Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter(1);

–  der henviser til dom afsagt af Retten i Den Europæiske Unions Domstol (Rettens tredje afdeling) den 16. december 2015 i sag T-521/14, Sverige mod Kommissionen, hvori Kongeriget Sverige med støtte fra bl.a. Europa-Parlamentet indbragte en klage over Kommissionen for undladelse af at vedtage specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber samt for undladelse af at vedtage delegerede retsakter og om forpligtelsen til at handle,

–  der henviser til artikel 168, 234, 265 og 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 14 og artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til skrivelse af 22. marts 2016 fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til formanden for Europa-Parlamentet ((2016)1416502),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 119, 123 og artikel 169, stk. 5,

–  der henviser til forslaget om mistillidsvotum til Kommissionen i henhold til forretningsordenens artikel 119 (2016/1594(MOC)),

–  der henviser til juridisk udtalelse D(2016)24155 af 23. maj 2016 fra Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste, navnlig punkt 17, 19, 20 og 21,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at forordning (EU) nr. 528/2012 er baseret på forsigtighedsprincippet med henblik på at sikre, at fremstilling og tilgængeliggørelse på markedet af aktivstoffer og biocidholdige produkter ikke har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;

B.  der henviser til, at Kommissionen i medfør af forordning (EU) nr. 528/2012 burde have vedtaget delegerede retsakter, som fastsatte specifikke videnskabelige kriterier for bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber, senest den 13. december 2013;

C.  der henviser til, at Kommissionen ikke har vedtaget ovennævnte delegerede retsakter, hverken før eller efter den 13. december 2013;

D.  der henviser til, at Retten i sin dom af 16. december 2015 i sag T-521/14 fastslog, at Kommissionen havde en klar, præcis og ubetinget pligt til at vedtage delegerede retsakter med henblik på fastsættelse af ovennævnte videnskabelige kriterier senest den 13. december 2013;

E.  der henviser til, at Retten, som afviste et specifikt juridisk argument, som Kommissionen havde fremført for at retfærdiggøre sin undladelse, utvetydigt fastslog (præmis 74), at der ikke i forordning (EU) nr. 528/2012 findes nogen bestemmelse, som kræver en konsekvensanalyse af videnskabelige risikobaserede kriterier;

F.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har bekræftet, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse forud for vedtagelsen af den pågældende delegerede retsakt;

G.  der henviser til, at disse erklæringer udgør en bekræftelse af en vedvarende, konstant og gentagen tilsidesættelse af forordning (EU) nr. 528/2012 og af Rettens dom af 16. december 2015 i sag T-521/14;

H.  der henviser til, at artikel 266, første led, i TEUF bestemmer, at "den institution eller det organ, kontor eller agentur, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod traktaterne, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger";

I.  der henviser til, at en sådan gentagen manglende overholdelse af reglerne dermed udgør en klar krænkelse af traktaterne af selveste traktatens vogter, nemlig Kommissionen;

J.  der henviser til, at Kommissionens GD ENVI ifølge en detaljeret og uanfægtet rapport, der blev offentliggjort i maj 2015 af Corporate Europe Observatory (CEO), ville have været i stand til at levere de videnskabelige kriterier for definitionen af hormonforstyrrende kemikalier i rette tid;

K.  der henviser til, at samme rapport anfører, at forsinkelsen med hensyn til vedtagelsen af de delegerede retsakter ved at efterlyse en ulovlig konsekvensanalyse var en planlagt strategi, som blev udarbejdet af ledende bureaukrater på Kommissionsniveau, der valgte at beskytte private industrielle interesser i stedet for at beskytte menneskers sundhed og miljøet;

L.  der henviser til, at et mistillidsvotum mod Kommissionen, fremsat af Pedicini m.fl., første gang blev bekendtgjort den 12. maj 2016 på plenarmødet, og at det dernæst i en skrivelse til alle medlemmer af Europa-Parlamentet fra formanden, Martin Schulz, blev anset for at være bortfaldet; der henviser til, at årsagerne til denne beslutning var baseret på en fejlagtig fortolkning af forretningsordenens artikel 169, stk. 5, i sin helhed;

M.  der henviser til, at udtalelsen fra Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste, som ENVI-udvalget anmodede om den 10. maj 2016, klart anfører, at Europa-Parlamentets eneste tilbageværende klagemulighed er en 2-årig procedure, som, hvis den gives medhold, kun kan medføre, at Retten på ny fastslår, at Kommissionens passivitet har været retsstridig, men ikke kan tvinge Kommissionen til at vedtage de delegerede retsakter, der er foreskrevet i forordning nr. 528/2012 (biocidforordningen);

N.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste har tilføjet, at Parlamentet er klart berettiget til at reagere på Kommissionens holdning inden for rammerne af den politiske kontrol, som det i medfør af artikel 14 i TEU udøver over for Kommissionen;

1.  beklager, at Kommissionen har undladt at opfylde sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012;

2.  minder om, at det var Kommissionens pligt at fastsætte specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, mens formålet med konsekvensanalyser i henhold til retningslinjerne for bedre regulering er at indsamle dokumentation til at vurdere, hvorvidt fremtidige lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige EU-foranstaltninger er berettigede, og hvordan sådanne foranstaltninger bedst kan udformes med henblik på at nå de ønskede politiske mål;

3.  finder det uacceptabelt, at Kommissionen selv efter Rettens domfældelse af 16. december 2015 har undladt at vedtage de delegerede retsakter vedrørende definitionen af specifikke kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber;

4.  mener, at politiske valgmuligheder, som påvises i konsekvensanalyser, under ingen omstændigheder bør spille en rolle i forbindelse med fastlæggelsen af specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber eller visse stoffers sundhedsmæssige virkninger;

5.  fremhæver, at Kommissionen har gjort sig skyldig i endnu en tilsidesættelse af traktaterne, eftersom den ikke har truffet alle de fornødne foranstaltninger til at efterkomme Rettens afgørelse;

6.  beklager, at formanden for Europa-Parlamentets først bekendtgjorde mistillidsvotummet på plenarmødet og derefter betragtede det som værende bortfaldet i medfør af forretningsordenens artikel 119 (2016/1594 (MOC));

7.  opfordrer Kommissionen til i medfør af forordning (EU) nr. 528/2012 at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber; opfordrer Kommissionen til at handle omgående og til senest inden for to måneder at betragte dette dokument som en åbningsskrivelse i henhold til artikel 265 TEUF;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og meddele dem resultatet af afstemningen i plenum om dette forslag.

(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.