Procedure : 2016/2773(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0894/2016

Indgivne tekster :

B8-0894/2016

Forhandlinger :

PV 06/07/2016 - 5
CRE 06/07/2016 - 5

Afstemninger :

PV 06/07/2016 - 6.12
CRE 06/07/2016 - 6.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 210kWORD 96k
4.7.2016
PE585.335v01-00
 
B8-0894/2016

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen


om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP))


Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP))  
B8-0894/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen, med titlen "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring", som blev fremlagt af Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2016 - Tiden er ikke til "business as usual"" (COM(2015)0610) og bilag 1-6 dertil,

–  der henviser til Udvalgsformandskonferencens sammenfattende rapport, der giver supplerende input til denne beslutning fra de parlamentariske udvalgs synspunkter, og som Kommissionen bør tage behørigt hensyn til, når den udarbejder og vedtager sit arbejdsprogram for 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 28. juni 2016 om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige(1),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds af 28.-29. juni 2016,

–  der henviser til Regionsudvalgets bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,

 

Indledning

A.  der henviser til, at den europæiske integrationsproces har skabt fred og bidraget til sikkerhed og fremgang i Europa gennem årtier; der henviser til, at resultatet af det seneste årtis demokratiske høringer skal ses som en mulighed for at reflektere over vores fælles europæiske projekt, dets faktiske fordele, aktuelle mangler og fornyede formål;

B.  der henviser til, at konsekvenserne af globaliseringen i stadig højere grad skaber uro og EU-skepsis blandt EU's borgere; der henviser til, at EU bør skabe tryghed og beskyttelse mod disse konsekvenser;

C.  der henviser til, at det ikke længere er muligt at lade den europæiske integration blive reduceret til et rent økonomisk projekt, og at der snarest muligt skal træffes foranstaltninger for at genvinde europæernes hjerte til fordel for det europæiske projekt med en betydelig kursændring i EU's politikker;

D.  der henviser til, at Parlamentet på trods af sine mangler har et særligt ansvar for fastsættelsen af vores fælles europæiske interesser og bør bidrage til at overvinde den nuværende splittelse i Rådet, hvis arbejde alt for ofte er bremset af nationale studehandler og "nulsumsspil"-mentaliteter;

E.  der henviser til, at den generelle interesse altid bør have forrang for forsvaret af nationale eller erhvervsmæssige interesser;

F.  der henviser til, at vi som europæere har valgt en fælles fremtid og et ægte fællesskab baseret på fælles værdier og mål; der henviser til, at lokale, regionale og nationale identiteter ikke gensidigt udelukker hinanden og bidrager til vores bredere europæiske identitet;

G.  der henviser til, at de nuværende kumulerede kriser kræver ægte europæiske løsninger; der henviser til, at vi ønsker, at Europa skal spille sin rolle og påtage sig sit ansvar på den internationale scene og være forpligtet til solidaritet, multilateralisme og vores eksterne partnerskaber og fremme global konvergens hen imod højere standarder; der henviser til, at vi vil sikre vores fælles projekt om fælles fred, fremgang og demokrati med henblik på at skabe en attraktiv fremtid for alle generationer;

Forbedring af arbejds- og levevilkårene for de europæiske borgere

1.  minder om, at Europas nuværende økonomiske opsving er begrænset og ubalanceret med mange regioner i EU, der stadig står over for en uacceptabelt høj arbejdsløshed, fattigdom, ulighed og en alvorlig mangel på fremtidsudsigter for de yngre generationer; insisterer derfor på, at EU's centrale økonomiske og sociale dagsorden skal omfatte foranstaltninger, der skal mindske sociale uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og kvalitetsjob for alle og samtidig intensivere investeringerne i uddannelsessystemet;

2.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovforslag for at understøtte dets initiativ vedrørende søjlen for sociale rettigheder og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at arbejde hen imod en "social mindstebeskyttelse" for at sikre, at EU's borgere garanteres et passende minimumsniveau for social beskyttelse og tjenesteydelser af almen interesse, herunder offentlige tjenester, så de kan leve et værdigt liv og deltage aktivt i samfundet gennem hele livet (dette bør omfatte adgang til økonomisk overkommelige boliger, adgang til passende sundhedspleje, ret til børnepasning, minimumsstandarder for indkomstsikkerhed, herunder pensioner eller en tilsvarende social mindstebeskyttelse);

