Procedure : 2016/2529(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0161/2016

Indgivne tekster :

B8-0161/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2016 - 8.10
CRE 04/02/2016 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0051

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 309kWORD 96k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0149/2016
27.1.2016
PE576.522v01-00
 
B8-0161/2016

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om ISIS' systematiske massemord på religiøse mindretal (2016/2529(RSP))


Lars Adaktusson, Cristian Dan Preda, Elmar Brok, Andrej Plenković, Antonio Tajani, Michael Gahler, Mariya Gabriel, David McAllister, Michèle Alliot-Marie, Esther de Lange, Kinga Gál, Tunne Kelam, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Lorenzo Cesa, Roberta Metsola, Philippe Juvin, Adam Szejnfeld, Davor Ivo Stier, Therese Comodini Cachia, Barbara Matera for PPE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om ISIS' systematiske massemord på religiøse mindretal (2016/2529(RSP))  
B8-0161/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. februar 2014 om situationen i Irak(1), af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal(2), særlig punkt 4, af 27. november 2014 om Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder(3), af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(4), særlig punkt 27, af 12. marts 2015 om ISIS/Da’esh' nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere(5), særlig punkt 2, af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder i verden i 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati (6), særlig punkt 129 og 211, af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015(7), særlig punkt 66 og 67, af 30. april 2015 om forfølgelse af kristne i verden i forbindelse med drabene på studerende i Kenya begået af den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab(8), særlig punkt 10, og af 30. april om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da'esh(9),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen og den demokratiske proces i lande i postkonfliktsituationer(10),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet "Responsibility to Protect" (pligt til beskyttelse) (R2P)(11),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts 2015 om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra ISIL/Da'esh, af 20. oktober 2014 om ISIL/Da'esh-krisen i Syrien og Irak, af 30. august 2014 om Irak og Syrien, af 14. april 2014 og 12. oktober 2015 om Syrien og af 15. august 2014 om Irak,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2003/335/JHA af 8. maj 2003 om efterforskning og strafforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser(12),

–  der henviser til EU’s retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, EU’s retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, EU’s retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, EU's retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, EU’s retningslinjer om børn og væbnede konflikter, EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af børns rettigheder og EU’s retningslinjer vedrørende menneskerettighederne hvad angår ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til EU’s indlæg i FN’s Menneskerettighedsråd af 25. marts 2015 (interaktiv dialog om rapporten om Irak fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder),

–  der henviser til de erklæringer om Irak og Syrien, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har fremsat, og til hendes svar på parlamentariske forespørgsler om: "Genocide of Greek Orthodox Christians in Syria" (E-004733/2015), indgivet den 1. juni 2015, "Iraq – Christians martyred and robbed of their belongings" (E-004152-15), indgivet den 30. juni 2015, "Persecution and genocide of Christians" (P-012721/2015), indgivet den 30. oktober 2015, "Abduction of Christians in Syria (E-004156-15) og "Safeguarding Christian communities in the Middle East" (E-004001/15), der blev besvaret samlet den 10. november 2015,

–  der henviser til erklæringen på Den Europæiske Unions vegne af Stavros Lambrinidis, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, under FN’s Sikkerhedsråds åbne debat om ofrene for angreb og overgreb med etnisk eller religiøs baggrund i Mellemøsten af 27. marts 2015,

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 60/1 af 24. oktober 2005 om slutdokumentet fra FN's verdenstopmøde (punkt 138-140) og til rapporten fra FN’s generalsekretær af 12. januar 2009 med titlen "Implementing the Responsibility to Protect",

–  der henviser til erklæringerne fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om Irak og om pligt til at beskytte,

–  der henviser til briefingen fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant for Irak, Ján Kubiš, til FN’s Sikkerhedsråds møde den 11. november 2015,

–  der henviser til erklæringen fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, af 25. august 2014 om irakiske civile, der udsættes for "rædselsfuld", udbredt og systematisk forfølgelse,

–  der henviser til erklæringerne fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant om seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, af 15. juli 2014 met titlen "Iraq: Combatants must not use sexual violence for military or political gain", og af 3. august 2015 og på den første årsdag for Sinjar-tragedien,

–  der henviser til den fælles erklæring fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant om seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, og FN-generalsekretærens særlige repræsentant for Irak, Nickolay Mladenov, af 13. august 2014 med titlen "Iraq: UN Officials Call for Immediate End to Sexual Violence Against Iraqi Minorities",

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds seneste resolutioner om Irak og Syrien, særlig resolution 2249 (2015), som fordømmer ISIS' seneste terrorangreb,

–  der henviser til resolution S-22/1, der blev vedtaget den 3. september 2014 af Menneskerettighedsrådet om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder fra 1989, og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter fra 2000,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 9. december 1948,

–  der henviser til Den Internationale Domstols dom af 26. februar 2007 i sagen om anvendelse af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab (Bosnien og Hercegovina mod Serbien og Montenegro), dommen af 2. august 2001, udstedt af domskammeret ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (anklagemyndigheden mod Radislav Krstic), og dommen af 19. april 2004, udstedt af dets appelinstans i samme sag,

–  der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, særlig artikel 5 og 8,

–  der henviser til analyserammen udarbejdet af FN's særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab,

–  der henviser til erklæringen af 12. august 2014 om situationen i Irak fra FN-generalsekretærens særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN-generalsekretærens særlige rådgiver om beskyttelsespligt,

–  der henviser til rapporterne fra FN’s bistandsmission for Irak (UNAMI) om beskyttelse af civile i væbnede konflikter i Irak for henholdsvis perioden fra den 11. september til den 10. december 2014 og perioden fra den 11. december 2014 til den 30. april 2015,

–  der henviser til rapporten af 27. marts 2015 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper, særlig punkt 16 om krænkelser begået af ISIL – angreb på religiøse og etniske befolkningsgrupper,

–  der henviser til rapporten af 16. juni 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse, særlig punkt 11,

–  der henviser til rapporten fra Menneskerettighedsrådet på dets 28. samling af 8. juli 2015 og til de synspunkter, som irakiske delegation udtrykte, særlig punkt 746,

–  der henviser til erklæringen af 13. oktober 2015 om intensivering af tilskyndelsen til voldshandlinger i Syrien af religiøse grunde fra FN-generalsekretærens særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN-generalsekretærens særlige rådgiver om beskyttelsespligt,

–  der henviser til rapporten af 27. juli 2015 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om ydelse af teknisk bistand som bidrag til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Irak, særlig punkt 18,

–  der henviser til rapporten fra FN’s Menneskerettighedsudvalg af 13. marts 2015, udarbejdet på anmodning af den irakiske regering,

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik, der blev forelagt for Menneskerettighedsrådet den 13. august 2015, særlig punkt 165 til 173,

–  der henviser til den tale, som pave Frans holdt i Santa Cruz de la Sierra (Bolivia) den 9. juli 2015,

–  der henviser til Paris-handlingsplanen af 8. september 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, som det erkendes af FN’s generalsekretær i hans bemærkninger til generalforsamlingens uformelle interaktive dialog om "en afgørende og varig forpligtelse: gennemførelse af beskyttelsespligten" af 8. september 2015, at det internationale samfund har svigtet for mange sårbare befolkningsgrupper siden vedtagelsen af beskyttelsespligten (R2P);

B.  der henviser til, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, hvor end og når end de sker, ikke må forblive ustraffede, og at det må sikres, at de forfølges effektivt ved at træffe foranstaltninger på nationalt plan og styrke det internationale samarbejde;

C.  der henviser til, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser vedrører alle EU’s medlemsstater, som er besluttet på at samarbejde om at forebygge sådanne forbrydelser og sætte en stopper for gerningsmændenes straffrihed, i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2003/444/CFSP af 16. juni 2003;

D.  der henviser til, at ifølge Den Internationale Domstols retspraksis opstår en medlemsstats forpligtelse til at forhindre folkedrab og den tilsvarende pligt til at handle i det øjeblik, at staten bliver bekendt med eller burde have været bekendt med, at der er en alvorlig risiko for, at der vil blive begået folkedrab(13);

E.  der henviser til, som anerkendt af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2249 (2015), at den voldelige ekstremistiske ideologi bag den såkaldte ISIS/Da'esh, dens terrorhandlinger, dens fortsatte grove systematiske og udbredte angreb på civile, krænkelser af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret, herunder de overgreb, som begås af religiøse eller etniske grunde, og dens udryddelse af kulturarv og handel med kulturværdier er en global og hidtil uset trussel mod den internationale fred og sikkerhed;

F.  der henviser til, at kristne er den mest sårbare gruppe i Irak og Syrien og forfølges permanent og systematisk af den såkaldte ISIS/Da'esh, der forsætligt tilstræber at tilintetgøre dem og få deres kultur til at forsvinde i de områder, den kontrollerer; der henviser til, at kristne er blevet dræbt, slagtet slået, underkastet afpresning, bortført og udsat for tortur; der henviser til, at de er blevet gjort til slaver (navnlig kvinder og unge piger, som også har været udsat for andre former for seksuel vold) og tvunget til at konvertere til islam, og er blevet ofre for tvangsægteskaber og menneskehandel; der henviser til, at børn er blevet tvangsrekrutteret; der henviser til, at kristne kirker og religiøse og kulturelle mindesmærker er blevet vandaliseret;

G.  der henviser til, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, og der henviser til, at data viser, at antallet af kristne, der dræbes hvert år, ifølge data er over 150 000, som det erkendes i Europa-Parlamentet i dets beslutning af 30. april 2015 om forfølgelsen af kristne i verden; der henviser til, at Parlamentets næstformand Antonio Tajani, der er ansvarlig for Parlamentets dialog med kirker og religiøse samfund i henhold til artikel 17 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på mødet i ad hoc-gruppen på højt plan den 1. december 2015 om "forfølgelse af kristne i verden: en opfordring til handling" udtalte, at ingen religiøse samfund er så udsat for had, vold og systematiske angreb, som det kristne; der henviser til, at Parlamentets formand, Martin Schulz, på samme møde erklærede, at forfølgelsen af kristne er undervurderet og ikke er blevet korrekt afhjulpet;

H.  der henviser til, at ekstremisme og fortsat forfølgelse af kristne er ved at blive en vigtig faktor i det voksende fænomen med massemigration og intern fordrivelse; der henviser til, at antallet af kristne som følge af forfølgelsen af dem i Syrien og Irak er faldet drastisk: i Irak fra 1 400 000 i 2003 til omkring 300 000, i Syrien fra 1.25 mio.i 2011 til kun 500 000 i dag, ifølge oplysninger fra den pavelige stiftelse Aid to the Church in Need (ACN) i dens rapport "Forfulgt og glemt? En rapport om kristne, der undertrykkes på grund af deres tro 2013-2015" og andre pålidelige kilder;

I.  der henviser til, at den internationale juridiske definition af folkedrab, i henhold til artikel II i FN’s konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab omfatter "enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvisse fysiske ødelæggelse d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen og e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe"; der henviser til, at denne konventions artikel III ikke alene anser folkedrab, men også sammensværgelse for at begå folkedrab, direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab og meddelagtighed i folkedrab for strafbart;

J.  der henviser til, at dommen af 2. august 2001, udstedt af domskammeret ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien i sagen anklagemyndigheden mod Radislav Krstic om folkedrabet i Srebrenica fastsatte, at samtidige angreb på målgruppens kulturelle og religiøse værdier og symboler ligeledes med rette kan betragtes som bevis for en vilje til fysisk at tilintetgøre gruppen (præmis 580);

K.  der henviser til, at dommen af 19. april 2004 fra appelinstansen ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien i sagen anklagemyndigheden mod Radislav Krstic om folkedrabet i Srebrenica fastsatte, at den numeriske størrelse af den berørte del af gruppen er det nødvendige og vigtige udgangspunkt, men ikke i alle tilfælde slutpunktet for undersøgelsen; antallet af angrebne personer bør ikke blot evalueres i absolutte tal, men også i forhold til den samlede størrelse af hele gruppen; ud over den numeriske størrelse af den berørte del kan dennes betydning inden for gruppen være nyttigt at overveje. hvis en specifik del af gruppen er symbolsk for den samlede gruppe eller er nødvendig for gruppens overlevelse, kan det underbygge en konklusion om, at denne del kan betegnes som væsentlig i henhold til artikel 4;

L.  der henviser til, at den samlede muslimske befolkning i Srebrenica forud for sin tilfangetagelse i 1995 beløb sig til ca. 40 000 personer, hvoraf 7 000 til 8 000 muslimske mænd blev dræbt, en handling som Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien erklærede for at være et folkedrab;

M.  der henviser til, at de fleste af de otte kategorier af ikke-kumulative faktorer, som er indeholdt i analyserammen om folkedrab, udarbejdet af FN's særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab, allerede er til stede i tilfældet med forfulgte kristne i Syrien og Irak (forskelsbehandling og krænkelser af menneskerettighederne, forhold, som påvirker kapaciteten til at forebygge folkedrab, forekomst af ulovlige våben og væbnede elementer, motivation af ledende aktører i staten/regionen, handlinger, der tjener til at skabe uenighed mellem nationale, racemæssige, etnologiske og religiøse grupper, omstændigheder, der gør det lettere at begå folkedrab, folkedrabslignende handlinger, bevis for hensigt om "helt eller delvis at ødelægge" og udløsende faktorer);

N.  der henviser til, at de folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der begynder at vinde frem mod kristne i Irak, for alvor startede med drab på kristne i 2003, og at de siden da er steget i antal, og at målene er blevet udvidet til at omfatte enhver kristen på grund af den pågældendes religiøse baggrund; der henviser til, at de ansvarlige for forbrydelserne i de fleste tilfælde har oplyst, at de ønskede, at kristne skulle forlade Irak;

O.  der henviser til, at 58 personer, herunder 51 gidsler og 2 præster, den 31. oktober 2010 blev dræbt efter et angreb på den syriske katolske kirke Our Lady of Salvation i Bagdad; der henviser til, at en gruppe, der er tilknyttet "Al-Qaeda, Den Islamiske Stat i Irak" erklærede, at kristne var et "legitimt mål"; der henviser til, at en række bombninger og dødbringende angreb nogle uger efter denne begivenhed rettedes mod områder med et kristent flertal i Bagdad;

P.  der henviser til, at 66 kirker er blevet angrebet eller bombet i den systematisk bombekampagne rettet mod irakiske kristne kirker i de seneste år (41 i Bagdad, 19 i Mosul, 5 i Kirkuk og 1 i Ramadi); der henviser til, at to nonneklostre, et munkekloster og et børnehjem tilhørende en kirke også er blevet bombet;

Q.  der henviser til, at over 150 000 kristne natten til den 6. august 2014 flygtede fra den såkaldte ISIS/Da'eshs fremrykning i Mosul, Qaraqosh og andre landsbyer i lavlandet omkring Ninive, efter at være blevet frarøvet alle deres ejendele, og der henviser til, at de fortsat er fordrevne og lever under usikre forhold i det nordlige Irak;

R.  der henviser til, at FN-generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zeinab Hawa Bangura, den 15. juli 2014 udtalte, at der i Irak også foreligger beretninger om, at etniske og religiøse mindretal er blevet udsat for fysiske overgreb, herunder seksuel vold; der henviser til, at hun den 3. august 2015 på den første årsdag for Sinjar-tragedien udtalte, at ISIL i de dage, der fulgte, foruden at begå frygtelige myrderier forfulgte og indfangede hundredvis af kvinder og piger fra etniske og religiøse mindretal i et mønster af seksuel vold, slaveri, bortførelser og menneskehandel, der vedvarer den dag i dag; disse oprørende forbrydelser i form af seksuel vold under konflikter, som kan sidestilles med krigsforbrydelser, forbrydelser imod menneskeheden og/eller folkedrab, vil ikke blive glemt;

S.  der henviser til, at FN-generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Hawa Bangura, og FN-generalsekretærens særlige repræsentant for Irak, Nickolay Mladenov, den 13. august 2014 afgav en fælles erklæring, der bekræftede, at ca. 1 500 kristne og yazidiske kvinder kan være blevet kidnappet af ISIL og derefter tvunget ind i sexslaveri; der henviser til, at de to særlige repræsentanter i denne erklæring anerkendte, at angrebene udtrykkeligt var rettet mod kvinder og børn, og de barbariske handlinger, som "Den Islamiske Stat i Irak og Levanten" havde begået imod mindretal i områder, som var under dens kontrol;

T.  der henviser til, at FN-generalsekretærens særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab og FN-generalsekretærens særlige rådgiver om beskyttelsespligt i forbindelse med Irak den 12. august 2014 erklærede, at de rapporter, der var indkommet om handlinger begået af "Islamisk Stat", også kunne tyde på risiko for folkedrab;

U.  der henviser til, at det af FN's Menneskerettighedskomités rapport af 13. marts 2015, udarbejdet på anmodning af den irakiske regering, fremgår, at de etniske og religiøse grupper, som ISIL har udset sig som mål, omfatter yazidier, kristne, turkmenere, sabiansk-mandæere, kakkaier, kurdere og shiitter, og at man med rimelighed kan konkludere, at nogle af hændelserne i Irak i 2014-2015 kan udgøre folkedrab;

V.  der henviser til, at det af rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's bistandsmission for Irak (Menneskerettighedskontoret) om beskyttelse af civile i den væbnede konflikt i Irak i perioden 1. maj - 31. oktober 2015, der blev offentliggjort den 19. januar 2016, fremgår, at civile i Irak fortsat udsættes for vold i chokerende omfang, at den såkaldte "Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) fortsat systematisk og i stort omfang begår vold og krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og humanitære folkeret, og at disse handlinger i visse tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis folkedrab;

W.  der henviser til, at den såkaldte ISIS/Da’esh tog dem, der ikke var i stand til at flygte fra Mosul og lavlandet omkring Ninive, til fange, og til, at ikke-muslimske kvinder og børn blev gjort til slaver, hvoraf nogle blev solgt og andre brutalt myrdet og filmet af gerningsmændene;

X.  der henviser til, at den såkaldte ISIS/Da’esh og ekstremistiske militser i Syrien forsætligt og systematisk har angrebet kristne kirker og andre bygninger som f.eks. St Francis Church i Aleppo, Syrien, hvor der blev kastet granater under en messe den 25. oktober 2015;

Y.  der henviser til, at klostret St Elian i Qaryatain, Syrien, efter kidnapningen af dets præster i maj 2015, blev jævnet med jorden, og at denne kun er en af de mange kristne bygninger af stor kulturel betydning, som er blevet ødelagt af den såkaldte ISIS/Da’esh;

Z.  der henviser til, at den såkaldte ISIS/Daesh efter at have indtaget Qaryatain, Syrien, bortførte 230 indbyggere, hvoraf de fleste var kristne;

AA.  der henviser til, at ISIS/Da’esh i februar 2015 bortførte mere end 220 assyriske kristne efter at have indtaget flere landbrugssamfund på den sydlige bred af floden Khabur i den nordøstlige provins Hassakeh, og der henviser til, at kun nogle få til dato er blevet løsladt, mens de andres skæbne stadig er ukendt;

AB.  der henviser til, at angriberne i Garissa den 2. april 2015 bevidst angreb ikke-muslimer og udpegede kristne for brutalt at henrette dem; der henviser til, at Al-Shabaab åbent og offentligt hævder at føre krig mod kristne i regionen;

AC.  der henviser til, at det i rapporten af 27. marts 2015 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper (i punkt 16 om krænkelser begået af ISIL – angreb på religiøse og etniske befolkningsgrupper), anføres, at nogle af de voldshandlinger, som er rettet mod civile på grund af disses tilknytning og påståede tilknytning til en etnisk eller religiøs gruppe, at dømme ud fra de samlede foreliggende oplysninger kan udgøre folkedrab.

AD.  der henviser til, at ISIL ifølge rapporten om beskyttelse af civile i væbnede konflikter i Irak (11. december 2014 – 30. april 2015) fra FN’s bistandsmission for Irak fortsat begår systematiske og udbredte overtrædelser og krænkelser af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, og at disse krænkelser i nogle tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis folkedrab;

AE.  der henviser til, at det i rapporten fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om teknisk bistand til støtte for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Irak, af 27. juli 2015 anføres, at UNAMI/OHCHR fortsat modtager talrige pålidelige rapporter om alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne og alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret begået af ISIL mod civile på en tilsyneladende udbredt eller systematisk facon, og at disse krænkelser i nogle tilfælde kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab (punkt 18);

AF.  der henviser til, at det i rapporten af 16. juni 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, samtidig med at terroristiske stater bekæmpes, anføres, at der er beviser for, at ISIL har begået alvorlige overtrædelser af folkeretten, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og alvorlige overtrædelser af menneskerettighedslovgivningen (punkt 11);

AG.  der henviser til, at den irakiske delegation i rapporten fra FN’s Menneskerettighedsråd på dets 28. møde af 8. juli 2015 bekræftede, at Da’esh har begået barbariske handlinger, der kunne beløbe sig til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i form af massakrer og massehenrettelser af fanger og ubevæbnede tilfangetagne soldater, gejstlige, børn og kvinder, der afviste deres ideologi;

AH.  der henviser til, at i henhold til beskyttelsespligten (R2P) har det internationale samfund, når en stat (eller en ikke-statslig aktør) tydeligvis undlader at beskytte sin befolkning eller rent faktisk er gerningsmand til sådanne kriminelle handlinger, pligt til at træffe kollektive foranstaltninger for at beskytte befolkningerne i overensstemmelse med FN-pagten;

AI.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. marts 2015 om ISIS/Da’esh' nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere, på det kraftigste fordømmer ISIS/Da’esh og dens frygtelige menneskerettighedskrænkelser, som udgør forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den International Straffedomstol (ICC), og som kan betegnes som folkedrab (punkt 2);

1.  fordømmer på det kraftigste den såkaldte ISIS/Da’esh og dens frygtelige menneskerettighedskrænkelser og alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret begået som led i dens mål om forsætligt at udrydde kristne og andre oprindelige religiøse og etniske mindretal fra områderne under dets kontrol;

2.  mener, at dem, som sammensværger sig om, planlægger, ansporer til, begår eller forsøger at begå, er medskyldige i eller støtter grusomheder og internationale forbrydelser mod kristne (kaldæere, assyrere, syriakker, melkitter, armeniere) og andre etniske og religiøse mindretal, herunder yazidier, turkmenere, shabaker, sabiansk-mandæere, kakkaier og kurdere, og som forsætligt angriber dem specifikt af etniske eller religiøse årsager, begår og erklæres herved at begå og være ansvarlige for "krigsforbrydelser", "forbrydelser mod menneskeheden" og "folkedrab";

3.  opfordrer indtrængende hver af de kontraherende parter i FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, der blev undertegnet i Paris den 9. december 1948, og i andre relevante internationale aftaler, til at forhindre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab på deres territorium; opfordrer indtrængende Syrien og Irak til at anerkende Den Internationale Strafferetsdomstols kompetence;

4.  opfordrer indtrængende hver af de kontraherende parter i FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948 og i andre internationale aftaler om forebyggelse af og straf for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, og navnlig de kompetente myndigheder i lande – og deres statsborgere – som på nogen måde støtter, samarbejder om eller finansierer eller er medskyldige i disse forbrydelser, til fuldt ud at opfylde deres retlige forpligtelser i henhold til konventionen og andre internationale aftaler;

5.  opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder i disse lande, som på enhver måde direkte eller indirekte støtter, samarbejder om eller finansierer eller er medskyldige i disse krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, til fuldt ud at opfylde deres retlige forpligtelser i henhold til folkeretten og til at standse denne uacceptable adfærd, som forårsager enorm skade på det irakiske og syriske samfund, navnlig på kristne og andre religiøse mindretal, og i alvorlig grad destabiliserer nabolandene og den internationale fred og sikkerhed;

6.  opfordrer indtrængende alle lande i det internationale samfund til at forbedre deres retlige systemer for at forhindre deres statsborgere og borgere i at tilslutte sig ISIS/Da’esh og deltage i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab mod kristne og andre religiøse mindretal i Irak og Syrien og til at sikre, at de i tilfælde af, at de begår sådanne forbrydelser, retsforfølges så hurtigt som muligt, herunder for tilskyndelse på internettet til at begå og støtte disse forbrydelser;

7.  opfordrer indtrængende alle regeringer og offentlige myndigheder, herunder EU (navnlig Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil) og dets medlemsstater samt internationale organer og institutioner og deres respektive ledere og repræsentanter, til at kalde de grusomheder, der bliver begået af den såkaldte ISIS/Da’esh mod kristne og andre religiøse mindretal, herunder yazidier, ved deres rette navn: "forbrydelser mod menneskeheden", "krigsforbrydelser" og "folkedrab";

8.  opfordrer FN og FN’s generalsekretær, særlige repræsentanter, særlige rapportører og højkommissæren for menneskerettigheder til at kalde de grusomheder, der begås i disse områder mod kristne og andre religiøse mindretal i Irak og Syrien, ved deres rette navn: "krigsforbrydelser", "forbrydelser mod menneskeheden" og "folkedrab";

9.  anerkender, støtter og kræver, at alle respekterer den umistelige ret for alle de religiøse og etniske mindretal, oprindelige og andre, der bor i Irak og Syrien, til fortsat at bo i deres historiske og traditionelle hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til fuldstændig frit at kunne praktisere deres religion uden at blive udsat for nogen form for tvang, vold eller diskrimination; mener, at der med henblik på at dæmme op for lidelserne for og masseudvandringen af kristne og andre oprindelige befolkninger i regionen er behov for, at alle regionale politiske og religiøse ledere klart og utvetydigt tilkendegiver støtte til deres fortsatte tilstedeværelse og fulde og lige rettigheder som statsborgere i deres hjemlande;

10.  opfordrer det internationale samfund, herunder EU og dets medlemsstater, til at sikre den nødvendige sikkerhed og udsigterne for kristne og medlemmer af andre religiøse mindretal, som er blevet tvunget til at forlade deres hjemland eller er blevet tvangsfordrevet, så de så hurtigt som muligt kan gøre brug af deres ret til at vende tilbage til deres hjemland, beskytte deres hjem, grunde, ejendomme og ejendele samt deres kirker og religiøse og kulturelle mindesmærker og være i stand til at leve et værdigt liv og få en værdig fremtid;

11.  fordømmer og forkaster enhver fortolkning af islams budskab, som baner vejen for en voldelig, grusom, totalitær, undertrykkende og ekspansiv ideologi, der legitimerer udryddelse af kristne mindretal; opfordrer indtrængende Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) og dens organer, Samarbejdsrådet for De Arabiske Golfstater (Golfsamarbejdsrådet eller GCC) og muslimske ledere til fuldt ud at fordømme de grusomheder, der begås af den såkaldte ISIS/Da’esh mod kristne og andre oprindelige religiøse mindretal, og kalde dem ved deres rette navn: "forbrydelser mod menneskeheden", "krigsforbrydelser" og "folkedrab";

12.  anmoder FN 's Sikkerhedsråd, hvor andre nationale eller internationale mekanismer allerede har fejlet, til at overveje at anvende kapitel VII i FN’s statut at etablere tilflugtssteder, hvor fordrevne kristne og andre religiøse mindretal kan være beskyttet af styrker godkendt af FN;

13.  anmoder EU’s humanitære bistands- og samarbejdsenheder til at samarbejde fuldt ud i deres arbejde direkte med de anerkendte ledere af kristne kirker og trossamfund og andre forfulgte religiøse og etniske mindretal og ikke udelukke dem fra deres planer eller fra den praktiske gennemførelse og fordeling af støtten, med henblik på bedre at opfylde deres behov og befolkningens behov generelt; mener, at et eksempel på god praksis kan ses i Erbil (Irak), hvor internt fordrevne (IDP) under ledelse af den kaldæiske katolske ærkebiskop Bashar Matti Warda skabte et fællesskab, der tilbyder skole (fra førskoleundervisning til universitetsuddannelse) og efter et år åbnede små forretninger og virksomheder, som servicer værtssamfundet;

14.  understreger, at der ifølge bestemmelserne i ovennævnte FN-konventioner og aftaler ikke må være straffrihed for nogen af gerningsmændene, herunder dem, der har sammensværget sig om, planlagt, ansporet til, begået eller forsøgt at begå nogen af disse handlinger, og at de ansvarlige bør henvises til de kompetente nationale eller internationale domstole, både eksisterende domstole og dem, der måtte blive oprettet specielt til dette formål;

15.  afviser fuldstændig proklamationen fra lederen af den såkaldte ISIS/Da'esh af oprettelsen af et kalifat i områderne under organisationens kontrol og anser proklamationen for illegitim; understreger, at oprettelsen og udvidelsen af det ”islamiske kalifat" og de aktiviteter, som andre voldelige ekstremistiske grupper i Mellemøsten udfører, er en direkte trussel mod sikkerheden i regionen og i europæiske lande og en klar krænkelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Syriens regering og parlament, regeringen og Repræsentanternes Råd i Irak, den regionale regering i Kurdistan, institutionerne under Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), Samarbejdsrådet for De Arabiske Golfstater (Golfsamarbejdsrådet eller GCC), FN’s generalsekretær, FN’s Generalforsamling, FN’s Sikkerhedsråd og FN’s Menneskerettighedsråd.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0011.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0027.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0066.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0071.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0079.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0178.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0179.

(10)

EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 287.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2013)0180

(12)

EUT L 118 af 14.5.2003, s. 12.

(13)

dom af 26. februar 2007 i sagen om anvendelse af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab (Bosnien og Hercegovina mod Serbien og Montenegro), præmis 431.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik