FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2016
14.1.2016 - (2015/3035(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Marie-Christine Vergiat, Tania González Peñas, Miguel Urbán Crespo, Lola Sánchez Caldentey, Xabier Benito Ziluaga, Estefanía Torres Martínez, Stefan Eck, Kostas Chrysogonos, Stelios Kouloglou, Takis Hadjigeorgiou, Neoklis Sylikiotis, Paloma López Bermejo, Barbara Spinelli for GUE/NGL-Gruppen
B8-0056/2016
Europa-Parlamentets beslutning om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2016
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948 og den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1953,
– der henviser til De Forenede Nationers årtusindeerklæring af 8. september 2000 (A/Res/55/2) og til resolutionerne fra FN's Generalforsamling,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC),
– der henviser til sine uopsættelige beslutninger om menneskerettighedsspørgsmål og demokrati,
– der henviser til den kommende 31. samling i UNHRC, der finder sted fra den 29. februar til den 24. marts 2016,
– der henviser til Sikkerhedsrådets resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), handlingsprogrammet fra den internationale konference for oprindelige folk om bæredygtig udvikling (Rio +20) og Beijing-handlingsplanen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at indsatsen for bekæmpelse af forskelsbehandling og for fuld udøvelse af alle menneskerettigheder – såvel sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder som borgerlige og politiske rettigheder – stadig 60 år efter vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder er en daglig kamp;
B. der henviser til, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er en integreret del af menneskerettighederne, og at respekten for disse mindst fører til en fuldstændig gennemførelse af de 17 mål for bæredygtig udvikling, nemlig at udrydde fattigdom i alle former og overalt i verden, udrydde sult og opnå fødevaresikkerhed, sikre et bedre helbred, sikre kvalitetsuddannelse for alle, fremme et anstændigt arbejde for alle, reducere ulighed, opnå ligestilling, træffe umiddelbare foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringer, fremme fred og retfærdighed;
C. der henviser til, at verden som følge af den finansielle krise i OECD-landene står over for den alvorligste afmatning i den økonomiske aktivitet siden 1930'erne; der henviser til, at WHO anslår, at mere end 100 mio. mennesker som følge af tidligere stigninger i prisen på fødevarer og energi, er sunket tilbage i fattigdommen; der henviser til, at det, der sædvanligvis kaldes "den finansielle og økonomiske krise", i virkeligheden er en systemisk global krise, der berører alle sektorer i samfundet og har konsekvenser for alle områder: det politiske, sociale, miljømæssige, fødevare- og energimæssige osv.;
D. der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør fremme respekt for menneskerettighederne i alle deres politikker, såvel interne som eksterne, og sikre sammenhæng mellem disse for at styrke Unionens og medlemsstaternes position i UNHRC og gøre den troværdig;
E. der henviser til, at en delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder rejser til Genève i forbindelse med den 31. ordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), lige som det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC’s samlinger og tidligere endnu med FN's Menneskerettighedskommission;
F. der henviser til, at otte medlemsstater på nuværende tidspunkt sidder i Menneskerettighedsrådet, nemlig: Tyskland (indtil 2018), Belgien (indtil 2018), Frankrig (indtil 2016), Letland (indtil 2017), Nederlandene (indtil 2017), Portugal (indtil 2017), Det Forenede Kongerige (indtil 2016) og Slovenien (indtil 2018); der desuden henviser til, at UNHRC på sin organisatoriske samling den 8. december 2014 valgte præsidiemedlemmer til den niende cyklus, der fandt sted 1. januar -31. december 2015, og navnlig Menneskerettighedsrådets formand, Joachim Rücker (Tyskland); der henviser til, at Rücker fra den 1. januar 2016 blev erstattet af Choi Kyong-lim fra Sydkorea, og at to næstformænd, medlemmer af præsidiet, er repræsentanter for Den Europæiske Unions medlemsstater: Bertrand de Crombrugghe (Belgien) et Janis Karklins (Letland);
G. der henviser til, at Unionens og medlemsstaternes arbejde med og i UNHRC bør styrkes, ikke blot for at fremme en udelelig vision om menneskerettighederne, men ligeledes for bedre at tage hensyn til UNHRC’s henstillinger og bedre at kunne gennemføre disse i Unionens menneskerettighedspolitik, både internt og eksternt;
UNHRC's arbejde og opbygning
1. gentager på ny sin opfordring til Den Europæiske Unions medlemsstater om aktivt at modsætte sig ethvert forsøg på at underminere menneskerettighedernes begreber om universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed og til aktivt at opfordre UNHRC til på samme måde at bekæmpe alle former for diskrimination, uanset hvilke grunde de er baseret på;
2. advarer imod en instrumentalisering af UNHRC; understreger betydningen af dets landespecifikke resolutioner, når det handler om at håndtere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at det er vigtigt at evaluere menneskerettighedsforhold på en objektiv, gennemsigtig, ikkeselektiv, konstruktiv og konfrontationsfri måde på grundlag af objektive og pålidelige oplysninger og en interaktiv dialog og med universel dækning og ensartet behandling af alle stater; opfordrer EU's medlemsstater til aktivt at bidrage til gennemførelsen af disse principper, som er vedtaget for UNHRC;
3. understreger vigtigheden af at tage hånd om de grundlæggende årsager til politisk ustabilitet i visse lande ved hjælp af udviklingspolitikker, som ligger på linje med 2015-målene, og andre socioøkonomiske, politiske og kulturelle foranstaltninger, som kan skabe de nødvendige betingelser for at forhindre genoptagelse af konflikter, og som sigter mod at udrydde fattigdom, fremme økonomisk, social og kulturel udvikling, skabe en institutionel og administrativ kapacitet, forbedre befolkningens livskvalitet og styrke retsstatsprincippet, udelukkende med fredelige midler;
4. konstaterer, at Saudi-Arabien er medlem af UNHRC indtil 2016; fordømmer på det kraftigste de udbredte menneskerettighedskrænkelser, der begås af Kongeriget Saudi-Arabien; fordømmer navnlig de 47 seneste henrettelser i landet, herunder af Sheikh Nimr al-Nimr, og er bekymret over de tiltagende spændinger i regionen som respons på disse henrettelser; gentager sin opfordring til universal afskaffelse af dødsstraffen og opfordrer til et omgående moratorium for eksekvering af dødsstraf i landet; fordømmer den omstændighed, at Saudi-Arabien fortsat anvender dødsstraf for talrige forhold, som det betragter som forbrydelser, herunder homoseksualitet, narkotikarelaterede overtrædelser, apostasi og heksekunst; opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at sætte en stopper for udøvelse af alle former for fysisk afstraffelse i landet og gennemføre de internationale menneskerettighedsstandarder i den nationale lovgivning; opfordrer ligeledes de saudiarabiske myndigheder til straks at løslade samtlige samvittighedsfanger, navnlig bloggeren Raif Badaoui;
5. hilser med tilfredshed årsrapporterne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder; finder især punkterne om den økonomiske krise og dennes konsekvenser for befolkningerne væsentlige, især i rapporten for 2015: "de tiltagende uligheder og den politiske, økonomiske og sociale udstødelse af marginaliserede grupper har skadet den værdighed og de rettigheder, der bør tilkomme befolkningen i en lang række stater, og ligger i vidt omfang til grund for de ovennævnte uroligheder og konflikter; de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt retten til udvikling har lidt under sparepolitikker, som i uforholdsmæssigt omfang er gået ud over fattige og marginaliserede personer; dette gælder også korruptionen; man har ikke villet prioritere offentlige tjenesteydelser eller anerkende folkenes ret til at deltage i afgørelser, der har indflydelse på deres liv; migranter har fortsat gennemgået store lidelser, idet de nylige begivenheder på havet vidner om kynisk foragt for menneskers liv og menneskerettighederne"; anmoder Den Europæiske Union og medlemsstaterne om at stille tilstrækkelige menneskelige, materielle og finansielle ressourcer til rådighed til redningsaktioner til søs; anmoder Unionen og medlemsstaterne om at åbne lovlige kanaler for asylansøgere, navnlig gennem en betydelig forøgelse af mulighederne for genbosættelse af flygtninge, udstedelse af humanitære visa og udvikling af lovlige kanaler for økonomisk migration;
6. afviser brugen af begrebet "ansvar for at beskytte", idet det overtræder folkeretten og ikke giver et tilstrækkeligt retsgrundlag til at retfærdiggøre ensidig magtanvendelse, i mange tilfælde med regimeændring som mål; kritiserer det forhold, at magtfulde stater som USA og organisationer som NATO ensidigt påtager sig rollen som global politibetjent; fordømmer ligeledes de såkaldte "selektive luftangreb" og indsættelsen af udenlandske landtropper; fordømmer NATO's forsøg på at erstatte freds- og stabilitetsopgaverne, når de ikke kan gennemføres ved bred enighed inden for rammerne af FN's Generalforsamling; udtrykker sin dybe bekymring over det stigende antal tilfælde af rekruttering af børn og unge; minder om behovet for navnlig at beskytte børn og kvinder, der er berørt af den væbnede konflikt;
7. fordømmer på ny den udbredte anvendelse - som led i en såkaldt "sikkerhedspolitik" - af private militære virksomheder eller vagtselskaber til at udøve beføjelser, som alene tilkommer stater, og opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at forstærke deres indsats for at sætte en stopper for denne praksis; mener, at private militære virksomheder og vagtselskaber på dette område og under staternes ansvar skal overholde menneskerettighedsstandarderne, navnlig med hensyn til databeskyttelse og respekten for privatlivets fred; er af den opfattelse, at stater og virksomheder, når det drejer sig om overførsel af varetagelse af offentlige opgaver, bør holdes ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og humanitær ret begået af disse virksomheders personale;
8. påpeger desuden, at den begrænsede regulering, uklarheden og den manglende kontrol angående våbenhandel har medført menneskelige lidelser, givet næring til væbnede konflikter, ustabilitet og korruption, undergravet flere fredsprocesser og ført til afsættelse af demokratisk valgte regeringer og overtrædelser af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og den humanitære folkeret; insisterer derfor på, at dette spørgsmål behandles på denne samling;
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
9. glæder sig over den betydning, som UNHRC tillægger fremme og beskyttelse af de økonomiske og sociale rettigheder og spørgsmålet om, at menneskerettighederne er indbyrdes forbundne; understreger på ny betydningen af at behandle de økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder på lige fod; henleder opmærksomheden på de store udfordringer, som udgøres af høje arbejdsløshedstal, stigende fattigdom og social udstødelse og den omstændighed, at det bliver stadig vanskeligere at få adgang til offentlige tjenesteydelser til en overkommelig pris inden for sundhed, uddannelse, boliger, transport og kultur, og at kvaliteten af disse tjenesteydelser er faldende; fremhæver, at privatiseringen og liberaliseringen har bidraget til den forringede adgang til visse af disse rettigheder, at det er nødvendigt at vende denne udvikling, og at en mere retfærdig velstandsfordeling, rimelige lønninger og en bedre jobkvalitet er vigtige måder, hvorpå disse problemer kan løses; konstaterer endvidere, at de spareplaner, der er iværksat både af Unionens medlemslande og af andre lande, herunder under pres fra Unionen, blot har øget ulighederne og fattigdommen;
10. understreger endvidere, at indførelsen af demokrati-/menneskerettighedsklausuler i de frihandelsaftaler, som Unionen har indgået med tredjelande, er slået fejl, ikke blot fordi der næsten ikke er taget hensyn til dem, men fordi frihandelsaftalerne oven i købet har ført til krænkelser af økonomiske og sociale menneskerettigheder, forarmelse af de berørte samfund og multinationale selskabers monopolisering af ressourcer; mener, at det i tillæg til disse klausuler er nødvendigt at indføre nye samarbejdsformer for at fremme den økonomiske og sociale udvikling i tredjelandene på grundlag af befolkningens behov; mener, at FN's Menneskerettighedsråd burde bestræbe sig på at undersøge og sætte fokus på ikke blot spareprogrammernes, men også de nuværende frihandelsaftalers, konsekvenser for menneskerettighederne;
11. henviser til, at organisationen Oxfam forud for Det Verdensøkonomiske Forums møde, som bliver afholdt hvert år i januar i Davos, har bekræftet, at den samlede formue hos den rigeste procentdel af verdensbefolkningen vil overstige den samlede formue hos de øvrige 99 % i 2016; præciserer, at den rigeste procentdel i 2016 vil råde over mere end 50 % af formuen på verdensplan, sammenlignet med 48 % i 2015 og 44 % i 2009; understreger, at krisen har bekræftet farerne ved det nuværende politiske og økonomiske system, og at den har øget den allerede dramatiske sociale ulighed til fordel for de højere indkomster, hvor stigningen er svimlende i forhold til de gennemsnitlige indkomster; er af den opfattelse, at spørgsmålet om fordelingen af rigdomme i verden bør være en væsentlig prioritet for UNHRC’s samlinger i 2016, idet det udgør den største hindring for gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, og at delegationen fra Unionen og medlemsstaterne bør træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at nå dette mål;
12. understreger betydningen af rapporten om retten til en ordentlig bolig; opfordrer delegationen fra Unionen og medlemsstaterne til at fremme den grundlæggende rettighed til kvalitetsboliger til alle, uden diskrimination, og til at gennemføre en evaluering af adgangen til boliger i Unionen (især siden krisens begyndelse og indførelsen af de økonomiske stramninger) med henblik på at bestræbe sig på at løse dette endemiske problem, som er blevet forværret i løbet af de seneste år); gentager desuden behovet for rekvisition af ledige boliger og for fastfrysning af udsættelser for at takle den aktuelle krise i en række medlemsstater;
13. glæder sig over rapporten om retten til fødevarer; påpeger, at FN's medlemsstater i højere grad bør fremme adgangen til naturlige og livsvigtige ressourcer, adgangen til jord samt fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed som redskaber til at mindske fattigdom og arbejdsløshed; beklager, at mange mennesker ikke eller ikke længere har adgang til visse ressourcer, herunder grundlæggende goder som f.eks. vand, fordi disse er blevet beslaglagt af virksomheder eller private enheder, der nyder godt af støtte fra de pågældende landes politiske myndigheder, hvilket bl.a. medfører fødevareknaphed og stigende fødevarepriser; opfordrer derfor delegationen fra Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at standse navnlig europæiske virksomheders monopolisering af ressourcer, bl.a. jord, og til i internationale og regionale forummer og konferencer (Verdensbanken, WTO, UNCTAD, IMF, OECD osv.) at støtte forslag til fordel for anerkendelse af globale offentlige goder og disses indarbejdelse i en særlig FN-konvention; anmoder desuden Unionen og dens medlemsstater om at støtte resolution 64/292 af 28. juli 2010 fra De Forenede Nationers Generalforsamling, der gør retten til vand til en grundlæggende rettighed, og tage alle midler i brug for at sikre, at den gennemføres og får bindende virkning;
14. understreger vigtigheden af punktet, der omhandler indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, og er især bekymret over, at staternes betaling af renterne på gælden i dag berører størstedelen af landene og tjener som undskyldning for gennemførelse af økonomiske stramninger, de såkaldte ”strukturtilpasningsplaner”; gentager sin holdning, især i forbindelse med den økonomiske og sociale krise, til fordel for en eftergivelse af gælden for landene i den tredje verden, men ligeledes for de lande (navnlig EU-medlemsstater), der oplever de største vanskeligheder, med henblik på at undgå en forværring af krisen og garantere den fulde udnyttelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;
15. mener, at Den Europæiske Union i lyset af sit eget og visse medlemsstaters ansvar for den økonomiske, sociale og politiske situation, som har ført til folkelige opstande i de lande, der har oplevet det arabiske forår, bør hjælpe disse landes institutioner med at foretage en gennemgang af deres tilgodehavender, og navnlig af de europæiske tilgodehavender, for at kortlægge den uretmæssige del af denne gæld, som ikke er kommet befolkningen til gode, og sætte alt i værk for, at denne uretmæssige gæld hurtigt annulleres; opfordrer endnu en gang Unionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere omfattende indsats for at lette tilbagebetalingen inden for en rimelig tidsramme af aktiver, som tidligere regimer har tilranet sig, til befolkningen i de lande, der er berørt af Det Arabiske Forår; nærer en særlig bekymring med hensyn til kontinuiteten i retningslinjerne for partnerskaberne i forhold til de tidligere drøftelser;
Borgerlige og politiske rettigheder
16. opfordrer alle medlemsstater til at bekæmpe tortur, herunder på medlemsstaternes område; opfordrer delegationen fra Unionen og medlemsstaterne til i drøftelsen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling at medtage spørgsmålet om at forbyde handel med varer, der kan anvendes til tortur, i og uden for Den Europæiske Union;
17. opfordrer delegationen fra Unionen og medlemsstaterne til på ny at bekræfte, at de er modstandere af dødsstraf og går ind for universel afskaffelse heraf, og at de er for en omgående indførelse af et moratorium i de lande, hvor dødsstraf fortsat anvendes; er foruroliget over, at en række lande, som havde suspenderet dødsstraffen, igen gennemfører henrettelser eller har genindført dødsstraffen med begrundelse i bekæmpelsen af terrorismen og inden for rammerne af bekæmpelsen af narkotikahandel;
18. understreger nødvendigheden at, at man under denne samling i UNHRC behandler spørgsmålet om foreningsfrihed og bekæmpelse af alle former for undertrykkelse, herunder mord på fagforeningsfolk, politiske aktivister og bevægelser, kunstnere og menneskerettighedsforkæmpere;
19. noterer sig den betydning, som religions- og trosfrihed tillægges på den 31. samling, og minder om, at denne i samme omfang indebærer retten til at tro og ikke tro og til at fremme religiøse overbevisninger og retten til at ændre overbevisning; understreger igen sin vilje til sekularisme som et grundlæggende træk ved visse stater og visse kulturer og defineret ved en streng adskillelse mellem politiske og religiøse myndigheder, hvilket indebærer afvisning af enhver religiøs indblanding i regeringens virke og enhver politisk indblanding i religiøse anliggender, hvis det ikke er med henblik på at opretholde sikkerhedsregler og den offentlige orden (herunder respekten for andres frihed), og som sikrer alle (troende, agnostikere eller ateister) lige tankefrihed samt frihed til offentlig trosmæssig tilkendegivelse;
Bekæmpelse af terrorisme og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder
20. noterer sig den betydning, som forbindelsen mellem terrorisme og menneskerettigheder tillægges på den 31. samling; fordømmer på ny attentaterne, der begås af organisationen kaldet "Islamisk Stat" og alle terrororganisationer, og giver udtryk for sine dybeste medfølelse over for ofrene for disse forbrydelser og deres nærmeste; understreger, at bekæmpelsen af terrorisme under ingen omstændigheder bør tjene som påskud for at begrænse de individuelle frihedsrettigheder og de grundlæggende rettigheder; finder, at det "krigeriske" svar fra de vestlige lande - med EU og USA i spidsen - i stedet for at reducere terrortruslen blot har intensiveret voldsspiralen; understreger igen, at en effektiv plan for bekæmpelse af terrorisme ikke vil kunne gennemføres, før der er sat en stopper for finansieringen af terrororganisationer, navnlig ved at suspendere alle handels- eller partnerskabsaftaler med lande, der støtter disse organisationer; understreger desuden vigtigheden af at styrke de offentlige underretnings- og sikkerhedstjenester samt retsvæsenet, men ligeledes nødvendigheden af at oprette forebyggelsesprogrammer og offentligt finansierede centre for tidligt at kunne spore terrorsekters rekrutteringsmetoder, kunne sætte en stopper for rekrutteringsnetværk og gøre det muligt at reintegrere rekrutterede personer; minder om, at ikke blot retten til sikkerhed men også til tryghed er grundlæggende rettigheder, og fordømmer enhver offentlig politik, som sigter mod at diskriminere en del af sin befolkning på grund af oprindelse eller religion;
21. anser punktet om "beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse" for meget vigtigt; er dybt bekymret over forværringen af menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder under påskud af bekæmpelse af terrorismen og i stigende grad af den udbredte kriminalitet, uden at disse begreber defineres klart, herunder også i Den Europæiske Union, eller via specifikke rammeaftaler med visse stater, som ikke anvender gældende normer for så vidt angår menneskerettigheder; er især bekymret over krænkelsen af normer vedrørende databeskyttelse og respekten for privatlivets fred på dette område;
22. anser rapporten om retten til privatliv i den digitale tidsalder som særlig vigtig; beklager, at informations- og kommunikationsteknologier og -tjenester, navnlig europæiske, anvendes af tredjelande til at krænke menneskerettighederne, navnlig via censur og masseovervågning; fordømmer tilsvarende den masseudspionering af millioner af mennesker, der blev gennemført af USA's National Security Agency; udtrykker bekymring over udbredelsen af overvågnings- og filtreringsteknikker, der udgør en stigende trussel for menneskerettighedsaktivister og ofte griber ind i retten til privatliv; kræver, at der under behandlingen af dette punkt på samlingen tages hensyn til disse bekymringer;
23. beklager, at det internationale samfund endnu ikke har indledt forhandlinger om indgåelse af en international aftale om beskyttelse af personoplysninger, som kan tage udgangspunkt i Europarådets konvention 108, og opfordrer delegationen fra Unionen og medlemsstaterne til at arbejde for at udforme en sådan ramme i samarbejde med deres internationale kolleger;
24. understreger betydningen af at fortsætte arbejdet med den globale praksis vedrørende bl.a. hemmelige tilbageholdelser i forbindelse med terrorbekæmpelse; opfordrer Unionens medlemsstater til at sørge for en passende opfølgning på de eksisterende rapporter i tråd med Parlamentets hidtidige holdning til spørgsmålet, navnlig i dets beslutninger om CIA's brug af europæiske lande ved transport, ulovlig tilbageholdelse og tortur af fanger; fordømmer ligeledes USA's systematiske brug af tortur på militærbasen i Guantánamo; understreger endnu en gang, at denne base er ulovlig; kræver, at basen lukkes øjeblikkeligt, og at Cuba generhverver hele sit område;
Bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling
25. tillægger det også afgørende betydning, at der i 2016 lægges stor vægt på styrkelse af lighed og bekæmpelse af forskelsbehandling, uanset om der er tale om race, mindretal, køn, seksuel orientering og identitet eller handicap; understreger, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater også på dette område bør gennemføre OHCHR's henstillinger; understreger især vigtigheden af en paneldebat om uforeneligheden mellem demokrati og racisme på denne 31. samling;
26. glæder sig over den betydning som spørgsmålet om racisme og diskrimination tillægges i forbindelse med samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2016; fordømmer på ny racistisk, antisemitisk, homofobisk og fremmedfjendsk vold og vold mod indvandrere, der har nået alarmerende niveauer i visse medlemsstater på grund af en ikke tilstrækkelig håndfast indsats fra myndighedernes side; er dybt foruroliget over det stigende antal hadefulde og stigmatiserende taler mod mindretal og persongrupper samt den stigende indflydelse heraf i medierne og i mange bevægelser og politiske partier på højeste politiske ansvarsniveau i visse medlemsstater, som navnlig har ført til restriktive lovgivninger;
27. finder det ligeledes afgørende, at der på UNHRC's 32. samling (fra den 13. juni til den 1. juli 2016) vil blive lagt vægt på spørgsmålet om forskelsbehandling af kvinder og afskaffelse af alle former for vold mod kvinder; understreger, at universel adgang til sundhed samt til reproduktiv pleje fortsat bør være en politisk prioritet, herunder fri adgang til seksualundervisning, præventionsmetoder og retten til abort; understreger, at afskaffelsen af vold mod kvinder og piger, i lighed med kampen mod seksuel udnyttelse og menneskehandel bør være en prioritet og bør sigte mod lighed mellem mænd og kvinder; opfordrer derfor UNHRC og det internationale samfund til at iværksætte ICPD+20, Beijing+20 og Rio+20-processerne; understreger ligeledes vigtigheden af, at Unionens medlemsstater gennemfører henstillingen fra UNHRC fra 2002 om international beskyttelse for så vidt angår kønsrelateret forfølgelse, navnlig i forbindelse med indvandringspolitikken;
28. glæder sig over den betydning, der tillægges børns rettigheder på denne 31. samling, og over viljen til efter vedtagelsen af resolution 25/6 indgående at følge op på spørgsmål om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi;
29. opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at prioritere konkrete UNHRC-tiltag med det specifikke formål at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser mod civilbefolkningen, navnlig kvinder og børn, i krige og voldelige konflikter; kræver navnlig, at der iværksættes prioriterede tiltag for at sætte en stopper for rekruttering af børnesoldater og sikre deres beskyttelse;
30. beklager, at spørgsmålene vedrørende LGBTI-personers rettigheder ikke behandles på UNHRC's konferencer i 2016; fordømmer den vold og diskrimination, som LGBTI-personer udsættes for overalt i verden; fordømmer især tvungen sterilisering af transpersoner, der fortsat finder sted en række stater, herunder i Unionen, og opfordrer til, at denne krænkelse af menneskerettighederne øjeblikkeligt bringes til ophør; opfordrer alle verdens lande til at overveje, hvordan deres familieret kan tilpasses skiftende aktuelle familiemønstre og -måder, herunder personer af samme køns mulighed for forening og adoption; understreger, at lesbiske ofte lider under forskellige former for forskelsbehandling (både som kvinder og som lesbiske), og at tiltagene til fordel for lighed for LGBTI-personer bør ledsages af tiltag for lighed for kvinder og piger med henblik på opnåelse af lighed og ikkediskrimination; udtrykker bekymring over den nylige optrapning af love, praksisser og voldshandlinger mod personer på baggrund af deres seksuelle identitet og køn; bekræfter på ny sin støtte til at fortsætte det arbejde, som FN’s højkommissær for menneskerettigheder har udført for at fremme og beskytte LGBTI-personers udøvelse af alle menneskerettighederne, navnlig gennem erklæringer, rapporter og kampagnen "Frihed og lighed"; opfordrer FN's Højkommissariat til at fortsætte bekæmpelsen af diskriminerende love og praksisser;
Menneskerettigheder og migration
31. fordømmer resultaterne af politikken for eksternalisering af Den Europæiske Unions grænser, som medfører større risici for de personer, der søger at bringe sig i sikkerhed i Europa, og resulterer i en stigning i antallet af personer, der omkommer til søs og til lands på vej mod Europa; beklager i denne forbindelse, at mere end 25 000 personer er omkommet eller forsvundet indtil nu i Middelhavet, hvoraf mindst 3 771 i 2015, hvilket gør Europa til den farligste migrationsrute i verden ifølge Den Internationale Organisation for Migration;
32. understreger, at Den Europæiske Union bør basere enhver migrationspolitik, herunder grænsekontrol, på en konsekvent og harmoniseret tilgang på grundlag af menneskerettighederne i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser; fordømmer derfor "Khartoumprocessen" som indebærer et samarbejde med især regimerne i Eritrea og Sudan på området "forvaltning af migration"; appellerer endnu en gang til Den Europæiske Unions medlemsstater om at gennemføre demokrati- og menneskerettighedsklausulerne i samtlige internationale aftaler uanset aftalernes art og sikre overholdelse af menneskerettighederne i deres egne indenrigs- og udenrigspolitikker, fordi det ellers ville svække Den Europæiske Unions position i UNHRC og andre internationale forummer på menneskerettighedsområdet;
33. opfordrer delegationen fra Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at presse det internationale samfund til at udvikle lovlige og sikre adgangsveje for migranter og asylansøgere, især ved tildeling af humanitære visa og genhusningspladser; opfordrer Unionens medlemsstater til at handle hurtigst muligt i overensstemmelse hermed ;
Menneskerettigheder og miljø
34. finder ligeledes, at punktet om menneskerettigheder og miljø er yderst vigtigt, og at det er uløseligt forbundet med befolkningernes ret til at råde over deres naturressourcer, over jorden og over et bæredygtigt miljøsystem; finder det derfor afgørende, at alle ratificerer og iværksætter Kyotoprocessen, i lighed med andre internationale konventioner, som muliggør en reel udnyttelse af disse rettigheder;
35. er af samme opfattelse som FN's højkommissær for menneskerettigheder, som sammenligner de menneskeskabte klimaændringer med en pyroman, som sætter ild til sit eget hus; mener, at de aftaler, som blev indgået i forbindelse med COP21 i Paris, stadig er utilstrækkelige, hvis hensigten er at bremse klimaændringerne og sikre befolkningernes sociale og miljømæssige rettigheder; opfordrer delegationen fra Unionen samt medlemsstaternes repræsentanter til inden for UNHRC at støtte forslaget om oprettelse af en international miljødomstol under ledelse af De Forenede Nationer og at arbejde hen imod indførelsen af et bindende juridisk instrument med henblik på at straffe de mest forurenende medlemsstater og virksomheder;
36. minder om, at 17,5 millioner mennesker i 2014 blev fordrevet som følge af klimarelaterede katastrofer; påpeger, at disse bevægelser især rammer områder i de sydlige regioner, der er mest udsat for konsekvenserne af klimaændringerne; påpeger, at 85 % af disse bevægelser sker i udviklingslandene, hovedsagelig inden for ét land eller i dele af lande; påpeger, at EU's medlemsstater i henhold til årtusindudviklingsmålene har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af BNP til udviklingsbistand; beklager, at mange af Unionens medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres BNP til dette formål, og at visse medlemsstater har reduceret den procentdel, der er bestemt til udviklingsbistand; beklager faldet i medlemsstaternes deltagelse i programmerne for fødevarehjælp; kræver, at bistanden fra Unionen og fra medlemsstaterne gives i form af gavebistand og ikke som lån for ikke at øge gældsbyrden; opfordrer indtrængende til, at udviklingsstøtten ikke bliver et værktøj for at lukke og kontrollere grænserne eller for at sikre tilbagetagelse af migranter;
37. understreger, at FN skønner, at 200 mio. mennesker vil blive fordrevet på grund af klimaændringer inden 2050; understreger nødvendigheden af en samlet tilgang, som gør det muligt at løse problemerne i forbindelse med klimaændringer, fattigdom, udnyttelse af og adgang til ressourcer, samt bekæmpelsen af de multinationale selskabers overtagelse af jord og rigdom, med henblik på at muliggøre udvikling og offentlig adgang til grundlæggende goder, rettigheder og tjenester; anmoder Unionens delegation til UNHRC og medlemsstaternes repræsentanter til at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning" med henblik på udarbejdelse af en juridisk bindende definition ifølge folkeretten;
Befolkningernes ret til selvbestemmelse og menneskerettighedsrelaterede forhold, som kræver Menneskerettighedsrådets opmærksomhed
38. erindrer om folkenes umistelige ret til selvbestemmelse og til at vælge deres egen form for politisk, økonomisk og social udvikling uden indblanding udefra; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til på samlingerne i UNHRC energisk at slå til lyd for denne ret frem for, hvad der er tilfældet med de nuværende politikker; afviser desuden indførelsen af sanktioner for tredjelande fra Den Europæiske Unions og USA's side for at beskytte deres geopolitiske og økonomiske interesser uanset den humanitære situation;
39. udtrykker på ny sin bekymring over den forværrede situation for menneskerettighedsforkæmpere, - aktivister, - organisationer og -institutioner samt for journalister, som kommer til udtryk i forskellige former og viser sig på forskellige niveauer i hele verden, herunder også i Den Europæiske Union;
40. understreger betydningen af, at de grundlæggende rettigheder for oprindelige folk og stammefolk respekteres, som fastsat i ILO-konventionen 169;
41. er meget foruroliget over forværringen af den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Syrien som følge af besættelsen af store dele af området af den organisation, som kalder sig "Islamisk Stat"; gentager sin kraftige fordømmelse af de systematiske krænkelser af menneskerettighederne, som begås af terrororganisationer; er også stærkt foruroliget over de krænkelser af menneskerettighederne, der begås af det syriske regime, herunder krænkelser af ytringsfriheden, vilkårlige tilbageholdelser og undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at konflikten er blevet forværret på grund af våbenhandel og våbenleverancer; fordømmer på det kraftigste de forskellige vestlige interventioner i løbet af de seneste år, som har haft dramatiske konsekvenser med hensyn til radikalisering af enkeltpersoner, især i Mellemøsten og i de sydlige nabolande; fordømmer på det kraftigste den direkte eller indirekte støtte, som USA, Den Europæiske Union, NATO og monarkierne i Golfregionen har ydet og fortsat yder terrorgrupper; glæder sig over indsatsen til fordel for en politisk dialog under ledelse af FN for at overvinde den politiske krise i landet og understreger, at indsatsen for at være effektiv også bør inddrage medlemmerne af den fredelige opposition mod det syriske regime;
42. konstaterer, at menneskerettighedssituationen i Iran fortsat er foruroligende; fordømmer undertrykkelse af fredelige demonstranter og dissidenter (herunder studerende, akademikere og menneskerettighedsaktivister), kvindesagsforkæmpere, jurister, journalister, bloggere, gejstlige og menneskerettighedsforkæmpere, som er gængs praksis i dette land; understreger den afgørende rolle, det internationale samfund skal spille for at sikre freden; udtrykker bekymring over antallet af politiske fanger og samvittighedsfanger, det fortsat høje antal henrettelser, herunder af mindreårige, tortur, uretfærdige retssager og de ublu beløb, der forlanges i kaution, samt over den stærke indskrænkning af informations-, ytrings-, forsamlings-, religions-, uddannelses- og bevægelsesfriheden;
43. glæder sig over afholdelsen af frie valg den 8. november 2015 i Myanmar/Burma, hvilket er en vigtig milepæl i landets opbygning af demokrati; er dog stadig foruroliget over den forfatningsmæssige ramme for dette valg, som forbeholder militæret 25 % af pladserne i parlamentet; anerkender de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til menneskerettigheder, men understreger samtidig, at der stadig er en række mangler, herunder mindretalsrettigheder og ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger; fordømmer forskelsbehandlingen af rohingyaerne, der forværres af, at dette samfund ikke har nogen juridisk status, og af det stigende antal hadefulde ytringer mod ikke-budister; opfordrer til en grundig, gennemsigtig og uafhængig efterforskning af alle forlydender om overtrædelser af menneskerettighederne mod rohingyaerne og mener, at de fire love vedtaget af parlamentet i 2015, der tager sigte på "at beskytte race og religion" indeholder diskriminerende aspekter, især for så vidt angår køn; gentager sin anmodning om, at Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) tillades at oprette en repræsentation i landet;
44. udtrykker sin dybe bekymring over afsløringerne i rapporterne fra Kontoret for FN’s højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Ukraine; fordømmer den fortsatte krænkelse af folkeretten og menneskerettighederne, der begås af alle konfliktens parter i krigen i den østlige del af landet, herunder tvangsforsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og mishandling af personer, der mistænkes for at have krænket den territoriale integritet, for terrorisme eller for at være tilhængere af "Folkerepublikken Donetsk" eller "Folkerepublikken Lugansk"; udtrykker sin dybe foruroligelse over den kendsgerning, at de ansatte i politiet og sikkerhedsstyrkerne i høj grad er beskyttet af straffrihed; fordømmer på det kraftigste, at forvaltningsdomstolen i distriktet Kiev har forbudt kommunistpartiet i Ukraine; er stærkt bekymret over overgrebene mod ytringsfriheden og mod de demokratiske politiske partier i Ukraine; opfordrer Den Europæiske Unions delegation til UNHRC samt medlemsstaternes repræsentanter til på det kraftigste at fordømme dette alvorlige angreb på landets demokrati; er bekymret over den sociale situation i Ukraine, hvor mellem 20 og 25 % af husholdningerne ifølge ministeriet for socialpolitik lever i fattigdom på grund af regeringens nuværende politik;
45. giver udtryk for sin dybe bekymring over den nuværende konflikt i Sydsudan; opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile mellem de stridende parter og udtrykker sin støtte til neutral mægling med henblik på at sikre en hurtig aftale; opfordrer til øget humanitær bistand til den civile befolkning, der er fanget i kampene, og til dem, der flygter fra området; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at respektere princippet om non-refoulement ved at åbne deres grænser for flygtninge, der flygter fra den krise, der raser i Sydsudan; anmoder ligeledes om, at der indgås en international forpligtelse med henblik på at sætte en stopper for alle leverancer af våben eller af militært udstyr til Sydsudan og bringe al våbeneksport i regionen til ophør;
46. er stærkt foruroliget over den krisesituation, som den Centralafrikanske Republik (RCA) har gennemlevet siden 2003; gentager sin medfølelse med familierne til ofrene for sammenstødene; gentager sin støtte til CAR's uafhængighed, enhed og territoriale integritet; gentager sin støtte til overholdelsen af den våbenhvile, som blev aftalt med Brazzavilleaftalen, til processen til afvæbning, demobilisering og forsoning, til afholdelsen af pluralistiske og gennemsigtige parlaments- og præsidentvalg samt til konkrete foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettighederne; minder om vigtigheden af folkenes ret til selvbestemmelse uden indblanding udefra; kræver en hurtig tilbagetrækning af franske tropper fra CAR og lukning af permanente fremmede militærbaser i landet; opfordrer til en styrket kontrol med FN's styrker samt en grundig, upartisk og gennemsigtig undersøgelse af påstande om misbrug eller forbrydelser; er især bekymret over de transnationale virksomheders hensigter i CAR, især de virksomheder, som arbejder med udvinding af ædelsten og skovhugst; minder om folkenes umistelige ret til at råde over deres naturressourcer og virksomhedernes forpligtelse til at underlægge sig folkeretten; understreger betydningen af, at Unionen og dens medlemsstater - især i UNHRC - engagerer sig fuldt ud i FN's udarbejdelse af et bindende instrument, som skal anvendes mod virksomheder, som ikke respekterer menneskerettighederne;
47. bifalder den særlige vægt, der lægges på Haiti på UNHRC's 31. samling; beklager, at den humanitære situation stadig er dramatisk i landet, og at skaderne forårsaget af orkanerne i 2010 stadig ikke er udbedret; understreger, at en situation med ekstrem fattigdom i landet har forstærket naturkatastrofernes ødelæggende virkninger ved at forårsage den værste humanitære krise i årtier; fordømmer på ny gælden og de enorme afdrag på gælden, som Frankrig og de internationale institutioner har gennemtvunget (Den Internationale Valutafond i første række), og som er ansvarlige for landets underudvikling; bifalder den internationale solidaritet, der er udvist for at hjælpe Haiti, først og fremmest den regionale solidaritet, navnlig Cubas udstationering af læger og specialiseret personale, som har behandlet titusindvis af mennesker mod kolera, den økonomiske støtte fra ALBAs humanitære fond til Haiti, den fortsatte energistøtte via Petrocaribeaftalen og oprettelsen af en særlig plan til direkte forsyning af humanitære hjælpekøretøjer med brændstof, initiativer på landbrugsområdet til levering af fødevarer og produktionsplaner samt kampagnen om genplantning af skov; kræver, at der indledes en undersøgelse af det forhold, at visse former for bistand fra især Den Europæiske Union måske aldrig er ankommet til Haiti, og en undersøgelse af effektiviteten af fordelingen af støtten; anmoder også om en opgørelse over den faktisk udbetalte støtte;
48. understreger vigtigheden af UNHRC's drøftelser om krisen i Burundi; er yderst bekymret over situationen i landet og understreger, at den kan få katastrofale følger for regionen som helhed; kræver, at pagten for sikkerhed, stabilitet og udvikling i De Store Søers Område og protokollen om ikke-aggression og fælles forsvar efterleves; er af den opfattelse, at den nuværende krise kun kan løses gennem en politisk dialog på nationalt og regionalt niveau, og at den under ingen omstændigheder må bruges som påskud for en ny militær intervention i regionen; mener, at problemerne i Burundi kun kan løses ved at sikre lige rettigheder til alle borgere og tage fat på problemerne i forbindelse med kontrollen over frugtbar landbrugsjord, arbejdsløshed og fattigdom, ved bekæmpelse af korruption, fattigdom, ulighed og diskrimination samt ved at fremme sociale, politiske og økonomiske reformer for at skabe en fri, demokratisk og stabil stat;
49. beklager, at situationen i Latinamerika, især i Honduras og i Paraguay, ikke er blevet medtaget i denne drøftelse; opfordrer til, at menneskerettighedssituationen i Honduras og Paraguay efter statskuppene gøres til genstand for en egentlig overvågning, og at der gøres enhver mulig indsats for at genoprette demokratiet og retsstatsforholdene i disse lande; opfordrer delegationen fra Unionen og medlemsstaterne til at arbejde for en fordømmelse af statskuppene, nægte at anerkende de facto-regeringerne og kræve, at de ansvarlige bliver retsforfulgt; kræver tilsvarende, at forsøg på statskup og destabilisering i andre latinamerikanske lande undersøges (som f.eks. Ecuador eller i Venezuela), og at der kastes lys over den enkeltes ansvar, herunder tredjelande;
50. beklager ligeledes, at spørgsmålet om menneskerettighederne i Mexico ikke bliver behandlet på denne samling, da der opleves et stigende antal forsvindinger og udenretslige henrettelser, herunder mange drab på kvinder og piger, og det er blevet påvist, at myndighederne er ansvarlige herfor; er dybt bekymret over den straffrihed, der hersker i Mexico, hvor over 22 000 personer er forsvundet, over halvdelen af dem i de seneste år, men hvor 98 % af forbrydelserne forbliver ustraffede; fordømmer kriminaliseringen og undertrykkelsen af studenter, journalister, sociale aktivister ledere af bondebevægelser og fagforeningsfolk i landet, herunder forsvindingerne og drabene; anmoder om, at delegationen fra Unionen og medlemsstaterne på UNHRC's 31. samling støtter NGO’ernes krav om, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol og Haagtribunalet er særlig opmærksomme på forbrydelser, der bliver begået i Mexico, og i givet fald indleder en international undersøgelse;
51. beklager ligeledes, at spørgsmålet om menneskerettigheder i Tyrkiet ikke er optaget på dagsordenen; fordømmer især forværringen af situationen for demokratiet i landet og den stigende undertrykkelse af demokrater, folkevalgte og politiske aktivister, fagforeningsfolk, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og kunstnere; konstaterer, at denne undertrykkelse især er rettet mod kurderne, eftersom den tyrkiske regering reelt fører en væbnet offensiv, ikke blot mod de politiske ledere, men også mod civilbefolkningen; opfordrer Unionens delegation til at sikre, at dette spørgsmål debatteres i løbet af den 31. samling i UNHRC, og at der udtrykkes klar støtte til en genoptagelse af debatten om fredsprocessen;
52. understreger, at det er vigtigt under en af UNHRC's samlinger i 2016 at behandle spørgsmålet om Djibouti, hvor undertrykkelsen af politiske aktivister og bevægelser intensiveres, og hvor mere end 300 vilkårlige anholdelser fandt sted mellem oktober og december 2015; opfordrer delegationen fra Unionen og medlemsstaterne til at kræve en øjeblikkelig indstilling af undertrykkelsen og frigivelse af alle politiske fanger, navnlig den ældste af disse, Mohamed Ahmed, kaldet Jabha, og Omar Ali Ewado, medstifter af Djiboutis organisation for menneskerettigheder, og kræver iværksættelse af en international undersøgelse under FN's ledelse af massakrene i Buldhugo (december 2015) og i Arhiba (december 1991) samt af andre masseforbrydelser i landet, således at de skyldige pågribes og retsforfølges;
53. glæder sig over den særlige vægt, som UNHRC i de seneste år har lagt på menneskerettighedssituationen i Palæstina og de andre besatte arabiske områder, især det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, og etableringen af en uafhængig og bæredygtig stat på grundlag af grænserne fra 1967; opfordrer indtrængende delegationen fra Unionen til at fordømme enhver form for kolonialisme, navnlig i Palæstina, og både på Vestbredden og i Østjerusalem, hvor den konstant vinder frem; fordømmer ligeledes voldshandlinger begået af bosættere mod den palæstinensiske befolkning, især i Hebron, og planerne om tvungne overførsler af beduiner;
54. minder om betydningen af FN’s rapport om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, som fordømmer, at Israels politik på Vestbredden og Gaza-striben synes at føre til apartheid på grund af den systematiske undertrykkelse af det palæstinensiske folk og den faktiske ekspropriering af deres jord; fordømmer de israelske styrkers krænkelse af palæstinensernes grundlæggende rettigheder og den etniske udrensning i Østjerusalem, hvor de israelske myndigheder forsøger at judaisere byen for at tilegne sig den; beklager, at Israel konsekvent har nægtet FN's særlige rapportør adgang til de besatte palæstinensiske områder, hvilket fik ham til at træde tilbage i januar 2016, og anmoder Unionens delegation til UNHRC og medlemsstaternes repræsentanter om at lægge pres på de israelske myndigheder, således at FN's mandat kan gennemføres;
55. fordømmer situationen for de palæstinensiske fanger i de israelske fængsler; kræver, at Staten Israel øjeblikkeligt sætter en stopper for massefængslinger, som er steget yderligere i 2015, med mere end 6 000 fængslede personer, hvoraf en stor del er mindreårige; fordømmer ligeledes de udenretslige henrettelser, de administrative frihedsberøvelser, overførsler af politiske fanger uden for de besatte områder - og derved fratagelse af deres ret til familiebesøg - mishandling, tortur og tvangsfodring af fanger og nægtelse af passende og hensigtsmæssig medicinsk behandling, som alle er handlinger, der udgør en åbenlys krænkelse af folkeretten; gentager sin fordømmelse af alle former for tortur og mishandling; kræver, at Israel øjeblikkeligt garanterer sin overholdelse af FN’s konvention mod tortur, som denne stat er part i; fordømmer tilbageholdelse og mishandling af børn og kræver øjeblikkelig løsladelse af fængslede kvinder og børn; fordømmer israelske domstoles behandling af børn; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af fængslede palæstinensiske parlamentarikere, især Khalida Jarrar og Marouane Barghouti;
56. er desuden særdeles bekymret over begrænsningen af borgerlige og politiske frihedsrettigheder i Israel, og især gennem de forskellige love vedrørende NGO'er, som skader forenings-, forsamlings- og organisationsfriheden; fordømmer ligeledes den intensiverede diskrimination af minoriteter i landet, især det "arabiske" mindretal;
57. beklager, at spørgsmålet om Vestsahara ikke er på dagsordenen for UNHRC's 31. samling; gentager, at konflikten i Vestsahara er et spørgsmål om afkolonisering, og at Kongeriget Marokko ifølge folkeretten ikke har nogen suverænitet over Vestsahara og betragtes som en besættelsesmagt; fordømmer de vedvarende krænkelser af det saharianske folks grundlæggende rettigheder; opfordrer til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for Vestsaharas folk, herunder forenings- og ytringsfrihed og retten til at demonstrere; kræver øjeblikkelig løsladelse af alle politiske vestsaharanske fanger og uopsætteligt af medlemmerne af gruppen Gdeim Izik, som blev dømt ved den marokkanske militærdomstol; gentager sin opfordring til Spanien om at bevilge politisk asyl til den unge vestsaharaner Hassana Aalia, som blev idømt en livstidsdom i sin retssag; understreger behovet for international overvågning af menneskerettighedssituationen i Vestsahara; opfordrer Marokko og Front Polisario til fortsat at forhandle om en fredelig og langsigtet løsning på konflikten i Vestsahara og understreger den vestsaharanske befolknings ret til selvbestemmelse, som skal besluttes gennem en demokratisk folkeafstemning, som er i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner 34/37 og 34/19;
°
° °
58. giver sin delegation til UNHRC's 31., 32., og 33. samling i Menneskerettighedsrådet mandat til at fremføre de holdninger, der er kommet til udtryk i denne beslutning, opfordrer delegationen til efter afsluttet opgave at aflægge rapport til Underudvalget om Menneskerettigheder og anser det for hensigtsmæssigt fortsat at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til Menneskerettighedsrådets relevante samlinger;
59. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og EU-FN-Arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsudvalget.