Procedure : 2016/2529(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0154/2016

Indgivne tekster :

B8-0154/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2016 - 8.10
CRE 04/02/2016 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0051

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 289kWORD 81k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0149/2016
27.1.2016
PE576.515v01-00
 
B8-0154/2016

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af ISIS (2016/2529(RSP))


Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Ryszard Antoni Legutko, Anna Elżbieta Fotyga, Ryszard Czarnecki, Tomasz Piotr Poręba, Karol Karski, Arne Gericke, Angel Dzhambazki, Marek Jurek, Raffaele Fitto, Peter van Dalen, Kosma Złotowski, Zdzisław Krasnodębski, Jadwiga Wiśniewska, Andrew Lewer, Beatrix von Storch, Zbigniew Kuźmiuk, Kazimierz Michał Ujazdowski, Timothy Kirkhope, Stanisław Ożóg, Mirosław Piotrowski, Bolesław G. Piecha, Czesław Hoc, Branislav Škripek, Jana Žitňanská for ECR-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af ISIS (2016/2529(RSP))  
B8-0154/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak og om Syrien, om ISIS/Da'esh og om religionsforfølgelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts 2015 om EU's regionale strategi for Syrien og Irak samt truslen fra ISIL/Da'esh, af 20. oktober 2014 om ISIL/Da'esh-krisen i Syrien og Irak, af 30. august 2014 om Irak og Syrien, af 14. april 2014 og 12. oktober 2015 om Syrien og af 15. august 2014 om Irak,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2003/335/RIA af 8. maj 2003 om efterforskning og strafforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser,

–  der henviser til: EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination imod dem, retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter, EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne hvad angår ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til de erklæringer, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) har fremsat om Irak og Syrien samt truslen fra ISIS/Da'esh,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder fra 1989 og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter af 25. maj 2000,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro fra 1981,

–  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab af 9. december 1948,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, navnlig dens artikel 5 til 8,

–  der henviser til analyserammen udarbejdet af FN's særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab,

–  der henviser til rapporten af 27. marts 2015 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper, navnlig dens punkt 16 om krænkelser begået af ISIL, angreb på religiøse og etniske befolkningsgrupper,

–  der henviser til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, af 25. august 2014 om irakiske civile, der udsættes for "rædselsfuld", udbredt og systematisk forfølgelse,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds nylige resolutioner om Irak og Syrien, især resolution 2249 (2015), der fordømmer de nylige terrorangreb begået af ISIS,

–  der henviser til resolution S-22/1 af 3. september 2014 vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamisk Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper,

–  der henviser til erklæringen fra FN’s generalsekretærs særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN's generalsekretærs særlige rådgiver om beskyttelsesansvar om intensivering af tilskyndelsen til voldshandlinger i Syrien af religiøse grunde, som blev afgivet den 13. oktober 2015,

–  der henviser til rapporten af 27. juli 2015 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om ydelse af teknisk bistand som bidrag til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Irak, navnlig dens punkt 18,

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommissions vedrørende Den Syriske Arabiske Republik, der blev forelagt for Menneskerettighedsrådet den 13. august 2015, især dens punkt 165 til 173,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, der er undertegnet og ratificeret af alle EU-medlemsstater, slår fast, at de alvorligste forbrydelser, der er til størst bekymring for det internationale samfund som helhed, herunder navnlig folkedrab, forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser, ikke må gå ustraffet hen, og at den effektive retsforfølgning heraf skal sikres ved, at der træffes foranstaltninger på nationalt plan, samt gennem et øget internationalt samarbejde;

B.  der henviser til, at den internationale juridiske definition på folkedrab i henhold til artikel II i FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948 omfatter ordene: "enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvisse fysiske ødelæggelse, d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe"; der henviser til, at denne konventions artikel III ikke alene anser folkedrab, men også sammensværgelse for at begå folkedrab, direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab og meddelagtighed i folkedrab for strafbart;

C.  der henviser til, at adskillige FN-rapporter viser, at der i områder, der kontrolleres af ISIS/Da'esh begås forbrydelser imod kristne, yazidier og andre minoriteter, der kan betegnes som krigsforbrydelser, forbrydelser imod menneskeheden og muligvis folkedrab;

D.  der eksempelvis henviser til, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zeinab Hawa Bangura, den 15. juli 2014 udtalte, at der i Irak også foreligger beretninger om, at etniske og religiøse mindretal er blevet udsat for fysiske overgreb, herunder seksuel vold; der henviser til, at FN's særlige repræsentant den 3. august 2015 på den første årsdag for Sinjar-tragedien udtalte, at: ISIL i de dage, der fulgte, foruden at begå frygtelige myrderier forfulgte og indfangede hundredvis af kvinder og piger fra etniske og religiøse mindretal i et mønster af seksuel vold, slaveri, bortførelser og menneskehandel, der vedvarer den dag i dag. Disse oprørende forbrydelser i form af seksuel vold under konflikter, som kan sidestilles med krigsforbrydelser, forbrydelser imod menneskeheden og/eller folkedrab, vil ikke blive glemt";

E.  der henviser til, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, og FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Irak, Nickolay Mladenov, den 13. august 2014 afgav en fælles erklæring, der bekræftede, at ca. 1.500 kristne kvinder og yazidiske kvinder kan være blevet kidnappet af ISIL og derefter tvunget ind i sexslaveri; der henviser til, at de to særlige repræsentanter begge anerkendte, at angrebene udtrykkeligt var rettet mod kvinder og børn, og de barbariske handlinger, som "Den Islamiske Stat i Irak og Levanten" havde begået imod mindretal i områder, som var under dens kontrol;

F.  der henviser til, at FN's generalsekretærs særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN's generalsekretærs særlige rådgiver om beskyttelsesansvar om situationen i Irak den 12. august 2014 erklærede, at de rapporter, der var indkommet om handlinger begået af "Islamisk Stat", også kunne tyde på folkedrab;

G.  der henviser til, at det af FN's Menneskerettighedskomités rapport af 13. marts 2015, udarbejdet på anmodning af den irakiske regering, fremgår, at de etniske og religiøse grupper, som ISIL har udset sig som mål, omfatter yazidier, kristne, turkmenere, sabiansk-mandæere, kakkaier, kurdere og shiitter, og at man med rimelighed kan konkludere, at nogle af hændelserne i Irak i 2014-2015 kan udgøre folkedrab;

H.  der henviser til, at det af rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's bistandsmission for Irak (Menneskerettighedskontoret) om beskyttelse af civile i den væbnede konflikt i Irak i perioden 1. maj - 31. oktober 2015, der blev offentliggjort den 19. januar 2016, fremgår, at civile i Irak fortsat udsættes for vold i chokerende omfang, at den såkaldte "Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) fortsat systematisk og i stort omfang begår vold og krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret, og at disse handlinger i visse tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis folkedrab;

I.  der henviser til, at rapporten af 27. marts 2015 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper, i sit punkt 16 om krænkelser begået af ISIL - angreb på religiøse og etniske befolkningsgrupper - fremfører, at nogle af de voldshandlinger, som er rettet mod civile på grund af disses tilknytning og påståede tilknytning til en etnisk eller religiøs gruppe, at dømme ud fra de samlede foreliggende oplysninger kan udgøre folkedrab;

J.  der henviser til, at ISIL ifølge rapporten om beskyttelse af civile i væbnede konflikter i Irak (11. december 2014 – 30. april 2015) fra FN’s bistandsmission for Irak fortsat begår systematiske og udbredte overtrædelser og krænkelser af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, og at disse krænkelser i nogle tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis folkedrab;

K.   der henviser til, at rapporten fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om teknisk bistand til støtte for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Irak, af 27. juli 2015, i sit punkt 18 fremfører, at UNAMI/OHCHR fortsat modtager talrige pålidelige rapporter om alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne og alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret begået af ISIL mod civile på en tilsyneladende udbredt eller systematisk facon, og at disse krænkelser i nogle tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

L.  der henviser til, at rapporten af 16. juni 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse i sit punkt 11 fremfører, at der er beviser for, at ISIL har begået alvorlige overtrædelser af folkeretten, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og alvorlige overtrædelser af menneskerettighedslovgivningen;

M.  der henviser til, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser berører alle EU’s medlemsstater, som er besluttet på at samarbejde om at forhindre sådanne forbrydelser og sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene, i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2003/444/CFSP af 16. juni 2003;

N.  der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråd i sin resolution 2249 (2015) har fastslået, at det såkaldte ISIS/Da’eshs voldelige og ekstremistiske ideologi, dets terrorhandlinger, dets fortsatte grove systematiske og udbredte overgreb på civile, krænkelser af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret, herunder de overgreb, som begås af religiøse eller etniske grunde, og dets udryddelse af kulturarv og ulovlige handel med kulturværdier er en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed;

O.   der henviser til, at især kristne er flygtet fra Irak og Syrien i store tal, hvilket har medført en voldsom decimering af de kristne samfund, såvel i absolutte som i relative tal; der påpeger, at denne udvandring navnlig i Iraks tilfælde allerede var begyndt i 2003, dvs. længe før ISIL/Da'eshs opkomst; der henviser til, at en stadig strøm af kristne forlader de fleste andre lande i Mellemøsten, hvor de ikke længere ser nogen fremtid for sig selv; der henviser til, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil store dele af Mellemøsten ikke længere have nogen kristen befolkning, og hele samfund og kulturer, hvoraf nogle er 2 000 år gamle, vil gå tabt for altid;

P.  der henviser til, at der for nylig har været forlydender om en forværring af situationen for religiøse mindretal i kurdisk kontrollerede områder;

1.  fordømmer på det kraftigste det såkaldte ISIS/Da’esh og dets ekstreme krænkelser af menneskerettigheder samt de alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, det begår som led i sin kampagne for at etablere et "kalifat" og udslette alle ikke-sunnier og alle spor af deres kultur og historie i områder under dets kontrol og i det bredere Mellemøsten;

2.  mener, at FN og dets organer samt flere FN-medlemsstater, menneskerettigheds- og interesseorganisationer og medier har fremlagt så tilstrækkelige beviser, at man med rimelighed kan konkludere, at ISIS/Da’esh begår og bestræber sig på at begå krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, ikke kun rettet mod kristne (kaldæere, assyrere, syrere, melkitter og armeniere) og yazidier, turkmenere, shabaker, kakkaier og kurdere, men også sabiansk-mandæere, shiitter, moderate sunnier og ikke-troende;

3.  mener, at de, der på en eller anden måde støtter ISIS/Da’esh, herunder gennem økonomisk, logistisk eller politisk støtte, ved at reklamere for denne terrororganisation og dens ideologi online eller offline eller ved at hindre en effektiv international respons, gør sig skyldig i meddelagtighed i de pågældende forbrydelser;

4.  anmoder EU og dets medlemsstater, navnlig Frankrig og Det Forenede Kongerige som permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, til at anmode om en resolution i FN’s Sikkerhedsråd i henhold til kapitel VII i De Forenede Nationers pagt, om indbringelse af situationen i de områder, der er under ISIL/Da'eshs kontrol, for ICC med henblik på efterforskning og retsforfølgelse af krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

5.  opfordrer indtrængende Syrien og Irak til at anerkende Den Internationale Strafferetsdomstols kompetence;

6.  opfordrer indtrængende alle FN’s medlemsstater til at forbedre deres retlige systemer med henblik på at forhindre deres statsborgere i at tilslutte sig ISIS/Da'esh og deltage i dets forbrydelser; opfordrer indtrængende alle FN’s medlemsstater til at retsforfølge deres egne statsborgere, hvis de alligevel deltager i disse forbrydelser;

7.  anerkender, støtter og kræver, at alle respekterer den umistelige ret for alle de religiøse og etniske mindretal af oprindelig og anden karakter, der bor i Irak og Syrien, til fortsat at bo i deres historiske og traditionelle hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til fuldstændig frit at kunne praktisere deres religion uden at blive udsat for nogen form for tvang, vold eller diskrimination; mener, at der med henblik på at dæmme op for lidelserne for og masseudvandringen af kristne og andre oprindelige befolkninger i regionen er behov for, at alle regionale politiske og religiøse ledere klart og utvetydigt tilkendegiver støtte til deres fortsatte tilstedeværelse og fulde og lige rettigheder som statsborgere i deres hjemlande;

8.  opfordrer alle FN-medlemsstater, og navnlig EU’s medlemsstater til at intensivere deres indsats for at redde og beskytte forfulgte folkeslag og deres kulturarv, indtil de kan vende hjem;

9.  mener, at sikre tilflugtssteder, beskyttet af styrker under FN-mandat, kunne være en del af svaret på den enorme udfordring, der ligger i at give midlertidig beskyttelse til millioner af flygtninge fra konflikten i Syrien og Irak;

10.  fordømmer og forkaster enhver fortolkning af islams budskab, som baner vejen for en voldelig, grusom, totalitær, undertrykkende og ekspansiv ideologi, der legitimerer udryddelse af kristne og andre mindretal; opfordrer indtrængende Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) og dens organer, Den Arabiske Liga, Samarbejdsrådet for De Arabiske Golfstater (Golfsamarbejdsrådet, GCC) og muslimske ledere på verdensplan til fuldt ud at fordømme de grusomheder, der er begået af det såkaldte ISIS/Da’esh mod kristne, yazidier og andre oprindelige religiøse mindretal, og kalde dem ved deres rette navn: "forbrydelser mod menneskeheden", "krigsforbrydelser" og "folkemord";

11.  anser terrorgruppers permanente besættelse af territorier hvor som helst i verden for at være aldeles uacceptabelt og utåleligt, og opfordrer FN og NATO til at overveje strategier til at forhindre terrororganisationer såsom ISIL/Da'esh, Boko Haram og Taleban i at etablere sådanne enheder;

12.  opfordrer koalitionen mod ISIL/Da'esh til specifikt og direkte at støtte alle minoritetsenheder blandt sine eksisterende partnere med henblik på at involvere minoriteterne i beskyttelsen og befrielsen af deres hjemlande og på at forhindre, at tilstande af afhængighed, magtesløshed og undertrykkelse genopstår; påpeger, at de multietniske og multireligiøse forsvarsstyrker i DSA (Democratic Self-Administration) er blandt de mest effektive styrker i krigen mod ISIS/Da’esh; opfordrer Tyrkiet til at opgive sin fjendtlighed over for DSA og dets styrker, da de ikke udgør nogen trussel mod Tyrkiet;

13.  understreger behovet for, at yazidier, turkmenere samt kaldæere, syrere og assyrere spiller en selvstændig og aktiv politisk rolle ved fastlæggelsen af deres hjemlandes politiske fremtid, genopbygning og fremtidige sikkerhed, navnlig med hensyn til Sinjar, Tal Afar og Ninive-sletten; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at deltage aktivt i indsatsen for at finde en politisk løsning, der kan genoprette fællesskabet og freden i Sinjar; opfordrer til inddragelse af civilsamfundsorganisationer som f.eks. European Syriac Union og religiøse repræsentanter som mæglere mellem mindretal, den kurdiske regionalregering og den irakiske regering;

14.  er bekymret over nylige rapporter om diskrimination mod mindretal i kurdisk kontrollerede områder; opfordrer den kurdiske regionalregering i Irak og de kurdiske styrker i Syrien til fortsat at yde beskyttelse til dem, der flygter fra krig og forfølgelse; hilser initiativer såsom det multietniske DSA i det nordlige Syrien velkommen som eksempel på samarbejde og konfliktløsning;

15.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage skridt til at sikre, at der ydes bistand til de mest sårbare, og kræver, at Tyrkiet og den kurdiske regionalregering i Irak øjeblikkeligt åbner deres grænser for DSA i det nordlige Syrien og ophæver begrænsningerne for humanitær bistand, genopbygning, medier, politiske udveksling og kontakter mellem civilsamfundene, eftersom DSA giver husly til et stigende antal internt fordrevne, og dets isolation er skadeligt for de mindretal, der bor i disse områder;

16.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at inddrage minoritetsbistandsorganisationer med base i Syrien og Irak i leveringen af bistand til internt fordrevne; mener, at der er mange gode eksempler, som fortjener støtte, f.eks. "Syriske Kors" i Syrien og den indsats, der gøres under ledelse af den kaldæiske katolske ærkebiskop, Bashar Matti Warda;

17.  understreger, at fredsforhandlingerne om Syriens fremtid kun kan blive en succes, hvis alle parter er inddraget, og opfordrer NF/HR til at sikre, at en multietnisk og multireligiøs delegation fra Democratic Council for Syria indgår i fredsforhandlingerne;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Syriens regering og parlament, regeringen og Repræsentanternes Råd i Irak, den kurdiske regionalregering, institutionerne under Den Islamiske Samarbejdsorganisations (OIC), Samarbejdsrådet for De Arabiske Golfstater (Golfsamarbejdsrådet, GCC), FN’s generalsekretær, FN’s Generalforsamling, FN’s Sikkerhedsråd og FN’s Menneskerettighedsråd.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik