Procedure : 2016/2891(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1052/2016

Indgivne tekster :

B8-1052/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/10/2016 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0377

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 202kWORD 85k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1051/2016
28.9.2016
PE589.641v01-00
 
B8-1052/2016

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om behov for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom (2016/2891(RSP))


Karima Delli, Yannick Jadot, Ernest Maragall, Bart Staes for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om behov for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom (2016/2891(RSP))  
B8-1052/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 9, 151, 152, 153, stk. 1 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 14, 27 og 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets henstilling 92/443/EØF af 27. juli 1992 om fremme af lønmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele)(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser(2),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2005 med titlen "Omstruktureringer og beskæftigelsen – Foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle" (COM(2005)0120) og den tilsvarende udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. december 2005(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(7),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2013 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. december 2013 om en EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer (COM(2013)0882),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(10),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 om den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Caterpillar den 2. september 2016 meddelte, at den ville lukke sit belgiske hovedkvarter i Gosselies i april 2017, hvilket ville medføre afskedigelse af mere end 2 000 arbejdstagere; der henviser til, at selskabets aktionærudbytte steg med 50 % i perioden fra 2009 til 2015, samtidig med at stillingerne blev skåret ned med 15 %;

B.  der henviser til, at Alstom den 7. september 2016 meddelte, at det ville flytte sine aktiviteter i forbindelse med deres togproduktion i Frankrig fra Belfort til Reichshoffen, hvilket ville bringe 400 arbejdspladser i fare; der henviser til, at Alstom har udsendt en erklæring i maj 2016 om, at dets justerede indtjening før renter og skat var steget med 23 % i regnskabsåret frem til marts;

C.  der henviser til, at lukningen af store selskaber og afskedigelser ofte berører et netværk af lokalt forankrede underleverandører og SMV'er;

D.  der henviser til, at andelen af direkte beskæftigelse i de industrielle sektorer på tværs af Europa faldt fra omkring 20 % i 2000 til 15,5 % i 2015;

E.  der henviser til, at arbejdsstyrkens produktivitet i de seneste tiår er vokset sig langt hurtigere end ressourceproduktiviteten, mens skøn viser, at arbejdskraften tegner sig for under 20 % af produktionsomkostningerne, mens ressourcerne tegner sig for 40 %;

F.  der henviser til, at stigninger i arbejdsproduktiviteten i de seneste årtier har været større end lønstigningerne i EU som helhed, hvilket medfører, at lønningerne ikke kan absorbere produktionsstigningen og dermed forårsager en nedgang i produktionen eller gør den helt afhængig af eksport;

G.  der henviser til, at en række store industrielle fremstillingsvirksomheder har anvendt strategier, der fokuserer på kortsigtede økonomiske afkast, og der henviser til, at det konstante pres for at opnå en stigning i kapitalforrentningen har været til skade for innovationsmulighederne, investeringerne i FoU, beskæftigelsen, lønningerne og videreuddannelsesmulighederne;

H.  der henviser til, at EU har et enormt handelsoverskud og derfor er nødt til at tilpasse den interne efterspørgsel med henblik på at undgå at blive afhængig af omverdenen og for at bidrage til bæredygtig og retfærdig vækst på globalt plan;

I.  der henviser til, at afhængigheden af international handel har mindsket industribeskæftigelsen, men ikke har ført til en reduktion af forbruget af materielle ressourcer i EU, men blot til en stigning i importen af energiintensive produkter;

J.  der henviser til, at landene med den højeste innovationsrate er dem, der anvender en klar industriel strategi; der henviser til, at de lande og sektorer, der er mest ressourceeffektive, også er de mest konkurrencedygtige; der henviser til, at EU har en lav rate for at konvertere FoU-resultater til produkter og tjenesteydelser;

K.  der henviser til, at sektorerne for vedvarende energi og energieffektivitet alene vil kunne skabe 5 millioner direkte job og langt flere indirekte job inden 2020;

L.  der henviser til, at den europæiske jernbaneindustri, som omfatter adskillige fremstillingssektorer og mange SMV'er, beskæftiger 400 000 personer, investerer 2,7 % af sin årlige omsætning i FoU og tegner sig for 46 % af verdens jernbaneindustrimarked; understreger, at jernbanesektoren samlet set tegner sig for mere end 1 mio. direkte og 1,2 mio. indirekte arbejdspladser i EU;

M.  der henviser til, at omstrukturering først bliver relevant for aktørerne på et sent tidspunkt, som oftest når man overvejer afskedigelser;

N.  der henviser til, at det i forbindelse med omstrukturering er den umiddelbare og mest synlige indvirkning på beskæftigelsen, der tiltrækker sig størst opmærksomhed, medens den negative indvirkning på arbejdsvilkårene og arbejdstagernes sundhed ikke anerkendes og håndteres på behørig vis;

O.  der henviser til, at det i forbindelse med omstruktureringer, hvor afskedigelser er uundgåelige, oftest går ud over yngre og ældre arbejdstagere, selv hvor det udgør aldersdiskrimination i henhold til den relevante EU-lovgivning;

P.  der påpeger, at de virksomheder, der gennemfører omstruktureringer, bør handle på en socialt ansvarlig måde, idet erfaringerne har vist, at en socialt og økonomisk bæredygtig omstrukturering forudsætter en fyldestgørende social dialog med særlig fokus på oplysning og høring af arbejdstagere som beskrevet i Parlamentets førnævnte beslutning af 15. januar 2013;

Q.  der henviser til, at der er behov for i rette tid at forberede arbejdstagerne på en ændring i retning af en ressourceeffektiv og klimavenlig økonomi, der har et enormt beskæftigelsespotentiale, men som vil give anledning til en omstrukturering af ubæredygtige sektorer og virksomheder;

R.  der henviser til, at kooperativer håndterer omstruktureringer på en socialt forsvarlig måde, og der henviser til, at den specifikke kooperative forvaltningsmodel, som er baseret på fælles ejerskab, demokratisk deltagelse og medlemmernes kontrol, samt deres evne til at basere sig på egne finansielle ressourcer og støttenetværk forklarer, hvorfor kooperativer er mere fleksible og innovative i håndteringen af langsigtede omstruktureringer og i skabelsen af nye forretningsaktiviteter;

S.  der henviser til, at EU har brug for en ambitiøs, øko-effektiv og grøn industriel strategi med henblik på at genskabe fremstillingskapacitet og generere højt kvalificerede og velbetalte job;

T.  der henviser til, at den grønne sektor var en af de primære jobskabende sektorer under recessionen, og der henviser til, at SMV'er med en langsigtet plan for at operere i den grønne økonomi skaber job, der er mere modstandsdygtige over for de aktuelle eksterne påvirkninger fra den globaliserede økonomi; der henviser til, at potentialet for udvikling i "grønne" job er hæmmet af en mangel på kvalifikationer og et kvalifikationsmismatch, der skyldes en række faktorer, herunder forskellige læseplaner med hensyn til bæredygtighed, identificerede mangler i bestemte sektorer, et utilstrækkeligt antal studerende med de nødvendige kvalifikationer inden for STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) samt inden for IT-branchen;

Stimulering af realøkonomien ved hjælp af en bæredygtig genindustrialiseringspolitik

1.  opfordrer til en samordnet økonomisk politik baseret på høje sociale standarder og intern efterspørgsel som drivkraft, hvorved lønningerne vil stige i takt med produktiviteten i hele EU;

2.  gentager sin opfordring til en fælles EU-genindustrialisering, som forener konkurrenceevne, bæredygtighed og beskæftigelse af høj kvalitet og gør det muligt for industrien at være aktør i overgangen til bæredygtighed og tackle store samfundsmæssige udfordringer; mener, at det i lyset af de globale udfordringer og globaliseringens øgede pres på adskillige europæiske industrisektorer er vigtigt, at energi- og ressourceeffektiviteten sættes i centrum for fornyelsen af den europæiske industri, hvis den vil opretholde sin konkurrenceevne i fremtiden;

3.  opfordrer til, at denne politik skal være baseret på klare mål og indikatorer – herunder ambitiøse energieffektivitets-, ressource- og klimamål – og på en livslang og cirkulær økonomisk tilgang; understreger, at dette bør omfatte en intelligent blanding af udbuds- og efterspørgselsbaserede foranstaltninger til at reorganisere økonomien i EU, så den bliver mere modstandsdygtig og mindre ressourceafhængig; påpeger, at denne politik bør styre investeringer hen imod kreativitet, færdigheder, innovation og bæredygtige teknologier og fremme moderniseringen af Europas industrielle basis gennem en værdikædebevidst politik, som omfatter basale industrier og deres regionale og lokale aktører; mener, at en sådan tilgang kan sikre omkostningseffektive fordele for den europæiske industri og for den europæiske økonomi som helhed;

4.  mener, at EU's genindustrialiseringspolitik navnlig bør fokusere på EU's strategiske sektorer, stimulere udvikling og udbredelsen af energieffektivitet, vedvarende energi, ressourceeffektivitet og social innovation, og at den bør ledsages af investeringer i den offentlige transportinfrastruktur (herunder jernbane- og sporvognsinfrastruktur) og intelligent anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) med henblik på at kunne bidrage som løftestang til genindustrialiseringen; understreger, at en sådan politik også bør komme landbrugs- og råstofsektoren til gavn; mener, at EU er nødt til at udvikle en fælles forståelse af, hvad dets strategiske sektorer er, og fremme disses langsigtede modstandsdygtighed;

5.  mener, at lovgivning er en drivkraft for innovation, og at fastsættelse af høje (miljømæssige) standarder i EU fremmer de nødvendige private FoU-investeringer, der gør det muligt for europæiske virksomheder at levere kvalitetsprodukter/tjenesteydelser på EU's marked og konkurrere på de internationale markeder; beklager, at EU ser ud til at være ved at miste sin førende rolle i forbindelse med fastsættelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af høje miljøstandarder (som set i "Dieselgate"-skandalen) og opfordrer til at der gøres en indsats for, at EU genvinder sin førende rolle;

6.  mener, at de strukturelle ændringer i de nationale og internationale finans- og skattesystemer, herunder omlægning af skattepolitikker fra arbejdskraft til ressourcer, internalisering af eksterne omkostninger, udfasning af fossile brændstoffer og genskabelse af emissionshandelssystemets (ETS's) funktionsdygtighed er vigtige for etableringen af en økonomisk ramme, hvor de private og offentlige investeringer kan fremmes og målene for en bæredygtig industripolitik kan nås;

7.  peger på de spareforanstaltninger, som har reduceret de offentlige myndigheders investeringskapacitet i infrastrukturprojekter, såsom i sektoren for offentlig transport, men som ville have kunnet fremme skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet og reorganiseringen af økonomien;

8.  påpeger, at mange års massiv støtte til banker og kapitalmarkeder i EU hverken har haft indvirkninger på beskæftigelsen eller forbedret de økonomiske udsigter; beklager ligeledes de skuffende resultater af Junckers investeringsplan og minder om de talrige udlånsundersøgelser vedrørende Den Europæiske Centralbank, som beretter, at virksomhederne var på udkig efter forretningsmuligheder og ikke finansiering; mener, at dette må være et klart bevis for de politiske beslutningstagere på, at offentlig intervention bør omlægges fra at overstimulere udbudssiden til i stedet at samordne de finanspolitiske politikker med henblik på at stimulere efterspørgslen;

9.  beklager den gradvise finansialisering af realøkonomien, som er drevet af en virksomhedskultur, der fokuserer på kortsigtede finansielle udsigter – dvs. værdiskabelse for aktionærer – i stedet for at bevare innovativt industrilandskab, som kan skabe varige kvalitetsjob og langsigtede fordele for samfundet; beklager, at denne tilgang har ført til tab af mange arbejdspladser inden for fremstillingssektoren; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag, der vil afskrække og straffe virksomheder, der gennemfører masseafskedigelser, samtidig med at de skaber overskud, f.eks. ved at begrænse deres adgang til EU-midler;

10.  beklager manglen på skattemæssig retfærdighed på EU-plan for så vidt angår de store selskaber, der opererer i Europa og på globalt plan; mener, at bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse ville gøre det muligt at nedsætte skatterne for SMV'er og fylde de lokale offentlige budgetter op med henblik på fremtidige investeringer; opfordrer til, at der indføres et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) som en egenindtægt på EU's budget;

Energiomstilling og overgang til bæredygtighed som hoveddrivkraft for genindustrialiseringen

11.  opfordrer til, at EU's og medlemsstaternes offentlige og private midler investeres i en bred grøn investeringsplan, som fokuserer på energiomstilling, bæredygtig mobilitet og på den cirkulære økonomi med henblik på at erstatte de tidligere investeringer i veje; mener, at EU-midler, herunder midler fra De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde og fra Connecting Europe-faciliteten, udgør en god mulighed for at finansiere disse investeringer; mener, at retningslinjerne for statsstøtte bør være mere skræddersyede og anvendes til at skabe innovation og bæredygtighedsfremmende politiske foranstaltninger; opfordrer til, at der sker betydelige forbedringer i gennemførelsen af bæredygtighed samt af de social- og beskæftigelsespolitiske kriterier i forbindelse med anvendelse af EU's midler, især midlerne fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), og alle de finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

12.  opfordrer til, at der indføres en EU-dagsorden for intelligent specialisering, og at man prioriterer FoU i de sektorer, hvor EU kan indtage en førende rolle, såsom f.eks. inden for ressource- og energieffektivitet, vedvarende energikilder, den cirkulære økonomi, bæredygtigt landbrug og sundhedspleje af høj kvalitet; opfordrer til, at der indføres konkrete instrumenter med henblik på at gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at samle FoU-indsatsen på disse prioriterede områder og gøre det muligt at udnytte resultaterne i den lokale økonomi; mener, at det er nødvendigt at fremme yderligere synergier mellem Horisont 2020 og initiativer om intelligent specialisering (RIS3) for at sikre bedre FoU-udnyttelse og støtte regional økonomisk konvergens; opfordrer til øget støtte til innovationsklynger og teknologicentre som mellemled mellem forskning og industri;

13.  mener, at offentlige indkøb og miljømærkning har en vigtig rolle at spille i forbindelse med udbredelsen af bæredygtige produkter, tjenester og nyskabelser samt i forbindelse med reorganiseringen af økonomien; opfordrer til en hurtig gennemførelse af EU's direktiver om offentlige indkøb fra 2014 og til en samordnet indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side med henblik på at sikre, at de ordregivende myndigheder baserer deres udbudsafgørelser på princippet om det økonomisk mest fordelagtige bud (MEAT), men med fokus på livscyklusomkostninger og miljømæssigt og socialt bæredygtige produkter, således at de bidrager til at forhindre løndumping og udnyttelse af arbejdstagere (samt illoyal konkurrence) og bidrager til at styrke de regionale økonomiske strukturer;

14.  anerkender vigtigheden og den særlige karakter af jernbaneindustrien for den europæiske industris vækst, arbejdspladser og innovation, som er kendetegnet ved at fremstille udstyr med en levetid på op til 50 år, høj kapitalintensitet, en betydelig afhængighed af offentlige indkøb samt en forpligtelse til at overholde meget høje sikkerhedsstandarder; minder om jernbanetransportens væsentlige bidrag med hensyn til at realisere klimamålene og behovet for at sikre, at EU bevarer sit teknologiske og innovative forspring i denne sektor; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte målene om trafikoverflytning til jernbanetransport for såvel person- som godstransport, således som det er formuleret i hvidbogen om transport fra 2011, der indeholder konkrete politiske foranstaltninger og yderligere bestræbelser på at fremme effektive teknologier, interoperabilitet, innovative mobilitetsløsninger og lokale indkøbsstrategier; anmoder Kommissionen om at sikre øget anvendelse af De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde – navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – med henblik på at støtte investering i jernbaneprojekter på regionalt plan, som genererer bæredygtige kvalitetsjob, herunder udvikling af lokal transportinfrastruktur, såsom sporvognsinfrastruktur;

15.   minder om det enorme potentiale for skabelse af kvalitetsjob og fordele i form af omkostningsreduktioner, som en forbedret energieffektivitet forventes at medføre; understreger derfor, at vedtagelse af foranstaltninger, herunder mål, standarder og benchmarkmekanismer, som sikrer en forbedret energieffektivitet, derfor bør være grundlaget for initiativer i alle industrisektorer; påpeger, at især transport- og byggeindustrien skal følge en aktiv energibesparelsespolitik og diversificere hen imod bæredygtige, ikkeforurenende og sikre energikilder; understreger, at industripolitik bør bidrage til at skabe markedsforhold, som fremmer øgede investeringer i energibesparelser og energieffektivitet for at udnytte en bred vifte af vedvarende energikilder såvel som vigtige teknologier til energilagring i forbindelse med mobilitet (navnlig offentlig transport);

Tilpasning af handelspolitikken til målene om genindustrialiseringen og overgangen hertil

16.  understreger, at handels- og investeringspolitikken bør tage sigte på at bidrage til bæredygtig udvikling, skabelse af kvalitetsjobs og fremme af høje sociale og miljømæssige standarder i industrien og produktionen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse standarder konsolideres i handelsaftaler;

17.  mener, at dette ikke er den politik, der i øjeblikket føres i EU, og advarer mod skærpelsen af det konkurrencepres, der vil opstå ved vedtagelsen af handelsaftaler som den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) eller det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), som vurderes at ville føre til tab i Europa på henholdsvis 200 000 og 600 000 arbejdspladser, hvoraf de fleste ville ske i den industrielle fremstillingssektor, hvilket ville forværre de nuværende afindustrialiseringstendenser, samtidig med at det også ville være i strid med det globale klimamål (en stigning på 290 % i fragttransporten senest 2050);

18.  understreger behovet for at forhindre EU's handelspolitik i at fremme konkurrencebegrænsende praksisser, herunder social eller miljømæssig dumping, og navnlig dumping af billige produkter, som bringer de europæiske standarder i fare og påvirker de EU-baserede industrier; opfordrer EU til hurtigst muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forsvare sig mod illoyal handelspraksis og til at styrke sine handelsbeskyttende instrumenter i væsentlig grad ved at forbedre disse instrumenters reaktionsevne og effektivitet; er i denne forbindelse bekymret over, at Kina er blevet indrømmet status som markedsøkonomi; opfordrer Kommissionen til at indføre grænsetilpasningsmekanismer og til at betragte told som et middel til at undgå miljømæssig dumping, udnyttelse af arbejdstagere og illoyal konkurrence;

19.  understreger, at tredjelande – til trods for at EU i vidt omfang tillader konkurrenter fra tredjelande i flere erhvervssektorer – har indført adskillige barrierer, der udgør en diskriminerende praksis i forhold til europæiske virksomheder; understreger, at konkurrenter fra tredjelande, især fra Kina, hurtigt og aggressivt ekspanderer til Europa og andre regioner i verden, ofte med stærk politisk og økonomisk støtte fra deres oprindelsesland (f.eks. fordelagtige eksportkreditter uden for anvendelsesområdet for OECD's regler); betoner, at sådanne metoder kan udgøre illoyal konkurrence, der truer arbejdspladser i Europa; fremhæver derfor nødvendigheden af at sikre fair og lige vilkår i den globale konkurrence og gensidig markedsadgang for at imødegå risikoen for tab af arbejdspladser og med henblik på at beskytte Europas industrielle knowhow; anmoder Kommissionen om at vurdere, om EU's nuværende konkurrenceregler bør opdateres under hensyntagen til situationen på det globale marked;

20.  opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre overvågning af ikkeeuropæiske investeringer i jernbaner i EU-medlemsstaterne og til at garantere overholdelse af EU-lovgivningen om offentlige udbud, f.eks. lovgivningen om unormalt lave tilbud og illoyal konkurrence;

En socialt ansvarlig omstrukturering og skabelse af kvalitetsjob i fremtidsorienterede sektorer

21.  beklager lukningen af Caterpillar og Alstom, som vil have betydning for tusindvis af arbejdstagere og deres familier, og som vil have en uforholdsmæssig stor indvirkning på den lokale og regionale økonomi med betydelige afsmittende virkninger; fordømmer sådanne masseafskedigelser af rent økonomiske/profitmæssige grunde;

22.  mener, at det er nødvendigt at overveje, fremme og styrke forebyggende foranstaltninger i forbindelse med situationen for Caterpillar og Alstom og den forventelige udvikling i beskæftigelsen og arbejdsvilkårene, især hvor disse kan være truet;

23.  påpeger, at omstruktureringsprocesser har indvirkninger, som rækker videre end til den enkelte virksomhed, eftersom virksomhederne i stigende grad samarbejder i netværk, hvilket øger nødvendigheden af at oprette flerpartsfora for drøftelser om sociale spørgsmål;

24.  understreger, at en god omstruktureringspraksis kræver en så tidlig forberedelse som muligt og kan indledes så snart nødvendigheden af at foretage en omstrukturering er konstateret, hvilket således gør det muligt at undgå eller reducere de økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale virkninger til et minimum;

25.  minder om, at det er almindeligt anerkendt, at enhver omstruktureringsforanstaltning bør forklares for og begrundes over for interessenterne, navnlig i forbindelse med valget af de påtænkte foranstaltninger i forhold til målene og eventuelle andre alternativer;

26.  gentager, at en stærk og omfattende social dialog på alle niveauer, som er baseret på gensidig tillid og fælles ansvar, er det bedste redskab til at finde konsensusløsninger og fælles tilgange til at foregribe, forhindre og forvalte omstruktureringsprocesser; mener, at social dialog på EU-plan, er afgørende betydning for at sikre interesserne for både europæiske fremstillingsvirksomheder og deres ansatte;

27.  fremhæver i tilfælde af omstrukturering behovet for at beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår social sikring, kvalitetsbeskæftigelse, sundhed og arbejdsvilkår;

28.  gentager behovet for en meningsfuld høring af alle de berørte aktører og kræver, at enhver omstrukturering indledes med en passende og rettidig forberedelse og sikrer fuldstændig og behørig inddragelse af arbejdstagernes repræsentanter på alle niveauer med henblik på at forebygge eller dæmpe de økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale virkninger;

29.  mener, at det i forbindelse med enhver omstrukturering primært bør undersøges, hvordan en sådan vil føre til afskedigelser, og at virksomheden i denne forbindelse skal udtrykke sit beskæftigelsesmål på en klar og gennemsigtig måde; opfordrer indtrængende virksomhederne til at overveje alle relevante alternativer til afskedigelser og til at indlede en dialog med interne og eksterne aktører med henblik på at forsøge at inddrage dem i at finde en løsning på de potentielle afskedigelser;

30.  opfordrer i denne forbindelse til at foretage en revision af Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, således at det kommer til at inkludere underkontrahenter i informations- og konsultationsprocedurerne, og for at sikre, at virksomheder, som foretager masseafskedigelser, samtidig med at de stadig opnår fortjenester, stilles finansielt til ansvar, således at de afsmittende virkninger i netværket imødegås;

31.  understreger, at arbejdsgivere i tilfælde af afskedigelser skal respektere lovgivningen om ikke-forskelsbehandling, især aldersdiskriminering, i forbindelse med udvælgelsen af de arbejdstagere, som afskedigelserne er rettet mod, og at de skal stille støtte og foranstaltninger til rådighed, som har til formål at styrke disse arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og hjælpe dem til hurtigt at kunne genindtræde på arbejdsmarkedet med et kvalitetsjob;

32.  mener, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) – uden at erstatte nogle af de forpligtelser, som påhviler medlemsstaterne eller arbejdsgivere som følge af EU-lovgivning, national lovgivning eller praksis – kan anvendes til at yde økonomisk støtte til hurtig reintegration af afskedigede arbejdstagere til beskæftigelse af høj kvalitet;

33.  opfordrer til, at der udvikles en ny model for arbejdstilrettelæggelse, hvor arbejde og indkomst deles;

34.  opfordrer Kommissionen til i år – således som den har forpligtet sig til i forbindelse med dechargeproceduren for 2013 – at fremlægge en fuldstændig rapport om anvendelsen af kvalitetsrammen; minder i denne forbindelse om sin anmodning til Kommissionen om – efter at have konsulteret de relevante arbejdsmarkedsparter – at fremsætte et forslag til en retsakt om information og høring af arbejdstagere samt om foregribelse og styring af omstruktureringer;

35.  understreger nødvendigheden af at udvikle øget og bedre adgang til uddannelse, livslang læring, klar-til-fremtiden-erhvervsuddannelse og universitetsuddannelse, som lægger stor vægt på naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) samt på støtte til iværksætteri og et passende socialt sikkerhedsnet, der går hånd i hånd med en politik, der fremmer en ny chance; understreger, at demokratisering på arbejdspladsen skal udvides, og at arbejdere bør have en individuel ret til uddannelse;

36.  bemærker, at omstillingen til en grøn økonomi rummer et betydeligt potentiale for at skabe lokale job, som ikke kan udflyttes, og inden for områder, som heller ikke kan udflyttes; bemærker, at der er stærke tegn på, at den grønne omstilling i det store og hele vil have en positiv virkning på beskæftigelsen, hvilket skal ses på baggrund af, at bæredygtige økonomiske aktiviteter, såsom energibesparelser, er mere arbejdskraftintensive end de aktiviteter, de erstatter, og kan have potentiale til at gøre det muligt for regionerne at blive mere selvforsynende;

37.  mener, at det med henblik på at optimere nettojobpotentialet i den grønne økonomi er af afgørende betydning, at vi giver den eksisterende arbejdsstyrke de rette muligheder for at opnå de nye færdigheder, som er nødvendige i den cirkulære økonomi, og for at håndtere omstillingen hen imod mere bæredygtige fremstillingsprocesser og produkter; opfordrer til, at der vedtages en europæisk strategi for praktik og uddannelse, der støtter virksomheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter i at gennemføre en fælles undersøgelse af, hvilke kvalifikationer, der er nødvendige med henblik på at opnå miljømæssig bæredygtighed;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen og udviklingen af kooperative virksomheder, eftersom erfaringen viser, at de er mere modstandsdygtige under kriser og i mindre omfang rammes af jobtab end virksomheder generelt, ligesom de i højere grad skaber job, der ikke udflyttes; opfordrer EIB og Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om de konkrete foranstaltninger, der er truffet hidtil for at forbedre adgangen til finansiering for kooperative virksomheder;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer at fremme investeringer af høj kvalitet, der skal skabe samfundsmæssige og økonomiske fordele, såsom bæredygtige kvalitetsjob, ligestilling mellem kønnene, uddannelse af høj kvalitet og innovation, som har til formål at fremme den grønne omstilling og bekæmpe energifattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette investeringer mod områder, hvor de får en positiv indvirkning på arbejdsmarkedet, med det formål at skabe bæredygtige job med fuld social og beskæftigelsesmæssig beskyttelse;

°

°  °

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 245 af 26.8 1992, s. 53.

(2)

EUT L 225 af 12.8 1998, s. 16.

(3)

EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(4)

EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.

(5)

EUT C 65 af 17.3.2006, s. 58.

(6)

EUT C 264E af 13.9.2013, s. 59.

(7)

EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.

(8)

EUT C 44 af 31.8.2013, s. 75.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0280.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik