Procedure : 2015/3035(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0063/2016

Indgivne tekster :

B8-0063/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0020

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 343kWORD 114k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0050/2016
14.1.2016
PE575.965v01-00
 
B8-0063/2016

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2016 (2015/3035(RSP))


Barbara Lochbihler, Judith Sargentini, Molly Scott Cato for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2016 (2015/3035(RSP))  
B8-0063/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til FN's konventioner om menneskerettighederne og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder sine beslutninger om uopsættelige spørgsmål,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(1),

–  der henviser til EU-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 18, artikel 21, artikel 27 og artikel 47,

–  der henviser til UNHRC's årsberetning 2015 til FN's Generalforsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at 2015 og 2016 er år med vigtige årsdage for så vidt angår udøvelse af menneskerettigheder, fred og sikkerhed: 70-året for stiftelsen af De Forenede Nationer og 50-året for den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) samt 30- og 20-året for henholdsvis erklæring om retten til udvikling (1986) og Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet (1995) såvel som 15-året for FN’s Sikkerhedsråds skelsættende resolution om kvinder, fred og sikkerhed (2000) og 2015-målene (2000); der henviser til, at disse årsdage falder sammen med den værste humanitære krise siden anden verdenskrig, der er opstået, fordi stadig flere mennesker tvinges til at forlade deres hjem som følge af klimaændringer, forfølgelse, væbnede konflikter og udbredt vold;

B.  der henviser til, at beskyttelse af respekten for menneskerettighederne uanset race, oprindelse, klasse, kaste, køn, seksuel orientering eller farve er en forpligtelse, der påhviler alle stater; der fastholder sit standpunkt om, at menneskerettighederne er udelelige - det være sig politiske, civile, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder - og indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige; der mener, at berøvelse af en af disse rettigheder har direkte og negative konsekvenser for de øvrige;

C.  der henviser til, at alle stater er forpligtet til at respektere deres respektive befolkningers grundlæggende rettigheder og har pligt til at tage konkrete skridt til at fremme respekten for disse rettigheder på nationalt plan, og til at samarbejde på internationalt niveau om at fjerne hindringerne for gennemførelsen af menneskerettighederne inden for alle områder;

D.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet er en del af Den Europæiske Unions etiske og juridiske grundlag og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet; der henviser til, at menneskerettighedssituationen i medlemsstaterne har direkte indvirkning på EU’s menneskerettighedspolitiks troværdighed i udlandet;

E.  der henviser til, at EU's handlinger som led i forbindelserne med tredjelande er underlagt artikel 21 i Lissabontraktaten, som fastslår, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og delelige og stadfæster EU's forpligtelse til i sin indsats på den internationale scene at respektere den menneskelige værdighed og principperne om lighed og solidaritet samt principperne i FN-pagten og folkeretten;

F.  der henviser til, at respekt for menneskerettighederne bør integreres i alle politikområder vedrørende fred og sikkerhed, udviklingssamarbejde, migration, handel og investering, humanitær indsats, klimaændringer og bekæmpelse af terrorisme, da disse ikke kan behandles isoleret i forhold til respekten for menneskerettighederne;

G.  der henviser til, at de ordinære samlinger i FN’s Menneskerettighedsråd, udnævnelsen af særlige ordførere, den universelle regelmæssige gennemgang (UPR), de særlige procedurer, som enten omhandler situationen i bestemte lande eller tematiske anliggender, alle bidrager til de internationale bestræbelser på at fremme og sikre respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet;

H.  der henviser til, at nogle medlemmer af Menneskerettighedsrådet påviseligt er blandt de værste menneskerettighedsovertrædere og har dårlige resultater med hensyn til samarbejdet med FN's særlige procedurer og overholdelsen af deres indberetningsforpligtelser over for FN's menneskerettighedsorganer;

FN's Menneskerettighedsråd

1.  gentager sin holdning om, at UNCHR-medlemmerne bør vælges blandt stater, som fastholder de højeste standarder vedrørende fremme af og respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet, og opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at fremme anvendelsen af resultatbaserede menneskerettighedskriterier for alle stater, der skal vælges til medlemmer af UNHRC; udtrykker sin bekymring over udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i flere lande, der er medlemmer af UNHRC, herunder Rusland, Kina og Saudi-Arabien; opfordrer EU’s medlemsstater til ikke at stemme for medlemskab for stater, der begår sådanne omfattende menneskerettighedskrænkelser, og til at gøre det offentligt kendt, hvordan de har stemt;

2.  udtrykker sin fulde støtte til den uafhængighed og integritet, der kendetegner FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), og understreger, at det er vigtigt at forsvare denne uafhængighed, for at sikre, at OHCHR fortsat kan varetage sin opgave effektivt og upartisk; gentager, at kontoret bør udstyres med passende finansielle midler og sikres fuld støtte;

3.  gentager sin støtte til de særlige procedurer og mandatindehavernes uafhængige status, der sætter dem i stand til at udfylde deres funktioner helt uvildigt; beklager dybt det manglende samarbejde fra visse medlemsstaters side, herunder Venezuela, Saudi-Arabien og Etiopien, og observatørstater såsom Vietnam, Zimbabwe, Usbekistan og Turkmenistan, hvad angår de tematiske specielle procedurer, såvel som det manglende samarbejde vedrørende de landespecifikke særlige procedurer fra de berørte landes side, herunder Israel; opfordrer alle stater til fuldt ud at samarbejde i forbindelse med disse procedurer;

4.  understreger betydningen af at bevare den universelle karakter af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) med henblik på at nå frem til en fuldstændig forståelse af menneskerettighedssituationen i alle FN-medlemsstater og gentager sin støtte til den anden gennemgangsrunde; opfordrer endnu en gang til, at de henstillinger, som staterne ikke kunne acceptere under den første cyklus, bliver taget op til fornyet behandling i løbet af den videre UPR-proces;

5.  understreger behovet for at sikre, at et bredt spektrum af interessenter, herunder civilsamfundet, deltager fuldt ud i UPR-processen, og udtrykker sin dybe bekymring over, at alvorlige begrænsninger og stadigt mere omfattende restriktioner og intimideringer har hæmmet civilsamfundets deltagelse i UPR-processen;

6.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at følge op på UPR-henstillingerne i alle EU’s politiske dialoger med de berørte lande for at finde måder og midler til at gennemføre henstillingerne ved hjælp af landestrategierne og de regionale strategier;

7.  henstiller, at der i anledning af 10-året for oprettelsen af FN’s Menneskerettighedsråd gennemføres en evaluering af, hvilken indvirkning rådets har haft, og i hvilket omfang det opfylder sit mandat, samt om der er behov for at lægge større vægt på implementeringen af dets resolutioner og andre beslutninger; udtrykker bekymring over, at stater, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, udarbejder deres egne beslutninger, idet man må konstatere, at ofte gør de det ikke for reelt at adressere situationen, men for at afskærme deres egne handlinger og undladelser mod international kontrol; understreger behovet for at vurdere alle landesituationer efter fortjeneste uden selektivitet; understreger betydningen af at integrere civilsamfundets deltagelse i alle aspekter af Rådets arbejde, og fremme en samordnet indsats for at forebygge og tackle repressalier;

8.  glæder sig over initiativet til ændring fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, som skal forbedre og styrke FN’s menneskerettighedskontorers tilstedeværelse globalt med oprettelsen af otte regionale knudepunkter, der skal beskytte og fremme respekten for menneskerettighederne ved i direkte samarbejde med forskellige partnere at omsætte henstillingerne fra menneskerettighedsmekanismerne til reelle ændringer på stedet;

EU’s medlemsstater i Menneskerettighedsrådet

9.  beklager EU-medlemsstaternes splittelse og manglende enighed i forhold til en række lande i de seneste år, herunder Aserbajdsjan, Bahrain, Egypten og Yemen, hvor flere EU-medlemsstater har nægtet at underskrive en fælles erklæring eller endog aktivt har undergravet initiativer fra andre EU-medlemsstaters side;

10.  beklager visse EU-medlemsstaters passivitet i Menneskerettighedsrådet; beklager, at Hviderusland er den eneste nye landeresolution, som EU har besluttet at føre som en gruppe siden Menneskerettighedsrådets oprettelse; opfordrer alle EU’s medlemsstater i Menneskerettighedsrådet til at udvise stærkere lederskab i forbindelse med landesituationerne og til at anspore til handling vedrørende situationer, der endnu ikke er blevet behandlet i Rådet;

11.  beklager den holdning, som EU’s medlemsstater indtog i afstemningen om en række spørgsmål af afgørende betydning for det globale syd, hvor EU’s medlemsstater undlod at stemme eller, for de flestes vedkommende, stemte imod resolutioner, der i sidste ende blev vedtaget, f.eks. om hjemtagning af midler af ulovlige oprindelse, private militær- og sikkerhedsselskaber, bevæbnede droner, udlandsgæld, retten til uddannelse, menneskerettigheder og international solidaritet, ensidige tvangsforanstaltninger, lejesoldater, retten til fred, menneskerettigheder for bønder, racisme, folk af afrikansk herkomst, retten til udvikling og fremme af en demokratisk og retfærdig verdensorden; beklager også den fortsatte splittelse af EU’s medlemsstater i FN’s Menneskerettighedsråd vedrørende en række centrale tematiske resolutioner, herunder om bevæbnede droner, retten til fred, kampen mod racisme og retten til udvikling;

12.  mener, at EU-medlemsstaternes stemmeafgivelse i Menneskerettighedsrådet, står i skærende kontrast til EU’s erklærede vilje til at forsvare rettighedernes udelelighed og navnlig de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og afspejler, at EU kollektivt ikke har formået at bidrage til udviklingen af globale standarder på disse områder; opfordrer Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at rapportere tilbage til Parlamentet om denne situation og til at tilskynde til en gennemgribende revision af EU’s og medlemsstaternes tilgang til de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den såkaldte "nye generation rettigheder" i Menneskerettighedsrådet; opfordrer EU’s medlemsstater til et mere principfast og ikkeselektivt engagement i Menneskerettighedsrådet; opfordrer EU og EU's medlemsstater til at integrere menneskerettighederne i alle deres aktiviteter og stillingtagen inden for FN-systemet i bredere forstand;

Borgerlige og politiske rettigheder

13.  gentager, at politiske ledere, der er valgt ved frie og regelmæssigt afholdte valg på grundlag af almindelig og lige valgret, er en grundlæggende rettighed, som alle borgere bør nyde godt af i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR);

14.  bekræfter, at eksistensen af ytringsfrihed og et levende miljø, der er befordrende for et uafhængigt og pluralistisk civilsamfund, er forudsætninger for fremme af respekten for menneskerettighederne;

15.  mener, at moderne digitale teknologier indebærer fordele og udfordringer for beskyttelsen af retten til privatlivets fred og for udøvelsen af ytringsfrihed online i hele verden; glæder sig i denne forbindelse over udpegelsen af FN’s særlige rapportør om retten til privatlivets fred i den digitale tidsalder, hvis mandat omfatter overvågning og beskyttelse af privatlivets fred, som har konsekvenser for mennesker online eller offline;

16.  bekræfter sin mangeårige modstand mod dødsstraf, tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf i alle tilfælde og under alle omstændigheder; understreger endnu en gang, at afskaffelsen af dødsstraf bidrager til at øge den menneskelige værdighed;

17.  påskønner de væsentlige fremskridt, der hidtil er gjort, hvilket har medført, at mange lande har suspenderet dødsstraffen, mens andre har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afskaffe dødsstraffen; udtrykker ikke desto mindre sin beklagelse over genoptagelsen af henrettelser i en række lande i løbet af de seneste år; opfordrer de stater, der har afskaffet dødsstraf, eller har et langvarigt moratorium for dødsstraf, til ikke at genindføre den, og de stater, der stadig opretholder dødsstraf, til at indføre et moratorium som et første skridt i retning af en afskaffelse;

18.  opfordrer alle medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de ikke direkte eller indirekte bidrager til afsigelsen eller fuldbyrdelsen af dødsdomme i stater, der fortsat anvender dødsstraf, eller på nogen måde, herunder gennem støtte til retshåndhævelse eller bistand til anklagemyndighederne, bidrager til en dødsdom;

Sociale og økonomiske rettigheder

19.  beklager, at mere end 20 år efter vedtagelsen af Wienerklæringen om alle menneskerettighedernes universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og afhængige karakter bliver den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) ikke behandlet på lige fod med og med samme vægt som den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), hvilket fremgår af EU's stemmeafgivelse i UNHRC; anerkender UNHRC’s bestræbelser på, at sikre, at alle menneskerettigheder gives samme status og samme vægt, ved at indføre mandatindehavere for særlige procedurer vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; insisterer på, at der bør gøres en særlig indsats, herunder fra EU’s medlemsstaters side, for at sikre udbredt ratificering af den valgfri protokol til ICCPR om klage og undersøgelsesmekanismer;

20.  giver udtryk for sin dybe bekymring over stigningen i den ekstreme fattigdom, der truer den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder; glæder sig i denne forbindelse over UNHRC’s særlige rapportørs rapport om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder (A/HRC/29/31) og støtter hans forslag med henblik på afskaffelse af ekstrem fattigdom, herunder om at give de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samme betydning og prioritet som de borgerlige og politiske rettigheder, anerkende retten til social beskyttelse, gennemføre finanspolitikker, der specifikt har til formål at mindske ulighed, genoplive og give indhold til retten til ligestilling og gøre omfordelingen af ressourcerne til et centralt emne debatterne om menneskerettigheder;

21.  er af den opfattelse, at korruption, skatteunddragelse, dårlig forvaltning af offentlige goder og manglende ansvarlighed bidrager til krænkelser af menneskerettighederne, idet de fjerner midler fra statsbudgettet, der skulle have været afsat til fremme af menneskerettighederne inden for meget nødvendige offentlige tjenester såsom uddannelse og grundlæggende sundhedstjenester og andre sociale infrastrukturer; mener, at en indsats til sikring af respekten for menneskerettighederne, navnlig retten til information, ytrings- og forsamlingsfrihed, et uafhængigt retsvæsen og demokratisk deltagelse i offentlige anliggender, bidrager afgørende til at bekæmpe korruption;

22.  understreger, at minoritetssamfund i tredjelande har særlige behov, og at deres fulde ligestilling bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

Oprindelige folk

23.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte, at de oprindelige folk deltager fuldt ud og reelt i alle UNHRC’s samlinger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til, at de oprindelige folk er særligt sårbare over for klimaændringer, og til aktivt at støtte deres deltagelse i anvendelsen af Parisaftalen; opfordrer indtrængende EU’s medlemsstater til at henstille, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder og piger samt handicappede fra de oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udviklingen af handlingsplanen for det samlede system for oprindelige folk, som FN's Generalforsamling anmodede om i sin resolution fra september 2014, navnlig hvad angår afholdelse af regelmæssige høringer af oprindelige folk som led i denne proces;

Menneskerettighedsforkæmpere

24.  fordømmer regeringsstyrkernes fortsatte chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsmedlemmer i en række tredjelande; udtrykker sin bekymring med hensyn til urimelig og restriktiv lovgivning, herunder restriktioner for udenlandsk finansiering, hvilket betyder færre muligheder for civilsamfundets aktiviteter; opfordrer alle regeringer til at fremme og støtte mediefrihed, civilsamfundsorganisationers frihed og menneskerettighedsforkæmperes aktiviteter og gøre det muligt for dem at udføre deres arbejde uden frygt, undertrykkelse og intimidering;

25.  opfordrer alle regeringer til at tillade civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere at samarbejde med UNHRC i UPR-mekanismen og sikre, at lande, der er ansvarlige for repressalier mod menneskerettighedsforkæmpere, drages til ansvar;

26.  mener, at den vedvarende chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og kendte medlemmer af oppositionen, som finder sted i en række UNHRC-medlemslande, undergraver UNHRC's troværdighed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme et initiativ på FN-niveau med henblik på at udarbejde et sammenhængende og omfattende svar på de store udfordringer, som menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med kvinders rettigheder, med beskyttelse af miljø, jord og oprindelige folks rettigheder, med korruption og med straffrihed, journalister og andre menneskerettighedsforkæmpere, der anvender medierne, herunder internettet og sociale medier, står over for på verdensplan, og til systematisk at fordømme mord på dem;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

27.  støtter kraftigt en effektiv og omfattende gennemførelse af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne i og uden for EU og anbefaler kraftigt, at EU’s medlemsstater vedtager og gennemfører nationale handlingsplaner; understreger behovet for at træffe alle nødvendige tiltag til at afhjælpe mangler i den praktiske gennemførelse af FN’s vejledende principper, herunder domstolsadgang og klagemuligheder;

28.  opfordrer FN og EU til at behandle spørgsmålet om forkæmpere for ejendomsret til jord, der er ofre for repressalier, herunder trusler, chikane, vilkårlige anholdelser, overfald og mord, fordi de kritiserer store opkøb af jord på bekostning af landbefolkningens jord- og fødevarerettigheder i tredjelande, navnlig i forbindelse med multinationale og europæiske selskabers investeringer og aktiviteter; henstiller, at FN-mekanismerne og EU konsekvent prioriterer behandlingen af spørgsmålet om beslaglæggelse af jord og forkæmpere for ejendomsret til jord;

29.  glæder sig over initiativet fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om at fremme projektet om ansvarlighed og retsmidler med henblik på at bidrage til et retfærdigt og mere effektivt system af nationale retsmidler, navnlig i tilfælde af grove krænkelser af menneskerettighederne i erhvervslivet; opfordrer alle regeringer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at sikre respekten for menneskerettighederne og adgangen til retlig prøvelse for ofre, der oplever både praktiske og retlige udfordringer i at få adgang til retsmidler på nationalt og internationalt plan med hensyn til virksomhedsrelaterede menneskerettighedsovertrædelser;

30.  beklager, at nogle EU-medlemsstater stemte imod og søgte at obstruere oprettelsen af den tidsubestemte mellemstatslige arbejdsgruppe (IGWG) for udarbejdelse af et internationalt juridisk bindende instrument om transnationale virksomheder og andre virksomhedsforetagender i forbindelse med menneskerettigheder; glæder sig over IGWG's hidtidige arbejde og opfordrer EU og EU's medlemsstater til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne;

Migration og flygtninge

31.  opfordrer Menneskerettighedsrådet og de tilhørende mekanismer til at være yderst opmærksom på de menneskeretlige konsekvenser af det høje antal flygtninge og migranter i verden og fremsætte henstillinger i denne forbindelse; understreger med beklagelse, at Europas ydre grænse er blevet den grænse i verden, hvor dødeligheden er størst; henstiller, at menneskerettighederne integreres i alle grænseforvaltningstiltag og Frontex-aktiviteter, og at der bl.a. etableres en klagemekanisme;

32.  opfordrer EU og EU's medlemsstater til at støtte det arbejde, der udføres af FN’s særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, og til at støtte gennemførelsen af hans anbefalinger, herunder om at intensivere arbejdet med nye muligheder for lovlige migrationsveje for personer i humanitære situationer, og til hurtigt at gennemføre reformer og til at skaffe og følge op på flere genbosættelsesmuligheder;

33.  udtrykker bekymring over den fortsatte og vidtrækkende diskrimination imod og krænkelser af migranters rettigheder, herunder asylansøgeres og flygtninges; opfordrer alle lande til at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til migration, som sætter migranternes, asylansøgernes og flygtningenes rettigheder i centrum for migrationspolitikken og -håndteringen med særlig vægt på situationen for marginaliserede og dårligt stillede grupper af migranter som kvinder og børn; opfordrer alle stater til at beskæftige sig med kønsrelateret vold mod kvinder og piger og understreger vigtigheden af at udforme migrationspolitik ud fra et kønsperspektiv for at imødekomme deres særlige behov;

34.  minder om, at alle stater har en forpligtelse til at respektere og beskytte menneskerettighederne for alle personer under deres jurisdiktion uanset deres nationalitet eller oprindelse og uanset deres indvandrerstatus; minder om, at tilbagesendelse af migranter kun bør gennemføres med fuld respekt for migranternes rettigheder, med udgangspunkt i frie beslutninger truffet på et oplyst grundlag, og kun når beskyttelsen af deres rettigheder er garanteret i deres land; opfordrer regeringerne til at sætte en stopper for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelse af migranter og til nøje at overholde forbuddet mod udvisning eller afvisning; gentager sin opfordring til EU om at sikre, at al samarbejde på migrationsområdet og alle tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU overholder folkeretten;

Klimaændringer og menneskerettigheder

35.  glæder sig over Parisaftalen som led i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter tilpasning, afbødning, teknologiudvikling og -overførsel samt kapacitetsopbygning; understreger, at spørgsmålet om klimaændringer bør integreres i alle områder af den økonomiske politik; opfordrer indtrængende alle parter, der har undertegnet aftalen, til at vedtage øjeblikkelige og ambitiøse afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger ved at integrere klimaændringer i alle politikområder; insisterer på, at alle politikker og aktioner vedrørende UNFCCC bør tage udgangspunkt i menneskerettighederne;

36.  minder om, at klimaændringernes negative indvirkninger udgør en overhængende og potentielt uafvendelig global trussel mod den fulde udøvelse af menneskerettighederne, og at de har en betydelig indvirkning på sårbare grupper, hvis rettighedssituation allerede er vanskelig; bemærker med bekymring, at klimarelaterede hændelser såsom stigende have og ekstreme vejrændringer med tørke og oversvømmelser forventes at føre til yderligere tab af menneskeliv, fordrivelse af befolkninger og mangel på mad og drikkevand;

37.  opfordrer det internationale samfund til at afhjælpe de juridiske mangler i forbindelse med begrebet "klimaflygtning", herunder udarbejde en definition deraf i folkeretten eller i eventuelle retligt bindende internationale aftaler;

Kvinders rettigheder

38.  understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver Beijinghandlingsplanens resultater vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at universel respekt for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt adgang til de relevante ydelser bidrager til at reducere spædbørns- og mødredødeligheden; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og hjælpe dem med at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med og den humanitære indsats i tredjelande;

39.  glæder sig over FN’s Sikkerhedsråds nylige resolution 2242 om kvinder, fred og sikkerhed, som gør kvinder til det centrale element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer, herunder stigende voldelig ekstremisme, klimaændringer, migration, bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed; glæder sig over konklusionerne i FN’s globale undersøgelse om gennemførelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der understregede betydningen af kvinders ledelse og deltagelse i konfliktløsning og fredsopbygning og fremhævede, at deres inddragelse har forbedret den humanitære bistand, styrket fredsbevarende styrkers indsats, fremmet afslutningen af fredsforhandlinger og bidraget til at bekæmpe voldelig ekstremisme;

40.  giver udtryk for sin bekymring over den omstændighed, at vold mod kvinder siden fremkomsten af voldelige ekstremistiske grupper såsom Daesh i Syrien og Irak og Boko Haram i Vestafrika og især seksuel vold er blevet en integrerende del af målene, ideologien og kilden til indtægter for disse ekstremistiske grupper og har skabt en afgørende ny udfordring for det internationale samfund; opfordrer alle regeringer og FN’s institutioner til at intensivere deres indsats til bekæmpelse af disse afskyelige forbrydelser og genoprettelse af kvindernes værdighed, således at de får en retfærdig dom, erstatning og passende støtteforanstaltninger;

41.  mener, at sikring af kvinders selvstændighed ved at sætte ind over for de underliggende uligheder mellem kvinder og mænd, som gør kvinder og piger sårbare i perioder med konflikter, er en måde at imødegå ekstremisme på; opfordrer FN og alle FN's medlemsstater til at tage konkrete skridt til at sikre kvindernes selvstændighed og deres meningsfulde inddragelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocesser ved at øge deres repræsentation på alle niveauer af beslutningsprocessen, herunder i nationale, regionale og internationale institutioner og mekanismer;

Børns rettigheder

42.  minder om, at konventionen om barnets rettigheder, der blev vedtaget i 1989, og som er den bredest ratificerede internationale menneskerettighedstraktat, fastlægger en række af barnets rettigheder, herunder retten til liv, sundhed, uddannelse og til at lege samt retten til et familieliv, retten til beskyttelse mod vold og forskelsbehandling og retten til at blive hørt; opfordrer alle signatarer af denne traktat til at opfylde deres forpligtelser; opfordrer USA, som det eneste land i verden, der endnu ikke har ratificeret denne konvention, til at tiltræde denne snarest muligt;

43.  glæder sig over den planlagte globale undersøgelse, som FN vil iværksætte, og som gennem overvågning og evaluering skal kortlægge, hvordan eksisterende internationale love og standarder gennemføres i praksis, og vurdere, hvilke konkrete muligheder staterne har for at forbedre deres politikker og tiltag; opfordrer indtrængende alle stater til at støtte og deltage aktivt i undersøgelsen;

44.  bemærker med bekymring, at flere personer er blevet dømt til døden for lovovertrædelser, de havde begået, inden de fyldte 18 år, og henrettet i lande rundt om i verden i 2015 trods forbuddet mod anvendelse af dødsstraf for unge i FN’s konvention om barnets rettigheder;

LGBTI-personers rettigheder

45.  udtrykker bekymring over den fortsatte eksistens af diskriminerende love og praksisser samt af voldshandlinger mod enkeltpersoner i forskellige lande på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, herunder brug af dødsstraf i visse lande; opfordrer til nøje overvågning af situationen for LGBTI-personer i lande, hvor der for nylig er blevet vedtaget LGTBI-diskriminerende love, der truer seksuelle mindretal på livet; udtrykker sin stærke bekymring over såkaldte "antipropagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder i lande på det europæiske kontinent;

46.  støtter det fortsatte arbejde, der udføres af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder med henblik på at bekæmpe sådanne diskriminerende love, navnlig gennem erklæringer, rapporter og Free & Equal-kampagnen, samt arbejdet i FN's øvrige organer; er bekymret over begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer EU til at øge sin støtte til dem; bemærker, at der er større sandsynlighed for, at de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer respekteres, hvis de har adgang til juridisk anerkendte institutioner, eventuelt gennem registreret partnerskab eller ægteskab; opfordrer Menneskerettighedsrådet til at indføre en særlig procedure eller en anden mekanisme, der kan sikre systematisk opmærksomhed på disse spørgsmål;

Terrorbekæmpelse og menneskerettigheder

47.  erindrer om, at respekten for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er grundlaget for en vellykket terrorbekæmpelsespolitik, også ved anvendelsen af digitale overvågningsteknologier, og henstiller, at menneskerettighederne og retsstatsprincippet respekteres i alle terrorbekæmpelsesforanstaltninger, hvilket også er et centralt punkt i FN’s globale strategi for terrorbekæmpelse;

Sport og menneskerettigheder

48.  fordømmer autoritære staters stigende praksis med at være vært for kæmpe sportslige eller kulturelle begivenheder for at øge deres internationale legitimitet, samtidig med at de indfører yderligere restriktioner for indenlandske kritikere; opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at rejse dette spørgsmål, bl.a. i FN's Menneskerettighedsråd, og til at forhandle med de nationale sportsorganisationer, erhvervssponsorer og civilsamfundsorganisationer om de praktiske vilkår for deres deltagelse i disse arrangementer, herunder FIFA-verdensmesterskabet i Rusland i 2018 og i Qatar i 2022 og De Olympiske Lege i Beijing i 2022; henstiller, at EU og FN fastlægger en referenceramme for sport og menneskerettigheder;

ICC og bekæmpelse af straffrihed

49.  bekræfter sin stærke vilje til at sætte en stopper for straffriheden for de alvorligste forbrydelser, som berører det internationale samfund, og til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, herunder forbrydelser forbundet med seksuel vold, og gentager sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet eller uafhængighed; giver udtryk for sin dybe bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ICC og give den stærk diplomatisk, politik og finansiel støtte, herunder i FN-sammenhæng; henstiller, at man øger indsatsen for at fremme Romstatuttens universelle karakter ved bl.a. at ratificere den og Kampalaændringerne og sikre en effektiv implementering heraf;

Droner og fuldautomatiske våben

50.  gentager sin opfordring til Rådet om at fastlægge en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, idet overholdelsen af menneskerettigheder og den humanitære folkeret gives højeste prioritet, og til at tage hånd om spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarlighed, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer indtrængende på ny EU til at forbyde fremstilling, udvikling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; fastholder, at menneskerettigheder bør indgå i alle dialoger om terrorbekæmpelse med tredjelande; beklager, at Frankrig og Det Forenede Kongerige stemte imod Menneskerettighedsrådets seneste resolution om bevæbnede droner i terrorbekæmpelse og militære operationer i overensstemmelse med folkeretten;

Menneskerettigheder og narkotikapolitik

51.  glæder sig over den fælles erklæring af 7. oktober 2015 fra FN’s særlige rapportører om tortur og om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser om, at "henrettelser for narkotikakriminalitet udgør en overtrædelse af folkeretten og er ulovlige drab", og at "internationale organer samt stater, der yder bilateral teknisk bistand til bekæmpelse af narkotikakriminalitet, skal sikre sig, at de programmer, hvortil de bidrager, ikke i sidste ende fører til krænkelser af retten til liv";

52.  opfordrer EU og EU's medlemsstater til at gøre afskaffelse af dødsstraf for narkotikakriminalitet et prioriteret spørgsmål i UNGASS-forhandlingerne; gentager, at afskaffelse af dødsstraf for narkorelaterede forbrydelser bør gøres til en forudsætning for finansiel bistand, teknisk bistand, kapacitetsudvikling og andre former for støtte til håndhævelse af narkolovgivning;

53.  udtrykker sin støtte til oprettelsen af en særlig rapportør om menneskerettigheder og narkotikapolitik;

EU-prioriteter vedrørende landespecifikke spørgsmål

Aserbajdsjan

54.  glæder sig over den fælles erklæring om menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan, der blev fremsat på den 29. samling i FN’s Menneskerettighedsråd, men beklager, at nogle af EU’s medlemsstater ikke støttede denne fælles erklæring; opfordrer EU’s medlemsstater og andre medlemmer af Menneskerettighedsrådet til nøje at følge menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan og arbejde hen imod vedtagelsen af en resolution, der opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af fængslede menneskerettighedsforkæmpere, politiske og civile aktivister, journalister og bloggere, der er blevet anholdt eller fængslet på grundlag af politisk motiverede anklager, og en fuldstændig undersøgelse af påstande om tortur under tilbageholdelsen og ophævelse af love, som urimeligt begrænser ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden i Aserbajdsjan; opfordrer EU’s medlemsstater til at søge at få indført et mandat for en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan;

55.  glæder sig over den midlertidige løsladelse af humanitære grunde af Leyla og Arif Yunus, men opfordrer til en øjeblikkelig frafaldelse af alle anklager mod dem; beklager dybt, at ingen af de aserbajdsjanske samvittighedsfanger blev frigivet i anledning af den seneste præsidentielle benådning;

