Procedure : 2016/2537(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0178/2016

Indgivne tekster :

B8-0178/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2016 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0048

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 286kWORD 76k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0146/2016
1.2.2016
PE576.539v01-00
 
B8-0178/2016

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Libyen (2016/2537(RSP))


Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Ana Gomes, Richard Howitt, Pier Antonio Panzeri, Nikos Androulakis, Zigmantas Balčytis, Hugues Bayet, Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Nicola Caputo, Andi Cristea, Miriam Dalli, Viorica Dăncilă, Nicola Danti, Isabella De Monte, Tanja Fajon, Eugen Freund, Doru-Claudian Frunzulică, Eider Gardiazabal Rubial, Enrico Gasbarra, Neena Gill, Theresa Griffin, Enrique Guerrero Salom, Sergio Gutiérrez Prieto, Cătălin Sorin Ivan, Liisa Jaakonsaari, Kashetu Kyenge, Miltiadis Kyrkos, Javi López, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Costas Mavrides, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Alessia Maria Mosca, Victor Negrescu, Momchil Nekov, Péter Niedermüller, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Pina Picierno, Tonino Picula, Kati Piri, Miroslav Poche, Soraya Post, Gabriele Preuß, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Elena Valenciano, Julie Ward, Josef Weidenholzer, Carlos Zorrinho for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen (2016/2537(RSP))  
B8-0178/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, særlig af 15. september 2011(1), 22. november 2012(2), 18. september 2014(3) og 15. januar 2015(4),

–  der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om Libyen af 30. april, 26. og 27. maj, 30. juni, 12. juli, 17. august, 13. og 22. september, 9. oktober og 19. og 26. november 2015 og af 7. januar 2016,

–  der henviser til NF/HR's bemærkninger af 11. maj, 20. juli, 12. oktober, 4. november og 14. og 17. december 2015 og af 8. januar 2016;

–  der henviser til erklæringen fra NF/HR på EU's vegne om aftalen om undertegnelsen af den libyske politiske aftale den 17. december 2015,

–  der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner af 30. august, 20. oktober, 17. og 18. november og 15. december 2014, af 19. januar, 9. februar, 16. marts og 12. oktober 2015 og af 18. januar 2016,

–  der henviser til den fælles erklæring om Libyen fra Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige og USA af 17. februar 2015 og til den fælles erklæring fra Algeriet, Frankrig, Tyskland, Italien, Marokko, Qatar, Spanien, Tunesien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Det Forenede Kongerige, USA og NF/HR af 19. oktober 2015,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), 1973 (2011), 2174 (2014), 2201 (2015) og 2259 (2015),

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 26. februar 2015 om FN's støttemission i Libyen (UNSMIL),

–  der henviser til den libyske politiske aftale undertegnet i Skhirat i Marokko den 17. december 2015 om dannelse af en national samlingsregering,

–  der henviser til UNSMIL’s rapport af 4. september 2014 om menneskerettighedssituationen i Libyen og til ajourføringerne heraf af 27. december 2014 og af 12. januar og 16. november 2015,

–  der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og til parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den humanitære folkeret under alle forhold,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)(5),

–  der henviser til udnævnelsen af Martin Kobler som FN-generalsekretærens særlige repræsentant for Libyen den 4. november 2015,

–  der henviser til sine beslutninger af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder i verden i 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(6), af 17. december 2015 om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området(7) og af 9. juli 2015 om de sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet(8),

–  der henviser til kommunikéet af 13. december 2015 fra Rom, der støtter den nationale samlingsregering som den eneste legitime regering i Libyen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den libyske politiske aftale giver en enestående mulighed for at begynde at finde en løsning på den uholdbare situation i Libyen og befolkningens lidelser og opbygge en demokratisk civil stat gennem national konsensus;

B.  der henviser til, at det politiske spor i den libyske dialog involverede centrale deltagere i den libyske demokratiseringsproces, herunder medlemmer af Repræsentanternes Hus, Nationalkongressen og Det Nationale Overgangsråd, og at andre uafhængige interessenter som f.eks. kommunalråd, politiske partier, stammeledere og kvindeorganisationer bidrog til at fremme en ægte forsoning;

C.  der henviser til, at den libyske politiske aftale har til formål at sikre det libyske folks demokratiske rettigheder, at oprette en konsensusregering baseret på princippet om magtens deling og at give statslige institutioner såsom den nationale samlingsregering bemyndigelse til tage fat på alle de udfordringer, som Libyen og det libyske folk står over for;

D.  der henviser til, at man FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner har klassificeret Daesh, Ansar al-Sharia og al-Qaeda, som alle findes i Libyen, som terrororganisationer;

E.  der henviser til, at regeringsførelsen, menneskerettighederne og den humanitære situation i Libyen er blevet forringet som følge af den eskalerende vold og et stadig mere ustabilt politisk miljø; der henviser til, at FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) har anslået, at ca. 435 000 mennesker er blevet fordrevet i Libyen; endvidere huser Libyen fortsat flere hundrede tusinde flygtninge og asylansøgere af forskellige nationaliteter, hvoraf mange lever under usikre forhold; Libyen er blevet et transitland for menneskehandel, hvilket har resulteret i, at tusindvis af mennesker har mistet livet i forsøget på at krydse Middelhavet for at komme til Europa;

F.  der henviser til, at Libyen fortsat er indviklet i vold, flere væbnede konflikter, lavintensitetskrigsførelse og stedfortræderkrig, som berører flere regioner og bidrager til et generelt sammenbrud af lov og orden; der begås fortsat krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, omfattende overgreb som f.eks. summariske henrettelser og andre drab, vilkårlig tilbageholdelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, hvilket kun kan forsinke gennemførelsen af aftalen og undergrave den demokratiske overgang;

1.  glæder sig over undertegnelsen af den libyske politiske aftale om dannelse af en national samlingsregering som Libyens eneste legitime regering, bestående af Præsidentrådet — ledet af Fayez al-Sarraj — og Kabinettet, støttet af de øvrige statsinstitutioner, herunder Repræsentanternes Hus og Statsrådet;

2.  opfordrer indtrængende Repræsentanternes Hus og dets formandskab til at vise kompromisvilje og til fortsat at drøfte listen over medlemmer af Kabinettet med henblik på godkendelse af den nationale samlingsregering som omhandlet i den libyske politiske aftale;

3.  understreger det libyske ejerskab af den libyske politiske aftale; påpeger vigtigheden af, at den bliver gennemført loyalt med vedvarende politisk vilje og inklusion; bemærker, at en fuld gennemførelse af aftalen vil tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for at imødegå de presserende udfordringer med at reformere og opbygge statsinstitutioner, konsolidere retsstatsprincippet, bekæmpe terrorisme, forbedre menneskerettighedssituationen, håndtere migrationsfænomenet, bekæmpe menneskesmuglere og stimulere den økonomiske vækst;

4.  støtter fuldt ud de mæglingsbestræbelser, der gøres af FN’s generalsekretærs særlige repræsentant for Libyen, Martin Kobler, og som har til formål at fremme en libysk ledet politisk løsning ved at finde frem til et forhandlingsresultat, der vil løse krisen og sikre enhed, regeringsevne, stabilitet og fred; mener i denne forbindelse, at en proces med national forsoning er en afgørende forudsætning for et fredeligt, demokratisk og inklusivt samfund i Libyen i fremtiden, og tilskynder det internationale samfund, navnlig FN, med effektiv støtte fra EU, til at styre denne proces; opfordrer EU til at indføre målrettede sanktioner som f.eks. rejseforbud og indefrysning af aktiver over for personer og organisationer, der boykotter den libyske politiske aftale;

5.  udtrykker sin solidaritet med det libyske folk og fordømmer på det kraftigste al vold og alle terrorangreb, herunder de senest forekomne, og de krænkelser af menneskerettighederne og overgreb, som skyldes kampene og de militære operationer; udtrykker sin dybe bekymring over lidelserne blandt den libyske civilbefolkning og alle migranter, udlændinge og flygtninge, som er strandet i Libyen; bemærker, at kampene i Libyen har resulteret i flere hundrede civile dødsfald, massefordrivelser og forfærdelige humanitære forhold; gentager sin støtte til Den Internationale Straffedomstols (ICC) arbejde med at bidrage til at genopbygge retssystemet og giver udtryk for sin vilje til at samarbejde med den om at bringe straffriheden for de mest alvorlige forbrydelser til ophør; mener, at det er af afgørende betydning, at alle relevante aktører i Libyen samarbejder med ICC;

6.  minder om nødvendigheden af, at alle parter i Libyen engagerer sig i beskyttelsen af civile til enhver tid, og at alle frihedsberøvede behandles i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret; minder om, at angreb, som bevidst er rettet mod personer, der er engageret i nødhjælpsarbejde eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med FN-pagten, som skal beskytte civile eller civil ejendom i overensstemmelse med den internationale lovgivning om væbnet konflikt, udgør krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for ICC;

7.  opfordrer nabolandene og de regionale aktører til at afstå fra handlinger, der kan forværre splittelsen og undergrave Libyens demokratiske overgang, og til fuldt ud at støtte den nationale samlingsregering som Libyens eneste legitime regering; påpeger, at de, som aktivt skaber hindringer for en national samlingsregering, krænker FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Libyen og må tage konsekvenserne af deres handlinger; mener, at EU bør benytte sine diplomatiske og udenrigspolitiske redskaber inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og andre politikker som f.eks. handels- og samarbejdspolitikkerne til at tilskynde landene i Mellemøsten og Nordafrika til at engagere sig positivt i overgangsprocessen i Libyen; mener ligeledes, at EU og dets medlemsstater bør bryde tavsheden angående den støtte, der ydes af nogle aktører i regionen til stridende parter i Libyen og til terrorgrupper, der anvender libysk territorium til deres stedfortræderkrige; glæder sig over den formidlerrolle, som Algeriet, Tunesien og Marokko spiller, og minder om vigtigheden af et stabilt Libyen for stabiliteten og sikkerheden i hele regionen;

8.  opfordrer alle medlemsstaterne til at støtte NF/HR's indsats fuldt ud og til at samarbejde med de libyske myndigheder, EU og UNSMIL om at udvikle en samordnet pakke af foranstaltninger til støtte for samlingsregeringen, der respekterer de libyske prioriteter og anmodninger; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at afstå fra at gennemføre nationale politikker og aktiviteter i Libyen, som på nogen måde kan modarbejde EU's og den internationale indsats; er af den opfattelse, at EU har et stort ansvar over for Libyens rehabilitering, genopbygning og demokratiske overgang, og mener, at EU kun gennem en koordineret, samlet og omhyggeligt formuleret europæisk strategi vil kunne bidrage konsekvent og positivt til fred og stabilitet i Libyen; bemærker i denne forbindelse, at det er meget vigtigt at støtte reformen af sikkerhedssektoren (SSR) med henblik på at opnå demokratisk regeringsførelse, og at medlemsstaterne skal være villige til at forpligte sig til fuldt ud til at støtte denne indsats på stedet efter anmodning fra de libyske myndigheder; bemærker, at dette er helt i tråd med Europas egne sikkerhedsmæssige behov og interesser;

9.  glæder sig over den hjælpepakke på 100 mio. EUR, som EU har bebudet; fremhæver imidlertid, at det er vigtigt at øge den humanitære bistand for at dække de mest presserende behov hos dem, der er hårdt ramt af konflikten i Libyen; understreger behovet for at skaffe midler til at hjælpe de humanitære organisationer med at vurdere situationen bedre og forbedre deres indsats for at dække behovene på stedet; påpeger, at den nationale samlingsregering, når den er tiltrådt, har legitimitet til at kræve de libyske aktiver, som har været indefrosset i udlandet siden Gaddafi-perioden, tilbage;

10.  minder om den parlamentariske dimensions centrale rolle hvad angår en politisk løsning på krisen; understreger, at Europa-Parlamentets organer og dets medlemmer kan dele deres institutionelle erfaring med de libyske aktører med henblik på at støtte dem i deres bestræbelser på at skabe en inklusiv politisk dialog;

11.  udtrykker alvorlig bekymring over den stigende trussel fra terrorgrupper mod Libyens suverænitet, nationale enhed og overgang til demokrati; gentager sin stærke fordømmelse af alle former og udtryk for ekstremisme, terrorisme og vold uanset begrundelsen for dem; understreger nødvendigheden af at bistå den nationale samlingsregering med at reagere på trusler mod Libyens sikkerhed og støtte den nye regering i indsatsen for at bekæmpe Daesh, Ansar al-Sharia og alle de grupper med tilknytning til al-Qaeda, der opererer i Libyen; bifalder beslutningen om at nedsætte et midlertidigt sikkerhedsudvalg, som skal lette gennemførelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er defineret i den libyske politiske aftale;

12.  er fortsat bekymret over spredningen af våben, ammunition og sprængstoffer og våbensmugling, som udgør en risiko for befolkningen samt for Libyens og regionens stabilitet; noterer sig med dyb bekymring styrkelsen af et terroristcentrum i det sydlige Libyen og den risiko, det kan udgøre som en træningsbase for Daesh, hvis der ikke træffes øjeblikkelige foranstaltninger; bemærker, at det er i EU’s egen sikkerhedsmæssige interesse at støtte de libyske myndigheder i bestræbelserne på at få udryddet terrorister, standset strømmen af våben, nedlagt alle våben i hænderne på private grupper og opløst alle væbnede grupper eller kriminelle netværk, der opererer i eller gennem Libyen;

13.  understreger, at det er nødvendigt at træffe omgående foranstaltninger for at opløse alle væbnede grupper, mindske strømmen af våben til landet og være mere uforbeholden i bekæmpelsen af de regionale aktører, som bidrager til konflikten med våben eller anden militær støtte; udtrykker sin stærke bekymring over, at våbenleverancer til Libyen vil kunne falde i de forkerte hænder; betoner på ny, at den nationale samlingsregering skal være det eneste organ, der har tilladelse til at importere våben og ammunition, i overensstemmelse med Libyens internationale forpligtelser, herunder FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner; understreger behovet for en fælles, robust national hær, der kontrolleres af den nationale samlingsregering og er i stand til at kontrollere hele Libyens territorium og dets farvande, sikre dets grænser og bekæmpe indre og ydre trusler;

14.  minder om EU’s stærke engagement i at sikre Libyens suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet; minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2174 (2014) og 2213 (2015), der udvidede de eksisterende internationale sanktioner mod Libyen til at omfatte straffeansvar for personer, der deltager i eller støtter handlinger, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang;

15.  understreger nødvendigheden af at sikre, at de finansielle institutioner og olieinstitutionerne under den nationale samlingsregering, navnlig den libyske centralbank (CBL), det nationale olieselskab (NOC) og den libyske investeringsmyndighed (LIA), er neutrale og uafhængige; understreger nødvendigheden af at sikre, at disse institutioner fungerer på en gennemsigtig og ansvarlig måde, herunder med henblik på inddrivelse af stjålne statslige aktiver til fordel for alle libyere og demokratiske regering;

16.  gentager sin opfordring til NF/HR om at revurdere mandatet for EU’s grænsebistandsmission (EUBAM) i Libyen, som for øjeblikket er i venteposition og stationeret i Tunesien, for at tage hensyn til den ændrede situation i landet og med henblik på at etablere en tilstrækkeligt koordineret FSFP-mission til at operere sammen med den nationale samlingsregering, FN og regionale partnere; mener, at en FSFP-mission bør have til formål at støtte gennemførelsen af den libyske politiske aftale, bør prioritere en reform af sikkerhedssektoren (SSR) og afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) og bør være en reaktion på andre presserende behov med hensyn til inklusiv regeringsførelse;

17.  giver udtryk for, at det er nødvendigt at udvælge udgiftsområderne omhyggeligt, i betragtning af den manglende stabilitet, der kendetegner mange lande i det sydlige Middelhavsområde, og revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP); er af den opfattelse, at det europæiske naboskabsinstrument (ENI) 2014-2020, som prioriteter bør omfatte aktiviteter, der har til formål at støtte de socioøkonomiske vilkår for overgangen, herunder jobskabelse og erhvervsuddannelse for libyske unge og kvinder, tværkulturel og tværreligiøs dialog og teknisk ekspertise til bedre grænseovervågning;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens samlingsregering, FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.

(1)

EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 114.

(2)

EUT C 419 af 16.12.2015, s. 192.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0028.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0010.

(5)

EUT L 138 af 24.5.2013, s. 15.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0271.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik