FORSLAG TIL BESLUTNING om anvendelse af artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union

14.1.2016 - (2015/3034(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

B8-0060/2016

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union

(2015/3034(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til EU's terrorbekæmpelsesstrategi,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2015 om den fornyede strategi for EU's indre sikkerhed for perioden 2015-2020,

–  der henviser til artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og fastlæggelsen af ordninger til dens gennemførelse i Rådets afgørelse 2014/415/EU,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der om aftenen fredag den 13. november 2015 fandt en række næste samtidige angreb sted i Paris, som resulterede i 130 døde og 368 sårede;

B.  der henviser til, at terrorgruppen Daesh har påberåbt sig ansvaret for disse angreb og advaret om, at flere vil følge efter i fremtiden;

C.  der henviser til, at Lissabontraktaten indførte artikel 42, stk. 7 (bestemmelsen om gensidigt forsvar), og artikel 222 (solidaritetsbestemmelsen) som svar på medlemsstaternes sikkerhedsbekymringer;

D.  der henviser til, at der syv år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse stadig ikke findes gennemførelsesforanstaltninger til virkeliggørelse af bestemmelsen om gensidigt forsvar i artikel 42, stk. 7;

E.  der henviser til, at præsident Hollande på et fælles møde for parlamentets to kamre den 16. november 2015 i Versailles udtalte, at "Frankrig er i krig", og overraskede ved at påberåbe sig artikel 42, stk. 7, TEU;

F.  der henviser til, at artikel 42, stk. 7, fastsætter, at "Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater (...) yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen"; der henviser til, at det var første gang nogensinde, denne bestemmelse er blevet påberåbt;

G.  der henviser til, at EU's forsvarsministre på Udenrigsrådets møde den 17. november 2015 tilkendegav enstemmig og fuld støtte til Frankrig og deres beredvillighed til at yde den fornødne hjælp og bistand;

H.  der henviser til, at den franske præsident ved at påberåbe sig artikel 42, stk. 7, TEU fremfor artikel 222 TEUF (EU-solidaritetsbestemmelsen) foretrak en rent mellemstatslig løsning (artikel 42, stk. 7, TEU) i stedet for en mere omfattende inddragelse af EU-institutionerne (artikel 222 TEUF);

I.  der henviser til, at de seneste terrorangreb på EU's område afslørede en utilstrækkelig informationsdeling og alvorlige mangler inden for samarbejde og koordinering mellem de europæiske efterretningstjenester;

J.  der henviser til, at EU stadig mangler sammenhængende og effektive strategier til bekæmpelse af de dybereliggende årsager til radikalisering, navnlig arbejdsløshed, især blandt unge, uvidenhed og social udelukkelse både i og uden for EU; der bemærker, at der ud over manglende erkendelse af disse underliggende årsager til radikalisering også mangler konsekvens i EU's udenrigspolitik over for disse lande, som ofte er for blød mod islamistiske ekstremistgrupper, deres tilhængere og deres donorer;

K.  der henviser til, at svar på ekstremistisk vold bør være målrettede, proportionelle og lovlige for at være virkeligt effektive, og til, at enhver aktion derfor skal være i fuld overensstemmelse med FN's pagt, EU's charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten;

1.  fordømmer på det kraftigste de forfærdende terrorangreb, der er begået af Daesh; udtrykker sin dybeste medfølelse og solidaritet med alle ofrene for terrorangreb og deres familier;

2.  bemærker Frankrigs anmodning om aktivering af artikel 42, stk. 7, denne artikels militære karakter og dens rent mellemstatslige implikationer;

3.  mener, at angrebene, selv om de var yderst alvorlige, og fordi det er absolut modstander af at anerkende Daesh som en suveræn stat, ikke bør betragtes som et militært angreb henhørende under anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 7;

4.  glæder sig over EU-forsvarsministrenes enstemmige beslutning om at støtte Frankrig efter angrebene i Paris den 13. november 2015; mener imidlertid, at der med aktiveringen af artikel 42, stk. 7, TEU i stedet for af solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 TEUF, der specifikt er udformet til tilfælde af "terrorangreb", blev forsømt en mulighed for gennem mobilisering af EU-institutionerne at styrke koordinerings- og informationsudvekslingen på EU-plan;

5.  understreger, at bekæmpelsen af terror først og fremmest kræver, at der sættes ind over for de underliggende årsager, der fører til vold og radikalisering, og kræver derfor politikker, der er rettet mod at udvikle social samhørighed, inklusion, dialog, tolerance og forståelse mellem forskellige kulturer og religioner samt større konsekvens og kohærens i EU's udenrigspolitik i forhold til tredjelande;

6.  gentager sin overbevisning om, at kun en politisk løsning på krisen i Irak, Syrien, Yemen og Libyen virkelig vil kunne undergrave ekstremistgruppernes aktiviteter, mens miltære interventioner ofte indebærer en risiko for at forværre situationen og skærpe radikaliseringsprocessen;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at øge informationsdelingen og det operationelle samarbejde på efterretningsområdet ved at forbinde nationale databaser og fuldt ud udnytte de eksisterende rammer såsom Europols sikre informations- og efterretningsplatform (SIENA) og ved at udbygge brugen af andre Europol-platforme og -tjenester;

8.  anmoder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at foreslå Rådet praktiske foranstaltninger og retningslinjer til fastlæggelse af ordninger for gennemførelsen af bestemmelsen om gensidigt forsvar i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 42, stk. 7, herunder en præcisering af anvendelsen af udtrykket "militært angreb", af de omstændigheder, hvorunder bestemmelsen finder anvendelse i stedet for solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 TEUF, samt af den rolle, som EU-institutionerne skal spille;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt FN's generalsekretær.