositionsledere, der er fængslet vilkårligt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med kravene fra adskillige FN-organisationer og internationale organisationer;
Prioriterede lande
Ukraine
62. udtrykker alvorlig bekymring over de fortsatte vilkårlige angreb på civile områder, navnlig i det østlige Ukraine; fordømmer de fortsatte menneskerettighedskrænkelser i konflikten, og støtter fuldt ud FN-missionen til menneskerettighedsovervågning og OSCE's særlige overvågningsmission i Ukraine; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte alle mulige bestræbelser i FN-regi på at bekæmpe straffrihed og til at foretage uvildige undersøgelser af de voldelige begivenheder og menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med overgrebene mod Maidan-demonstrationer og af den mulige brug af klyngeammunition af regeringsvenlige styrker og russiskstøttede militante grupper under den væbnede konflikt i det østlige Ukraine og at behandle menneskerettighedssituationen på Krim og andre overtrædelser i forbindelse med den væbnede konflikt i det østlige Ukraine;
Hviderusland
63. udtrykker dyb bekymring over de fortsatte begrænsninger af ytrings- og foreningsfriheden og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, fordømmer chikane af uafhængige journalister og oppositionsjournalister og chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsaktivister og fordømmer den fortsatte anvendelse af dødsstraf; opfordrer til en fornyelse af mandatet for FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland på den 32. samling i Menneskerettighedsrådet, og opfordrer regeringen til fuldt ud at samarbejde med den særlige rapportør og forpligte sig til at indlede de længe ventede reformer for at beskytte menneskerettighederne, herunder ved at gennemføre henstillingerne fra den særlige rapportør og andre menneskerettighedsmekanismer;
Aserbajdsjan
64. glæder sig over den fælles erklæring om menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan, der blev fremsat på den 29. samling i FN’s Menneskerettighedsråd, men beklager, at nogle EU-medlemsstater ikke støttede denne fælles erklæring; opfordrer EU-medlemsstaterne og andre medlemmer af Menneskerettighedsrådet til nøje at følge menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan og arbejde hen imod vedtagelsen af en resolution, der opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af fængslede menneskerettighedsforkæmpere, politiske og civile aktivister, journalister og bloggere, der er blevet anholdt eller fængslet på grundlag af politisk motiverede anklager, og en fuldstændig undersøgelse af påstande om tortur under tilbageholdelsen og ophævelse af love, som urimeligt begrænser ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden i Aserbajdsjan;
Bahrain
65. glæder sig over den femte fælles erklæring, som blev fremsat af 33 lande den 14. september 2015, om menneskerettighedssituationen i Bahrain, hvori der blev givet udtryk for bekymring over indberetninger om chikane og fængsling af personer, der udøver deres ret til menings- og ytringsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder menneskerettighedsforkæmpere, manglen på tilstrækkelige garantier for en retfærdig rettergang, manglen på ansvarlighed for menneskerettighedskrænkelser og indberetninger om tortur og mishandling under tilbageholdelsen;
66. gentager sin opfordring til regeringen om at fremskynde den fuldstændige gennemførelse af henstillingerne fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI);
67. gentager sin opfordring til regeringen om at samarbejde fuldt ud med OHCHR og de særlige procedurer, herunder ved at formalisere aftalen om samarbejde med OHCHR;
Burundi
68. udtrykker dyb bekymring over de målrettede angreb på menneskerettighedsforkæmpere, journalister og deres familiemedlemmer; fordømmer kraftigt den politiske vold, summariske henrettelser, menneskerettighedskrænkelser og -overgreb, og tilskyndelse til vold af politiske, etniske eller andre årsager i Burundi såvel som den fortsatte straffrihed for gerningsmændene, herunder politi- og sikkerhedsstyrker, ungdomsgrupper tilknyttet politiske partier, og tjenestemænd;
69. opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at standse disse krænkelser og overgreb som en kritisk og presserende prioritet, herunder ved øjeblikkeligt at standse drab og angreb på menneskerettighedsforkæmpere, journalister og reelle eller formodede modstandere og kritikere og ved at foretage en grundig, upartisk og uafhængig efterforskning med henblik på at retsforfølge de ansvarlige og give ofrene oprejsning;
70. glæder sig over afholdelsen af en særlig samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 17. december 2015 om hindring af en yderligere forværring af menneskerettighedssituationen i Burundi, men beklager at det tog lang tid, inden den blev afholdt;
71. opfordrer til en hurtig udsendelse af missionen bestående af uafhængige eksperter, og opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med denne mission;
Saudi-Arabien
72. gentager, at UNHRC-medlemmer skal vælges blandt lande, der opretholder menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; er stærkt uenig i den afgørelse, der blev truffet af FN, om at overdrage en vigtig menneskeretlig rolle til Saudi-Arabiens ambassadør ved FN i Genève, der blev valgt til formand for et panel af uafhængige eksperter i FN’s Menneskerettighedsråd;
73. er yderst bekymret over stigningen i eksekvering af dødsdomme og fordømmer disse uacceptable henrettelser; opfordrer Saudi-Arabien til at indføre et moratorium for dødsstraf;
°
° °
74. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og generalsekretæren for Europarådets Parlamentariske Forsamling.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.