Procedure : 2016/2695(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0851/2016

Indgivne tekster :

B8-0851/2016

Forhandlinger :

PV 05/07/2016 - 14
CRE 05/07/2016 - 14

Afstemninger :

PV 06/07/2016 - 6.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0311

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 272kWORD 73k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0851/2016
29.6.2016
PE585.286v01-00
 
B8-0851/2016

på baggrund af Kommissionens redegørelse

forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om synergier for innovation: de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer (2016/2695(RSP))


Ernest Maragall, Davor Škrlec, Bronis Ropė for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om synergier for innovation: de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horizon 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer (2016/2695(RSP))  
B8-0851/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4, 162 og 174-178,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om de generelle bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(8),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2014 med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst" af 23. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 20. juni 2014 med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes” (SWD(2014)0205),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 6. oktober 2010 "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010)0553),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. juli 2013 med titlen "Bygge bro over innovationskløften",

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 20. november 2014 med titlen "Støtteforanstaltninger til økosystemer for opstart af højteknologiske virksomheder",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken i den finansielle programmeringsperiode 2014-2020 fortsat vil udgøre EU’s hovedinstrument, der dækker alle de regioner, hvori der investeres i realøkonomien, og samtidig er et udtryk for europæisk solidaritet ved at udbrede vækst og velfærd og mindske økonomiske, sociale og territoriale forskelle, som forværres af den økonomiske og finansielle krise;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er i fuld overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og bygger på sammenhængen mellem dens tre instrumenter, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (SF), kombineret med en bredere koordinering under en fælles strategisk ramme (FSR) med programmerne til udvikling af landdistrikter, navnlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) samt, for hav- og fiskerisektoren, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

C.  der henviser til, at der blev fastlagt fælles bestemmelser for alle fem fonde - De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) under forordningen om fælles bestemmelser, mens specifikke bestemmelser gældende for hver ESI-fond og for målet om europæisk territorialt samarbejde var omfattet af særskilte bestemmelser;

D.  der henviser til, at den nylige reform af samhørighedspolitikken indførte et begrænset antal målsætninger og prioriteter, der skabte et tematisk fokus / en tematisk koncentration, samtidig med at den gav en vis grad af fleksibilitet og tilpasning til visse karakteristika; der henviser til, at den desuden sikrede et styrket partnerskabsprincip og en solid styring på flere niveauer, en veldefineret tilgang til territorial udvikling, øgede synergieffekter mellem de fem fonde, men også med andre relevante fonde (f.eks. Horisont 2020, programmet for beskæftigelse og social innovation, Cosme og Life), en yderligere forenkling af gennemførelsesbestemmelserne, et effektivt overvågnings- og evalueringssystem, en gennemsigtig resultatramme, klare regler for brugen af finansielle instrumenter, et forsvarligt forvaltnings- og kontrolsystem og et effektivt økonomisk forvaltningssystem;

E.  der henviser til, at der for at sikre fokus på resultater og at nå målene i Europa 2020-strategien blev indført en resultatreserve for hver medlemsstat, bestående af 6% af midlerne afsat til EFRU (uden målet om europæisk territorialt samarbejde), ESF, SF, ELFUL og EHFF, og det – på grundlag af en resultatgennemgang i 2019 – er meningen kun at tildele reserven til de programmer og prioriteter, der har nået deres delmål, og der henviser til, at der var indført forhåndsbetingelser for at sikre effektiviteten af udgifterne inden for rammerne af ESI-fondene, mens stram overvågning og evaluering betyder, at samhørighedspolitikken for 2014-2020 er den mest evaluerede politik inden for EU-budgettet;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 14. december 2014 vedtog en meddelelse om ESI-fondenes bidrag til EU’s vækststrategi, investeringsplanen for Europa og Kommissionens prioriteter i løbet af det næste årti, hvilket rent faktisk er den rapport, der er omhandlet i artikel 16 i forordningen om fælles bestemmelser om ESI-fondene, om deres hidtidige gennemførelse, herunder udfaldet af forhandlingerne med alle medlemsstaterne om partnerskabsaftaler, operationelle programmer og de væsentligste udfordringer for hvert land;

G.  der henviser til, at tilskud er velegnede til at støtte projekter med store positive, eksterne virkninger, dvs. dem, der kommer hele samfundet til gode og hvis økonomiske afkast på kort, mellemlang og lang sigt det derfor er vanskeligt at måle, og der henviser til, at finansielle instrumenter er velegnede til at støtte projekter med færre positive, eksterne virkninger, som følgeligt primært skal måles på grundlag af deres økonomiske afkast;

1.  fastholder, at forholdet mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker og -initiativer (Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, udvikling af landdistrikterne, det indre digitale marked og energiunionen) er blevet styrket inden for den fælles strategiske ramme, der er indført via forordningen om fælles bestemmelser, og bidrager således via alle dens instrumenter og målsætninger, herunder dagsordenen for byer, den territoriale dagsorden, investeringer i SMV’er, intelligent vækst og intelligente specialiseringsstrategier til at gennemføre Europa 2020-målene;

2.  understreger den kendsgerning, at de ovennævnte synergier allerede skabes i forbindelse med den strategiske planlægning og derfor fra starten af kræver strategiske valg og planlægning af regionerne og medlemsstaterne, med henblik på at identificere og skabe muligheder; påpeger, at dette i forbindelse med Horisont 2020 består af at øge bevidstheden, formidle information, indlede oplysningskampagner og i videst mulig udstrækning forbinde nationale kontaktpunkter (NKP'er) med nationale og regionale politiske beslutningstagere og forvaltningsmyndigheder for ESI-fondene;

3.  understreger, at udarbejdelsen af intelligente specialiseringsstrategier ved at inddrage nationale eller regionale forvaltningsmyndigheder og interessenter såsom universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, industrier og arbejdsmarkedets parter i en iværksætterorienterede udforskningsproces er obligatorisk for regioner og medlemsstater, der ønsker at investere midler fra Den Europæiske Regionale Udviklingsfond i forskning og innovation, i lyset af at intelligente specialiseringsstrategier bør omfatte forudgående aktioner (kapacitetsopbygning og forbedring af nationale/regionale forsknings- og innovationssystemer) og efterfølgende aktioner (innovation/marked) under Horisont 2020, hvilket igen fremmer samarbejdet på EU-plan om at slå bro over innovationskløften i Europa og investere navnlig i forbindelser mellem dem, som går forrest, og dem, som følger efter i forbindelse med aktiviteter, der sigter mod at udbrede ekspertiseaktiviteter og udvide deltagelsen, mens den intelligente specialiseringsmetodologi kan blive en vigtigere model for samordningen af samhørighedspolitikken efter 2020;

4.  mener, at resultatorienteringen bør styrkes yderligere i samhørighedspolitikken; understreger det presserende behov for at forbedre synergierne med andre EU-politikker for konkurrenceevne, navnlig på området for forskning og udvikling, IKT, vedvarende energikilder og SMV'er med henblik på at øge udnyttelsesgraden for EU's F&U-resultater, skabe nye job af høj kvalitet og bevare de nuværende job samt fremme den grønne økonomi; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at øge den synergetiske anvendelse af forskellige EU-instrumenter, særligt mellem Horisont 2020 og initiativer til intelligent specialisering (RIS3);

5.  bemærker, at samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 gør det muligt for finansielle instrumenter at spille en større rolle, og at sådanne instrumenter, hvis de gennemføres effektivt, kan øge virkningen af finansieringen, for hvordan markeder anvender innovation, f.eks. inden for energieffektivitet; understreger imidlertid, at der er behov for mere viden for at forstå, hvorledes sådanne finansielle instrumenter kan bruges mest effektivt; minder om, at tilskud og finansielle instrumenter ikke finansierer samme type aktiviteter, og at disse forskellige støtteformer henvender sig til forskellige typer støttemodtagere og projekter; udtrykker akut bekymring over fremtiden for tilskudsfinansiering i EU-programmer; understreger vigtigheden af at fortsætte med at yde tilskud til visse sektorer eller aktivitetstyper; understreger den kendsgerning, at den rette balance mellem tilskud og finansielle instrumenter skal opretholdes i fremtiden; minder om behovet for yderligere at øge ansvarligheden, gennemsigtigheden og resultatorienteringen i forbindelse med finansielle instrumenter;

6.  fremhæver, at fordi Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og de europæiske struktur- og investeringsfondes politikker (samhørighed, udvikling af landdistrikter og fiskeri) er målrettet mod forskellige politiske og institutionelle niveauer, skal de supplere hinanden ikke mindst med hensyn til ressourcer; er bekymret over Kommissionens forslag med krav om, at investeringstranchen med den største risikotagning skal dækkes af ESI-fondene i stedet for af EFSI, når instrumenterne kombineres; er af den opfattelse, at dette vil føre til retsusikkerhed med hensyn til brugen af ESI-fondene og er i strid med EFSI’s oprindelige princip om at yde ny risikokapacitet til EU-investeringer;

7.  bemærker, at synergieffekter med andre politikker og instrumenter skal forbedres yderligere for at maksimere virkningen af investeringerne; minder i denne forbindelse om EU-budgettets pilotprojekt ”Vej til topkvalitet”, der fortsat støtter regioner i 13 medlemsstater med at udvikle og udnytte synergierne mellem ESI-fondene; fremhæver vigtigheden af også at identificere beslægtede specialiseringsområder i andre regioner og medlemsstater med henblik på samarbejde og at være bedre forberedt på muligheder for tværnationale projekter og internationale netværk;

8.  påpeger, at midlerne under Horisont 2020 ikke er tilstrækkelige og at projekter, der vurderes som fremragende, ikke opnår finansiering; understreger, at alternative finansieringskilder skal frigøres, for eksempel ville tilskud fra ESI-fonde kunne overtage fremragende Horisont 2020-projekter ved hjælp af kvalitetsstemplet;

9.  understreger den kendsgerning, at EFSI bør være komplementær og supplerende i forhold til ESI-fondene og andre EU-programmer såsom Horisont 2020; understreger, at der bør sikres fuld sammenhæng og synergi mellem samtlige EU-instrumenter for at undgå overlapninger eller modsigelser, indbyrdes eller mellem de forskellige niveauer af politikkernes gennemførelse; minder om, at revisionen af Europa 2020-strategien bør tage denne udfordring op med henblik på bruge alle tilgængelige ressourcer effektivt og opnå de forventede resultater, hvad angår de overordnede, strategiske mål, under forudsætning af, at kvantiteten, kvaliteten og virkningerne af investeringer i forskning og udvikling øges gennem den samordnede anvendelse af samhørighedspolitikkens instrumenter og Horisont 2020;

10.  bemærker undersøgelsesarbejdet udført af kommissæren med ansvar for forskning, videnskab og innovation med henblik på den mulige oprettelse af et europæisk innovationsråd for bedre koordinering af innovationstiltag i EU (december 2015); advarer mod at tilføje supplerende lag til det allerede komplekse landskab af EU-finansierede instrumenter (såsom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), programmer for fremtidig og fremspirende teknologi (FET), aftalemæssige offentlig-private partnerskaber, fælles teknologiinitiativer (FTI'er), europæiske innovationspartnerskaber, InnovFin, og EFSI-finansiering, og minder Kommissionen om, at innovation finder sted på regionalt og lokalt plan, og at et centraliseret instrument eller beslutningstagende organ derfor sandsynligvis ikke ville være det mest effektive instrument;

11.  henleder opmærksomheden på det igangværende projekt "Mod regional økonomisk konvergens" (TREC), der tager sigte på at samle industrielle klynger og teknologiske centre i forskellige EU-regioner – både de regioner, som går forrest og dem, som følger efter – med henblik på at fremme benchmarking, udveksling af bedste praksis, innovation og indhentningsstrategier; opfordrer til nøje overvågning af projektets resultater og identificering, såfremt programmet er vellykket, af måder, hvorpå det kunne indgå i de eksisterende finansieringsinstrumenter i budgetposten for konkurrenceevne;

12.  fremhæver den kendsgerning som anerkendt af Revisionsretten, at finansieringen af EIT er koncentreret om få lande og et begrænset antal videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) med 73% af EIT-finansieringen, der er tildelt fem lande; opfordrer Kommissionen og EIT til at styrke finansiering og aktiviteter betydeligt inden for rammerne af de regionale innovationsprogrammer med henblik på at støtte innovation i et større antal regioner og sprede EIT’s støtteaktiviteter yderligere;

13.  anmoder om, at Kommissionen offentliggør en meddelelse om gennemførelsen af synergier, og som følge af at bortset fra en henvisning til synergiernes potentiale i tilfælde af knappe investeringsmidler og til overordnede perspektiver for imødegåelse af udfordringer i fremtiden behandles dette emne ikke i den rapport, der er udarbejdet i henhold til artikel 16 i forordningen om fælles bestemmelser, hvorimod landespecifikke henstillinger er en del af disse synergier;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(5)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(6)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.

(7)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.

(8)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik