FORSLAG TIL BESLUTNING om anvendelse af bestemmelsen om gensidigt forsvar, artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union

14.1.2016 - (2015/3034(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Urmas Paet, Ilhan Kyuchyuk, Louis Michel, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Pavel Telička, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Guy Verhofstadt, Ivo Vajgl for ALDE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0043/2016

B8-0058/2016

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af bestemmelsen om gensidigt forsvar, artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union

(2015/3034(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til terrorangrebet i Madrid i 2004, terrorangrebet i London i 2005, terrorangrebet i Bruxelles i 2014 og de mange terrorangreb i Paris i 2015,

–  der henviser til Den Franske Republiks præsidents tale for det franske parlaments to kamre den 16. november 2015,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt artikel 42, stk. 7,

–  der henviser til artikel 222 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 2, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU),

–  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS), der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og til rapporten om dens gennemførelse, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008,

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner[1],

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt, særligt bestemmelserne i kapitel VII og artikel 51,

–  der henviser til konklusionerne om forsvar og sikkerhed vedtaget af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013,

–  der henviser til konklusionerne om forsvar og sikkerhed vedtaget af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015,

–  der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets (forsvarsministrenes) møde den 16.- 17. november 2015, under ledelse af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU har været udsat for adskillige terrorangreb siden 2004, hvorunder flere hundrede blev dræbt og flere tusinde blev såret;

B.  der henviser til, at det seneste terrorangreb mod EU og dets borgere fandt sted i Paris den 13. november 2015 og dræbte 130 europæere og sårede 368;

C.  der henviser til, at der er en vedvarende og voksende terrortrussel i EU, hvilket fører til en dramatisk ændring i EU-borgernes frihedsrettigheder;

D.  der henviser til, at den franske regering som reaktion på terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 officielt har påberåbt sig bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU));

E.  der henviser til, at princippet om kollektivt forsvar, der er nedfældet i artikel V i NATO’s nordatlantiske traktat, bør have samme vægt for EU som artikel 42, stk. 7;

F.  der henviser til, at solidaritet, hjælp og gensidig bistand mellem medlemsstaterne, herunder gennem anvendelse af EU-midler, indgår i Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

G.  der henviser til, at national sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme er en prioritet for EU; der henviser til, at der er behov for en fælles strategi for alle medlemsstaterne;

H.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater er nødt til at ophøre med at overdrage deres sikkerheds- og forsvarsstrategi og -kapaciteter til eksterne aktører;

I.  der henviser til, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har ansvaret for at koordinere og handle proaktivt i sager af en sådan betydning som disse;

J.  der henviser til, at den sikkerhedsmæssige og militære opbygning af kapacitet, der er nedfældet i traktaterne, stadig mangler at blive gennemført; der henviser til, at det er medlemsstaternes ansvar at udvikle en europæisk sikkerheds- og forsvarsunion; der henviser til, at en europæisk sikkerheds- og forsvarsunion vil give mulighed for et stærkere NATO og derved yderligere fremme sikkerhed og forsvar mere effektivt på europæisk, transatlantisk og globalt plan;

1.  udtrykker sin fulde solidaritet med alle ofre for de terrorangreb, der har fundet sted i EU siden 2004, og med deres familier og venner;

2.  anerkender og glæder sig over den enstemmige støtte, som alle EU-medlemsstater har givet til Frankrig; påskønner alle medlemsstaternes beredvillighed til at yde al den fornødne hjælp og bistand;

3.  bemærker med tilfredshed de yderligere kapacitetsbidrag, der er stillet til rådighed i kampen mod terrorisme; opfordrer alle medlemsstaterne til at opretholde deres ubetingede og vedvarende støtte; påskønner Frankrigs rolle som katalysator i denne fælles indsats;

4.  henleder opmærksomheden på, at bestemmelsen om gensidig bistand (artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union) blev påberåbt for første gang; mener, at den aktuelle sag vil skabe præcedens for den fremtidige anvendelse af denne bestemmelse;

5.  beklager, at anvendelsen af artikel 42, stk. 7, i TEU ikke har været proaktivt ledet og koordineret af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, idet dette har ført til at muligheden for at skabe et referencepunkt for et ægte europæisk reaktion er forpasset; minder om, at der er mange operationelle begrænsninger, og at nogle EU-institutioner, navnlig Det Europæiske Råd, undlader at handle som formidlere og ikke udnytter deres fulde potentiale for at sikre en kollektiv og effektiv indsats med henblik på anvendelsen af bestemmelsen om gensidig bistand;

6.  opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til i tæt samarbejde med Det Europæiske Råd og Kommissionen at identificere de relevante EU-midler og -procedurer inden for rammerne af bestemmelsen om gensidig bistand (artikel 42, stk. 7) med henblik på at koordinere og lede sådanne aktiviteter;

7.  beklager, at der ikke eksisterer retningslinjer og analyser vedrørende aktiveringen af bestemmelsen om gensidig bistand, hvilket har ført til den nuværende virkelighed med ad hoc-foranstaltninger, ad hoc-ledelse og ad hoc-samarbejde;

8.  mener, at aktivering af bestemmelsen om gensidig bistand er en særlig mulighed for at etablere grundlaget for en stærk og holdbar europæisk sikkerheds- og forsvarsunion; er af den opfattelse, at EU kun vil være rustet og klar til at imødegå de enorme indre og ydre sikkerhedstrusler og -udfordringer, hvis det råder over en selvstændig sikkerheds- og forsvarskapacitet;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, NATO's generalsekretær og FN's generalsekretær.

• [1]  EUT C 419 af 16.12.2015, s. 138.