FORSLAG TIL BESLUTNING om nuklear sikkerhed og ikke-spredning
19.10.2016 - (2016/2936(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Geoffrey Van Orden, Charles Tannock, Angel Dzhambazki for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om ikke-spredning af kernevåben, der blev åbnet for undertegnelse i 1968 og trådte i kraft i 1970,
– der henviser til statutten for Den Internationale Atomenergiorganisation, der trådte i kraft den 29. juli 1957,
– der henviser til konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, som trådte i kraft den 8. februar 1987, og til den efterfølgende ændring heraf,
– der henviser til gennemgangskonferencen mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, der afholdtes i New York fra den 27. april til den 22. maj 2015,
– der henviser til konklusionerne fra topmødet om nuklear sikkerhed, der blev afholdt i Washington DC fra den 31. marts 2016 til den 1. april 2016,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at der for øjeblikket er 191 stater, der er parter i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, herunder de fem anerkendte kernevåbenstater: USA, Storbritannien, Rusland, Frankrig og Kina;
B. der henviser til, at ikke-spredningstraktaten er en skelsættende international traktat, der sigter mod at forhindre spredning af nukleare våben og nuklear teknologi, fremme samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål og fremme den globale nukleare nedrustning;
C. der henviser til, at ikke-spredningstraktaten udgør det eneste bindende tilsagn i en multilateral traktat, der har som mål at opnå nedrustning i kernevåbenstater;
D. der henviser til, at konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer er et juridisk bindende internationalt instrument inden for fysisk beskyttelse af nukleart materiale, der indeholder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse og sanktionering af overtrædelser vedrørende nukleart materiale;
E. der henviser til, at en ændring af konventionen gør det juridisk bindende for de underskrivende stater at beskytte nukleare anlæg og materialer i forbindelse med fredelig indenlandsk brug, oplagring og transport; der henviser til, at den indeholder bestemmelser om udvidet samarbejde mellem stater for så vidt angår hurtige foranstaltninger til lokalisering og tilbagelevering af stjålne eller smuglede nukleare materialer, til at mindske eventuelle strålingsmæssige følger af sabotage og forebygge og til at bekæmpe tilsvarende overtrædelser;
F. der henviser til, at globalt samarbejde er af afgørende betydning for at forhindre en nuklear terrorhandling;
1. anerkender en ret for anerkendte kernevåbenstater til at beholde deres afskrækkende kernevåben som et vigtigt element i den nationale sikkerhed på grund af den fortsatte tilstedeværelse af store nukleare arsenaler i hele verden samt risikoen for yderligere spredning af kernevåben og for øget international ustabilitet og spændinger;
2. støtter målsætningerne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben om at skabe et grundlag for en global indsats for at forebygge spredning af kernevåben, fremme en sikker anvendelse af civil kerneenergi og forfølge målet om en verden uden kernevåben;
3. mener, at betingelserne for sikkerhed og en bæredygtig nuklear nedrustning kun kan opnås gennem en multilateral proces;
4. konstaterer, at det ikke er lykkedes for gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2015 at nå til enighed om et endeligt dokument vedrørende ikke-spredning, men mener, at det løbende internationale samarbejde om fremme af nuklear sikkerhed er opmuntrende;
5. beklager, at Rusland, der ligger inde med verdens største atomvåbenarsenal, ikke deltog i topmødet om nuklear sikkerhed i 2016, og opfordrer til en fornyet indsats for at fremme samarbejdet med Moskva på dette område;
6. udtrykker bekymring over de seneste atomprøvesprængninger foretaget af Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) og de risici, som dette medfører for den regionale stabilitet; kræver, at Nordkorea afholder sig fra sådanne forsøg i fremtiden;
7. støtter det arbejde, der udføres af Den Internationale Atomenergiorganisation for at fremme samarbejdet på det nukleare område med henblik på at fremme en sikker og fredelig udnyttelse af nuklear teknologi;
8. tilskynder til fortsatte fremme af og stringent gennemførelse af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og opfordrer indtrængende de lande, der endnu ikke har ratificeret denne traktat, til at gøre dette;
9. opfordrer til øget samarbejde og en effektiv indsats med hensyn til sikkerheden af nukleare materialer for at minimere risikoen for, at sådanne produkter fremstilles af terrorgrupper;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's optræden udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og FN's generalsekretær.