FORSLAG OM MISTILLIDSVOTUM TIL EUROPA-KOMMISSIONEN -
12.5.2016 - (2016/1594(MOC))
Piernicola Pedicini, David Borrelli, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná*, Sylvie Goddyn, Mireille D'Ornano, Isabella Adinolfi, Marco Affronte, Laura Agea, Daniela Aiuto, Marina Albiol Guzmán, Louis Aliot, Martina Anderson, Gerolf Annemans, Marie-Christine Arnautu, Nicolas Bay, Tiziana Beghin, Xabier Benito Ziluaga, Dominique Bilde, Mara Bizzotto, Mario Borghezio, Marie-Christine Boutonnet, Lynn Boylan, Steeve Briois, Gianluca Buonanno, Matt Carthy, Fabio Massimo Castaldo, Nikolaos Chountis*, Ignazio Corrao, Rosa D'Amato, Fabio De Masi*, Stefan Eck, Georgios Epitideios, Cornelia Ernst*, Eleonora Evi, Edouard Ferrand, Laura Ferrara, Luke Ming Flanagan, Lorenzo Fontana, Eleonora Forenza, Tania González Peñas*, Takis Hadjigeorgiou, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Jean-François Jalkh, Josu Juaristi Abaunz*, Janusz Korwin-Mikke, Stelios Kouloglou*, Merja Kyllönen, Marine Le Pen, Gilles Lebreton, Philippe Loiseau, Paloma López Bermejo*, Petr Mach, Curzio Maltese*, Dominique Martin, Jiří Maštálka*, Marisa Matias*, Georg Mayer, Jean-Luc Mélenchon*, Joëlle Mélin, Bernard Monot, Sophie Montel, Liadh Ní Riada, Franz Obermayr, Florian Philippot, Marcus Pretzell, Laurenţiu Rebega, Matteo Salvini, Jean-Luc Schaffhauser, Maria Lidia Senra Rodríguez, Barbara Spinelli*, Neoklis Sylikiotis*, Dario Tamburrano, Estefanía Torres Martínez, Mylène Troszczynski, Marco Valli, Harald Vilimsky, Marco Zanni, Marco Zullo, Lola Sánchez Caldentey, Rina Ronja Kari*, Bruno Gollnisch, Jean-Marie Le Pen
* Underskrifter, der er trukket tilbage
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter[1],
– der henviser til dom afsagt af Retten i Den Europæiske Unions Domstol den 16. december 2015 i sag T-521/14, Sverige mod Kommissionen[2], hvori Kongeriget Sverige med støtte fra bl.a. Europa-Parlamentet indbragte en klage over Kommissionen for undladelse af at vedtage delegerede retsakter vedrørende videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber,
– der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til artikel 265 og 266 i TEUF,
– der henviser til artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 234 i TEUF,
– der henviser til skrivelse af 22. marts 2016 ((2016)1416502) fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til formanden for Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 119,
A. der henviser til, at forordning (EU) nr. 528/2012 er baseret på forsigtighedsprincippet og har til formål at sikre, at fremstilling og tilgængeliggørelse på markedet af aktivstoffer og biocidholdige produkter ikke har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;
B. der henviser til, at Kommissionen i medfør af forordning (EU) nr. 528/2012 skulle vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber senest den 13. december 2013;
C. der henviser til, at Kommissionen ikke har vedtaget ovennævnte delegerede retsakter, hverken før eller efter den 13. december 2013;
D. der henviser til, at Retten i sin dom af 16. december 2015 fastslog, at Kommissionen havde en klar, præcis og ubetinget pligt til at vedtage delegerede retsakter om ovennævnte videnskabelige kriterier senest den 13. december 2013;
E. der henviser til, at Retten afviste et specifikt juridisk argument, som Kommissionen havde fremført for at begrunde sin undladelse, og i præmis 74 i sin dom utvetydigt fastslog, at der ikke er nogen bestemmelse i forordning (EU) nr. 528/2012, der kræver en konsekvensanalyse af videnskabelige risikobaserede kriterier;
F. der henviser til, at Kommissionen, repræsenteret ved Vytenis Povilas Andriukaitis, medlem af Kommissionen, på Europa-Parlamentets plenarmøde den 2. februar 2016 meddelte, at en konsekvensanalyse fungerede som et nyttigt og endda væsentligt redskab til at vejlede Kommissionen i forbindelse med dens kommende afgørelse om kriterierne, og at Kommissionen desuden agtede først at forelægge en gennemførelsesforordning med de kriterier, der skulle finde anvendelse på kemiske stoffer, som er omfattet af forordningen om plantebeskyttelsesmidler og af den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol (PRAC), og dernæst en delegeret retsakt med de kriterier, der finder anvendelse i henhold til forordningen om biocidholdige produkter;
G. der henviser til, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i sin tidligere nævnte skrivelse af 22. marts 2016 til formanden for Europa-Parlamentet bekræftede Kommissionens hensigt om først at anmode Udvalget for Forskriftskontrol om en udtalelse om konsekvensanalysen, selv om Retten havde fastslået, at der ikke er nogen bestemmelse i forordning (EU) nr. 528/2012, der kræver en konsekvensanalyse af videnskabelige risikobaserede kriterier;
H. der henviser til, at disse udtalelser er en bekræftelse af en vedvarende, konstant og gentagen overtrædelse af forordning (EU) nr. 528/2012 og tilsidesættelse af Rettens dom af 16. december 2015;
I. der henviser til, at artikel 266, stk. 1, i TEUF indeholder følgende bestemmelse: "Den institution eller det organ, kontor eller agentur, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod traktaterne, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger."
J. der henviser til, at en sådan gentagen undladelse udgør en klar krænkelse af traktaterne;
1. beklager, at Kommissionen har undladt at opfylde sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012;
2. minder om, at det var Kommissionens pligt at fastsætte specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber, medens formålet med konsekvensanalyser i henhold til Kommissionens retningslinjer for bedre regulering af 19. maj 2015 er at indsamle dokumentation til at vurdere, hvorvidt fremtidige lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger fra EU's side er berettigede, og hvordan sådanne foranstaltninger bedst kan udformes for at opnå de ønskede politiske mål;
3. finder det uacceptabelt, at Kommissionen selv efter Rettens dom af 16. december 2015 har undladt at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber;
4. mener, at politiske valgmuligheder, som påvises i konsekvensanalyser, under ingen omstændigheder bør spille nogen rolle i forbindelse med fastlæggelsen af specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber eller visse stoffers sundhedsmæssige virkninger;
5. finder, at Kommissionens forsøg på at forsinke vedtagelsen af de delegerede retsakter i strid med dens forpligtelser i henhold til traktaterne er useriøse og meningsløse, idet Kommissionen gør opfyldelsen af disse forpligtelser afhængig af, at der gennemføres en konsekvensanalyse, som ikke er påkrævet i henhold til lovgivningen, og prioriterer gennemførelsesbestemmelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009[3] om plantebeskyttelsesmidler;
6. påpeger, at Kommissionen har gjort sig skyldig i endnu en overtrædelse af traktaterne, fordi den ikke har truffet alle foranstaltninger til at efterkomme Rettens dom;
7. udtrykker mistillid til Kommissionen;
8. pålægger sin formand at sende dette forslag om mistillidsvotum til formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og at meddele dem resultatet af afstemningen i plenum om dette forslag.
- [1] EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
- [2] Rettens dom af 16. december 2015, Sverige mod Kommissionen, T-521/14, ECLI:EU:T:2015:976.
- [3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).