Hviderusland

56.  konstaterer, at løsladelsen af de seks resterende fanger er et positivt skridt; udtrykker dyb bekymring over de fortsatte begrænsninger af ytringsfriheden og foreningsfriheden og retten til fri deltagelse i fredelige forsamlinger; fordømmer, at uafhængige journalister fra oppositionen bliver chikaneret, og at menneskerettighedsaktivister og systemkritikere bliver chikaneret og tilbageholdt på grundlag af falske anklager; fordømmer den fortsatte anvendelse af dødsstraf;

57.  opfordrer til en fornyelse af mandatet for FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland på den 32. samling i Menneskerettighedsrådet, og opfordrer regeringen til at samarbejde fuldt ud med den særlige rapportør og forpligte sig til at indlede de længe ventede reformer til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og bl.a. gennemføre henstillingerne fra den særlige rapportør og andre menneskerettighedsmekanismer;

Georgien

58.  noterer sig de betydningsfulde lovgivningsmæssige reformer, der er resulteret i visse fremskridt med hensyn til retsvæsenet og den retshåndhævende sektor, anklagemyndigheden, bekæmpelse af mishandling, børns rettigheder og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og internt fordrevne personer (IDP'er);

59.  bemærker imidlertid, at der er behov for en yderligere indsats med hensyn til mishandling, navnlig hvad angår varetægtsfængsling og rehabilitering af ofre, med hensyn til ansvarlighed i tilfælde af overgreb fra retshåndhævende instansers side, med hensyn til undersøgelser af tidligere krænkelser foretaget af regeringsembedsmænd og med hensyn til mindretals og kvinders rettigheder; gør sig fortsat bekymringer med hensyn til ytrings- og mediefriheden samt den manglende adgang for observatører til de besatte områder i Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, hvor der fortsat er udbredte krænkelser af menneskerettigheder; opfordrer den georgiske regering til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre en opfølgning af henstillingerne i UPR-processen;

Rusland

60.  fordømmer på det kraftigste regeringens fortsatte undertrykkelse af oppositionen ved at gå målrettet efter uafhængige ngo’er gennem den såkaldte "lov om udenlandske agenter" og loven om "uønskede udenlandske organisationer", som gør det muligt for myndighederne at forbyde internationale ngo’er, der betragtes som en trussel mod Ruslands forsvarskapacitet eller forfatningsgrundlag; fordømmer desuden den vedvarende og mangeartede undertrykkelsen af aktivister, politiske modstandere og kritikere af styret;

Ukraine

61.  giver udtryk for alvorlig bekymring over de fortsatte vilkårlige angreb på civile områder, målrettede angreb på skoler og begge parters anvendelse af skoler til militære formål; fordømmer de fortsatte menneskerettighedskrænkelser i konflikten, og støtter fuldt ud FN-missionen for menneskerettighedsovervågning og OSCE's særlige overvågningsmission i Ukraine; opfordrer Ukraines regering til at tage skridt til at tillade levering af visse former for medicin, bl.a. lægemidler til opioid substitutionsbehandling (OST), forbedre registreringsprocedurene og mulighederne for at få adgang til beskæftigelse og statslige ydelser for de mennesker, der er blevet fordrevet af konflikten, ophæve lovgivning, der kan have en negativ indvirkning på ytrings- og foreningsfriheden, træffe konkrete forholdsregler for at forhindre væbnede styrkers og væbnede gruppers anvendelse af skoler både på det regeringskontrollerede territorium og i områder under oprørernes kontrol samt ratificere Romstatutten og tilslutte sig Den Internationale Straffedomstol som fuldgyldigt medlem;

62.  opfordrer EU’s medlemsstater til at støtte alle mulige bestræbelser i FN-regi på at bekæmpe straffrihed og til at foretage uvildige undersøgelser af voldelige begivenheder og menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med den brutale fremfærd over for Maidan-demonstrationerne og af regeringsvenlige styrkers og russiskstøttede oprøreres brug af klyngeammunition under den væbnede konflikt i det østlige Ukraine og til at behandle menneskerettighedssituationen på Krim og andre overtrædelser i forbindelse med den væbnede konflikt i det østlige Ukraine;

Usbekistan

63.  opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at arbejde for en resolution fra FN's Menneskerettighedsråd, som indfører en særlig FN-mekanisme for Usbekistan for at sikre FN-overvågning, offentlig rapportering og drøftelser i Menneskerettighedsrådet om menneskerettighedssituationen i Usbekistan og for at imødegå Usbekistans manglende samarbejde med FN's menneskerettighedsmekanismer, den fortsatte tilbageholdelse af et stort antal politiske modstandere, herunder menneskerettighedsforkæmpere, fortsatte restriktioner i forhold til foreningsfriheden, ytringsfriheden og medierne og fortsat anvendelse af børnearbejde;

Bahrain

64.  beklager, at regeringen i Bahrain ikke har gjort fremskridt med at reagere på kritikken af den fortsatte tilbageholdelse af mange mennesker, herunder menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister og journalister, som har påberåbt sig forsamlings- og foreningsfrihed, den manglende ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur, og dommerstandens manglende uafhængighed og upartiskhed i Bahrain;

65.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at behandle menneskerettighedssituationen i Bahrain i Menneskerettighedsrådet gennem individuelle erklæringer, en opfølgende fælles erklæring eller en resolution, som indtrængende opfordrer Bahrain til omgående og betingelsesløst at frigive alle menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister og andre personer, som er tilbageholdt og anklaget for påståede lovovertrædelser i forbindelse med ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og til at gennemføre upartiske undersøgelser af alle påstande om tortur og mishandling og til hurtigst muligt at tillade et besøg fra den særlige rapportør om tortur og andre FN-menneskerettighedsmekanismer; gentager sin opfordring til EU om at udarbejde en omfattende strategi for, hvordan EU og medlemsstaterne aktivt kan arbejde for løsladelsen af de fængslede aktivister og samvittighedsfanger;

Israel/Palæstina

66.  opfordrer EU til at gentage sin holdning om ansvarlighed som anført i Udenrigsrådets konklusioner fra juli 2015 ved at påpege, at overholdelsen af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning af stater og ikke-statslige aktører, herunder ansvarlighed, er en grundlæggende forudsætning for fred og sikkerhed i regionen;

67.  anmoder indtrængende EU til i lyset af dette tilsagn fra samlingen i Udenrigsrådet i juli 2015 og opfordringen til tredjelande i den EU-støttede resolution fra Menneskerettighedsrådet fra juli 2015 om fremme af respekten for menneskerettighederne og den humanitære folkeret i det besatte palæstinensiske område at opfordre alle parter til at gennemføre troværdige undersøgelser af påståede overtrædelser af folkeretten, til aktivt at overvåge og vurdere, om de igangværende undersøgelser lever op til de internationale standarder vedrørende pligten til at undersøge, bl.a. ved regelmæssigt at søge afklaring om afslutning af sager, til at presse på for at opnå en passende opfølgningsmekanisme for at sikre gennemførelsen af henstillingerne i rapporten fra FN’s undersøgelseskommission fra 2015 og de tidligere rapporter fra FN og til at opfordre Israel til at samarbejde om ICC’s indledende undersøgelse, herunder ved at samarbejde om og give adgang til oplysninger;

68.  beklager, at de israelske myndigheder afviste at samarbejde med FN’s særlige rapportør om de besatte palæstinensiske områder, hvilket førte til, at han trådte tilbage, fordi Israel nægtede ham adgang til det besatte palæstinensiske område;

Syrien

69.  er alvorligt bekymret over den fortsatte forværring af sikkerhedssituationen og den humanitære situation i Syrien; fordømmer kraftigt de krænkelser og massakrer, den tortur, de drab og den seksuelle vold, der er begået mod den syriske befolkning af Assad-regimet, den såkaldte Islamiske Stat og andre ekstremistiske og terroristiske grupper; gentager sin opfordring om at finde en bæredygtig løsning på den syriske konflikt gennem en politisk proces under syrisk ledelse, der fører til et reelt politisk skifte, der opfylder det syriske folks legitime forventninger og gør det muligt for det at bestemme sin egen fremtid på en uafhængig og demokratisk måde; udtrykker sin fulde støtte til de igangværende bestræbelser under FN's ledelse på at nå frem til en politisk løsning på konflikten;

70.  opfordrer indtrængende Menneskerettighedsrådet til at opfordre FN’s Sikkerhedsråd til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, herunder krænkelser, der kan være forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, drages til ansvar, herunder ved at henvise situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol;

Saudi-Arabien

71.  gentager, at Menneskerettighedsrådets medlemmer bør vælges blandt lande, der respekterer menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; er stærkt uenig i den afgørelse, der blev truffet af FN med støtte fra EU's medlemsstater om at overdrage en vigtigt menneskeretlig rolle til Saudi-Arabiens ambassadør ved FN i Genève, der blev valgt til formand for et panel af uafhængige eksperter i FN’s Menneskerettighedsråd;

72.  er fortsat alvorligt bekymret over de systematiske og udbredte krænkelser af menneskerettighederne i Saudi-Arabien; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at løslade alle samvittighedsfanger, herunder modtageren af Sakharovprisen i 2015, Raif Badawi;

73.  udtrykker alvorlig bekymring over massehenrettelserne af 47 fanger i Saudi-Arabien den 2. januar 2016 efter en alarmerende stigning i antallet af henrettelser i 2015;

74.  noterer sig med bekymring, at der blandt de henrettede var mindreårige, psykisk syge personer og fanger dømt til døden for ufarlige forbrydelser, navnlig vedrørende udøvelse af retten til forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed;

75.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med Menneskerettighedsrådets særlige procedurer og FN's Menneskerettighedskontor; opfordrer Saudi-Arabien til at indføre et moratorium for dødsstraf;

Vestsahara

76.  opfordrer til respekt for Vestsaharas befolknings grundlæggende rettigheder, herunder foreningsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; kræver løsladelse af alle sahariske politiske fanger; kræver, at parlamentsmedlemmer, uafhængige observatører, NGO'er og pressen får adgang til Vestsaharas områder; opfordrer indtrængende FN til at give MINURSO et menneskerettighedsmandat på linje med alle FN's andre fredsbevarende missioner rundt om i verden; støtter en retfærdig og varig løsning på konflikten i Vestsahara på grundlag af princippet om det sahariske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner;

Yemen

77.  udtrykker dyb bekymring over den dramatiske og voldelige konflikt og den humanitære krise af hidtil uset omfang i landet; fordømmer de stridende parters alvorlige krænkelser af reglerne for krigsførelse og menneskerettighederne, navnlig de vilkårlige og uforholdsmæssigt omfattende luftangreb foretaget af koalition under Saudi Arabiens ledelse, der har dræbt og såret snesevis af civile og ødelagt adskillige civile mål; fordømmer de yemenitiske myndigheders udvisningen af repræsentanten for FN’s højkommissær for menneskerettigheder; opfordrer EU til at støtte iværksættelsen af en international undersøgelse i Menneskerettighedsrådets regi med det formål at dokumentere de voldelige overgreb, som alle parter har begået siden september 2014;

Burundi

78.  udtrykker dyb bekymring over de målrettede angreb på menneskerettighedsforkæmpere, journalister og deres familiemedlemmer; fordømmer kraftigt den politiske vold, summariske henrettelser, menneskerettighedskrænkelser og -overgreb, og tilskyndelse til vold af politiske, etniske eller andre årsager i Burundi såvel som den fortsatte straffrihed for gerningsmændene, herunder politi- og sikkerhedsstyrker, ungdomsgrupper tilknyttet politiske partier og embedsmænd;

79.  opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at standse disse krænkelser og overgreb som en afgørende og uopsættelig prioritet ved bl.a. øjeblikkeligt at standse drab og angreb på menneskerettighedsforkæmpere, journalister og reelle eller formodede modstandere og kritikere og ved at foretage en grundig, upartisk og uafhængig efterforskning med henblik på at retsforfølge de ansvarlige og give ofrene oprejsning;

80.  glæder sig over afholdelsen af en særlig samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 17. december 2015, om hindring af en yderligere forværring af menneskerettighedssituationen i Burundi, men beklager forsinkelserne heraf; opfordrer til en hurtig udsendelse af missionen bestående af uafhængige eksperter, og opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med denne mission;

Mauretanien

81.  understreger, at selv om den mauretanske regering har gjort fremskridt med at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe alle former for slaveri og slaverilignende forhold, bidrager den manglende reelle gennemførelse til, at denne praksis fortsætter; opfordrer myndighederne til at vedtage en lov om bekæmpelse af slaveri, iværksætte en landsdækkende, systematisk og regelmæssig indsamling af opdelte data om alle former for slaveri og gennemføre en grundig evidensbaseret undersøgelse af baggrunden for og arten af slaveri for at udrydde denne praksis;

82.  opfordrer indtrængende de mauretanske myndigheder til at tillade ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i overensstemmelse med internationale konventioner og Mauretaniens egen nationale lovgivning; opfordrer endvidere til løsladelse af Biram Dah Abeid, Bilal Ramdane og Djiby Sow, så de kan fortsætte deres ikkevoldelige kampagne mod videreførelsen af slaveri uden frygt for chikane eller intimidering;

Sydsudan

83.  glæder sig over den fredsaftale, som de stridende parter undertegnede den 28. august 2015 om afslutning af borgerkrigen, og som bl.a. omhandler midlertidig magtdeling, sikkerhedsforanstaltninger og oprettelse af en hybrid domstol med henblik på retsforfølgning af alle de forbrydelser, der er begået siden konfliktens begyndelse; minder om, at konflikten har krævet tusinder af liv og har resulteret i hundredtusinder af fordrevne og flygtninge;

84.  opfordrer alle parter til at afholde sig fra at begå menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, herunder internationale forbrydelser såsom udenretslige drab, etnisk målrettet vold, konfliktrelateret seksuel vold, herunder voldtægt, samt kønsbaseret vold, rekruttering og brug af børn, tvungne forsvindinger og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser;   

85.  opfordrer FN’s Menneskerettighedsråd til at støtte udpegelsen af en særlig rapportør for Sydsudan med et mandat til at overvåge og offentligt rapportere om krænkelser, herunder rekruttering og brug af børnesoldater samt om militær anvendelse af skoler, og fremsætte henstillinger med henblik på at opnå effektiv ansvarlighed;

Venezuela

86.  glæder sig over Venezuelas afholdelse af frie og retfærdige valg den 6. december 2015; glæder sig over, at både regeringen og oppositionen har accepteret resultatet; minder om, at det er vigtigt at overholde forfatningen og respektere menneskerettighederne, og følge det venezuelanske folks vilje;

87.  minder om, at den nye regering vil skulle tackle en lang række menneskerettighedsspørgsmål, lige fra straffrihed og ansvarlighed for udenretslige henrettelser, herunder fra sikkerhedsstyrkernes side, til vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, politiske fangers ret til en retfærdig rettergang og retsvæsenets uafhængighed, forsamlings- og foreningsfrihed og mediefrihed;

Nordkorea

88.  tilslutter sig den resolution, som Generalforsamlingen har vedtaget, og som fordømmer de langvarige og vedvarende, systematiske og udbredte, grove menneskerettighedskrænkelser i Nordkorea, og ansporer FN's Sikkerhedsråd til at træffe passende foranstaltninger til at sikre ansvarlighed, bl.a. ved at overveje at henvise situationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea til Den Internationale Straffedomstol, og opfordrer Menneskerettighedsrådet til at gentage sit krav om ansvarlighed, også for dem, der er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden i forlængelse af politikker, som i årtier er blevet fastlagt på højeste plan i staten;

Kina

89.  udtrykker sin dybe bekymring over de igangværende omfattende overgreb på menneskerettighedsaktivister og menneskerettighedsadvokater; påpeger, at siden juli 2015 er mere end 200 advokater og ansatte i retsvæsenet blevet indkaldt eller fjernet med henblik på afhøring som led i det hårdeste forsøg i årtier på at bringe regeringskritikere til tavshed; er foruroliget over nyheden om, at de kinesiske myndigheder i de seneste dage formelt har arresteret mindst syv menneskerettighedsadvokater for "undergravende virksomhed" og har tilbageholdt kolleger til dem i hemmelighed i seks måneder;

Myanmar

90.  glæder sig over afholdelsen af valg med deltagelse af kandidater fra flere partier den 8. november 2015, hvilket er en vigtig milepæl i landets overgang til demokrati; er dog stadig foruroliget over den forfatningsmæssige ramme for dette valg, i henhold til hvilken 25 % af pladserne i parlamentet er forbeholdt militæret; anerkender de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til menneskerettigheder, idet der dog samtidig henvises til en række områder, der stadig giver anledning til alvorlig bekymring, herunder mindretals rettigheder og ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;

91.  fordømmer den alvorlige og udbredte diskrimination af og repression mod rohingyaerne, der forværres af, at dette samfund ikke har nogen juridisk status, og af tiltagende hadefulde ytringer mod ikke-buddhister; opfordrer til en fuldstændig, gennemsigtig og uafhængig efterforskning af alle forlydender om overtrædelser af menneskerettighederne mod rohingyaerne og mener, at de fire love vedtaget af parlamentet i 2015, der tager sigte på "at beskytte race og religion" indeholder diskriminerende aspekter, for så vidt angår kønsaspektet; beklager, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) endnu ikke har fået tilladelse til at oprette et kontor i landet; insisterer på, at der er behov for en omfattende bæredygtigheds- og menneskerettighedskonsekvensanalyse, der skal gennemføres før forhandlingerne om bilaterale investeringsaftaler mellem EU og Myanmar er afsluttet;

Nepal

92.  glæder sig over ikrafttrædelsen den 20. september 2015 af Nepals nye forfatning, der bør danne grundlag for Nepals fremtidige politiske stabilitet og økonomiske udvikling; håber, at de resterende problemer omkring den politiske repræsentation af mindretal, herunder dalitterne, og lovgivningen om statsborgerskab vil blive behandlet i den nærmeste fremtid;

93.  beklager den udbredte mangel på ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser begået af begge parter under borgerkrigen trods vedtagelsen i maj 2014 af loven om sandhed, forsoning og forsvindinger; opfordrer indtrængende Nepals regering til at tiltræde den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; fordømmer begrænsningerne af de tibetanske flygtninges grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende Indien til at ophæve sin uofficielle blokade af Nepals økonomi, som sammen med det altødelæggende jordskælv i april 2015 har skabt en humanitær krise og presser næsten en million flere nepalesere ud i udsigtsløs fattigdom;

°

°  °

94.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og generalsekretæren for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik