FORSLAG TIL BESLUTNING om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, i TEU)

14.1.2016 - (2015/3034(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Sabine Lösing, Neoklis Sylikiotis, Rina Ronja Kari, Fabio De Masi, Marina Albiol Guzmán, Martina Anderson, Sofia Sakorafa, Lynn Boylan, Matt Carthy, Liadh Ní Riada, Kostas Chrysogonos, Stelios Kouloglou, Kostadinka Kuneva, Dimitrios Papadimoulis, Javier Couso Permuy for GUE/NGL-Gruppen

B8-0057/2016

Europa-Parlamentets beslutning om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, i TEU)

(2015/3034(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Paris den 13. november 2015 var skueplads for en række terrorangreb begået af Islamisk Stat/Daesh, der efterlod 130 døde, 352 sårede, herunder mange permanent lemlæstede, og mange mennesker med behov for psykologisk støtte;

B.  der henviser til, at Frankrig i kølvandet på disse angreb under mødet i Udenrigsrådet den 17. november 2015 anmodede om aktivering af artikel 42, stk. 7, i TEU; der henviser til, at dette var første gang, at artikel 42, stk. 7, var blevet aktiveret;

C.  der henviser til, at EU's forsvarsministre udtrykte deres enstemmige og fulde støtte til Frankrig og deres beredvillighed til at yde al nødvendig hjælp og bistand under artikel 42, stk. 7, og bemærkede, at ingen formelle afgørelser eller konklusioner fra Rådet var retligt påkrævet for at aktivere gensidig bistand;

D.  der henviser til, at opfølgningen blev foretaget på et bilateralt mellemstatsligt niveau, hvor Rådets og Kommissionens inddragelse ikke er påkrævet; der henviser til, at nogle medlemsstater har givet tilsagn om at bistå Frankrig, andre kræver parlamentarisk godkendelse til at gå videre, og andre har ikke bevæget sig i denne retning;

E.  der henviser til, at krige, hvilket den såkaldte "krig mod terror", der er blevet ført af USA, NATO og deres allierede siden 2001, har vist, kun har ført til mere terrorisme, ødelæggelse af stater og tab af menneskeliv;

F.  der henviser til, at Parlamentet ikke har retlig mulighed for at udøve parlamentarisk kontrol med aktiveringsprocessen i artikel 42, stk. 7;

G.  der henviser til, at Frankrig har anmodet om på den ene side støtte ved sammenlægning og deling af kapaciteter for dets operationer i Irak og Syrien og på den anden side støtte i andre indsatsområderne, hvor de franske tropper er indsat for at muliggøre omrokering;

H.  der henviser til, at artikel 42, stk. 7, i TEU fastsætter, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at hjælpe en medlemsstat, hvis det udsættes for et væbnet angreb på sit område; der henviser til, at dette samarbejde foretages på et bilateralt mellemstatsligt niveau og bør være i overensstemmelse med FN-pagten;

I.  der henviser til, at artikel 42, stk. 7, i TEU ikke har nogen overskrift, og at udtrykket "bestemmelse om gensidigt forsvar" ikke er et juridisk begreb;

J.  der henviser til, at artikel 42, stk. 7, har sin oprindelse i artikel 5 i Den Vesteuropæiske Unions Bruxellestraktat og blev først indarbejdet i TEU i 2009 ved Lissabontraktaten;

1.  forkaster aktiveringen af artikel 42, stk. 7, i TEU og fordømmer den kendsgerning, at dette skridt omdanner EU til en militær alliance; advarer om, at dette ikke bør danne præcedens for fremtiden;

2.  er stærkt uenig i fortolkningen af artiklen som en forpligtelse til at støtte Frankrig militært og i militære operationer eller til at retfærdiggøre og legitimere igangværende eller allerede planlagte militære aktioner; forkaster endvidere fremstillingen af angrebene i Paris som krigshandlinger med henblik på at legitimere en militær indsats og understreger, at Islamisk Stat/Daesh ifølge folkeretten ikke er en stat;

3.  understreger, at militære operationer aldrig har hindret eller standset terrorisme, men at de tværtimod har forårsaget flere ofre og mere kaos samt forværret situationen for de berørte befolkninger; kræver, at den såkaldte "krig mod terror" bringes til ophør og insisterer på, at terroraktiviteter behandles inden for rammerne af retsstatsprincippet ved hjælp af politiets efterforskning og håndhævelse; understreger, at bekæmpelse af terrorisme under ingen omstændigheder bør tjene som påskud til at begrænse den enkeltes frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder, og fordømmer alle politikker, der har til formål at diskriminere mod dele af befolkningen på grundlag af deres oprindelse eller religion;

4.  opfordrer til en nøje overholdelse af folkeretten, tager afstand fra militær intervention og andre former for indgreb i staters indre anliggender og opfordrer til en fredelig løsning af konflikter;

5.  kræver en overordnet revision af EU’s politik vedrørende eksterne forbindelser, som fuldstændig bør udelukke militære interventioner og foranstaltninger, og som udelukkende bør fokusere på civile foranstaltninger, fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af de grundlæggende årsager hertil, social og økonomisk udvikling samt symmetrisk samarbejde;

6.  opfordrer til at standse EU's våbenhandel og eksporten af våben og militært udstyr til konfliktområder;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Rådet og Kommissionen.