FORSLAG TIL BESLUTNING til støtte for fredsprocessen i Colombia
14.1.2016 - (2015/3033(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Ernest Urtasun, Barbara Lochbihler, Ulrike Lunacek, Tamás Meszerics, Molly Scott Cato, Jordi Sebastià, Igor Šoltes, Josep-Maria Terricabras, Bodil Valero for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0041/2016
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine talrige beslutninger om situationen i Colombia, herunder om menneskerettighedssituationen i Colombia, samt til beslutningerne om støtte til foregående fredsprocesser,
_ der henviser til de særlige forbindelser, der er mellem EU og Colombia på politisk og handelsmæssigt plan samt på samarbejdsniveau,
_ der henviser til de aftaler, der hidtil er indgået i Havanna om en gennemgribende landbrugsreform, politisk deltagelse og en demokratisk åbning for at skabe fred, en løsning på problemet med ulovlig narkotika og ofrenes rettigheder samt om et altomfattende retssystem;
_ der henviser til punkt 44 i meddelelsen fra Europa-Parlamentets Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) i anledning af det andet topmøde mellem EU og CELAC i Bruxelles om afslutningen på den interne konflikt mellem Colombias regering og FARC og til Bruxelleserklæringen, som blev vedtaget ved topmødets afslutning den 11. juni 2015,
_ der henviser til redegørelsen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om aftalen af 24. september 2015 om et retsopgør i Colombia samt til dennes redegørelse af 1. oktober 2016 om udnævnelsen af Eamon Gilmore til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at det politiske forhold mellem EU og Colombia er baseret på dialog og gensidig respekt inden for rammerne af aftalememorandummet af 28. november 2009 og på det forhold, at de to parter har ført en politisk dialog om menneskerettigheder siden 2009;
B. der henviser til, at EU og Colombia siden 2013 har haft et tæt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, der blev etableret med handelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side – som omfatter en menneskerettighedsklausul (artikel 1) – og navnlig med kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;
C. der henviser til, at der blev indledt rundbordsforhandlinger mellem Colombias regering og FARC i Havanna (Cuba) den 19. november 2012 efter undertegnelsen af den generelle aftale om en afslutning på konflikten og om oprettelse af stabil og varig fred i overensstemmelse med det colombianske folks ønske om at leve i fred, og at det i aftalen især anerkendes, at oprettelse af fred er et anliggende for hele befolkningen, at staten har pligt til at fremme menneskerettighederne på hele sit område, og at økonomisk og social udvikling baseret på lighed er garant for fred og er samtidig en forudsætning for bæredygtig og inklusiv vækst i landet;
D. der henviser til, at forhandlerne i Havanna formåede at indgå aftaler om forbedring af forholdene på landet og en gennemgribende landbrugsreform i Colombia, om politisk deltagelse og en demokratisk åbning for at skabe fred og om en løsning på problemet med ulovlig narkotika;
E. der henviser til, at Colombias regering og FARC den 15. december 2015 meddelte, at de havde indgået en aftale om ofrene for konflikten med titlen "Sistema Integral de Verdad, Justicia, Reparación y No Repetición" (aftale om et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse), herunder om en særlig domsmyndighed for fred og et løfte om menneskerettighederne; der henviser til, at der med denne aftale nedsættes en sandhedskommission for sameksistens og ikkegentagelse og en særlig enhed for eftersøgning af personer, der er blevet meldt savnet i forbindelse med og som resultat af konflikten, samt en enhed for efterforskning og optrævling af kriminelle organisationer, herunder organisationer, der måtte betegnes som efterfølgere af paramilitære grupper;
F. der henviser til, at denne aftale udgør et afgørende skridt i retning af opbygningen af stabil og varig fred, som anerkender alle ofre for konflikten, ikke kun i deres egenskab af ofre, men også og især i deres egenskab af borgere med rettigheder, navnlig retten til at deltage i processen med at finde frem til sandheden og til at få erstatning for de skader, de har lidt i forbindelse med den væbnede, sociale og politiske konflikt;
G. der henviser til, at der i Colombia ikke findes nogen garantier for det arbejde, der udføres af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig af dem, der arbejder for at forsvare jordarealer over for agroindustrielle projekter og udvindingsprojekter;
H. der henviser til den centrale rolle, som det organiserede civilsamfund spiller med hensyn til at fremme fred, og at det omfatter menneskerettighedsorganisationer, kvindeorganisationer, lokale landbrugssamfund, afrocolombianske samfund og oprindelige folk, som har udviklet mange initiativer og forslag på lokalt, regionalt og nationalt plan;
I. der henviser til, at opbygningen af stabil og varig fred i Colombia – som rækker videre end afslutningen på den interne væbnede konflikt, der har varet i over 50 år, og som har medført millioner af ofre – har høj prioritet først og fremmest for Colombia, men også for Den Europæiske Union og det internationale samfund, hvilket fremgår af de talrige støtteerklæringer til fredsprocessen fra forskellige lande og regionale og internationale organer, herunder Den Europæiske Union;
1. glæder sig over de aftaler, der hidtil er indgået, som udgør afgørende skridt på vejen hen imod indgåelsen af en endelig fredsaftale;
2. fordømmer al den lidelse, som konflikten har forårsaget, og mener, at disse aftaler er afgørende for at opnå en aftale om stabil og varig fred, der kan sætte punktum for et halvt århundredes interne væbnede konflikt, og som især tager hensyn til konfliktens ofres ret til fuldstændig, reel og retfærdig erstatning for de fysiske, psykiske og materielle skader, de har lidt, og som kan sikre, at historien ikke gentager sig;
3. anerkender den store politiske indsats, den realistiske tilgang og den vedholdenhed, hvormed både Colombias regering og FARC har søgt at bringe deres modstridende holdninger tættere på hinanden og gradvist skabe rum for kompromisser, som har givet dem mulighed for løbende at gøre fremskridt i forhandlingerne;
4. udtrykker sin stærke støtte til de igangværende forhandlinger med henblik på hurtigst muligt at nå frem til en endelig aftale om våbenhvile og indstilling af fjendtlighederne; opfordrer i den henseende alle de politiske kræfter i Colombia til at gøre en indsats for at opnå konsensus i forbindelse med denne aftale;
5. opfordrer til, at den igangværende proces udvides til også at omfatte ELN eller, i påkommende tilfælde, at der indføres en parallel forhandlingsproces, som kan foregå på lignende betingelser, eftersom det ikke er muligt at opnå varig fred, hvis ikke alle aktører i konflikten inddrages;
6. glæder sig navnlig over den aftale, der er indgået om punkt 5 (om ofrene) i dagsordenen for den generelle aftale mellem den colombianske regering og Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (FARC), som omfatter nedsættelsen af en sandhedskommission for sameksistens og ikkegentagelse, en særlig enhed for eftersøgning af personer, der er blevet meldt savnet i forbindelse med og som resultat af konflikten, og en særlig domsmyndighed for fred og særlige foranstaltninger til erstatning og garanti for ikkegentagelse samt en enhed for efterforskning og optrævling af kriminelle organisationer, herunder organisationer, der måtte betegnes som efterfølgere af paramilitære grupper;
7. bemærker med tilfredshed, at fredsaftalen – ved at udelukke forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og alvorlige krigsforbrydelser fra enhver amnesti eller benådning – synes at være i overensstemmelse med den internationale strafferet, den humanitære folkeret og de internationale instrumenter og normer, der gælder på menneskerettighedsområdet; og minder om den kompetence, som der i henhold til gældende folkeret er tildelt multilaterale menneskerettighedsorganer og ICC for så vidt angår overvågning af overholdelsen af internationale standarder på området;
8. understreger, at det er nødvendigt, at der iværksættes effektive systemer til at vurdere forbindelsen mellem kriminalitet og den væbnede konflikt, således at man undgår, at andre almindelige forbrydelser, som ikke har noget med den væbnede konflikt at gøre, bliver omfattet af den særlige domsmyndigheds kompetenceområde;
9. glæder sig over den aftale, der er indgået om nedsættelse af en sandhedskommission for sameksistens og ikkegentagelse som en uafhængig og upartisk udenretslig mekanisme, der på grundlag af ofrenes beskrivelser skal udarbejde en nøjagtig redegørelse for, hvad der er sket, idet det kun ved hjælp af en sandfærdig beskrivelse af fortiden og ved påtagelse af alt ansvar er muligt at opbygge en fremtid i genforening, opfylde alle ofrenes rettigheder og sikre solide garantier for, at historien ikke gentager sig;
10. anerkender også den vigtige rolle, som Cuba og Norge samt Chile og Venezuela hidtil har spillet som henholdsvis garanter for og ledsagende lande i fredsprocessen;
11. bifalder beslutningen af 1. oktober 2015 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden for Kommissionen, Federica Mogherini, om at udnævne Eamon Gilmore, tidligere vicepremierminister og tidligere udenrigs- og handelsminister i Republikken Irland, til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia; forpligter sig til at gøre alle nødvendige bestræbelser for hurtigst muligt at give den nye særlige udsending de budgetmidler, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af dennes vigtige mission; opfordrer til, at den særlige udsending mødes med begge parter og med det organiserede civilsamfund i Colombia;
12. gentager, at det er rede til at yde al mulig bistand til støtte for gennemførelsen af den endelige fredsaftale, og gentager i den forbindelse sin opfordring til EU's medlemsstater om at oprette en trustfond, der skal ledsage postkonfliktfasen; mener, at en sådan fond bør forvaltes efter aftale med begge parter, og at lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer bør have direkte adgang til fonden, idet det sikres, at ofrenes prioriteringer for så vidt angår sandhed, retfærdighed og erstatning samt garantier for, at historien ikke gentager sig, afspejles heri med henblik på opbygning af stabil og varig fred;
13. gentager, at vold ikke er en legitim metode til politisk kamp, og opfordrer de personer, der har været i den tro, til at gå ind for demokratiet med alle dets konsekvenser og krav, hvoraf den første er en permanent våbennedlæggelse; opfordrer i denne forbindelse til respekt for oppositionens ret til at udøve sine politiske aktiviteter, uden at den udsættes for systematisk forfølgelse, sådan som det traditionelt set har været tilfældet;
14. kræver på ny, at det colombianske politiske system og dets institutioner i hele landet sikrer menneskerettighederne fuldt ud og bestandigt; mener, at volden bør udryddes fuldstændigt fra dette land, hvor 50 års konflikt til tider har afstedkommet udenretslige reaktioner samt vaner og adfærd i visse statslige institutioner, som ikke er i overensstemmelse med retsstaten og respekten for menneskerettighederne; kræver i denne forbindelse beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i Colombia og garantier for retten til foreningsfrihed og til fredelig demonstration; minder om, at "retten til fredelig demonstration og til kollektiv ytringsfrihed er afgørende for et frit og demokratisk samfund", som bekræftet af flere af FN's ordførere[1];
15. fremhæver den vigtige rolle, som kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder i Colombia kan spille med hensyn til overvågning af menneskerettighedssituationen efter indgåelsen af fredsaftalerne;
16. opfordrer den colombianske stat til at sikre, at de paramilitære grupper opløses, og til at efterkomme henstillingerne på dette område fra FN's højkommissær for menneskerettigheder: "staten bør reagere på vold fra grupper, der efter demobiliseringen er involveret i organiseret kriminalitet, med en holistisk tilgang, som tager hensyn til den offentlige sikkerhed anført af politiet, en retlig indsats mod straffrihed, de offentlige tjenestemænds ansvar for at forhindre korruption og foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse";
17. opfordrer den colombianske stat til at afstå fra at lovgive mod det, der er blevet drøftet i Havanna, og til at tilpasse sin nationale udviklingsplan til de indgåede aftaler og til opbygningen af fred med udgangspunkt i territoriale spørgsmål og med respekt for retten til forudgående høring, således at betingelserne for tilbagevenden af internt fordrevne og flygtninge samt tilbagegivelse af jord sikres;
18. forpligter sig til oprettelsen af en fælles parlamentarisk gruppe, der skal overvåge gennemførelsen af de indgåede aftaler samt menneskerettighedssituationen i Colombia i den vigtige postkonflikt-fase;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's roterende formandskab, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til regeringen og kongressen i Republikken Colombia.