FORSLAG TIL BESLUTNING om hormonforstyrrende stoffer: status efter Domstolens afgørelse af 16. december 2015

1.6.2016 - (2016/2747(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Gerben-Jan Gerbrandy for ALDE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0733/2016

B8-0738/2016

Europa-Parlamentets beslutning om hormonforstyrrende stoffer: status efter Domstolens afgørelse af 16. december 2015

(2016/2747(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter[1],

–  der henviser til Kommissionens køreplan for temaet "Defining criteria for identifying Endocrine Disruptors in the context of the implementation of the Plant Protection Product Regulation and Biocidal Products Regulation"[2], (Fastlæggelse af kriterierne for bestemmelse af hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med gennemførelse af forordningen om plantebeskyttelsesmidler og forordningen om biocidholdige produkter).

–  der henviser til dom afsagt af Retten i Den Europæiske Unions Domstol den 16. december 2015 i sag T-521/14, Sverige mod Kommissionen, hvori Sverige fik støtte fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Danmark, Finland, Frankrig og Nederlandene[3],

–  der henviser til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 265 og 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til skrivelse af 22. marts 2016 fra Kommissionens formand Jean-Claude Juncker til formanden for Europa-Parlamentet ((2016)1416502),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Kommissionen i medfør af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 senest den 13. december 2013 skal vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber;

B.  der henviser til, at Kommissionen nu mere end to og et halvt år senere stadig ikke har fastsat de videnskabelige kriterier;

C.  der henviser til, at Retten i sin dom af 16. december 2015 i sag T-521/14 erklærede, at Kommissionen har overtrådt EU-lovgivningen ved ikke at have vedtaget delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber;

D.  der henviser til, at Retten i sin dom fastslog, at Kommissionen havde en klar, præcis og ubetinget pligt til at vedtage delegerede retsakter til fastsættelse af ovennævnte videnskabelige kriterier senest den 13. december 2013;

E.  der henviser til, at Domstolen endvidere erklærede, at ingen bestemmelse i forordning nr. 528/2012 krævede en konsekvensanalyse af videnskabelige farebaserede kriterier, og selv om Kommissionen fandt, at en sådan vurdering var påkrævet, ville det ikke fritage Kommissionen fra at respektere den frist, der er fastsat i forordningen (dommens præmis 74);

F.  der henviser til, at Domstolen desuden har fastslået, at angivelse af videnskabelige kriterier kun kan ske på en objektiv måde på grundlag af videnskabelige data i relation til hormonsystemet, uafhængigt af andre hensyn navnlig på det økonomiske område (dommens præmis 71); der henviser til, at Domstolen derved præciserede, at en socioøkonomisk konsekvensanalyse er uegnet til at træffe afgørelse om videnskabelige spørgsmål;

G.  der henviser til, at Domstolen desuden fastslog, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af de beføjelser, den har fået uddelegeret af lovgiveren, ikke kan rejse tvivl om den lovgivningsmæssige balance, som lovgiveren har fastsat mellem hensynet til forbedring af det indre marked og beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet (dommens præmis 72); der henviser til, at Domstolen derved præciserede, at det er upassende, at Kommissionen som del af konsekvensanalysen, der vedrører vedtagelsen af en delegeret retsakt, foretager en vurdering af de lovgivningsmæssige ændringer af den sektorspecifikke lovgivning;

H.  der henviser til, at den institution eller det organ, kontor eller agentur, hvis undladelse er erklæret stridende mod traktaterne, i henhold til artikel 266 i TEUF har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger;

I.  der henviser til, at Vytenis Andriukaitis, Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, på Europa-Parlamentets plenarmøde i februar 2016 bebudede, at Kommissionen uanset dette ville fortsætte med at foretage denne konsekvensanalyse, idet den mener, at det er et "hensigtsmæssigt og endda afgørende redskab til at vejlede den fremtidige afgørelse om kriterierne";

J.  der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til at foretage konsekvensanalyser i tilknytning til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale indvirkninger, for at kortlægge alternative løsninger, hvilket betyder, at konsekvensanalyser er værdifulde værktøjer til at vurdere politiske valgmuligheder, efter at de relevante videnskabelige spørgsmål er blevet afklaret;

K.  der henviser til, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i sin skrivelse af 22. marts 2016 til Parlamentets formand Martin Schulz bekræftede Kommissionens intention om først at anmode Udvalget for Forskriftskontrol om en udtalelse om konsekvensanalysen, før den traf beslutning om de videnskabelige kriterier;

L.  der er derfor ingen tvivl om, at Kommissionen endnu ikke har truffet foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom, men holder fast ved sin tilsidesættelse af EU-retten som angivet af Domstolen, og dermed nu også overtræder artikel 266 i TEUF;

M.  der henviser til, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at Kommissionen som traktaternes vogter ikke handler i overensstemmelse med traktaterne;

1.  er enig med Domstolen i, at det er upassende, at Kommissionen har foretaget en socioøkonomisk konsekvensanalyse til bestemmelse af et videnskabeligt spørgsmål, og at Kommissionen ikke har ret til at ændre den lovgivningsmæssige balance, der er fastsat i en basisretsakt, ved anvendelsen af de beføjelser, der er uddelegeret til den i henhold til artikel 290 i TEUF, hvilket imidlertid er noget, som Kommissionen vurderer som værende en del af sin konsekvensanalyse;

2.  fordømmer Kommissionen for ikke kun at undlade at opfylde sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 528/2012, men også for ikke at opfylde sine institutionelle forpligtelser, der er fastsat i selve traktaterne, navnlig i artikel 266 i TEUF;

3.  opfordrer Kommissionen til straks at efterkomme sine forpligtelser i henhold til art. 266 i TEUF og til straks at vedtage farebaserede videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber;

4.  støtter Kommissionens anvendelse af konsekvensvurderinger i sine initiativer på det rette stadium af lovgivningsprocessen for at forbedre beslutningstagningen og lovgivningsprocedurer ved at vurdere forskellige politiske valgmuligheder og deres konsekvenser, efter at de videnskabelige spørgsmål er blevet afklaret;

5.  betragter denne beslutning som en opfordring til Kommissionen til at handle i medfør af artikel 265 i TEUF;

6.  forbeholder sig ret til i medfør af artikel 265 i TEUF at anlægge sag ved Domstolen for at få fastslået, at Kommissionen har overtrådt artikel 266 i TEUF, hvis Kommissionen ikke fastlægger sin holdning inden for de næste to måneder;

7.  pålægger sin formand at sende dette forslag til beslutning til formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og at meddele dem resultatet af afstemningen i plenum om dette forslag.

• [1]  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
• [2]  http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/planned_ia/docs/2014_env_009_endocrine_disruptors_en.pdf
• [3]  http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d51da24ab07e534c8a920ba78762970884.e34KaxiLc3qMb40Rch0SaxuTa3r0?text=&docid=173067&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=717530