FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Polen
11.4.2016 - (2015/3031(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Robert Jarosław Iwaszkiewicz for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin forhandling af 19. januar 2016 om situationen i Polen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Polens egen historie indeholder mange eksempler på sit engagement i at kæmpe for frihed og suverænitet, hvilket har kostet landets soldater og civilbefolkning blodige ofre; der henviser til, at man særligt skal huske på, at Polen var det første land i Europa, der modsatte sig den tyske nazismes aggression, og at det var Polen, der påbegyndte nedbrydningen af det kommunistiske system;
B. der henviser til, at Polen har været et foregangsland inden for demokrati, individuel frihed og religionsfrihed i Europa, og til, at Republikken Polen var det første land i Europa og det andet i verden, der vedtog en forfatning, og der henviser til, at menneskerettighederne, personlig frihed og religionsfrihed, som blev håndhævet i Polen, gennem århundreder var det finest mulige forbillede for Europa;
C. der henviser til, at det i artikel 197 i den nuværende polske forfatning fastsættes, at forfatningsdomstolen handler i overensstemmelse med den lov, som det polske parlament har vedtaget;
D. der henviser til, at forfatningsdomstolens præsidents udtalelser og medieaktivitet skærper konflikten og gør det vanskeligt at opnå et kompromis om forfatningsdomstolens funktion;
E. der henviser til, at forfatningsdomstolens krise begyndte i oktober 2015 og var forbundet med politisk motiverede foranstaltninger truffet af PO-PSL-koalitionsregeringen, efter den tabte valget; der henviser til, at forfatningsdomstolen i december 2015 afgjorde, at udpegelsen af to dommere i oktober 2015 var forfatningsstridig;
F. der henviser til, at Venedigkommissionens retningslinjer er ikke bindende og kan, men ikke behøver accepteres af medlemsstaternes regeringer som en vejledning til at indføre positive forandringer;
G. henviser til, at formanden for Venedigkommissionen i sin bemærkning påpegede, at reformen af Polens forfatningsdomstol er et internt polsk anliggende og bør håndteres af de relevante nationale myndigheder;
H. henviser til, at polsk ret udtrykkeligt regulerer spørgsmål vedrørende frister for offentliggørelsen af forfatningsdomstolen afgørelser;
I. der henviser til, at traktaterne ikke giver hverken Kommissionen eller nogen anden EU-myndighed ret til at gribe ind i en medlemsstats politiske system, navnlig når de foreslåede ændringer ikke er i strid med verdenserklæringen om menneskerettighederne;
J. der henviser til, at forværringen af forfatningsdomstolen krise kan have konsekvenser for retsvæsenets funktion i Polen;
1. mener ikke, at fordelingen af forfatningsmæssige beføjelser i Polen, det parlamentariske demokratis funktion, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet er i fare;
2. understreger, at forfatningsdomstolens krise er et internt polsk anliggende og kun kan løses af den polske regering i dialog med alle berørte parter;
3. erkender, at situationen i Polen ikke kræver indgreb fra Kommissionen eller nogen anden EU-institution; mener, at den polske regering er fri og suveræn i sine handlinger og ikke kan være forpligtet til at tage hensyn til organer som Venedigkommissionens synspunkter;
4. erkender, at enhver indblanding fra Kommissionen eller andre EU-organer vedrørende respekt for de demokratiske normer i Polen er uberettiget; understreger, at en sådan tilgang ikke ville være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, som er fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union;
5. fremhæver, at de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet over for Polen og den polske regering, er politisk motiverede og anvendes af oppositionen til at forstærke indtrykket af politisk kaos i Polen;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Polens præsident.