FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens arbejdsprogram for 2017
4.7.2016 - (2016/2773 (RSP))
forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
Vicky Ford for ECR-Gruppen
B8-0896/2016
Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 2017
(2016/2773 (RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til erklæring af 19. februar 2016 fra Europa-Kommissionen om en gennemførelsesmekanisme vedrørende nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion,
– der henviser til Det Europæiske Råds erklæring af 19. februar 2016 om konkurrenceevne,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning,
– der henviser til den endelige rapport af 24. juli 2014 af Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder med titlen "Cutting Red Tape in Europe - Legacy and Outlook",
– der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 med titlen "Fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked"[1],
– der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at EU's medlemsstater står over for betydelige økonomiske udfordringer i de kommende årtier på en hurtigt skiftende og stadig mere udfordrende global markedsplads;
B. der henviser til, at kun konkurrencedygtige økonomier vil være i stand til at skabe de arbejdspladser og den velstand, der kan hæve levestandarden for deres borgere, finansiere investeringer i fremtiden og tilbyde uddannelse af høj kvalitet og flere muligheder for unge, forbedre sundhedspleje og pensionsordninger, og give bedre offentlige tjenesteydelser;
C. der henviser til, at EU's medlemsstater er nødt til at forbedre produktivitets- og innovationsniveauerne for at imødekomme de økonomiske udfordringer, de står over for;
D. der henviser til, at EU's medlemsstater er nødt til at nedbringe den offentlige og private gæld for at tilvejebringe et solidt grundlag for en langsigtet, holdbar økonomisk vækst;
E. der henviser til, at offentligheden er blevet stadig mere forbeholden over for et EU, der synes at påtage sig beføjelser og ansvarsområder, som ville blive mere korrekt udøvet af dets medlemsstater eller deres regionale og lokale myndigheder eller borgerne selv;
F. der henviser til, at borgerne i Den Europæiske Union klart efterspørger en let Union, som letter samarbejdet blandt dens medlemsstater på områder, hvor det kan tilføre merværdi, men som frem for alt respekterer de grundlæggende principper om subsidiaritet og proportionalitet;
1. opfordrer Kommissionen til i 2017 at prioritere foranstaltninger, som vil bidrage til langsigtet, holdbar vækst, der skaber arbejdspladser og velstand;
2. tilslutter sig Kommissionens erklæring af 19. februar 2016 om en gennemførelsesmekanisme vedrørende nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion, hvori det hedder, at "Kommissionen vil indføre en mekanisme, der skal evaluere den eksisterende EU-lovgivnings overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet". opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at gennemføre de henstillinger, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;
3. opfordrer Kommissionen til en ambitiøs gennemførelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, særlig afsnittene om SMV- og konkurrenceevnetests som led i konsekvensvurderingerne, fastsættelse af mål for mindskelsen af byrder, den årlige undersøgelse af byrden og arbejdet i Udvalget for Forskriftskontrol; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mikrovirksomheder så vidt muligt undtages fra alle lovgivningsforslag, således at nystartede virksomheder og iværksættere kan fremmes; anmoder Kommissionen om at sikre, at dens arbejdsprogram gennemfører de henstillinger, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked;
4. understreger, at indgåelsen af nye handelsaftaler er vigtig som en del af denne dagsorden for vækst for at udvikle en udadvendt og konkurrencedygtig europæisk økonomisk ramme, der er i stand til at levere mærkbare fordele og lavere priser for forbrugerne og skabe nye arbejdspladser;
5. opfordrer Kommissionen til at fokusere på at udvikle et moderniseret og effektivt budget; bemærker, at EU's regnskaber konsekvent er blevet godkendt som et "retvisende" billede af Den Europæiske Unions finanser, men at der stadig er bekymringer om effektiviteten af udgifterne, og opfordrer derfor Kommissionen til grundigt at omprioritere sin tilgang til budgetkontrol, hvor der gøres utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at behandle et spørgsmål, der er af central betydning for den europæiske offentlighed; understreger behovet for en mere effektiv anvendelse af skatteydernes penge, som fuldt ud involverer medlemsstaterne med hensyn til at afhjælpe problemer med dårlig forvaltning og svig; opfordrer til, at eksisterende politikker regelmæssigt undergår en evaluering, tages op til revision og tilpasses, når det er nødvendigt, for at sikre, at de opfylder fremtidens behov og afspejler det hurtigt skiftende teknologiske og økonomiske miljø; understreger betydningen af sådanne evalueringer, der gennemføres af fuldstændigt uafhængige og objektive organer;
DEL 2: SPECIFIKKE FORSLAG TIL ARBEJDSPROGRAMMET
Skub i beskæftigelse, vækst og investeringer
Gennemførelsesmekanismen vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og gennemførelsesmekanismen vedrørende byrdereduktion,
6. mener, at de to nye mekanismer vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og vedrørende byrdereduktion, der er beskrevet i Kommissionens erklæring af 19. februar 2016, vil styrke programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og vil bidrage til økonomisk vækst, jobskabelse og øget velstand;
7. bemærker, at Det Europæiske Råd i sin erklæring af 19. februar 2016 om konkurrenceevne også opfordrer til "mål for byrdereduktion i nøglesektorer"; anmoder Kommissionen om at gøre byrdereduktion i overensstemmelse med disse erklæringer til et centralt element i "hensigtserklæringen" for arbejdsprogrammet for 2017 med henblik på at fastsætte en positiv reformdagsorden for selve arbejdsprogrammet og de forventede fælles erklæringer om årlig institutionel programmering;
8. opfordrer indtrængende Kommissionen til at inkludere følgende emner som prioriteter i "arbejdsprogrammet" for mekanismerne vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og vedrørende byrdereduktion:
– forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
– direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
– direktiv 2008/104/EF om vikararbejde
– direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser
– direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
– forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
– forordning (EU) nr. 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter
– forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
– forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer og foderstoffer.
– Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
– forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet
– Small Business Act
– forordning (EU) nr. 165/2014 om takografer inden for vejtransport
– direktiv 2014/95/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store virksomheder og koncerner
– Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 815/2012 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer;
9. opfordrer Kommissionen til at trække forslaget til lovgivning om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber tilbage;
10. opfordrer Kommissionen til at revidere forslaget om en målrettet revision af kvalifikationsdirektivet 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse;
11. opfordrer til, at prioriteterne i arbejdsprogrammet, der skal foreslås inden udgangen af 2016, under de nye mekanismer vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og vedrørende byrdereduktion indgår i arbejdsprogrammet for 2017;
Bedre lovgivning
12. noterer sig, at Kommissionen har indvilliget i at fastsætte et nettomål for reduktionen af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med regelbyrder for erhvervslivet; opfordrer til, at dette fastsættes til 25 % frem til 2020 i overensstemmelse med de tidligere ambitioner med et mere langsigtet mål om at halvere byrden af eksisterende EU-lovgivning inden 2030 i samarbejde med medlemsstaternes parlamenter; understreger, at dette overordnede mål også bør omfatte omkostningerne til overholdelse, og at der også bør gøres en betydelig indsats for så vidt angår overholdelsesomkostninger; anmoder om, at der fastsættes midlertidige mål af hver ny Kommissionen i samråd med Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd; mener, at Refit udgør et væsentligt første skridt hen imod at forenkle lovgivningen og mindske de administrative reguleringsbyrder for virksomheder og fjerne hindringer for vækst og jobskabelse; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til, hvor det er muligt, at anvende formlen, hvorefter "for hver nye standard, der oprettes, skal to gamle standarder ophæves", idet der tages hensyn til fordelene ved indførelse af lovgivningsmæssig byrdeudligning, hvorved nye regler, der øger den administrative og reguleringsmæssige byrde, kun kan pålægges, hvis der kan identificeres en nedskæring i de eksisterende byrder svarende til det dobbelte;
13. opfordrer i henhold til de relevante bestemmelser i den nye interinstitutionelle aftale (IIA) Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag, der fastsætter mål for byrdereduktion i nøglesektorer, så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at fremlægge den metode, den agter at anvende for at identificere nøglesektorerne, hvor der vil blive opstillet mål for byrdereduktion;
14. understreger betydningen af den aftalte årlige undersøgelse af byrden som led i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning som et vigtigt værktøj til på en klar og gennemsigtig måde at identificere og overvåge resultaterne af Unionens bestræbelser på at forenkle lovgivningen og mindske overregulering og den administrative byrde, og mener, at undersøgelsen af byrden bør omfatte en liste, der specifikt vedrører SMV'er; mener, at den aftalte årlige undersøgelse af byrden skal anvendes til at identificere de byrder, der pålægges ved Kommissionens lovgivningsmæssige forslag og retsakter og af de enkelte medlemsstater;
15. bemærker, at overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på nuværende tidspunkt kun evalueres i begyndelsen af lovgivningsprocessen; understreger derfor behovet for indførelse af en nærheds- og proportionalitetskontrol ved afslutningen af lovgivningsprocessen og forud for vedtagelsen af en endelig tekst, hvilket vil bidrage til at sikre, at respekten for disse principper opretholdes under lovgivningsprocessen; opfordrer indtrængende Kommissionen til så vidt muligt at benytte en "nedkølingsperiode", efter afslutningen af trilogforhandlinger til at gennemføre en konsekvensanalyse og kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet og for at sikre gennemsigtighed;
16. opfordrer Kommissionen til at anerkende, at dagsordenen for bedre regulering har en lokal/regional dimension, som ikke nødvendigvis behandles gennem subsidiaritet, og anmoder Kommissionen om at udvide sine processer for konsekvensanalyser af lovgivning (der er forskellige fra en "territorial konsekvensanalyse") til at undersøge de finansielle og administrative konsekvenser af eksisterende og nye standarder for lokale og regionale myndigheder;
17. opfordrer Kommissionen til omgående at revidere Small Business Act for at se, hvordan den kan forbedres, således at den effektivt kan fungerer sideløbende med dagsordenen om bedre lovgivning;
18. foreslår, at Kommissionen som led i sin dagsorden for bedre regulering bør se på innovative måder til at opnå politiske resultater uden lovgivning, f.eks. ved at anvende adfærdsøkonomi til at undersøge og påvirke adfærd;
19. opfordrer Kommissionen til at afholde høringer med interessenter på alle stadier af lovgivningsprocessen, herunder på det tidligste stadium af lovgivningsprocessen, for at forebygge utilsigtede konsekvenser;
20. anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorledes Refit-platformen fungerer for at sikre, at den er gennemsigtig og brugervenlig; anmoder om en evaluering i 2017 af dens effektivitet og resultater;
21. opfordrer Kommissionen til i 2017 at udarbejde en evaluering af uafhængigheden af Udvalget for Forskriftskontrol i opfyldelsen af dets rolle med overvågning og objektiv vejledning i de forskellige konsekvensanalyser og til at redegøre for, hvilke opfølgende foranstaltninger der kan være nødvendige;
22. opfordrer, for så vidt angår artikel 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), arbejdsmarkedets parter til i forbindelse med nuværende og fremtidige rammeaftaler, herunder rammeaftalen fra 2012 i frisørsektoren, at gøre brug af redskaberne til bedre regulering, øge anvendelsen af konsekvensanalyser i deres forhandlinger og henvise aftaler om forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger til Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol;
23. opfordrer Kommissionen til at identificere de fremskridt og resultater, der er gjort inden for de områder, der er blevet udpeget som de ti mest byrdefulde love for SMV'er, herunder arbejdstidsdirektivet og direktivet om vikararbejde, og til at prioritere tiltag, der bringer dem fremad;
24. understreger, at der er en ny tendens til, at virksomheder flytter produktion og tjenesteydelser tilbage til Europa, og at dette indebærer muligheder for jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EU kan hjælpe virksomheder med at drage fordel af de muligheder, som denne tilbageflytning af virksomheder giver;
25. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af den gældende fællesskabslovgivning om sundhed og sikkerhed, at følge principperne for bedre regulering for at sikre, at den nye ramme fortsat er forholdsmæssig og kan tilpasses til de skiftende vilkår på arbejdspladsen; mener, at der bør indføres bestemmelser, f.eks. i rammedirektivet, om en evaluering, der skal foretages hvert tiende år;
26. opfordrer Kommissionen til at øge inddragelsen af de nationale parlamenter og høre dem udførligt i forbindelse med revision og ophævelse af EU-lovgivning; opfordrer til en udløbsklausul for al EU-lovgivning, der vil udløse en målrettet uafhængig konsekvensanalyse, som igen kan resultere i en revision eller ophævelse af lovgivningen; understreger, at konsekvensanalysen også kan undersøge bl.a. elementer såsom overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, byrden for medlemsstaterne, virksomhederne, navnlig SMV'erne, og interessenterne, og en vurdering af en potentielle tilbageførsel af en EU-kompetence til medlemsstatsregi; bemærker, at der ville blive opereret med en automatisk formodning om ophævelse, medmindre konsekvensanalysen kan påvise en fortsat relevans af lovgivningen på EU-plan;
27. udtrykker sin skuffelse over Kommissionens svar til de nationale parlamenter i tilfælde, hvor der er blevet udstedt gule kort; mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen gennemfører henstillingerne i Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, samt at den intensiverer dialogen med de nationale parlamenter og svarer udførligt på alle problemer, som de tager op i en offentliggjort udtalelse; mener også, at det er nødvendigt, at Kommissionen giver møde for det/de relevante udvalg i Parlamentet for at redegøre detaljeret for sin holdning til udtalelser om nærhedsprincippet;
28. opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere sin politiske og lovgivningsmæssige dialog med nationale og – hvor dette er relevant – regionale parlamenter på koordineret vis med henblik på fuldt ud at vurdere potentielle og eksisterende EU-forslags overensstemmelse med deres kompetencer og med nærheds- og proportionalitetsprincippet; bemærker, at denne procedure bør finde sted under hørings-, og forberedelsesfaserne af den lovgivningsmæssig planlægning forud for offentliggørelsen af EU-forslag, og at den løbende bør overvåges for at sikre, at den eksisterende lovgivning vurderes regelmæssigt; bemærker, at de nationale parlamenter, når de samarbejder med deres modparter i andre medlemsstater, har en række instrumenter til rådighed i denne henseende, som pålægger Kommissionen at træffe betydelige foranstaltninger og gøre noget ved opfordringerne fra de nationale parlamenter, herunder et bindende lovgivningsinitiativ (et "grønt kort") som foreslået af COSAC, det "røde kort", som i henhold til nærhedsprincippet vil gøre det muligt for 16 medlemsstater at forhindre udviklingen af en specifik EU-retsakt, en tættere inddragelse i gennemgangen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og en ret til at indlede en parlamentarisk undersøgelse af europæiske spørgsmål, herunder finansiel gennemsigtighed;
29. opfordrer Kommissionen til at medvirke til at fremme gennemførelsen og ratificeringen af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede;
30. modsætter sig den foreslåede lovgivning om "en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber", der ikke overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger, at medlemsstaterne er bedst placeret til at finde løsninger, som er egnede til deres særlige kultur og erhvervsmiljø, frem for at blive udsat for en uhensigtsmæssig tilgang med standardløsninger for alle medlemsstater;
Finansielle tjenesteydelser
31. opfordrer til en indsats for at fremskynde og prioritere gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen på grund af dens rolle for så vidt angår at stimulere væksten og den globale konkurrenceevne; understreger, at det er vigtigt at foretage en kumulativ konsekvensanalyse af økonomisk lovgivning med henblik på at identificere lovgivningsmæssige uoverensstemmelser, der kan virke som hindringer for en kapitalmarkedsunion;
32. kræver et stærkere fokus på den globale konkurrenceevne for EU’s finansielle sektor ved udformningen af politikker; bemærker endvidere, at der er behov for en styrkelse af koordinationen af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Kommissionen med internationale organer for at fremme EU's interesser;
33. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge gennemførelsen af den finansielle lovgivning med henblik på at evaluere gennemførelsesproblemer, utilsigtede konsekvenser og elementer, der kan reformeres, ajourføres eller fjernes; understreger den rolle, som ESA'erne og den fælles tilsynsmekanisme (FTM) skal spille i opnåelsen af mål for bedre regulering; bemærker i denne forbindelse, at ESA'er bør arbejde tæt sammen med nationale eksperter og interessenter, når de udarbejder tekniske standarder for at forhindre utilsigtede konsekvenser;
34. understreger, at alle forslag til yderligere lovgivning bør underkastes en grundig konsekvens- og cost-benefit-analyse af Kommissionen i overensstemmelse med dens dagsorden for bedre regulering med henblik på at sikre, at forslagene kun stilles, hvis den ønskede virkning ikke kan opnås ved hjælp af ikke-lovgivningsmæssige midler; opfordrer Kommissionen til at efterleve sit nye tilsagn om at gennemgå EU's finansforordning og nærheds- og proportionalitetsprincipperne og afventer spændt resultaterne på området for finansielle tjenesteydelser; bemærker endvidere, at det er vigtigt at sikre en passende fordeling af kompetencer mellem EU og det nationale niveau, der tager hensyn til de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise og viden om deres lokale marked;
35. glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes arbejde med aktivt at fremme bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og brugen af skattely; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til den globale karakter af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og brugen af skattely og til at sikre, at enhver foranstaltning, der træffes, beskytter EU-virksomheders konkurrenceevne, samtidig med at der sikres tilstrækkelig gennemsigtighed, med henblik på at øge forbrugernes tillid til retfærdigheden af EU-medlemsstaternes skattesystemer;
36. opfordrer til rettidig gennemførelse af eksisterende bankunionslovgivning og til at udbygge dialogen med eksperter på dette område med henblik på at evaluere virkningen og effektiviteten af den vedtagne lovgivning; minder om, at en række medlemsstater endnu ikke har gennemført lovene om bail-in, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse af direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD); opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en grundig vurdering af risici i forbindelse med forslaget til den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS); bemærker i denne forbindelse, at denne vurdering bør omfatte en fyldestgørende oversigt over status med hensyn til infrastrukturen bag og finansieringen af nationale indskudsgarantiordninger; bemærker, at der skal tages hensyn til de medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen eller euroområdet;
37. opfordrer til mere forholdsmæssige foranstaltninger for mindre banker og til at rapporteringskravene skræddersyes til bankernes størrelse, således at det undgås, at mindre banker skal indrapportere flere oplysninger, end hvad der anses for nødvendigt for at tilsynsmyndighederne kan forstå bankernes risikoprofil og potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet; bemærker endvidere, at den fremtidige langsigtede likviditetskvote kunne tilpasses i henhold til bankers forretningsmodeller, således at de mindre banker, som ikke er så afhængige af engrosfinansiering, kunne undtages herfra;
38. anmoder Kommissionen om at overveje andre metoder til fuldførelse af Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) end den, som er fastlagt i de fem formænds rapport; er modstander af etableringen af en finanspolitisk kapacitet for euroområdet; antyder, at en troværdig forpligtelse til princippet om "ingen hæftelse" i artikel 125 i TEUF ville styrke medlemsstaternes suverænitet og ansvar for så vidt angår sociale, økonomiske og finanspolitiske politikker;
Et forbundet digitalt indre marked
39. bakker op om Kommissionens prioritering af det digitale indre marked på grund af de muligheder, som digitale aktiviteter har for jobskabelse, oprettelse af nyetablerede virksomheder og scaleupvirksomheder, vækst og innovation; anerkender betydningen af den digitale omstilling af EU’s industri for jobskabelse, produktivitetsforøgelse og forbedring af EU-virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for at skabe vækst; understreger, at 2017 vil blive et leveringsår, da der vil skulle nås til enighed om lovgivningsforslag og foretages gennemførelsesarbejde i medlemsstaterne;
40. anbefaler, at Kommissionen inden lanceringen af lovgivningsforslag på det digitale område bør se nærmere på bedste praksis i medlemsstaterne og på internationalt plan, fremme industriledede foranstaltninger, fokusere på gennemførelsen af eksisterende love og modernisere eksisterende national lovgivning og EU-lovgivning, hvor dette er relevant, og at den kun bør tage initiativ til ny lovgivning, hvis det er absolut nødvendigt;
41. opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukrati og uberettigede eller uforholdsmæssige reguleringsmæssige eller ikkereguleringsmæssige hindringer for fuldt ud at udnytte potentialet i en digital omstilling af industrien og e-handelen på tværs af grænserne; understreger, at foranstaltninger ikke bør være protektionistiske, men have til formål at gøre det digitale miljø attraktivt at udvikle sig i for virksomhederne i EU og for virksomheder, der ønsker at etablere sig og handle i Europa, og også for forbrugerne og andre brugere;
42. beklager de betydelige betænkeligheder med hensyn til skattemæssige foranstaltninger i den digitale økonomi, herunder navnlig merværdiafgiften (momsen), som Kommissionen ikke har gjort noget ved; gentager sin opfordring til at det foreslås at indføre en fælles EU-dækkende forenklingsforanstaltning (et momsloft) for at hjælpe små e-handelsvirksomheder; understreger, at der er et presserende behov for at tage fat på dette spørgsmål; gentager i denne forbindelse, at skattepolitikken hører under medlemsstaternes kompetence;
43. anmoder Kommissionen om at støtte en stærk ordning for intellektuel ejendomsret og øget håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som kan stimulere konkurrenceevnen og støtte innovative virksomheder, belønne de skabende kunstnere og skabe fordele for brugerne af ophavsretligt beskyttede værker; glæder sig over "følg-pengene"-tilgangen og understreger, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør fremme bevidstgørelsen og den rettidig omhu i hele forsyningskæden og anspore til udveksling af oplysninger og bedste praksis, med henblik på at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i kommerciel målestok, samt et udvidet samarbejde mellem den offentlige og private sektor;
En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer
44. støtter kraftigt Kommissionens meddelelse (COM(2016)0062), hvori virkningerne af Parisaftalen, der opretholder det Europæiske Råds overordnede mål og strukturen for 2030-rammen for klima- og energipolitikken, vurderes; advarer dog imod enhver fremtidig tilpasning af EU's 2030-emissionsreduktionstilsagn som led i den første UNFCCC-statusopgørelse på verdensplan i 2023, hvilket ville kunne få en negativ indflydelse på den sikkerhed, som virksomheder og investorer har brug for for at fremme overgangen til lavere emissioner; mener, at det er af afgørende betydning, at bestemmelser, der skal beskytte industrielle sektorer med risiko for kulstoflækage, opretholdes;
45. opfordrer Kommissionen til gennem den fremtidige udformning af elektricitetsmarkedet at sikre reelt lige vilkår mellem alle energikilder, der bidrager til en reduktion af drivhusgasemissionerne i EU;
46. opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en detaljeret konsekvensanalyse, der fokuserer på socioøkonomiske konsekvenser af den nye udformning af elektricitetsmarkedet, navnlig i Central- og Østeuropa, hvor omkostninger til energiomstillingen sandsynligvis vil blive højere end i andre EU-medlemsstater;
47. mener, at der ved den fremtidige udformning af elektricitetsmarkedet skal ses positivt på en vifte af forskellige komponenter med henblik på at udvikle et fuldt fungerende system; anerkender i denne henseende vigtigheden af at maksimere mulighederne for lagring af elektricitet i Europa og opfordrer Kommissionen til at fremme en ikke-forvridende og investeringsvenlig ramme for forskellige typer af teknologier til lagring af el;
48. har betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet og opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne på basis af konsekvente retningslinjer for at sikre effektiv gennemførelse; støtter princippet om "effektivitet først"; hvor dette er hensigtsmæssigt, og mener, at målene bør være proportionelle og realistiske; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's klima- og energirelaterede lovgivning selv er effektiv og proportionel snarere end konkurrerende og overlappende;
49. minder om, at drivhusgasemissionerne fra luftfart blev indarbejdet i EU's emissionshandelsordning (ETS) den 1. januar 2012, hvorved alle luftfartøjsoperatører, der er omfattet af ETS, blev forpligtet til at ansøge om kulstofemissionskvoter; noterer sig vedtagelsen af to "stop-the-clock"-beslutninger i 2013 og 2014 om midlertidig indskrænkning af emissionshandelsordningens anvendelsesområde med henblik på at udelade internationale flyvninger for at give Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) tid til at udvikle en global markedsbaseret foranstaltning for reduktion af emissioner fra international luftfart; minder om, at denne undtagelse udløber i 2017; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport og nogle henstillinger i tide til at kunne gennemgå den beslutning, der træffes på ICAO's 39. forsamling i september/oktober 2016, om en global markedsbaseret foranstaltning og til at tilpasse direktivets krav ved hjælp af et nyt lovforslag;
Et mere udbygget og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrielt grundlag
50. støtter forpligtelsen i strategien for det indre marked til at sikre, at Europa forbliver i front på verdensplan for så vidt angår udvikling af standarder; tilskynder til en standardisering, som er forenelig med en international tilgang, enten ved at udvikle globale, internationale standarder eller ved at anerkende tilsvarende internationale standarder, hvor det er hensigtsmæssigt; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det fælles initiativ forbliver drevet af et behov, der kommer nedefra og er identificeret af erhvervslivet og således kun udmønter sig i standarder, som har en klar markedsrelevans;
51. mener, at det er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre, at fastlæggelsen af standarder er omfattet af en tilstrækkelig publiceret og tilgængelig appelmekanisme; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale og europæiske standardiseringsorganer at bygge på bedste praksis til at forbedre appelmekanismer;
52. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årlig oversigt over ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked og en analyse af midlerne til at håndtere dem med henblik på at frigøre det fortsat uudnyttede potentiale i det indre marked;
53. påpeger, at bestemmelser, der fastsætter restriktioner for detail- og engrosvirksomhed, og som strider mod EU-lovgivningen og er uforholdsmæssige, kan skabe betydelige hindringer for at komme ind på markedet, hvilket kan fører til færre nye afsætningsmuligheder, hæmme konkurrencen og føre til højere priser for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til grundigt at analysere de operationelle restriktioner for detail- og engrossalg i det indre marked;
54. opfordrer Kommissionen til at handle beslutsomt for at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse; afventer i den forbindelse Kommissionens planer om at øge bevidstheden hos de kompetente myndigheder og revidere forordningen om gensidig anerkendelse og de tilhørende retningslinjer med henblik på at løse problemer i forbindelse med gennemførelsen eller anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse under hensyntagen til behovet for at sikre forbrugerbeskyttelsen;
55. fremhæver, at de fremtidige tiltag, som f.eks. det foreslåede tjenestepas, ikke bør føre til yderligere administrative byrder, men bør tackle ikke-toldmæssige hindringer og fremme den gensidige anerkendelse;
56. opfordrer Kommissionen til i strategien for det indre marked at fremskynde det dataanalyseredskab, som kunne forbedre overvågningen af gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked;
57. opfordrer Kommissionen til at medtage følgende principper i sin kommende revision af regelsættet for telekommunikation:
a. at lovgivning skal være principbaseret, fleksibel og fremtidssikret, snarere end forsøge at foregribe industriens teknologiske udviklingskurve
b. at konkurrence stimulerer, snarere end underminerer investeringer; at de nationale tilsynsmyndigheder skal bevare muligheden for at støtte de forskellige konkurrencemodeller i overensstemmelse med deres nationale markeder, navnlig med hensyn til geografiske områder
c. at telekommunikationsmarkeder fortsat vil være præget af strukturelt og historisk forskellige nationale markeder, hvorfor de samme løsninger ikke altid vil være hensigtsmæssige for alle markeder
d. at frekvenseffektiviteten bør maksimeres, men at harmonisering er et middel og ikke et mål i sig selv; at der derfor skal skabes betingelser for at fremme løbende såvel som industriledet udvikling i frekvensanvendelsen, snarere end det skal forsøges at foruddefinere dens form;
58. afventer forslag om oprettelse af et europæisk innovationsråd, der skal være ledsaget af en grundig konsekvensanalyse og finansieres inden for de nuværende FFR-lofter; noterer sig de første resultater af Horisont 2020 og opfordrer Kommissionen til i sin midtvejsevaluering at drage evidensbaserede konklusioner baseret på resultaterne, navnlig med hensyn til succesrater, tilskudsproces og omkostningsmodellen;
59. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en rumstrategi for Europa, der imødekommer behovet for et globalt konkurrencedygtigt fundament for den europæiske rumsektor; understreger, at markedsføringen af Galileo- og Copernicusprogrammerne er en mulighed for at udnytte potentialet i europæiske nystartede virksomheder og andre virksomheder inden for udviklingen af rumbaserede tjenester og applikationer for innovation, vækst og beskæftigelse;
Rimelige og afbalancerede frihandelsaftaler
60. anmoder Kommissionen om at fortsætte det arbejde, den har fået mandat til, med de udestående spørgsmål, der skal løses på grundlag af resultatet af den 10. ministerkonference i Nairobi; bemærker imidlertid, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) fortsat skal udgøre et fleksibelt og dynamisk forum for forhandlinger mellem WTO's medlemsstater for yderligere handelsintegration blandt lande, der er villige hertil; støtter de bestræbelser, der udfoldes af WTO med henblik på at øge organisationens effektivitet og ansvarlighed; anmoder om, at EU efter en tænkepause påbegynde arbejdet med at tilføje specifikke nye spørgsmål til forhandlingerne i Genève, herunder – men ikke begrænset til – spørgsmål som investering, statsejede virksomheder og tjenester;
61. anmoder om en formel indledning af forhandlinger om ambitiøse, afbalancerede aftaler af høj standard om økonomisk integration, der omfatter handel og investeringer, med Australien og New Zealand, som bør indgås inden for ambitiøse tidsrammer i lyset af, at EU og New Zealand og Australien ikke blot har fælles interesser og værdier, men også ensartede standarder vedrørende arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder samt beskyttelse af miljøet;
62. opfordrer Kommissionen til at udnytte det aktuelle momentum i Mercosur-landene, navnlig i Argentina, og til at genoptage forhandlingerne mellem EU og Mercosur med det formål at nå frem til en omfattende og ambitiøs aftale; støtter moderniseringen af EU's aftaler med Mexico og Chile, lande med vigtige bånd i den latinamerikanske region, navnlig som medlemmer af den dynamiske regionale gruppe i Stillehavsalliancen; anmoder om, at Kommissionen efter afslutningen af disse forhandlinger vil overveje muligheden af en mellemregional aftale mellem EU og Stillehavsalliancen;
63. anerkender vigtigheden af at øge handels- og investeringsforbindelserne med nyligt industrialiserede lande såsom Indien, Malaysia, Taiwan og Kina, og pålægger Kommissionen at sikre, at den gør alt, hvad det kan, for at forhandle handels- og investeringsaftaler af høj kvalitet med disse lande; anmoder endvidere om, at Domstolen, når den har afgivet sin udtalelse om frihandelsaftalen med Singapore, sikrer, at aftalen når frem til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt;
64. anerkender det bidrag, som ordningen GSP+ yder for så vidt angår at fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og forøge mulighederne for EU-investeringer i modtagerlande; understreger, at GSP+ som et instrument, der kan fremme menneskerettigheder, kun vil være effektivt, hvis det anvendes korrekt; anmoder Kommissionen om at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 978/2012 og fremkomme med en omfattende evaluering inden udgangen af 2017, herunder opfølgende foranstaltninger, hvis det er påkrævet, såfremt et modtagerland ikke lever op til sine tilsagn under GSP+; ser frem til en mulig positiv anmodning om GSP+-status fra Sri Lanka, forudsat at landet opfylder de nødvendige kriterier;
65. bemærker det fortsatte problem med den lange periode, som Kommissionen har behov for til at finpudse og oversætte retsakter efter afslutningen af forhandlingerne i forhold til andre aftaler på verdensplan; mener, at der i betragtning af den hurtige udvikling inden for det internationale handelsmiljø og det presserende behov for yderligere at åbne markeder for EU's virksomheder og forbrugere, bør gøres yderligere overvejelser – som Europa-Parlamentet tidligere har anmodet om – om at forbedre og strømline processen med juridisk finpudsning og oversættelse med henblik på at sikre, at alle juridiske tekster forelægges for medlemsstaterne og Europa-Parlamentet med henblik på undertegnelses- og ratifikationsprocesser inden for den kortest mulige tidsfrist; anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet senest den 31. marts 2017 med konkrete forslag på dette område;
66. støtter den fortsatte insisteren fra Kommissionens side, understøttet af medlemsstaterne og Parlamentet, på at alle igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler skal indeholde specifikke kapitler, der er udformet med henblik på at tilvejebringe specifikke retlige og tekniske foranstaltninger til at forbedre de små og mellemstore virksomheders muligheder for at engagere sig i handel og investeringer, et spørgsmål af afgørende betydning i betragtning af udbredelsen af integrerede globale forsyningskæder i verdenshandelsmønstrene;
67. fremhæver den vigtige rolle, som investeringer ind i og ud af EU spiller for EU's økonomi, og behovet for, at EU's virksomheder af alle typer og størrelser beskyttes, når de investerer på markeder i tredjelande; understreger, at investeringsbeskyttelse er et nødvendigt element i EU's handelspolitik, samtidig med at princippet om retten til at regulere, behovet for gennemsigtighed i procedurer og et system baseret på klart definerede regler anerkendes; anmoder Kommissionen om fortsat at sørge for investeringsbeskyttelse for europæiske investorer i fremtidige forhandlinger;
68. anerkender, at frihandelsaftaler bør overvåges og håndhæves korrekt ansøgningstidspunktet og fremover for at sikre ikke blot en grundig analyse og evaluering af deres virkninger for handelen, men en reel overholdelse af vedtagne regler, discipliner og foranstaltninger; bemærker manglen på fokus fra Kommissionen side på gennemførelsen af handelsaftaler i øjeblikket og understreger den afgørende betydning af at sikre, at handelspartnere holder de løfter, der indgår i handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet hele vejen igennem denne proces;
69. er overbevist om, at EU, indtil handelspartnerne opfylder alle EU's fem kriterier for at opnå status som markedsøkonomi, bør anvende en ikke-standardiseret metode i fuld overensstemmelse med WTO-bestemmelserne for at bevare de europæiske virksomheders konkurrenceevne og fortsætte kampen mod enhver form for illoyal konkurrence;
70. opfordrer Kommissionen til at øge sine offensive handelsforanstaltninger i forbindelse med åbning og opretholdelse af nye markeder og til at fokusere på såvel toldmæssige som ikke-toldmæssige spørgsmål; understreger, at de høje standarder i EU med hensyn til fødevaresikkerhed, sundhed og dyrevelfærd, som er af afgørende betydning for at sikre de europæiske forbrugeres tillid, ikke må bringes i fare eller forhandles bort;
71. opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår i de handelsaftaler, som EU søger at indgå med tredjelande, og til at identificere en liste over følsomme produkter, der af forskellige årsager kan være sårbare over for et for stort pres; anmoder om, at sådanne produkter, der kan være følsomme i tilfælde af liberalisering, gives behørig særbehandling og differentieret behandling i handelsaftaler;
"Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid"
72. opfordrer Kommissionen til at gennemgå gældende lovgivning inden for cyberkriminalitet og fremsætte et forslag, som etablerer en klar retlig ramme for forholdet mellem private virksomheder og retshåndhævende myndigheder i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og radikalisering på internettet;
73. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om grænseoverskridende samarbejde vedrørende udveksling af oplysninger om sporbarheden af finansiering af terrorisme;
74. opfordrer til hurtig vedtagelse af det reviderede forslag om intelligente grænser for at bidrage til etablering af effektiv kontrol ved EU's ydre grænser;
"Hen imod en ny migrationspolitik"
75. fremhæver, at de væsentligste overvejelser om migrationspolitik bør være at sikre offentlighedens tillid, idet Schengenområdets integritet bevares, og den interne sikkerhed opretholdes;
76. opfordrer Kommissionen til at evaluere de nugældende forordninger og direktiver på migrationsområdet, navnlig direktivet om familiesammenføring, direktivet om asylprocedurer og kvalifikationsdirektivet, der udgør uønskede pullfaktorer for så vidt angår asylansøgning i EU;
77. understreger, at revisionen af Dublin III-forordningen skal bevare forordningens vigtigste principper, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge specifikke og konkrete forslag til at håndtere sekundære bevægelser af asylansøgere;
78. understreger, at alle kommende forslag om økonomisk migration fra lande uden for EU/EØS primært bør henhøre under medlemsstaternes kompetence og også bør tilstræbe at regulere kvantiteten og kvaliteten af den økonomiske migration fra lande uden for EU/EØS;
79. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge Tyrkiets gennemførelse af aftalen mellem EU og Tyrkiet;
80. opfordrer Kommissionen til at udarbejde overvågnings- og gennemførelsesrapporter om udbetalinger og nationale udgifter vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og til fuldt ud at overvåge og evaluere anvendelsen af EU-midler, som bevilges til tredjelande på asylområdet;
81. understreger, at Kommissionen regelmæssigt bør overvåge og evaluere en mulig visumliberaliseringsaftale med Tyrkiet med henblik på at sikre, at antallet af personer, hvis visum er udløbet, og af personer med oprindelse i Tyrkiet, der søger international beskyttelse, ikke stiger drastisk;
82. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at overvåge gennemførelsen af den europæiske kyst- og grænsevagt, når den er etableret, med henblik på at sikre, at agenturet ikke blot forvalter tilstrømningen ved de ydre grænser, men også spiller en aktiv rolle i forbindelse med tilbagesendelse og tilbagetagelse og nedbringelse af det samlede antal afviste asylansøgere, der opholder sig på EU's område;
83. opfordrer Kommissionen til at følge op på sit forslag om et rejsedokument til brug ved tilbagesendelse med ambitiøse planer for tilbagesendelse til tredjelande som Pakistan, Marokko og Algeriet;
84. opfordrer Kommissionen til at foretage en klar analyse af hvert enkelt land og udarbejde individuelle strategier for "mere for mere"- og "mindre for mindre"-tilgangene til tredjelande med hensyn til finansiel bistand fra EU i kampen mod ulovlig migration og menneskehandel;
”En stærkere global aktør”
85. opfordrer til regelmæssig gennemgang af den europæiske naboskabspolitik (ENP) for at sikre, at den håndterer de konstant skiftende situationer ved EU's østlige og sydlige grænser; insisterer desuden på, at EU-Udenrigstjenestens arbejde og budgetter underkastes en nøje gennemgang, og at Udenrigstjenesten skal kunne gøre rede herfor; mener, at denne evaluering ikke kun bør fokusere på, om midlerne anvendes korrekt, men også på, hvorvidt målene for naboskabspolitikken nås;
86. opfordrer Rådet og Kommissionen til i lyset af den nuværende udvikling løbende at foretage en kritisk gennemgang af alle tiltrædelsesforhandlinger, deres fremskridt og effektivitet, og om nødvendigt regulere hastigheden og strategien;
87. erkender, at fremme af menneskerettighederne er en af målsætningerne for EU's udenrigspolitik, idet der navnlig lægges vægt på områder som religionsfrihed, ytringsfrihed, politiske frihedsrettigheder, kvinders og børns rettigheder samt mindretals rettigheder;
88. opfordrer til et fortsat diplomatisk pres, herunder anvendelse af målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, grupper og den russiske regering, for at finde en fredelig løsning på konflikten i Ukraine; insisterer på streng overholdelse af ikkeanerkendelsespolitikken for så vidt angår det russiskbesatte Krim;
89. anerkender NATO som hjørnestenen i den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik;
90. tilskynder til yderligere internationalt samarbejde for at søge en forhandlingsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, som indebærer et sikkert og universelt anerkendt Israel, der sameksisterer med en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat; tilskynder til yderligere bestræbelser på at puste nyt liv i fredsprocessen mellem Tyrkiet og kurderne for at skabe tillid mellem de to parter og begynde på at tage fat på bredere regionale anliggender, der berører kurderne;
Udviklingsspørgsmål
91. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at nå målet for den oversøiske udviklingsbistand (ODA) på 0,7 % af BNP;
92. opfordrer EU-institutionerne til at etablere en klar og struktureret, gennemsigtig og pålidelig ramme for partnerskaber og alliancer med den private sektor i udviklingslandene; opfordrer desuden til, at der på EU-plan oprettes sektorspecifikke platforme med inddragelse af mange forskellige interessenter, der samler den private sektor, civilsamfundsorganisationer, ngo'er, tænketanke og partnerregeringer, donorer og andre interessenter for at drøfte mulighederne for at deltage i offentlig-private partnerskaber, udveksle bedste praksis, yde teknisk bistand i forbindelse med de retlige rammer og de forventede udfordringer i forbindelse med fælles udviklingsaktioner;
93. opfordrer Kommissionen til at komme med innovative tilgange til livreddende bistand og humanitær bistand og fokusere mere konsekvent på kriseforebyggelse og mekanismer for tidlig varsling; opfordrer Kommissionen til at overveje mulige partnerskaber med den private sektor for at reagere på nuværende og fremtidige humanitære behov; understreger betydningen af at slå bro over kløften mellem nødhjælp og langsigtet udviklingsbistand og for at inddrage de "nye" vækstøkonomier, hvis profil, indflydelse og kapacitet i forhandlinger om humanitær bistand er stadig stærkere;
94. opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat med henblik på at øge dens rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og navnlig til mere aktiv deltagelse i den nye strategi for den private sektor gennem blanding, samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor; opfordrer desuden til øget gennemsigtighed og ansvarlighed i partnerskaber og projekter, der har tilknytning til EIB; opfordrer EIB og medlemsstaternes andre udviklingsfinansieringsinstitutioner til at sikre, at virksomheder, der modtager støtte, ikke deltager i skatteunddragelse;
95. opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med medlemsstaterne om at støtte tredjelande i udryddelse af praksis, der er skadelig for kvinder og piger, herunder børneægteskaber og tvangsægteskaber, kønslemlæstelse af piger/kvinder, æresdrab, tvungen sterilisering, voldtægt i væbnede konflikter, stening og andre former for overgreb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med EU-Udenrigstjenesten om at forbedre den støtte, der ydes til ofre for sådanne overgreb;
”En Union med demokratiske forandringer”
Budgetspørgsmål
96. mener, at et af de grundlæggende principper, som Kommissionen bør anvende ved udarbejdelsen af overslaget over EU-budgettet, bør være "EU-merværdi"; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på finansiering af foranstaltninger, hvor bidraget fra EU-budgettet gør mere påviselig gavn end finansiering fra de enkelte medlemsstaters side; mener, at EU-budgettet spiller en afgørende rolle for, om Kommissionens foreslåede mekanisme til evaluering af, om EU-lovgivningen overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, giver gode resultater;
97. påpeger, at der er behov for en holdningsændring i tilgangen til EU's udgifter, idet der i øjeblikket fokuseres for meget på udnyttelse af midler og overholdelse af forordninger snarere end på merværdi og resultater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forpligte sig til at gennemføre en grundig revurdering af EU's budgetprioriteter på grundlag af efterfølgende evalueringer og solide resultatindikatorer; mener, at anvendelsen af resultatreserver som dem, der i øjeblikket anvendes i strukturfondene, kunne udvides og anvendes på andre områder, hvor der ydes EU-finansiering; mener, at strategien for et resultatorienteret budget i denne henseende er en lovende udvikling, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fuldt ud at inkorporere en resultatbaseret budgetlægning i den årlige budgetprocedure;
98. henviser til den igangværende midtvejsrevision af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020; understreger, at denne revision og et eventuelt forslag til retsakt om revision af FFR skal foreligge, inden der foretages nogen ændring af Europa-Parlamentets forpligtelser for så vidt angår de finansielle lofter, der er fastsat i forordningen fra 2013 for den nuværende flerårige finansielle rammes varighed, af hensyn til den budgetmæssige forudsigelighed;
99. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre brug af midtvejsrevisionen af den FFR til at flytte midler væk fra politikområder med mindre europæisk merværdi såsom kultur, borgerskab og medier og i stedet omlægge EU-budgettet i retning af beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne; bemærker, at selv om Unionen står over for nye og uforudsete udfordringer, må denne grundlæggende prioritet ikke glemmes i EU's budget; opfordrer Kommissionen til at benytte denne lejlighed til i overensstemmelse med dagsordenen for bedre regulering at forenkle de gældende regler i de eksisterende programmer på dette område som f.eks. Horisont 2020-programmet;
100. noterer sig, at Kommissionen agter at forelægge et forslag til den næste FFR inden den 1. januar 2018; anmoder indtrængende Kommissionen om at træffe beslutning om prioriteterne for det flerårige budget i overensstemmelse med princippet om EU-merværdi, før der fremsættes forslag om størrelsen af EU's budget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bringe den næste FFR på linje med Kommissionens og Parlamentets politiske cyklusser for at forbedre den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtigheden af det flerårige budget;
101. noterer sig, at Kommissionen vil overveje forslag fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, herunder enhver ny mulighed for egne indtægter; mener imidlertid, at ordningen for egne indtægter risikerer at skabe apati blandt EU's borgere; går derfor stærkt imod indførelsen af enhver ny form for direkte europæisk skat; går i stedet ind for udviklingen af et mere enkelt og gennemsigtigt system baseret på medlemsstaternes BNI-baserede bidrag;
102. opfordrer Kommissionen til at udarbejde overvågnings- og gennemførelsesrapporter om udbetalinger og nationale udgifter vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed;
Miljøspørgsmål
103. henleder opmærksomheden på Kommissionen retlige forpligtelse ifølge artikel 117, stk. 4, i REACH-forordningen til at aflægge rapport om gennemførelsen af forordningen senest den 1. juni 2017, og bemærker, at denne rapport også vil tjene som REFIT-evalueringen af forordningen; understreger, at evalueringen skal sikre lovgivningens effektivitet, dens sammenhæng både internt og med andre af EU's politikker, en vurdering af dens EU-merværdi, dens indvirkning på virksomhederne, især SMV'erne og deres evne til at foretage langsigtede investeringer samt dens indvirkning på industrien og en mulig flytning af EU-baseret produktionen af kemikalier; opfordrer Kommissionen til at foreslå gennemførelsesbestemmelser til at strømline og forenkle proceduren for godkendelse af ansøgninger vedrørende anvendelser af lavvolumenstoffer (under 10 ton pr. år) og resterende bestanddele;
104. opfordrer Kommissionen til at definere "let forarbejdede fødevarer", navnlig for så vidt angår mejeri- og kødprodukter, for at undersøge muligheden for at begrænse anvendelsesområdet for obligatorisk mærkning af oprindelsesland til tilfælde, hvor forbrugerens interesser opvejer omkostninger, f.eks. konsummælk samt let forarbejdede mejeriprodukter og kødprodukter, og til at fremsætte lovgivningsforslag på disse områder; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de seneste spørgsmål, der er rejst vedrørende mærkning og konsekvent anvendelse af lovgivningen om fødevarekæden i EU, ved at anvende den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling på området; bemærker, at mærkningsregler for oprindelse allerede er på plads og fungerer effektivt for mange andre fødevarer, herunder uforarbejdet kød, æg, frugt og grøntsager, fisk, honning, ekstra jomfruolivenolie, jomfruolivenolie, vin og alkoholiske drikke;
105. bemærker, at der er store problemer med overholdelsen af centrale bestemmelser i forordningen om biocidholdige produkter om godkendelse af leverandører og registrering af aktivstoffer, der anvendes til behandlede artikler, på grund af manglende kendskab hos de berørte virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage forordningen i sin REFIT-dagsorden for 2017 med specifik henvisning til de finansielle og administrative byrder, som SMV'er og mikrovirksomheder står over for, når de udarbejder deres ansøgninger om godkendelse til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til denne lovgivning;
106. noterer sig de finansielle og lovgivningsmæssige udfordringer for medlemsstaterne i forbindelse med overholdelse af nitratdirektivet (91/676/EØF), der ofte anses for at være et dårligt eksempel på effektiv EU-lovgivning, og i forbindelse med hvilket der foreligger en række traktatbrudssager, som endnu ikke er afgjort; understreger behovet for at harmonisere rapporteringscyklussen med rapporteringscyklussen i vandrammedirektivet (VRD), således at de samme overvågningsdata kan bruges i forbindelse med gennemgangen af begge direktiver, og begrænse og forenkle kravene til planlægning med hensyn til nitrat, som har vist sig at være en unødvendig bureaukratisk byrde for landbrugssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inkludere en systematisk gennemgang af nitratdirektivet sin REFIT-dagsorden for 2017 for at strømline besværlige krav og reducere efterlevelsesomkostningerne;
107. gentager, at det er afgørende at investere i og fremme overgangen til en cirkulær økonomi, der er fuldt ud forenelig med Kommissionens dagsorden for job, vækst og konkurrenceevne og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle involverede parter ved at reducere EU's afhængighed af importerede råstoffer; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, med særlig henvisning til de mål, der er sat for 2017;
108. understreger atter betydningen af at nå målene i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, og understreger den strategiske betydning af denne strategi, herunder ud fra et socioøkonomisk perspektiv; udtrykker alvorlig bekymring over det fortsatte tab af biodiversitet og bemærker, at 2020-målene ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der gøres en ydereligere væsentlig og kontinuerlig indsats; understreger den afgørende betydning af en øget politisk vilje på højeste niveau til at sikre biodiversiteten og standse tabet af samme; opfordrer Kommissionen til sammen med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og alle berørte parter at prioritere gennemførelsen af eksisterende lovgivning, håndhævelse og yderligere integration af biodiversitetsbeskyttelse i andre politikområder; gentager, at naturdirektiverne bør gennemføres fuldt ud og ikke bør revideres;
109. opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at stoppe den ulovlige handel med selskabsdyr; minder i denne forbindelse om betydningen af identifikations- og registreringsordninger og minder Kommissionen om Parlamentets udtrykkelige opfordring[3] til at øge kompatibiliteten af sådanne systemer i medlemsstaterne med henblik på at forbedre dyrevelfærden;
110. henleder opmærksomheden på behovet for en omfattende vurdering af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 og forordning (EF) nr. 396/2005, og anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret uafhængig evaluering i 2017; mener, at de vigtigste punkter i begge forordninger i forbindelse med denne revision bør tages op til overvejelse, samtidig med at der gøres en indsats for at forbedre effektiviteten og koordineringen mellem de to retsakter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for plantebeskyttelsesmidler overholder principperne og praksis for bedre regulering, og sikrer en beslutningsproces, der er sammenhængende, effektiv, forudsigelig og videnskabeligt velfunderet;
Den fælles landbrugspolitik
111. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (FFR) og de fortsatte krav til europæiske landbrugere om at producere mere for færre penge, opfylde miljø- og dyrevelfærdsstandarder og levere offentlige goder at fastholde lofterne til landbrugspolitikken under udgiftsområde 2;
112. opfordrer Kommissionen til med henblik på at reducere producenternes byrde og forbedre den fælles landbrugspolitik med hensyn til effektiv levering af offentlige goder og opfyldelse af miljømæssige mål at gennemføre en fuldstændig midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik i markedet, som går i retning af en mere markedsorienteret politik med større mulighed for innovation og konkurrenceevne og en udligning af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne, og som reviderer bestemmelserne i den fælles markedsordning (fusionsmarkedsordningen) for at styrke producentorganisationerne, fremme indførelsen af disse foranstaltninger og give landbrugerne nye finansielle værktøjer og muligheder for at håndtere fortsatte markedsudsving;
113. understreger betydningen af dagsordenen for forenkling af den fælles landbrugspolitik og opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af effektiviteten af forgrønnelsesforanstaltningerne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at foretage en midtvejsrevision af de miljømæssige fokusområder, men betoner, at det er nødvendigt at udstrække denne revision til alle tre forgrønnelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle og gennemføre foranstaltninger til at sikre proportionalitet, fleksibilitet og øget tolerance i forbindelse med forvaltningen af den fælles landbrugspolitik, og til at imødegå den udbredte "frygtkultur", der findes blandt landbrugere i forbindelse med kontrol af krydsoverensstemmelse og anvendelse af sanktioner;
114. understreger behovet for at modvirke ubalancerne i fødevareforsyningskæden, navnlig for at sikre retfærdighed og gennemsigtighed i forholdet mellem primære producenter, forarbejdningsvirksomheder, leverandører og distributører, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sektoren for at imødegå betænkeligheder med hensyn til anonym indberetning og styrke de primære producenters stilling;
115. opfordrer Kommissionen til at støtte innovation inden for landbruget ved at tilvejebringe sammenhængende regler og til i forbindelse med kommende revisioner og reformer af den relevante lovgivning fuldt ud tage hensyn til innovation; understreger, at Kommissionen skal prioritere forskning og innovation i landbruget, hvis sektoren skal forblive konkurrencedygtig, og for at imødegå aktuelle og fremtidige udfordringer;
Den fælles fiskeripolitik
116. opfordrer Kommissionen til som en prioritet at fremme småfiskeriets økonomiske og sociale bidrag til de lokale økonomier med henblik på at sikre opretholdelsen af kystbefolkningen og reducere den høje arbejdsløshed i andre økonomiske sektorer;
117. minder om, at den fælles fiskeripolitik har til formål at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt og udgør en kilde til sunde fødevarer for EU-borgerne; minder om, at det er et overordnet mål for den fælles fiskeripolitik at undgå uønsket fangst, og bemærker, at en vigtig prioritet i forbindelse med gennemførelsen af landingsforpligtelsen er at reducere uønskede bifangster og øge fiskeriets overlevelsesevne; opfordrer Kommissionen til at foretage en løbende vurdering og overvågning af udviklingen af potentielle "choke species" som følge af landingsforpligtelsen, især i forbindelse med blandet fiskeri; opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde tæt sammen med fiskerne og forskerne for at finde frem til og at forudse, hvor "choke species" kan forekomme, og til at finde løsninger såsom innovative fangstmetoder;
118. understreger, at det er vigtigt, at videnskabelig viden står i centrum af fiskeripolitikken; minder Kommissionen om, at det navnlig er afgørende, at flerårige planer er baseret på videnskabelige beviser; glæder sig over, at kommissær Karmenu Vella har forpligtet sig til at foreslå en flerårig plan for Middelhavet i 2016; bemærker Kommissionens bekymring over bestandenes situation i Middelhavet;
119. understreger behovet for at revidere Middelhavsforordningen af 2006 for at sikre, at anvendelsen af fiskeredskaber og -teknikker er regionsbestemte og skræddersyede til de særlige forhold, der gør sig gældende i Middelhavsområdet og dets fiskeri under hensyntagen til de særlige hydrografiske forhold i Middelhavsområdet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres en revision af fiskebestandenes situation, som er relevant for kystfiskeriet, og understreger behovet for en analyse af, hvilke virkninger småfiskeriet har for fiskebestandene, i betragtning af at de arter, der fiskes inden for kystfiskeri er særdeles værdifulde i socioøkonomisk henseende, selv om de kun udgør en lille andel af de samlede fangster;
120. understreger, at udviklingen inden for akvakultur og havbrug kan spille en vigtig rolle, ikke blot med hensyn til at genvinde artsdiversiteten, men også for væksten i den maritime økonomi; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at fremme politikker, der tilskynder til fiskeri og turisme (fiskeriturisme, havbrug osv.) i overensstemmelse med princippet om bæredygtighed;
121. glæder sig over den nye fiskeriramme for tekniske foranstaltninger som et middel til at forenkle fiskeripolitikken; understreger, at en udifferentieret tilgang til EU's fiskeripolitik ikke er effektiv, og anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at sikre, at den nye tilgang til regionalisering resulterer i øget frihed for fiskerierhvervet og reducerer tyngende bureaukrati for fiskerne;
Regional udviklingspolitik
122. mener, at ESI-fondene i løbet af den periode, Kommissionens arbejdsprogram strækker sig over, bør bistå medlemsstaterne med at gennemføre de skrappe, men afgørende, økonomiske reformer, der er nødvendige for at opnå større konkurrenceevne, og understreger, at ESI-fondene bør investeres der, hvor der kan opnås størst merværdi; opfordrer Kommissionen til i denne henseende at anvende konklusionerne i dens projekt vedrørende "tilbagestående regioner" til at identificere, hvilke faktorer der er knyttet til de langsomme fremskridt med at hæve det lave økonomiske udviklingsniveau, og til at udarbejde relevante handlingsplaner med detaljerede foranstaltninger til at sikre en effektiv investeringspolitik;
123. bemærker, at ESI-fondene stadig er komplicerede at administrere og svære at få adgang til for SMV'er og civilsamfundsgrupper; opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sin indsats for at forenkle procedurer og processer for alle interesserede parter i forbindelse med ESI-fondene med henblik på at forbedre virkningen, absorptionen og udnyttelsen af midlerne og samtidig sikre en effektiv finansiel kontrol og afskaffelse af uregelmæssigheder, herunder svig; fremhæver navnlig behovet for at bekæmpe praksis med overregulering, forenkle adgangen til finansielle instrumenter og bringe støtteordningerne tættere på erhvervslivet; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inkludere ESI-fondene i EU's strategi for bedre regulering med det særlige formål at mindske de bureaukratiske byrder for SMV'er og øge sine egne bestræbelser på at fungere som en enkelt enhed i forvaltningen af ESI-fondene, med en mere effektiv koordination mellem de relevante generaldirektorater;
124. understreger værdien af lokalt baserede tilgange og bottom-up-tilgange til regional udvikling, som støtter lokale udviklingsstrategier, skaber jobmuligheder og fremmer en bæredygtig udvikling i landdistrikterne og sikrer en bredere anvendelse af territoriale konsekvensanalyser; mener, at de nye instrumenter til territorial udvikling (integrerede territoriale investeringer, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og fælles handlingsplaner) har potentiale til at sikre mere effektive svar på lokale behov både i by- og landdistrikter; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at gennemføre regulering af deres finansiering fra ESI-fondene som helhed med henblik på at styrke synergier og til at revidere den begrænsede udnyttelse af fondene;
125. opfordrer Kommissionen til at sørge for større fleksibilitet i udgifterne inden for ESI-fondenes programmer for at sikre investeringer i regionernes prioriteringsområder, samtidig med at behovet for at reducere regionale skævheder og opfylde det overordnede mål om territorial samhørighed for at øge konkurrenceevnen tilgodeses;
126. opfordrer Kommissionen til at undgå enhver top-down-overførsel af forudprogrammerede midler for at afbøde virkningerne af migration, samtidig med at det erkendes, at en vis omprioritering af midlerne for programmeringsperioden 2014-2020 kan være passende for at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at reagere effektivt på behovene på stedet; understreger, at ESI-fondene har til formål at støtte en stabil, langsigtet, regional udvikling med henblik på at øge konkurrenceevnen og ikke at finansiere nødforanstaltninger;
127. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet og medlemsstaterne så tidligt som muligt om fremtiden for ESI-fondene efter 2020 med et klart fokus på målrettede investeringer, der skaber merværdi for skatteyderne; ser værdi i nytænkning omkring resultatorientering og integrerede finansieringsinstrumenter, der kombinerer flere af EU's tilskuds- og låneprogrammer på området for territorial udvikling og i en øget administrativ støtte til lande, der er nettomodtagere af ESI-finansiering, parallelt med større fleksibilitet for og mindre indgriben i investeringer fra nettobidragydere;
Transportspørgsmål
128. understreger behovet for at prioritere fremskridt med de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og hovednetkorridorerne med henblik på at forbinde transportnettene i alle EU's regioner og løse problemer såsom manglen på passende infrastruktur, tilgængelighed og lav interoperabilitet mellem de østlige og vestlige dele af EU; understreger behovet for synergi mellem finansielle midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og ESI-fondene for at sikre den mest effektive anvendelse af alle tilgængelige EU-midler; mener, at EU til trods for transporthvidbogen fra 2011 stadig har en opdelt tilgang og betragter hver transportform alt for isoleret; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for udvikling på tværs af transportformerne og multimodal transport;
129. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med den præcisering og forenkling af den eksisterende lovgivning vedrørende køre- og hviletid, navnlig forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og forordning (EU) nr. 165/2014 om kontrolapparatet inden for vejtransport, for at forbedre den juridiske klarhed for medlemsstater og vejtransportsektoren samt lette den frie udveksling af transporttjenester i hele EU, samtidig med at der sikres en konsekvent og ensartet gennemførelse af reglerne;
130. bemærker den aftale, der er indgået om en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1365/2006 om statistik over godstransport ad indre vandveje for så vidt angår tillæggelse af delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen for vedtagelsen af visse foranstaltninger; understreger, at tendensen til at udvide anvendelsesområdet for de forskellige statistiske data, der indsamles (f.eks. i dette tilfælde et nyt system for indsamling af statistiske data om persontransport), vil skabe mere bureaukrati uden at tilføre nogen merværdi;
131. opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod mere effektive foranstaltninger end dem, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 868/2004, for at imødegå unfair konkurrence fra statsstøttede luftfartsselskaber uden for EU på det europæiske luftfartsmarked, med henblik på at sikre fair konkurrence og lige vilkår for alle markedsaktører;
132. anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med Euro Contrôle Route med henblik på at sikre en mere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning om dokumentation og svig i vejtransportsektoren;
133. noterer sig borgernes bekymringer med hensyn til støj fra godsvogne som en af bivirkningerne ved jernbanetransport med miljømæssig og sundhedsmæssig indvirkning; understreger imidlertid, at støj pr. definition er et lokalt anliggende og bør tackles på medlemsstatsniveau, og at målet for støjbegrænsning skal afbalanceres i forhold til opretholdelse af jernbanernes konkurrenceevne og undgåelse af markedsforvridning og en ufordelagtig situation for jernbaneselskaber, der ville få brug for langt flere ressourcer til eftermontering af godsvogne;
Socialpolitik
134. bemærker, at de fem centrale indsatsområder, som blev identificeret i Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd for 2010-2015 stadig er gældende prioriteringer i Juncker-Kommissionens embedsperiode (2014-2019), og at Kommissionen har offentliggjort et arbejdsdokument på 40 sider med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019"; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med politikker for lige muligheder for mænd og kvinder at fokusere på gennemførelsen af eksisterende lovgivning i medlemsstaterne, og understreger vigtigheden af udveksling af bedste praksis, navnlig i tilfælde, hvor medlemsstaterne har enekompetence, inden det overvejes at forelægge nye lovgivningsmæssige forslag og politiske instrumenter på ligestillingsområdet;
135. opfordrer Kommissionen til på effektiv vis at overvåge gennemførelsen af direktiv 2014/67/EU i alle medlemsstater; er af den faste overbevisning, at alle betænkeligheder, som de nationale parlamenter i 11 medlemsstater har givet udtryk for gennem proceduren med det gule kort, skal vurderes behørigt af Kommissionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afvente den fuldstændige gennemførelse af direktiv 2014/67/EU i medlemsstaterne, inden den går videre med sit forslag til revision af direktiv 96/71/EF;
136. minder Kommissionen om, at fastsættelsen af lønninger i overensstemmelse med artikel 153 TEUF henhører under medlemsstaternes kompetence;
137. støtter Kommissionens bestræbelser på at ændre og revidere forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at tage højde for de ændrede realiteter og strukturelle forskelle i og mellem medlemsstaterne; understreger imidlertid, at udformning og forvaltning af sociale sikringsordninger henhører under medlemsstaternes kompetence, og at EU koordinerer, men ikke foretager nogen harmonisering;
138. glæder sig over Kommissionens beslutning om at trække direktivet om barselsorlov (92/85/EØF) tilbage; mener, at den manglende enighed om forslaget er et udtryk for vanskelighederne ved at indgå aftaler på EU-plan på området for beskæftigelse og sociale anliggender;
139. understreger, at ethvert nyt forslag i forbindelse med Kommissionens køreplan "Nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier" skal være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;
140. minder Kommissionen om de fem formænds rapport, hvori det erkendes, at der i forbindelse med social konvergens ikke findes nogen ensartet model, der passer alle; er i denne forbindelse af den faste overbevisning, at forslaget til en europæisk søjle for sociale rettigheder først og fremmest skal fokusere på at øge brugen af benchmarking og udveksling af bedste praksis;
141. noterer sig, at Kommissionen agter at revidere gældende EU-ret på det sociale område; opfordrer Kommissionen til at vurdere relevansen af EU-retten i lyset af nye tendenser og at udpege muligheder for forenkling og byrdereduktion, herunder gennem tilbagetrækning eller ophævelse af lovgivning, hvor det er relevant;
142. anerkender de overordnede mål med en ungdomsgaranti med hensyn til dens potentiale til at rette medlemsstaternes opmærksomhed mod behovet for at gøre en indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden; understreger imidlertid i forlængelse af Revisionsrettens særberetning nr. 3/2015 betydningen af at evaluere effektiviteten af programmets resultater for at skabe mere målrettede politikker og instrumenter; understreger, at enhver fremtidig betydelig stigning i finansieringen kun bør godkendes, når konklusionerne og henstillingerne i Revisionsrettens beretning om ungdomsgarantien er blevet imødekommet;
143. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forslag til EU-lovgivning og støtteprogrammer er i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; glæder sig over tilsagnet om at sikre tilgængelighed af varer og tjenesteydelser, herunder bygninger, sammen med effektive håndhævelses- og klagemekanismerne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den kendsgerning, at tilgængelighed er lige så vigtig i det fysiske miljø som på IKT-området, når fremtidig lovgivning udarbejdes inden for relevante områder, f.eks. i forbindelse med den digitale dagsorden;
Kultur- og uddannelsespolitik
144. understreger den mulighed, som midtvejsrevisionen af FFR repræsenterer, til at vurdere effektiviteten og merværdien af EU's kultur- og uddannelsesprogrammer i den nuværende støtteperiode og sikre en effektiv forvaltning; opfordrer navnlig Kommissionen til at vurdere den merværdi, som programmerne Europa for borgerne og Et Kreativt Europa yder, i tråd med nærhedsprincippet og dagsordenen for bedre regulering;
145. glæder sig over anvendelsen af Kommissionens REFIT-program i forbindelse med revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester; opfordrer Kommissionen til aktivt at anvende konklusionerne i REFIT-processen og resultaterne af høringen af de berørte parter i forbindelse med enhver revision af direktivet; understreger behovet for at sikre fortsatte investeringer i den kreative proces og adgang til indhold af høj kvalitet for forbrugerne, samtidig med at beskyttelsen af mindreårige mod skadeligt indhold øges, og produktionen og distributionen af europæiske audiovisuelle værker støttes;
146. minder om, at den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) bør supplere de nationale foranstaltninger og støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle almene og faglige uddannelsessystemer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne og, hvor det er relevant, den regionale kompetence på dette område og på alle andre kultur- og uddannelsespolitiske områder fuldt ud respekteres, og at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at eksperter og relevante interessenter, herunder forældreorganisationer, er tilstrækkeligt involveret i arbejdet inden for rammerne af ET 2020;
147. støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme synligheden og gennemsigtigheden af højere uddannelseskvalifikationer gennem Bolognaprocessen; slår til lyd for, at der fokuseres mere på at imødegå bivirkningerne af både Bolognaprocessen og mobilitetsprogrammerne og sikre større fleksibilitet for uddannelsesinstitutioner i tilrettelæggelsen af deres læringsprogrammer; opfordrer til yderligere overvejelser om samarbejde og udveksling af bedste praksis inden for videreuddannelse og udvikling af forbindelser til erhvervslivet og de højere uddannelsesinstitutioner for at sikre, at erhvervsuddannelserne i hele EU efter 2016 udvikler de sæt af færdigheder, der er nødvendige for vækst og beskæftigelse;
148. udtrykker bekymring over, at Europaskolerne ikke har formået at løse de problemer, som Revisionsretten har påpeget; opfordrer – samtidig med, at det bifalder vedtagelsen i 2014 af den nye finansforordning for Europaskolerne som et middel til at reagere på nogle af de rejste spørgsmål – Kommissionen til i 2017 at påbegynde en rettidig og grundig gennemgang af ledelsen, forvaltningen og organisationen af Europaskolesystemet, i betragtning af at 60 % af Europaskolernes budget stammer fra EU's budget;
Institutionelle spørgsmål
149. opfordrer Kommissionen til at erkende, at de demokratisk valgte lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative sammenslutninger er fuldgyldige deltagere i den europæiske lovgivningsproces, mens "interessenter" og "lobbyister" ikke er det; anmoder navnlig om, at de fritages for kravet om registrering i åbenhedsregistret forpligtelser, som det allerede er tilfældet for visse regioner;
150. opfordrer Kommissionen til at indlede en almindelig traktatrevisionsprocedure, jf. artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union, med henblik på at foreslå de nødvendige ændringer af artikel 341 i TEUF og protokol nr. 6, således at Parlamentet kan træffe afgørelse om placeringen af hjemstedet og sin interne organisation;
151. opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af statutten for Domstolen, således at "enhver dommer, som har deltaget i en afdelings eller i den store afdelings behandling af en sag, kan vedhæfte dommen enten en særskilt udtalelse, samstemmende eller dissentierende, eller en simpel erklæring om dissens";
152. opfordrer Kommissionen til at overholde principperne om kompetencetildeling, nærhed og proportionalitet og til at respektere de eksisterende og fremtidige fravalg, undtagelser og retlige garantier, der er indrømmet visse medlemsstater ved traktaterne og de protokoller og erklæringer, der er knyttet hertil;
153. opfordrer Kommissionen til at respektere den nationale suverænitet, herunder på områderne grænsekontrol, selektiv immigration, sociale regler og socialpolitik, lovgivning om statsborgerskab, strafferet, familieret, valglov og kultur- og uddannelsespolitikken, samt mere generelt at give absolut forrang til deres forfatninger;
154. opfordrer Kommissionen til at gøre det helt klart, at alle initiativer, som den vedtager mod medlemsstaterne, såsom proceduren for undersøgelse af retsstatsprincippet, er baseret på et solidt retsgrundlag og velfunderede fakta og en pålidelig diagnose af situationen;
155. opfordrer Kommissionen til at lægge mere eksplicit vægt på respekt for gennemsigtighed og magtens deling gennem en streng overholdelse af bestemmelserne i artikel 290 i TEUF, og derfor ikke at anvende delegerede retsakter til gennemførelse af reelt lovgivningsmæssige foranstaltninger, der burde vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure;
o
o o
156. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0105.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0103.
- [3] Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater, vedtagne tekster, P8_TA(2016)0065.