3.  opfordrer til, at der indføres en "social vetoret" eller en hvilken som helst mekanisme, der kan forhindre, at EU-lovgivning træder i kraft, hvis dens virkninger vil kunne skade de fattigste dele af samfundet, øge de sociale og kønsbestemte uligheder eller mindske sociale rettigheder;

4.  opfordrer Kommissionen til konkret at leve op til sine gentagne løfter om at indføre et "socialt Europa", dels gennem en reform af ØMU'en og med yderligere initiativer til at:

–  udvikle og fremme sociale investeringer i tilstrækkelig social beskyttelse og i tilgængelig, prismæssigt overkommelig, velplaceret og uddannelse af høj kvalitet og sociale, sundheds- og plejeydelser med henblik på at mindske sociale uligheder og bekæmpe fattigdom og navnlig at reducere børnefattigdom;

–  afhjælpe manglen på færdigheder og sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og livslang læring for alle;

–  fremme kvalitetsjob for alle med særlig vægt på unge og langtidsledige;

–  fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen gennem løbende revision af de relevante direktiver;

–  opretholde princippet om forbud mod forskelsbehandling for alle arbejdstagere, herunder vandrende og udstationerede arbejdstagere og sikre, at de modtager en tilstrækkelig løn, således at de kan leve et anstændigt liv på deres bopælssted;

–  at tackle den kønsbestemte forskel i løn og pension og udfordringer vedrørende balancen mellem arbejde og privatliv, herunder gennem vedtagelse af ambitiøse forslag til et direktiv om barselsorlov og et direktiv om plejeorlov, gennem tilvejebringelse af førskoleundervisning og børnepasningsordninger på heldagsbasis, navnlig for at sikre at kvinder og mænd deltager på lige fod i plejeopgaver og har lige store indkomster, og for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

5.  opfordrer Kommissionen til at overvåge, fremme og støtte medlemsstaternes effektive anvendelse af midler til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og for at fremme ungdomsbeskæftigelsen og skabelse af kvalitetsjob, især i områder med høj arbejdsløshed gennem programmer, der finansieres via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og EIB;

Styrkelse af den økonomiske genopretning og konkurrenceevne på lang sigt med henblik på at skabe arbejdspladser, hæve levestandarden og skabe velstand

6.  mener, at økonomiske modeller, der udelukkende er baseret på BNP-vækst og vedvarende rovdrift på naturressourcer og finansialiseringen har nået sine grænser; mener, at EU derfor er nødt til at gøre bæredygtighed til kernen i enhver solid, fremtidsorienteret økonomisk politik med sigte på at løse krisen; betragter forsvaret af etablerede markedspositioner som en potentiel hindring på vejen mod en ny økonomisk model;

7.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en overordnet strategi for bæredygtig udvikling for perioden frem til 2030 og en specifik gennemførelsesplan; mener, at EU skal sikre, at den ikke håndplukker de nemmeste eller foretrukne mål og skal gå videre end den sædvanlige politik ved at sigte mod det højeste ambitionsniveau i alle mål og sikre, at ingen lades i stikken, og at klodens begrænsninger respekteres fuldt ud; finder det nødvendigt med henblik herpå at undgå yderligere forringelse og tab af biodiversitet og sikre genopretning af forringede økosystemer;

8.  anmoder Kommissionen om at udforme en ny ambitiøs og omfattende socialt og miljømæssigt bæredygtig industriel strategi ud over pakken om cirkulær økonomi; mener, at der er behov for flere offentlige og private investeringer, som skal fokusere på energiomstilling, miljømæssigt innovative SMV'er, forskning og uddannelse;

9.  understreger, at den europæiske økonomi i forbindelse med en farlig global konkurrence om ressourcer skal blive bæredygtig og "blive digital" for at forblive konkurrencedygtig; opfordrer til, at Europa 2020-strategien sættes i centrum af EU's økonomiske beslutninger;

10.  anmoder Kommissionen om at overvåge, fremme og støtte medlemsstaternes tiltag for at sikre, at konkurrencen er fair, og at borgerne, forbrugerne og arbejdstagerne drager fordel heraf;

11.  opfordrer til, at bæredygtighed, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagernes velfærd udgør kernen i alle yderligere økonomiske reformer, navnlig med hensyn til den fælles landbrugspolitik, der bør blive en omfattende "politik for fødevarer og bæredygtigt miljø i landdistrikterne";

12.  opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger for at fremme forskning og udvikling, innovation, kulturel mangfoldighed og kreativitet som centrale drivkræfter for jobskabelse og for at tage hensyn til, at virksomhedernes og især SMV'ernes adgang til kapital er et vigtigt middel til at tilskynde til udvikling og produktion af nye produkter og tjenester i både traditionelle og nye vækstsektorer;

13.  minder Kommissionen om, at de grundlæggende økonomiske og teknologiske valg, såsom genetisk modifikation, nanoteknologi og nuklear energi skal være i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og underkastes en fuldt ud demokratisk og gennemsigtig kontrol og procedure, hvilket Kommissionens formand gentagne gange har lovet i spørgsmålet om GMO'er, og som forventes af borgerne;

Reaktion på klimaændringer og sikring af energisikkerhed

14.  minder om, at bestræbelserne må intensiveres for at skabe en energiunion, der vil sikre energisikkerhed og prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi for alle borgere og virksomheder;

15.  bemærker de menneskelige og økonomiske konsekvenser af klimakatastrofer i Europa og på verdensplan; understreger, at det er vigtigt fortsat at tackle de grundlæggende årsager til klimaændringer, navnlig i transportsektoren, samtidig med at vores industris konkurrenceevne sikres med en ambitiøs klimastrategi, herunder energieffektivitet;

16.  opfordrer til, at der fastsættes mere ambitiøse mål på EU-plan for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet for perioden efter 2020 i overensstemmelse med Paris COP 21-aftalen;

17.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en fælles strategi for energi- og klimadiplomati, der kan tage hånd om disse bekymringer, og for at EU spiller en mere aktiv rolle i fremme af brugen af vedvarende energi på globalt plan som et centralt middel til at tackle klimaændringer;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke længere at yde tilskud til fossile brændstoffer med EU-midler og koordinere medlemsstaternes bestræbelser hen imod en hurtig udfasning af nationale tilskud til fossile brændstoffer; anmoder også Kommissionen om at sikre, at ingen national støtte eller EU-støtte anvendes til finansiering af nye atomreaktorer og at tilskynde medlemsstaterne til at opgive planer om forlængelse af levetiden for atomkraftværker;

Sikring af en konsekvent reaktion på den stigende tilstrømning af flygtninge

19.  er af den opfattelse, at EU skal udarbejde konkrete løsninger på de ankomne flygtninge, bl.a. ved at behandle deres grundlæggende årsager gennem en helhedsorienteret politisk reaktion, som omfatter politikkohærens for udvikling, handel, klima og investeringspolitikker, samtidig med at der garanteres sikker og lovlig adgang for dem, der søger om international beskyttelse;

20.  er skuffet over manglen på solidaritet mellem medlemsstaterne i deres reaktion på den stigende tilstrømning af flygtninge; opfordrer til hurtig gennemførelse af afgørelsen om at omfordele 160 000 flygtninge fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater og til udarbejdelse af et europæisk program for eftersøgning og redning; udtrykker dyb bekymring over lovligheden, egnetheden og overensstemmelsen med menneskerettighederne af de uformelle internationale aftaler med tredjelande med det formål at gøre udviklingsbistanden betinget af politikker for sikkerhed og grænsekontrol, som medfører kriminalisering og stigmatisering af flygtninge og migranter;

21.  er af den opfattelse, at genbosætning bør bevares som en af de varige løsninger på flygtninges fordrivelse og som en ubetinget instrument til international solidaritet; opfordrer til skabelse af øgede genbosætningsmuligheder med henblik på at muliggøre genbosætning af mindst 500 000 flygtninge årligt fra oprindelses- og transitlandene, som, hvis de var korrekt fordelt, vil resultere i et fuldstændigt håndterbart antal for EU;

22.  opfordrer til en reform af den nuværende Dublinordning for asyl med en ny ordning baseret på en retfærdig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne med objektive kriterier og baseret på asylansøgeres eksisterende bånd til og præferencer for en given medlemsstat; mener, at denne ordning bør være bindende for alle medlemsstater og baseres på incitamenter frem for tvangsforanstaltninger;

23.  opfordrer til etablering af lovlige migrationskanaler, som i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør omfatte humanitær indrejse, herunder for klimaflygtninge og menneskerettighedsforkæmpere, midlertidig beskyttelse, familiesammenføring, indrejse med et økonomisk formål på varierende kvalifikationsniveauer, herunder for arbejdstagere i lavtlønssektoren og jobsøgende, studentermobilitet og medicinsk evakuering.

24.  kræver, at der skabes vilkår i EU for en veladministreret modtagelse af asylansøgere, som garanterer deres sikkerhed og en human og værdig behandling med særligt fokus på de særlige behov hos kvinder, piger, LGBTI-personer og andre udsatte grupper; påpeger samtidig, at der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til uddannelse og integration på arbejdsmarkedet og social inklusion af både flygtninge og migranter;

25.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en visumordning for menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i tredjelande;

Håndtering af borgernes sikkerhedsmæssige betænkeligheder

26.  gentager, at indførelsen af stort set symbolske repressive masseovervågnings- og grænsekontrolforanstaltninger, der truer borgerlige frihedsrettigheder, grundlæggende rettigheder og princippet om fri bevægelighed, ikke er det rigtige svar;

27.  advarer mod en hurtig vedtagelse af love til bekæmpelse af terrorisme som en følelsesmæssig reaktion, der kan have negativ indvirkning på frihederne og de grundlæggende rettigheder for mistænkte og uskyldige borgere; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret konsekvensanalyse for hver enkelt foranstaltning, der potentielt krænker EU-borgernes og -indbyggernes rettigheder;

28.  påpeger, at intern og ekstern sikkerhed i stigende grad hænger sammen; minder om, at dette ikke bør føre til anvendelsen af udenrigspolitiske instrumenter i forbindelse med intern sikkerhed; gentager, at interne sikkerheds- og terrorbekæmpelsesforanstaltninger og retsforfølgning af terrormistænkte udelukkende er politiets og de retslige myndigheders ansvar og skal finde sted under fuld overholdelse af strenge proceduremæssige garantier og strafferetlige bestemmelser;

29.  gentager betydningen af Schengenområdet med fri bevægelighed; understreger behovet for en effektiv forvaltning af de ydre grænser, der er baseret på menneskerettigheder og fuld respekt for folkeretten og EU-retten;

30.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at imødegå truslerne fra terrorisme og voldelig ekstremisme nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af EU's standarder for strafferetspleje og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, herunder uddannelse og forebyggelse, et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen, rettidig udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder og gennem Europol og Eurojust og foranstaltninger til imødegåelse af nye tendenser inden for finansiering af terrorisme; gentager, at der er behov for bedre udstyr og ressourcer til fælles efterforskningshold inden for rammerne af Europol og Eurojust;

31.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en hvidbog om begrebet "Europas indre sikkerhed" som retsgrundlag for eventuelle fremtidige sikkerhedsforanstaltninger under hensyntagen til den frie bevægelighed og den manglende kontrol ved de indre grænser, og som er adskilt fra begrebet "national sikkerhed", som medlemsstaterne påberåber sig i kampen mod kriminalitet og terrorisme; opfordrer til en sammenhængende definition af, hvad der er "national sikkerhed", og hvad der ikke er omfattet af dette begreb; afviser brugen af national sikkerhed og "statshemmeligheder" som et påskud til at underminere de grundlæggende rettigheder, såsom tilliden mellem klient og advokat;

32.  opfordrer Kommissionen til at benytte sig af ekspertise og tekniske og finansielle ressourcer for at sikre samordning på EU-plan og udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorpropaganda, radikale netværk og terrororganisationers rekruttering; understreger, at repressive foranstaltninger kun kan være effektive, hvis de kombineres med langsigtet forebyggelse, integration og reintegration og strategier for politikker for ikkeforskelsbehandling;

33.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en fuldstændig gennemgang af al sikkerhedslovgivning, der allerede er vedtaget, og på dette grundlag sikre, at lovgivningen om nødvendigt trækkes tilbage eller gennemføres; gentager sin opfordring til en dybdegående evaluering af EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der bør vurdere anvendelsen af de vedtagne foranstaltninger, deres udgifter og deres effektivitet; forventer, at Kommissionen opdaterer dagsordenen om sikkerhed, hvis det er nødvendigt, i lyset af det manglende samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme;

34.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge dens bebudede forslag til et ordentligt retsgrundlag for det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol, dens forslag til at forbedre og udvikle eksisterende informationssystemer med hensyn til interoperabilitet, effektivitet og proportionalitet, at løse problemet med manglende oplysninger og bevæge sig i retning af interoperabilitet og dens forslag om obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-plan om mistanker og risici på dette område mellem medlemsstaterne ledsaget af strenge og ensartede databeskyttelsesregler i alle politimæssige og retlige rammer;

35.  opfordrer Kommissionen til at forelægge lovgivningsinitiativer til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til hurtigt at afslutte proceduren for EU's tiltrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som Parlamentet gentagne gange har opfordret til;

Etablering af en ambitiøs dagsorden for EU's optræden udadtil: om naboskab og om det globale system

36.  opfordrer til en ambitiøs gennemførelse af EU's nye globale strategi, for at EU kan fungere som en effektiv drivkraft for dets centrale værdier, principper og normer i en hurtigt skiftende verden, og forventer, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten anvender alle EU's udenrigspolitiske instrumenter på en sammenhængende måde for at opnå bedre regelbaseret global regeringsførelse, bred enighed om bedre standarder, varig fred, øget sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne, demokratiet, retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder i verden; understreger i den forbindelse, at følgende centrale elementer bør stå øverst på EU's udenrigspolitiske dagsorden:

–  krav om, at EU og medlemsstaterne vender den nuværende tendens til handle menneskerettighedsstandarder til fordel for interesser inden for handel, sikkerhed og energiforsyning;

–  fremme af stabilitet og velstand i EU's naboskabsområde gennem initiativer til fremme af udvikling, demokrati, kulturelt samarbejde, god regeringsførelse og retsstatsprincippet ved at forbedre civil konfliktforebyggelse og forsoningstiltag, styrkelse af gennemsigtighed, ansvarlighed, parlamentarisk kontrol og demokratisk kontrol med sikkerhedssektoren samt bistå næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og medlemsstaterne i deres fredsbevarende og fredshåndhævende foranstaltninger inden for rammerne af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik;

–  bistand til NF/HR og medlemsstaterne for at sørge for, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik bliver en mere effektiv politik, som er sammenhængende og i overensstemmelse med EU's øvrige eksterne politikker såsom udviklingsbistand og civil konfliktforebyggelse under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og som garanterer sikkerheden, freden, stabiliteten, demokratiet og menneskerettighederne og styrker tilslutning til principperne i FN-pagten og sikring af, at strukturer, mekanismer eller redskaber, der allerede findes, anvendes i praksis;

–  en kraftig opfordring til Kommissionen og NF/HR om at fremskynde medlemsstaternes overholdelse af EU's fælles holdning om våbeneksport og sikre, at lovgivning om eksport af teknologier med dobbelt anvendelse forhindrer, at der overføres teknologi til masseovervågning og sporing til ikke-demokratiske lande;

–  en kraftig opfordring til Kommissionen om at aflægge beretning om virkningen af pilotprojektet om forsvarsforskning og dets samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur; opfordrer Kommissionen til at trække planerne om at iværksætte en forberedende foranstaltning på 80 mio. EUR til forsvarsforskning som en opfølgningsforanstaltning tilbage, eftersom nylige oplysninger fra Det Europæiske Forsvarsagentur også har bekræftet, at medlemsstaterne ikke er villige og i stand til at samarbejde inden for forskning og udvikling; afviser ethvert forsøg på at anvende midler fra EU's budget til militær forskning og udvikling;

–  betydeligt hurtigere fremskridt i udvidelsesforhandlingerne ved at styrke social, politisk og økonomisk stabilitet, miljømæssig bæredygtighed og demokrati i kandidatlandene uden at udvande de grundlæggende kriterier for tiltrædelse;

–  at gøre politikken for udviklingssamarbejde mere effektiv og forbedre dens koordinering og sammenhæng med andre af EU's udenrigspolitiske instrumenter og at sikre konsekvens og sammenhæng mellem udvikling, civil konfliktforebyggelse og politikker for civil sikkerhed, da de alle er indbyrdes forbundne, indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende;

–  integration af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og udviklingsvenlig politikkohærens i EU's eksterne og interne politikker;

–  gennemførelse af stærkere og mere effektive, overbevisende og sammenhængende initiativer med hensyn til bilæggelse af konflikterne i EU's naboskabsområde og anvendelse af alle de instrumenter, som EU råder over;

–  afvisning af den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA) og det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), og noterer sig, at europæiske borgere og Parlamentet i stigende grad er kritiske over for de faktiske virkninger af frihandelsaftaler, idet de også kan have uønskede konsekvenser for beskæftigelse, konkurrenceevne og EU's standarder for menneskerettigheder og bæredygtig udvikling; kræver, at Unionens handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter moderniseres, og handelspolitikker udformes i sammenhæng med EU's udviklingsmål, klimamål, miljøprioriteringer og sociale standarder og menneskerettighedsstandarder;

Retfærdige skattepolitikker for tilstrækkelige ressourcer

37.  understreger, at der aldrig har været et mere presserende behov for at intensivere kampen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse, som repræsenterer potentielle indtægter til de nationale budgetter på op mod 1 billion EUR; mener, at disse midler kunne have været brugt på at investere i fremtiden, fremme beskæftigelsen og mindske uligheder;

38.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre, at overskud beskattes i de lande, hvor den faktiske økonomiske aktivitet finder sted, og værdien skabes i Europa; mener, at EU bør arbejde hen imod et obligatorisk fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), øge indsatsen for at efterforske overtrædelser af skatterelateret statsstøtte, anvende fælles regler om anvendelse og gennemsigtighed af skatteafgørelser og følge en konsekvent fælles tilgang til at lukke skattely;

39.  opfordrer Kommissionen til i sin kamp mod skatteunddragelse og skatteundgåelse at medtage en kønsdimension og en ekstern dimension, herunder hvad angår overskud, der føres ud af EU uden at være beskattet;

40.  kræver en afgift på finansielle transaktioner, der vil tvinge den finansielle sektor til at betale sin rimelige andel for at imødegå den krise, som den forårsagede, at begrænse uproduktive kortsigtede spekulative aktiviteter og tilvejebringe yderligere indtægter som reaktion på de aktuelle sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer; beklager svækkelsen af Kommissionens oprindelige forslag og mener, at det i stedet bør udvides til valutatransaktioner som foreslået af Parlamentet og gennemføres senest i midten af 2017;

Styrkelse af EU's budget og finansielle instrumenter

41.  er af den opfattelse, at EU for at kunne fungere effektivt har brug for en ny finansiel og finanspolitisk strategi; mener, at Kommissionen derfor bør foreslå foranstaltninger på grundlag af de følgende principper og elementer:

–  midlerne bør mobiliseres hurtigt, idet en reform af ordningen for Unionens finansiering ikke kan undgås ved at styrke egentlige egne indtægter eller indføre nye med henblik på at gøre Unionens budget mere stabilt, mere bæredygtigt og mere forudsigeligt, og det er samtidig vigtigt at respektere princippet om bruttoopgørelse og øge gennemsigtigheden;

–  det bør prioriteres at begynde at anvende principperne om kønsbudgettering;

–  EU's budgetinstrumenter skal – med henblik på at kunne opnå de bedst mulige resultater – håndteres med særlig vægt på resultater og omkostningseffektivitet, idet der samtidig sikres overholdelse og beskyttelse af EU's finansielle interesser;

–  EU bør tage skridt til at fremskaffe midler til at tackle udfordringerne med høj ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed samt de interne og eksterne dimensioner af flygtningenødsituationen;

–  den flerårige finansielle ramme (FFR) har efter kun to års gennemførelse nået sine grænser; EU-budgettet vil desuden ikke være i stand til at håndtere yderligere finansielle behov og nye politiske prioriteter eller være i stand til at forhindre en ny betalingskrise uden en omfattende midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme; der skal gennemføres en fuldt udbygget revision af FFR efter valget og ikke kun en teknisk gennemgang som et middel til at mobilisere EU-budgettet og dermed bidrage til genopretningen af den europæiske økonomi og dermed sikre at Europa 2020-strategien bliver en succes, støtte EU's internationale forpligtelser efter 2015 og tackle det voksende betalingsproblem strukturelt;

–  EFSI bør reformeres med henblik på at gøre det muligt for alle medlemsstater at foretage større strategiske investeringer for bedre at fokusere på de regioner, hvor der er mest behov for det, og at sikre, at offentlige midler til investeringer bidrager til overgangen til en bæredygtig økonomi; der bør overvejes flere midler, snarere end at omdirigere eksisterende EU-fonde såsom Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) til andre fonde eller nye investeringsinstrumenter;

–  effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken for perioden 2014-20 bør ledsages af forberedelser til perioden efter 2020 og respektere dens sande natur som fastsat i traktaterne, dens betydning som et investeringsredskab, der er tilgængeligt for alle regioner i EU og som et udtryk for europæisk solidaritet; midler fra samhørighedspolitikken bør yderligere anvendes til overgangen til en lavemissionsøkonomi med henblik på at bidrage til COP21-aftalen i Paris og støtte tiltag til modtagelse af flygtninge og migranter, herunder deres integration, og enhver nedskæring i samhørighedspolitikkens budget bør undgås;

Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union

42.  insisterer på overholdelse af kravene i EU-lovgivningen om demokratisk ansvarlighed for afgørelser inden for rammerne af den europæiske økonomiske styring;

43.  insisterer på, at EU skal arbejde hen imod opadgående konvergens hvad angår økonomiske, sociale og ressourcerelaterede indikatorer; mener, at rammen for den økonomiske styring bør revideres med henblik herpå;

44.  mener, at EU bør forbedre troværdigheden, sammenhængen, det nationale ejerskab, den demokratiske legitimitet, bæredygtigheden, ligestillingen og den sociale dimension af den eksisterende ramme for økonomisk styring ved at indføre enklere, kontracykliske og gennemsigtige regler, således at man undgår moral hazard og sikrer en symmetrisk korrektion af makroøkonomiske ubalancer og fremmer offentlige investeringer;

45.  opfordrer til tættere samordning af de økonomiske politikker for at håndtere euroområdets investeringsmangler og styrke reformindsatsen for at øge produktiviteten, den generelle ressourceeffektivitet og til at understøtte efterspørgslen;

46.  mener, at bankunionen skal fuldendes med risikobegrænsende foranstaltninger, der går hånd i hånd med risikodelingen;

47.  påpeger, at en finanspolitisk kapacitet for ØMU'en bør udvikles hurtigst muligt for at gøre ØMU'en modstandsdygtig over for symmetriske og asymmetriske chok og at bekæmpe den uacceptable arbejdsløshed i mange regioner i ØMU'en;

48.  anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at undersøge mulighederne for at anvende fælles finansielle redskaber til at tackle migrationskrisen;

Styrkelse af grundlæggende rettigheder og demokrati

49.  er bekymret over, at de kumulerede kriser ikke kun har skadet samhørigheden i de europæiske samfund, men også rystet tilliden blandt de europæiske borgere i deres demokratiske institutioner på EU-plan og – i nogle tilfælde – på nationalt plan; mener derfor, at styrkelsen af EU's demokratiske legitimitet og genoprettelsen af tilliden til dets evne til at tjene borgernes interesser skal være Europas højeste prioritet;

50.  minder om, at mange af nutidens udfordringer – lige fra klimaforandringer til asyl og migration, fra de finansielle markeder til multinationale selskaber og fra terroristnetværk til fejlslagne stater og slyngelstater – er tværnationale og grænseoverskridende udfordringer og kræver modvægte og reaktioner på deres niveau; mener, at Kommissionen med henblik herpå bør fremme en ny debat i samfundet om, hvilke udfordringer, som befolkningen mener, er vigtigst at tackle på europæisk plan, og hvor EU bør udøve "europæisk suverænitet";

51.  minder Kommissionen om, at den som traktaternes vogter skal fremme Unionens almene interesser (artikel 17 TEU), nemlig fred, dens værdier og befolkningernes velfærd (artikel 3 i TEU); opfordrer Kommissionen til at vedtage forslaget til forordning om en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning; bemærker, at Parlamentet har et særligt politisk ansvar i denne forbindelse og skal udøve sin institutionelle rolle fuldt ud og uden selvtilfredshed; mener, at den nylige nedsættelse af undersøgelsesudvalg er et opmuntrende tegn på, at Parlamentet tager sit politiske ansvar med hensyn til kontroller og modvægte mere alvorligt;

52.  mener, at Det Europæiske Råds tendens i de seneste år til at ty til mellemstatslige kunstgreb bringer "fællesskabsmetoden" i fare og er i strid med traktaterne; minder om, at mens Det Europæiske Råds medlemmer i henhold til Lissabontraktaten individuelt står til regnskab over for deres egne nationale parlamenter, men kollektivt kun står til regnskab over for hinanden, skal de nationale parlamenter være bevidste om deres politiske ansvar for at udøve fuld demokratisk kontrol med deres repræsentanter i Det Europæiske Råd;

53.  kræver i betragtning af, at uigennemsigtig og ensidig lobbyisme er en betydelig trussel mod politikudformningen og offentlighedens interesser, at alle EU-institutioner stræber efter de højest mulige standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet, og ihærdigt bekæmper tendensen til at overse interessekonflikter, hvilket bringer beslutningsprocessens effektivitet, rimelighed og pålidelighed i fare; støtter desuden et lovgivningsforslag om beskyttelse af whistleblowere overalt i EU i både den private og den offentlige sektor og minder Kommissionen om Parlamentets gentagne opfordringer til dette;

54.  anmoder Kommissionen om at forelægge en omfattende europæisk reaktion på de problemer med grundlæggende rettigheder, der skyldes udbredelsen af hadforbrydelser, hadefuld tale, sexisme, homofobi, transfobi og andre former for diskrimination, herunder intensivering af bestræbelserne på at sikre, at lovgivningsforslag, som vil styrke de sociale rettigheder og grundlæggende rettigheder, ikke blokeres i Rådet, navnlig forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer;

55.  anmoder Kommissionen om at tage initiativer til at konsolidere, styrke og udvikle mulighederne, som EU-borgere har til rådighed for til at gribe ind i den politiske proces uden for valgcyklusser; påpeger, at dette forudsætter øget åbenhed og aktindsigt samt mere støtte og midler til Den Europæiske Ombudsmand, borgernes andragender og en reform af forordningen om det europæiske borgerinitiativ;

56.  mener, at Kommissionen bør fremsætte forslag til en mekanisme til beskyttelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i hele Unionen ved at udskifte sin retlige ramme med et mere effektivt redskab; mener, at Kommissionen også bør fortsætte med at gøre fremskridt i retning af EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), idet der tages hensyn til Domstolens udtalelse i sagen, og til at tackle de resterende retlige udfordringer;

57.  er fast besluttet på at anvende alle sine redskaber og ressourcer til at fungere som en drivkraft for en fornyet demokratisk proces hen imod en reform af Den Europæiske Union;

58.  kræver, at Kommissionen bekræftes som forhandler med Det Forenede Kongerige om artikel 50-proceduren;

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0294.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik