Forslag til beslutning - B8-0737/2016Forslag til beslutning
B8-0737/2016

FORSLAG TIL BESLUTNING om hormonforstyrrende stoffer: status efter Domstolens dom af 16. december 2015

1.6.2016 - (2016/2747(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Jens Gieseke for PPE-Gruppen
Julie Girling for ECR-Gruppen

Procedure : 2016/2747(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0737/2016
Indgivne tekster :
B8-0737/2016
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8-0737/2016

Europa-Parlamentets beslutning om hormonforstyrrende stoffer: status efter Domstolens dom af 16. december 2015

(2016/2747(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter,[1]

–  der henviser til dom afsagt af Retten i Den Europæiske Unions Domstol den 16. december 2015 i sag T-521/14, Sverige mod Kommissionen, hvori Sverige fik støtte fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Danmark, Finland, Frankrig og Nederlandene,[2]

–  der henviser til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til skrivelse af 22. marts 2016 fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til formanden for Europa-Parlamentet ((2016)1416502),

–  der henviser til konsensuserklæringen fra det tyske forbundsinstitut for risikovurdering (BfR) om de videnskabelige principper for identifikation af hormonforstyrrende kemikalier,[3]

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at aktivstoffer ifølge artikel 5 forordning (EU) nr. 528/2012, der på grundlag af videnskabelige kriterier, eller, indtil vedtagelsen af disse kriterier, på grundlag af midlertidige kriterier anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger hos mennesker, ikke godkendes, medmindre en af undtagelserne i artikel 5, stk. 2, finder anvendelse;

B.  der henviser til, at Kommissionen i medfør af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 senest den 13. december 2013 skal vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber;

C.  der henviser til, at Retten i sin dom af 16. december 2015 i sag T-521/14 erklærede, at Kommissionen har overtrådt EU-lovgivningen ved ikke at have vedtaget delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber inden december 2013;

D.  der henviser til, at den institution eller det organ, kontor eller agentur, hvis undladelse er erklæret stridende mod traktaterne, i henhold til artikel 266 i TEUF har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger; der henviser til, at selv om artikel 266 i TEUF ikke fastsætter nogen frist for vedtagelsen af foranstaltningerne til opfyldelse af dommen, følger det af retspraksis, at institutionen får en "rimelig frist" til dette formål;

E.  der henviser til, at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sin skrivelse af 22. marts 2016 til Parlamentets formand, Martin Schulz, bekræftede Kommissionens intention om at vedtage to separate retsakter inden udgangen af juni; der henviser til, at kommissær Andriukaitis den 2. februar 2016 informerede Europa-Parlamentet om Kommissionens hensigt om at foreslå videnskabelige kriterier til bestemmelsen af hormonforstyrrende egenskaber inden sommer;

1.  understreger, at Kommissionen havde en klar, præcis og ubetinget forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber senest den 13. december 2013;

2.  beklager, at Kommissionen har udskudt påbegyndelsen af konsekvensanalysen, hvilket har ført til vedvarende og beklagelige forsinkelser i vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme forordning (EU) nr. 528/2012; erkender dog, at det er vanskeligt at opnå videnskabelig enighed om, hvordan sådanne kriterier bør fastsættes;

3.  er enig med Retten i, at konsekvensanalysen ikke fritog Kommissionen fra at overholde den frist, der var sat for vedtagelsen af delegerede retsakter; er imidlertid enig med Kommissionens principper om bedre lovgivning, hvori det fastsættes, at konsekvensanalyser er et centralt element for at evaluere forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger;

4.  opfordrer Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 266 i TEUF om at vedtage videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, som er videnskabeligt robuste og egnet til lovgivningsmæssige formål;

5.  erkender, at Kommissionen har taget højde for Domstolens dom ved offentligt at forpligte sig til at foreslå to foranstaltninger inden udgangen af juni: én gennemførelsesforordning, der indeholder de kriterier, som vil blive anvendt på de kemiske stoffer, der falder ind under forordningen om plantebeskyttelse, og én delegeret retsakt, der indeholder de kriterier, der finder anvendelse i henhold til forordningen om biocidholdige produkter;

6.  erkender, at det primære mål for Europa-Parlamentet er, at der så hurtigt som muligt vedtages solide videnskabelige kriterier, som er egnet til lovgivningsmæssige formål; mener, at de retlige virkninger af et potentielt nyt undladelsessøgsmål ville være begrænsede, eftersom vedtagelsen af den delegerede retsakt efter al sandsynlighed vil finde sted, mens Domstolens behandler et sådant søgsmål;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Rådet og formanden for Kommissionen.