FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens delegerede afgørelse af 15. april 2016 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen, for så vidt angår Hviderusland

29.6.2016 - (C(2016)2164 – 2016/2669(DEA))

jf. forretningsordenens artikel 105, stk. 4

Anna Elżbieta Fotyga, Charles Tannock for ECR-Gruppen
Petras Auštrevičius, Gérard Deprez, Jean Arthuis, Pavel Telička for ALDE-Gruppen
Heidi Hautala, Indrek Tarand, Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen

B8-0870/2016

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens delegerede afgørelse af 15. april 2016 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen, for så vidt angår Hviderusland

(C(2016)2164 – 2016/2669(DEA))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede afgørelse (C(2016)2164),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen[1], særlig artikel 4, stk. 2, og artikel 18, stk. 5,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 4,

A.  der henviser til, at Rådet den 15. februar 2016 besluttede, at EU ikke ville forlænge de særdeles restriktive foranstaltninger, dvs. dem, der har fundet anvendelse på 170 personer og tre virksomheder i Hviderusland, efter frigivelsen af samtlige tilbageværende politiske fanger den 22. august 2015, sådan som det var krævet af EU;

B.  der henviser til, at efter beslutningen om at ophæve sanktionerne er den generelle menneskerettighedssituation i landet kun blevet forbedret i meget begrænset omfang; der henviser til, at de hviderussiske myndigheder hidtil har ignoreret alle de store forventninger fra ovennævnte rådsmøde, eftersom de:

–   ikke har gennemført henstillingerne i den endelige rapport fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) om afviklingen af præsidentvalget den 11. oktober 2015, hvilket ville gøre det muligt at afholde det kommende nationale valg, der er planlagt til den 11. september 2016, i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder

–   ikke har genindført borgerlige og politiske rettigheder for tidligere politiske fanger eller har taget nogen formelle institutionelle skridt for at sikre forenings- og forsamlingsfriheden

–   ikke har sikret fuldt samarbejde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland og andre af FN's særlige procedurer og mekanismer

–   ikke har taget nogen skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf og faktisk har vedtaget eller gennemført tre dødsdomme alene i 2016

–   ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre nukleare sikkerhedsstandarder inden for deres område, herunder lige uden for EU's grænser, og til at indgå i et konstruktivt samarbejde med de relevante internationale myndigheder, EU og dets medlemsstater og fortsætter, i strid med FN's Espoo- og Århuskonvention, anlæggelsen af kernekraftværket i Ostrovets, som de facto ledes og finansieres af Rusland og landets nationale virksomheder, der repræsenterer den nukleare og den finansielle sektor;

1.  mener, at det kommende parlamentsvalg den 11. september 2016 udgør en mulighed for Hviderusland til at bringe sin langvarige praksis med valgsvindel til ophør og er en afgørende test til at måle de hviderussiske myndigheders reelle vilje til forsoning med deres egne borgere og til at indgå i en konstruktiv dialog med EU;

2.   mener, at det i lyset af førnævnte omstændigheder og i betragtning af det kommende valg ville være uhensigtsmæssigt og for tidligt at give en EU-garanti på dette stadie;

3.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede afgørelse;

4.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport til Parlamentet om forløbet og resultatet af valget den 11. september 2016, herunder på grundlag af OSCE/ODIHR-missionen; understreger, at først efter dette valg vil Parlamentet være i stand til at vurdere enhver ny delegeret retsakt desangående;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank ikke kan anvendes til at finansiere kernekraftværket i Ostrovets, og til at vurdere, om en sådan garanti er i overensstemmelse med EU's sanktioner mod Den Russiske Føderation;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede afgørelse ikke kan træde i kraft.

 

• [1]  EUT L 135 af 8.5 2014, s. 1.