Procedure : 2016/2568(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0320/2016

Indgivne tekster :

B8-0320/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/03/2016 - 7.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0090

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 289kWORD 92k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0318/2016
2.3.2016
PE579.750v01-00
 
B8-0320/2016

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Eritrea (2016/2568(RSP))


Judith Sargentini, Heidi Hautala, Barbara Lochbihler, Igor Šoltes, Maria Heubuch, Jordi Sebastià for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Eritrea (2016/2568(RSP))  
B8-0320/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Eritrea, især vedrørende menneskerettighederne i Eritrea og sagen om Dawit Isaak,

–  der henviser til rapporten fra 2015 fra FN's Undersøgelseskommission vedrørende Menneskerettighedssituationen i Eritrea,

–  der henviser til resolutionen fra FN's Menneskerettighedsråd af 14. juli 2014 om menneskerettighedssituationen i Eritrea,

–  der henviser til erklæringen af 18. september 2014 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om politiske fanger i Eritrea,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1862 og 1907 fra 2009 og 2244 fra 2015,

–  der henviser til Cotonouaftalen af 23. juni 2000 som ændret,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Eritrea blev uafhængig i 1993 efter en årtier lang krig mod Etiopien;

B.  der henviser til, at Eritrea og Etiopien i 1998 stod over for hinanden i en ny krig over deres grænsedragning, som forårsagede mere end 100 000 dræbte;

C.  der henviser til, at Eritrea og Etiopiens fælles grænsedragningskommission, inden for rammerne af Den Faste Voldgiftsret, afsagde en dom om grænsedragningen mellem de to lande i 2002; der henviser til, at denne dom blev afvist af Etiopien, men accepteret af Eritrea, hvilket resulterede i en fastlåst situation og vedvarende spændinger mellem de to lande;

D.  der henviser til, at etiopiske styrker i marts 2012 gennemførte angreb i Eritrea på formodede baser for Afars revolutionære front for demokratisk enhed (ARDUF); der henviser til, at Etiopien hævdede, at det handlede i gengældelse for bortførelsen af og drabet på en gruppe europæiske turister i januar 2011 i den etiopiske Afar-region; der henviser til, at Eritrea erklærede, at det ikke ville hævne sig;

E.  der henviser til, at Eritreas præsident, Isaias Aferwerkis, har skabt et drakonisk totalitært regime i Eritrea uden nogen forfatning, retsstatssikkerhed, mediefrihed, religionsfrihed, valg, men med vilkårlige tilbageholdelser og tilbageholdelser i isolation i massivt omfang, tortur og en militærtjeneste, som FN definerer som slaveri, og hvor den anspændte sikkerhedssituation mellem Eritrea og Etiopien bruges som påskud;

F.  der henviser til, at FN's Undersøgelseskommission om Menneskerettighedssituationen i Eritrea har konstateret, at overtrædelserne i form af udenretslige henrettelser, tortur (herunder seksuel tortur og seksuelt slaveri), værnepligt som en form for slaveri, tvangsarbejde og "skyd for at dræbe"-politikken ved grænsen kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden;

G.  der henviser til, at EU på trods af Eritreas grove og systematiske overtrædelser af væsentlige og grundlæggende elementer i Cotonouaftalen med hensyn til menneskerettighederne aldrig har indledt artikel 96-høringer til trods for Europa-Parlamentets opfordringer hertil;

H.  der henviser til, at EU til gengæld har genetableret sit udviklingsprogram til fordel for Eritrea og underskrevet et femårigt udviklingsprogram til en værdi af 200 mio. EUR i januar 2016; der henviser til, at medlemsstaterne enstemmigt vedtog dette program på trods af, at Europa-Parlamentet havde forkastet det;

I.  der henviser til, at EU's udviklingsprogram i Eritrea ifølge EU-Udenrigstjenesten står over for en række udfordringer på budgetkontrol- og tilsynsområdet, herunder manglen på et nationalt budget, et statistisk kontor eller revisionsorgan, en uafhængig centralbank, kapacitet hos Eritreas institutioner og på enhver økonomi ud over, hvad der er godkendt af militæret, den ustabile valutakurs, som kontrolleres af den militære ledelse, den ustabile regionale situation og dens indvirkninger på den interne situation, herunder restriktioner på adgangen inden for landet, det begrænsede antal af udviklingsaktører og værtslandets tilgang til bistandseffektivitet;

J.  der henviser til, at Eritrea havde afgivet løfter til EU om, at det ville afkorte værnepligten til 18 måneder, men nu har meddelt, at det vil fortsætte sin politik med værnepligt på ubestemt tid, samtidig med at den øger den lille godtgørelse til rekrutter med 700 % – et løfte, der blev afgivet lige efter devalueringen af den nationale valuta, nakfaen;

K.  der henviser til, at FN-observatører har opfordret til "behørig omhu med, overvågning af og fuldstændigt tilsyn med fordelingen af store støttebeløb til Eritrea", da der ellers er stor risiko for, at støtten vil blive anvendt til at finansiere oprør i hele regionen;

L.  der henviser til, at de fleste bistandsorganisationer blev tvunget til at forlade landet, efter at regimet i maj 2005 havde vedtaget en lov med henblik på at kontrollere deres aktiviteter;

M.  der henviser til, at Eritrea, som er en af verdens 15 fattigste nationer, stadig er meget afhængig af udenlandsk bistand; der henviser til, at internationale donorer foruden EU har reduceret deres bidrag i betydelig grad som følge af det eritreiske regimes katastrofale historik på menneskerettighedsområdet, dets omdømme som regional uromager og de enorme vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af bistandsprogrammer;

N.  der henviser til, at mere end 300 000 eritreere er flygtet ud af landet siden 2000, ud af en befolkning, der anslås til 6,3 millioner.; der henviser til, at UNHCR anslår, at omkring 5 000 eritreere forlader landet hver måned, hvilket i høj grad skyldes de vedvarende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at mere end 30 000 eritreere hvert år i de seneste år er flygtet til EU; der henviser til, at ansøgerne i 61 % af asylsagerne i 2014 blev tildelt flygtningestatus i EU, mens yderligere 27 % af ansøgerne fik subsidiær beskyttelse, hvilket illustrerer, hvor alvorlig forfølgelse er i Eritrea;

O.  der henviser til, at menneskehandel i Sinai-ørkenen med alvorlig torturpraksis med henblik på løsepenge er årsagen til talrige dræbte og forsvundne eritreiske flygtninge, der var blevet bortført, mens de alvorligt traumatiserede overlevende ikke har modtaget nogen hjælp eller støtte; der henviser til, at straffrihed er fremherskende, mens de ansvarlige ikke er blevet stillet for en domstol;

P.  der henviser til, at regimet udvider sit totalitære greb til det eritreiske diasporasamfund, presser midler ud sine medlemmerne via en afgift på 2 % på udenlandske indkomster, udspionerer dem og går målrettet efter familiemedlemmer, der er blevet i Eritrea på grund af formodede overtrædelser; der henviser til, at det blev konstateret, at tolke i Nederlandene, Schweiz, Sverige og Tyskland, der deltager i asylsamtaler, havde forbindelse til det eritreiske regime;

Q.  der henviser til, at menneskehandlere i Sinai-ørkenen ifølge rapporter holder asylansøgere og migranter som gidsler eller misbruger dem, hvor af de fleste er fra Eritrea og andre lande syd for Sahara, herunder børn, på forskellige steder i flere uger eller måneder, indtil deres pårørende i udlandet betaler løsepenge for at få dem frigivet; der henviser til, at Israel sjældent giver eritreiske flygtninge asyl og dermed fratager dem deres ret til beskyttelse;

R.  der henviser til, at det eritreiske regime praktiserer en "skyd for at dræbe-politik" ved sine grænser over for eritreere, der flygter ud af landet, samtidig med at militære embedsmænd og grænsebetjente er involveret i menneskehandel;

S.  der henviser til, at udviklingsprogrammet mellem EU og Eritrea omfatter kapacitetsopbygning i retsvæsenet og oplysningskampagner til støtte for Khartoumprocessen om regionalt samarbejde i forbindelse med migrationsspørgsmål;

T.  der henviser til, at forfatningen fra 1997 aldrig er blevet gennemført; der henviser til, at præsidenten i 2014 gav tilsagn om at udarbejde en ny forfatning, men at dette endnu ikke er sket;

U.  der henviser til, at der kun findes et lovligt politisk parti, nemlig Folkefronten for Demokrati og Retfærdighed (People's Front for Democracy and Justice, PFDJ); der henviser til, at andre politiske partier er forbudt; der henviser til, at PFDJ og militæret ifølge Freedom House i praksis er de eneste institutioner af politisk betydning i Eritrea, og begge enheder er strengt underlagt præsidenten;

V.  der henviser til, at præsident Afwerki har udskudt demokratiske valg på ubestemt tid;

W.  der henviser til, at femten fremtrædende regerings- og partimedlemmer (nu kendt som G-15) har anfægtet det tiltagende undertrykkende politiske miljø i Eritrea og kritiseret præsidentens lederskab og krævet, at den nationale forfatning gennemføres; der henviser til, at denne anfægtelse blev rapporteret og bredt kommenteret i den – på daværende tidspunkt – stadig virkningsfulde uafhængige presse;

X.  der henviser til, at dette førte til anholdelsen af 11 af G-15-medlemmerne, mens det lykkedes de fire andre at flygte; der henviser til, at de siden er blevet tilbageholdt i isolation uden at være tiltalt for nogen lovovertrædelse, og at der ikke er nogen oplysninger om, hvor de tilbageholdes, deres fængselsforhold og helbredstilstand; der henviser til, at nogle af G-15-medlemmerne menes at være døde under deres varetægt; der henviser til, at et par dage efter anholdelsen af disse blev ti uafhængige journalister, herunder den svensk-eritreiske journalist Dawit Isaak, anholdt, og otte uafhængige aviser blev lukket med den begrundelse, at de udgjorde en trussel mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at dette blev efterfulgt af en yderligere hård kurs over for kritikere blandt den uafhængige presse og studenterbefolkningen; der henviser til, at mediefriheden siden da har været ikke-eksisterende, og at Eritrea i de seneste år har indtaget sidstepladsen i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks og udgør Afrikas største fængsel for mediefolk med 16 journalister fængslet i 2015;

Y.  der henviser til, at repræsentanten for EU-Rådets formandskab, Italiens ambassadør Antonio Bandini, forelagde en protestskrivelse for myndighederne efter overgrebene i 2011 og blev udvist omgående;

Z.  der henviser til, at G-15-sagen blev indbragt for Den Afrikanske Menneskerettighedskommission, som fastslog, at Eritreas anholdelse af de elleve regeringsembedsmænd i 2001, og deres fortsatte fængsling var i strid med det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder; der henviser til, at Den Afrikanske Union indtrængende opfordrede Eritrea til omgående at løslade de 11 tilbageholdte; der henviser til, at regeringen i Eritrea reagerede på rapporten ved at udtale, at forsinkelsen med hensyn til at bringe fangerne for en domstol blot var resultatet af en systematisk procedure;

AA.  der henviser til, at internationale organisationer ikke har fået adgang til fængselsfaciliteterne, med undtagelse af et overjordisk fængsel i Asmara; der henviser til, at der fortsat ikke er adgang til de andre (mere end 200) fængselsfaciliteter i landet, og at fangerne, heriblandt kvinder og børn, angiveligt tortureres, holdes i isolation, opbevares på mørke steder under jorden eller i fragtcontainere under ekstremt umenneskelige forhold i lange perioder og tilbageholdes som følge af vilkårlige anholdelser og uden adgang til nogen form for uafhængig domstol eller retfærdig rettergang;

AB.  der henviser til, at de eritreiske myndigheder ikke har løsladt Dawit Isaak, på trods af to stævninger af typen habeas corpus, hvis modtagelse ikke er blevet anerkendt af myndighederne;

AC.  der henviser til, at Eritreas parlament ikke har mødtes siden 2002; der henviser til, at regeringen udelukkende træffer afgørelser ved dekret, hvilket betyder, at vigtige politikker vedtaget af regeringen, herunder dem, der i alvorlig grad påvirker individuelle rettigheder og frihedsrettigheder, ikke er indarbejdet i lovgivningen og blot er "meddelt" af statslige medier eller i beskeder videregivet af lokale myndigheder, med alle de uklarheder, som en sådan praksis medfører;

AD.  der henviser til, at civilsamfundets foranstaltninger er alvorligt begrænsede; der henviser til, at det regerende parti i 1993 f.eks. besluttede at suspendere aktiviteterne i det regionale center for menneskerettigheder og udvikling – den første eritreiske nationale NGO, som blev oprettet i 1992 – efter at det havde afholdt en konference om "NGO-politik, multilateral politik og lånemuligheder i landdistrikterne i Eritrea" og ansatte hundredvis af uafhængige observatører til at overvåge folkeafstemningen i april 1993 om eritreisk uafhængighed;

AE.  der henviser til, at universitetet i Asmara, Eritreas eneste universitet, blev lukket ned i 2006 efter protester mod regimet; der henviser til, at uddannelsessystemet er under militærets kontrol;

AF.  der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse har fordømt de eritreiske tilbageholdelser og anser dem for krænkelser af folkeretten;

AG.  der henviser til, at retsvæsenet ikke er uafhængigt; der henviser til, at dommere udnævnes, forflyttes og afsættes efter præsidentens forgodtbefindende og udsættes for påvirkning og gives ordrer;

AH.  der henviser til, at regimet i 1996 oprettede en særlig domstol, en domsmyndighed bestående af højtstående militærofficerer udpeget direkte af præsidenten til at behandle sager vedrørende højtstående embedsmænd, der er anklaget for korruption, misbrug af offentlige midler og andre forbrydelser; der henviser til, at den særlige domstol, som ikke var uafhængig af den udøvende magt, og som manglede uddannet personale og garantier for en retfærdig rettergang, hurtigt blev et middel til at undertrykke oppositionen og kritikere;

AI.  der henviser til, Eritreas regering i maj 2002 introducerede udviklingskampagnen Warsai Yikealo, som forlængede værnepligten på ubestemt tid og stillede krav om, at alle skoleelever på deres sidste år skulle gennemføre en militær uddannelse, afslutte deres ungdomsuddannelse og tage deres afsluttende eksaminer i en militærlejr; der henviser til, at unge studerende ikke må kommunikere med forældre eller pårørende i en lang periode; der henviser til, at værnepligtige – foruden at indgå i det nationale forsvar – tvinges til at arbejde inden for landbrug, vejbyggeri eller minedrift uden passende økonomisk kompensation og under slavelignende forhold; der henviser til, at det er meget sandsynligt, at der findes en sammenhæng mellem denne værnepligt og de store migrationsstrømme ud af Eritrea; der henviser til, at Eritrea ikke anerkender retten til militærnægtelse;

AJ.  der henviser til, at FN's undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedssituationen i Eritrea berettede om mange tilfælde af tvangsarbejde, herunder til fordel for et canadisk mineselskab;

AK.  der henviser til, at fund af gas og olie ud for Eritreas kyst har tiltrukket selskabers yderligere interesse med henblik på udnyttelse;

AL.  der henviser til, at praksissen med at straffe familiemedlemmer for en pårørendes handlinger er udbredt i Eritrea;

AM.  der henviser til, at diskrimination og vold mod kvinder forekommer på alle områder inden for det eritreiske samfund; der henviser til, at kvinder ikke blot er i ekstrem stor fare for at blive udsat for seksuel vold i militæret og i militære træningslejre, men også i samfundet generelt, hvor vold mod kvinder begås i et miljø med straffefrihed;

AN.  der henviser til, at det anslås, at 89 % af pigerne i Eritrea har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse; der henviser til, at regeringen i marts 2007 udstedte en bekendtgørelse, hvori den erklærede kvindelig kønslemlæstelse for en forbrydelse og forbød denne praksis og sponsorerede uddannelsesprogrammer med henblik på at modvirke praksissen i løbet af det pågældende år;

AO.  der henviser til, at mange kvinder og piger forlader landet subsistensløse uden nogen mulighed for at overleve, da de i Eritrea er afhængige af fødevarekuponer, som de ikke får, når deres mandlige familiemedlemmer ikke længere er til stede; der henviser til, at behovet for beskyttelse af kvinder og piger på grundlag af respekt for retten til liv anses som begrundelse for international asyl;

AP.  der henviser til, at økonomien hovedsagelig består af traditionelt selvforsynende landbrug med kroniske problemer i form af fødevareusikkerhed og en PFDJ-kontrolleret uformel økonomi, som omfatter hårde valutatransaktioner gennem et uigennemsigtigt netværk af virksomheder, der er registreret i flere jurisdiktioner;

AQ.  der henviser til, at Eritrea figurerer sidst ud af 189 lande på Verdensbankens liste fra 2015 over lande, hvor det er nemt at drive virksomhed;

AR.  der henviser til, at eritreiske styrker i juni 2008 krydsede grænsen til Djibouti, indtog området Ras Doumeira og dræbte mindst ni djiboutiske soldater; der henviser til, at Eritrea først tilbagetrak sine styrker to år senere;

AS.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd indførte sanktioner mod Eritrea i december 2009, herunder en våbenembargo, rejseforbud og indefrysning af aktiver for nogle af landets politiske og militære embedsmænd som følge af den igangværende eritreiske støtte til visse regionale væbnede grupper, der forsøgte at omstyrte regionale regeringer, navnlig i Somalia; der henviser til, at Sikkerhedsrådet i juni 2015 bekræftede sin våbenembargo mod den eritreiske regering;

AT.  der henviser til, at Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ifølge FN's observatører har etableret en militær tilstedeværelse i Eritrea som led i kampagnen mod houthioprørere i Yemen;

AU.  der henviser til, PFDJ har indført kontrol og tilsyn med flygtninge- og diasporasamfund gennem ambassader, som udøver afpresning for at inddrive skatter fra diasporasamfundene og "frivillige" bidrag til gengæld for tjenesteydelser, f.eks. id-kort, pas, fødselsattester og væsentlige dokumenter, som flygtninge kan være afhængige af; der henviser til, at disse praksisser er i strid med Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, og at afpresning er en praksis, som FN's Sikkerhedsråd anmodede FN's medlemsstater om at sætte en stopper for i en resolution fra 2009 og i efterfølgende resolutioner;

AV.  der henviser til, at ambassaderne er involveret i en kampagne for at underminere arbejdet i FN's Undersøgelseskommission ved at tvinge medlemmer af Eritreas diaspora- og flygtningesamfund til at underskrive dokumenter, hvoraf det fremgår, at de frivilligt har gennemført værnepligt og er økonomiske flygtninge;

AW.  der henviser til, at FN's Undersøgelseskommission, FN's særlige rapportør og FN's overvågningsgruppe om Eritrea og Somalia er blevet nægtet indrejse i Eritrea;

AX.  der henviser til, at RFDJ har etableret et bredt internationalt netværk af informanter gennem sine bevægelser, herunder ungdomsbevægelser, til at indsamle oplysninger om fjender og er involveret i ulovlig handel eller afpresning i EU's medlemsstater; der henviser til, at dette førte til, at Sverige udviste en eritreisk diplomat i 2015;

AY.  der henviser til, at ledere af PFDJ's ungdomsorganisation i Nederlandene har indledt retsprocesser mod nederlandske akademikere, medier og statsinstitutioner med støtte fra de politiske ledere i Asmara, formentlig for at bringe kritikere af regimet til tavshed;

AZ.  der henviser til, at flygtningemiljøerne i nabolandene og andre steder er kontrolleret af og under konstant overvågning af det eritreiske regime; der henviser til, at Eritreas militær bortfører flygtninge fra nabomedlemsstater eller venligtsindede lande og sender dem tilbage til Eritrea, og at antallet af uledsagede mindreårige migranter, der flygter fra landet, er stigende, mens flygtninge står over for manglende tryghed, sikkerhed og støtte i en række lande, når de er flygtet og lever i konstant frygt for repressalier;

BA.  der henviser til, at eritreiske flygtninge fra Israel deporteres frivilligt til Rwanda og Uganda, men får ikke asyl i disse lande, og smugles til Sydsudan, hvor de fængsles for ulovlig grænsepassage, eller til Sudan og Libyen, hvor mange falder i hænderne på terrororganisationer;

1.  er chokeret over den katastrofale menneskerettighedssituation i Eritrea og den fuldstændige mangel på retssikkerhed og mediefrihed;

2.  minder om, at Eritrea i henhold til Cotonouaftalen er forpligtet til at respektere menneskerettighederne, de demokratiske værdier og retsstatsprincippet;

3.  fordømmer på det kraftigste Eritreas fortsatte overtrædelser af disse principper, herunder tortur, udenretslige henrettelser og tilbageholdelser i isolation uden retssag eller sigtelse, en "skyd for at dræbe-politik" ved dets grænser og et slaverilignende værnepligtssystem;

4.  opfordrer Eritrea til at respektere og beskytte alle eritreeres grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfrihed, til at åbne medierne omgående, til at give oppositionsledere i eksil tilladelse til at vende tilbage til landet, til betingelsesløst at løslade alle politiske fanger og sætte en stopper for begrænsningen af civilsamfundsorganisationer og til at gennemføre de øvrige henstillinger fra FN's Menneskerettighedsråd i den universelle regelmæssige gennemgang af Staten Eritrea i 2014;

5.  er især bekymret over den fortsatte tilbageholdelse uden sigtelse, retssag eller retlig bistand – siden den 18. september 2001 – af en gruppe af 11 fremtrædende medlemmer af Eritreas parlament og af Folkefronten for Demokrati og Retfærdighed og også – siden den 23. september 2001 – ti uafhængige journalister, herunder den eritreiske/europæiske statsborger Dawit Isaak;

6.  opfordrer indtrængende Eritreas regering til omgående og betingelsesløst at frigive disse fanger sammen med andre fanger, der tilbageholdes på grund af deres politiske synspunkter, og anmoder om, at alle oplysninger om, hvor de disse fanger befinder sig, offentliggøres, og at de får adgang til deres familier og advokater, ikke mindst af humanitære grunde;

7.  opfordrer regeringen i Eritrea til at sikre fri og fair adgang til et uafhængigt retsvæsen for de tilbageholdte og til at forbedre fængselsforholdene, bl.a. ved at forbyde anvendelsen af underjordiske celler og fragtcontainere til tilbageholdelse af fanger, bringe anvendelsen af hemmelige tilbageholdelsescentre og hemmelige domstole og praksis med isolationsfængsling til ophør og tillade, at pårørende, advokater, lægepersonale og andre kompetente og behørigt bemyndigede myndigheder og institutioner får adgang til fangerne regelmæssigt;

8.  opfordrer indtrængende Eritreas regering til at sætte en stopper for al værnepligt på ubestemt tid, hjemsende de værnepligtige, der har afsluttet deres obligatoriske 18 måneders tjeneste, og effektivt sætte en stopper for inddragelsen af værnepligtige i tvangsarbejde efter denne periode for at muliggøre militærnægtelse af samvittighedsgrunde og for at bringe den obligatoriske praksis med, at alle elever skal tilbringe deres sidste skoleår i en militær træningslejr, til ophør;

9.  noterer sig resultaterne af FN's Undersøgelseskommission om Menneskerettighedssituationen i Eritrea vedrørende tvangsarbejde til gavn for internationale selskaber; mener, at dette endnu en gang viser behovet for et retligt bindende internationalt instrument om transnationale virksomheder og andre erhvervsvirksomheder for så vidt angår menneskerettighederne;

10.  anmoder om, at menneskerettighedsorganisationer og humanitære organisationer får tilladelse til at operere i Eritrea uden frygt og intimidering og opfordrer til fremme af den fulde gennemførelse af det strategiske partnerskab for samarbejde for 2013-2016, som blev undertegnet af Eritreas regering og FN den 28. januar 2013;

11.  opfordrer indtrængende præsident Afwerki til at gennemføre forfatningen, der blev udarbejdet i fuldt samråd med alle berørte parter og civilsamfundet og er blevet vedtaget;

12.  glæder sig over de foranstaltninger, den eritreiske regering er truffet til bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer regeringen til generelt at fremme og øge beskyttelsen af kvinders rettigheder, herunder ved at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at bekæmpe skadelige praksisser såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og at sætte en stopper for straffrihed i forbindelse med seksuel vold;

13.  opfordrer indtrængende regeringen til at sætte en stopper for "skyldig på grund af tilknytning"-politikker, som er målrettet familiemedlemmer til personer, der unddrager sig værnepligt, forsøger at flygte ud af Eritrea eller undlader at betale indkomstskat på 2 %, som blev regeringen har pålagt eritreiske statsborgere i udlandet;

14.  sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af politikken vedrørende "fornyet samarbejde", som EU har vedtaget i forhold til Eritrea; understreger, at denne politik har været resultatløs, eftersom ikke en eneste politisk fange er blevet frigivet, ikke engang Dawit Isaak, og der er ikke gjort nogen fremskridt med hensyn til andre menneskerettighedsspørgsmål; beklager, at Parlamentets bekymringer vedrørende det nyligt indgåede "nationale vejledende program" mellem EU og Eritrea er blevet fuldstændig ignoreret af Kommissionen og Rådet; understreger, at disse bekymringer især vedrører omfanget og alvoren af de menneskerettighedsovertrædelser, der begås af det eritreiske regime, de mange tegn på, at det ikke bekymrer sig meget om sine borgeres velfærd, regimets manglende pålidelighed som en udviklingssamarbejdspartner, den udbredte korruption og den praktisk talt komplette mangel på gennemsigtighed i forvaltningen af offentlige finanser i landet, og risikoen for, at EUF's midler misbruges med henblik på forvaltning af migration; kræver, at samarbejdet suspenderes omgående i lyset af Eritreas seneste meddelelse om, at landet vil fortsætte sin praksis med slavelignende militærtjeneste på ubestemt tid;

15.   beklager manglen på enhver form for politisk dialog inden for Cotonouaftalens rammer mellem Eritrea og EU; forstår ikke, hvorfor EU aldrig har indledt artikel 96-høringer med Eritrea, og opfordrer det til at gøre det med det samme;

16.  beklager EU's forsøg på at samarbejde med Eritrea på migrationsområdet; minder om, at Eritreas sikkerhedsstyrker selv er involveret i menneskehandelsaktiviteter, og kræver en uafhængig undersøgelse af kommandovejen i udførelsen af menneskehandel med eritreiske migranter; minder om, at Eritreas militær praktiserer en "skyd for at dræbe-politik" ved grænsen mod mennesker, der forsøger at flygte ud af landet, og kræver, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for denne praksis; minder Eritreas regering om dens forpligtelse til at beskytte sine egne borgere; minder desuden om, at regeringen i Eritrea anses for at være stå bag alvorlige og vedvarende krænkelser af menneskerettighederne mod sine borgere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at suspendere samarbejdet om forebyggelse af ulovlig migration og forbedring af grænsekontrollen med Eritrea; fremhæver de meget høje tal, da EU's medlemsstater tildelte asyl eller subsidiær beskyttelse til eritreere, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til ikke at tilbagesende eritreere, der søger asyl i Europa; er særligt bekymret over, at bekendtgørelsen fra Eritreas regering om, at den vil begrænse den nationale værnepligt til 18 måneder, hvis gennemførelse ikke er blevet bekræftet, har fået nogle medlemsstater til at stramme deres holdning til eritreiske asylansøgere;

17.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at dets delegationer i landene omkring Eritrea letter eritreiske asylansøgeres adgang til UNHCR og ansøgningstjenester; anmoder alle internationale organisationer om at sikre, at procedurerne for flygtninge er gennemsigtige og hurtige; opfordrer til, at behovene for international beskyttelse af ofre for tortur og menneskehandel prioriteres;

18.  anerkender, at Egypten har ret til at regulere ind- og udrejse ved sine grænser, men opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder og sikkerhedsstyrker til at undgå dødbringende magtanvendelse over for ulovlige migranter, der krydser landets grænser, til fuldt ud at overholde internationale menneskerettighedsbestemmelser og -standarder vedrørende deres behandling, til at beskytte deres værdighed og fysiske og psykologiske integritet, til at respektere deres ret til en retfærdig procedure og rettergang, og til at garantere, at tilbageholdte migranter har mulighed for at kontakte UNHCR og også at give UNHCR adgang til alle asylansøgere og flygtninge, der er i statens varetægt; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre løsladelse af de eritreiske gidsler;

19.  opfordrer indtrængende de israelske myndigheder til at anerkende retten til beskyttelse af eritreiske flygtninge og til at give asyl, hvor det er nødvendigt;

20.  opfordrer EU til at indtage en langt skrappere holdning over for det eritreiske regime, hvis der ikke sker fremskridt på menneskerettighedsområdet, og til at overveje målrettede restriktive foranstaltninger såsom rejseforbud og indefrysning af aktiver over for personer, hvis handlinger har ført til eller kan føre til vold og undertrykkelse og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; minder om, at det hidtil kun er de sanktioner, FN har vedtaget, der har skabt resultater i Eritrea;

21.  anmoder EU's medlemsstater om at undersøge driften af eritreiske ambassader og om at sikre, at asylansøgninger ikke på nogen måde er forbundet med samarbejdet med de eritreiske ambassader;

22.  kræver, at Eritrea tilbyder sit fulde samarbejde med FN's Overvågningsgruppe om Eritrea og Somalia, FN's Undersøgelseskommission om Eritrea og FN's særlige rapportør og giver dem tilladelse til at rejse ind i landet;

23.  opfordrer FN, Den Afrikanske Union, EU og bilaterale partnere i Etiopien til at lægge pres på Etiopien for at få landet til at acceptere den foreslåede grænsedragning, hvilket vil mindske spændingerne mellem Etiopien og Eritrea, hvilket igen ville øge stabiliteten i hele Afrikas Horn-regionen og svække legitimiteten af videreførelsen af de "særlige foranstaltninger" i det eritreiske regime;

24.  opfordrer alle internationale virksomheder, der investerer i Eritrea, til at handle i respekt for den fulde gennemførelse af menneskerettighederne og til ikke at gøre skade;

25.  opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at undersøge medlemsstaternes ambassader og PFDJ's rolle og dens forskellige bevægelser, herunder ungdomsbevægelsen, og til at forbyde enhver form for sammenslutning og aktivitet, som direkte støtter kontrol og overvågning i Europa, underminerer de demokratiske principper og retsstatsprincippet og skaber intimiderings- og afpresningsmønstre; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skride til handling for at sætte en stopper for beskatningen af diasporasamfundene, til at undersøge de finansielle transaktioner vedrørende andre "bidrag" fra eritreiske regeringstilknyttede sammenslutninger i udlandet og til fuldt ud at beskytte alle eritreiske flygtninges asylrettigheder i Europa;

26.  opfordrer Eritrea til at offentliggøre oplysninger vedrørende de djiboutiske kombattanter, som har været forsvundet siden sammenstødene den 10.-12. juni 2008, så de berørte kan få vished om, hvor de djiboutiske krigsfanger befinder sig, og hvilken tilstand de er i;

27.  gentager sit krav om, at der iværksættes en inter-eritreisk national konference, der skal bringe de forskellige partiledere og repræsentanter for civilsamfundet sammen med henblik på at finde en løsning på den nuværende krise og bringe landet på kurs mod demokrati, politisk pluralisme og bæredygtig udvikling;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, regeringerne i Eritrea, Egypten og Israel, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik