FORSLAG TIL BESLUTNING om europæisk volontørtjeneste
19.10.2016 - (2016/2872(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
Andrew Lewer, Angel Dzhambazki for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1126/2016
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets beslutning af 27. november 2009 om det europæiske år for frivillige aktiviteter til fremme af aktivt medborgerskab (2011)[1],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU (COM(2011)0568),
– der henviser til politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa udarbejdet af Alliancen for Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde 2011 (EYV 2011 Alliance),
– der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring[2],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om frivilligt arbejde og volontøraktiviteter i Europa[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2012 om anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU[4],
– der henviser til den europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar[5],
– der henviser til forespørgslen til Kommissionen om den europæiske volontørtjeneste (O-000107/2016 – B8-1803/2016),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den europæiske volontørtjeneste i 2016 fejrer sit tyve års jubilæum, og at 100 000 volontører er blevet støttet siden dens oprettelse;
B. der fremhæver, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 havde til hensigt at fremhæve merværdien af frivilligt arbejde i Europa, og henviser til, at Parlamentet nu, fem år senere, bør gøre betragtninger over virkningen af det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 for så vidt angår merværdi og politikudvikling og overveje, hvordan frivilligt arbejde indlejres i centrale EU-programmer såsom Erasmus+ og dennes europæiske volontørtjeneste
C. bemærker, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 kan have givet impuls og sammenhæng til etableringen og/eller revisionen af de nationale og retlige rammer for frivilligt arbejde på tværs af Europa; understreger, at skønt der er fornuft i ideen om et fælles kontaktpunkt for EU-institutionerne og deling af bedste praksis om frivilligt arbejde på EU-niveau, er politik for frivilligt arbejde fortsat en kompetence under medlemsstaterne;
D. minder om, at frivilligt arbejde er noget, man påtager sig af egen fri vilje, efter eget valg og egen motivation, uden økonomisk gevinst for øje; fremhæver, at det kan være nyttigt at udvikle en fællesskabsånd i lokalsamfund og skabe en måde til at tage hånd om menneskelige, sociale og miljømæssige behov og forhold;
E. understreger, at frivilligt arbejde er et af de mest synlige udtryk for solidaritet, og at dette fremmer og letter social integration, opbygger social kapital og har en omskabende effekt på samfundet, og at frivilligt arbejde bidrager til både udvikling af et velfungerende civilsamfund, der kan tilbyde kreative og innovative løsninger på fælles udfordringer, og til den økonomiske vækst;
F. fremhæver, at velfunderede understøttende rammer for volontører og volontørorganisationer, herunder en bæredygtig volontørinfrastruktur, kan bidrage til at få flere borgere til at engagere sig i frivilligt arbejde;
G. understreger, at frivilligt arbejde kræver en kombination af støttemekanismer og/eller hensigtsmæssige organisationsstrukturer, der yderligere kan have gavn af passende retlige rammer i medlemsstaterne, hvorved fastsættes rettigheder og ansvar for frivillige og frivilligt arbejde; forstår, at omfanget af frivilligt arbejde og aktiviteter svinger stærkt fra én medlemsstat til en anden;
H. understreger betydningen af lige adgang til muligheder for frivilligt arbejde og beskyttelse mod forskelsbehandling ved udførelse af frivilligt arbejde såvel som af retten til at forlige frivillige aktiviteter med privat- og arbejdsliv;
I. understreger, at anerkendelse af den sociale og økonomiske værdi af frivilligt arbejde er afgørende for at tilskynde til hensigtsmæssig incitamenter for alle interessehavere og dermed øge omfanget, kvaliteten og virkningerne af frivilligt arbejde;
J. anderkender, at Erasmus+-programmet tilbyder muligheder for at finansiere og støtte volontørprojekter, navnlig gennem programmet for den europæiske volontørtjeneste, og at GD ECHO har iværksat Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, der skal yde praktisk støtte til humanitære hjælpeprojekter; understreger dog, at volontørorganisationers adgang til større EU-fonde, såsom De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde, fortsat er begrænset;
K. minder om, at den aktuelle flygtningekrise er en påmindelse om betydningen af volontører og frivilligt arbejde; bemærker, at volontører kan legemliggøre modstandskraft og ofte er i stand til at tilbyde fleksible og pragmatiske løsninger på de fælles udfordringer;
1. anerkender, at frivilligt arbejde er et udtryk for lokalsamfundsånd, frihed og ansvar og bidrager til at styrke aktivt medborgerskab samt er et essentielt redskab for social integration og samhørighed sideløbende med uddannelse, oplæring og interkulturel dialog, og samtidig yder et vigtigt bidrag til udbredelsen af EU-medlemsstaternes værdier; understreger, at fordelene herved også anerkendes i det frivillige arbejde, der gennemføres med tredjelande som et strategisk redskab til at fremme gensidig forståelse og interkulturelle relationer;
2. anerkender værdien af nationale retlige rammer, der afklarer status for volontører og frivilligt arbejde, og betydningen af en forbedret forståelse for og sammenlignelighed af færdigheder og kvalifikationer på EU-niveau i den hensigt at lette mobilitet;
3. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre konkrete processer inden for rammerne af Rådets henstilling fra 2012 til at sikre bedre forståelse for og sammenlignelighed af færdigheder og kvalifikationer; foreslår, at eventuelle fremtidige initiativer om et EU-kvalifikationspas og dossieret Europass fremhæver relevansen af læring indhentet gennem formelle, uformelle og ikke-formelle erfaringer, herunder frivilligt arbejde; minder om, at man gennem frivilligt arbejde tilegner sig færdigheder, der letter adgangen til arbejdsmarkedet;
4. bemærker, at næsten 100 millioner borgere i alle aldre i Europa er volontører, hvis arbejde bidrager med ca. 5 % af Unionens BNP; opfordrer Kommissionen til at overveje den økonomiske værdi af varer og tjenesteydelser, der ydes af volontører, gennem en mere volontørfokuseret politikudformning;
5. tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at etablere nationale ordninger for volontørtjenester og til at forbedre adgangen til brugbar information på nationalt og lokalt niveau, navnlig gennem eksisterende ungdomsinformationsnetværk og peer-to-peer-informationsdeling, og til at skabe nationale civiltjeneste-knudepunkter, der også vil kunne fremme internationale volontørmuligheder;
6. anmoder Kommissionen om at overveje at foretage en undersøgelse af de forskellige nationale ordninger for volontørtjenester, herunder civiltjenester og solidaritetskorps, og af de eksisterende rammer for potentielle frivillige blandt medlemsstaterne med henblik på at lette den gensidige forståelse og udbredelse af god praksis;
7. tager Kommissionens ide om at skabe et nyt volontørinitiativ, EU's solidaritetskorps, til efterretning; opfordrer Kommissionen til, som det første, at vurdere EU-merværdien af et sådant initiativ; opfordrer Kommissionen til, såfremt vurderingen af merværdien er positiv, at sikre, at lokale og nationale volontørorganisationer inddrages i udformningen af initiativet; understreger endvidere nødvendigheden af at sikre, at oprettelsen og implementeringen af et EU-solidaritetskorps ikke undergraver budgetmidler afsat til andre EU-programmer eller de aftalte FFR-lofter for 2014-2020;
8. henstiller endvidere til mere internationalisering af den europæiske volontørtjeneste og foreslår at opfordre alle EFTA/EØS-lande, tiltrædende lande og kandidatlande til at samarbejde med EU's medlemsstater i overensstemmelse med deres associeringsaftaler og bilaterale aftaler med EU; understreger behovet for at udvide volontørmuligheder i udlandet og samarbejdet mellem volontørorganisationer i EU- og nabolandene;
9. fastholder, at programmet for den europæiske volontørtjeneste bør komme de involverede individer og organisationer til gode samt samfundet som helhed; understreger betydningen af at fremme programmet for den europæiske volontørtjeneste blandt unge uden at ekskludere den ældre generation, eftersom denne har et vigtigt bidrag at yde, eksempelvis som mentorer;
10. understreger, at den europæiske volontørtjeneste bør baseres på volontørtilbud af høj kvalitet, der følger chartret om frivilligt arbejde og principperne i kvalitetschartret om læringsmobilitet, og at volontørtjenesten bør være baseret på en struktur, der tilskynder volontørorganisationer til at blive værtsorganisationer og således tilsikrer den fornødne støtte og oplæring og samtidig styrker koordineringsorganisationernes rolle, idet disse støtter et stort antal værtsorganisationer, eksempelvis i form af administration og oplæring;
11. minder om, at den europæiske volontørtjeneste bør være baseret på en struktur, der tillader hurtig og let adgang for unge til programmet; opfordrer derfor til rationalisering og forenkling af dets nuværende ansøgningssystem med henblik på at tilskynde folk til at melde sig til frivilligt arbejde og reducere den administrative byrde for velgørenhedsinstitutioner og volontørorganisationer;
12. understreger behovet for at styrke opfølgningen på volontøroplevelser, navnlig efter volontørophold i udlandet, ved at yde støtte, ikke blot før afrejse, men også efter hjemkomst, til lokalsamfundene i form af efterfølgende orientering og integrationskurser; mener, at sådanne foranstaltninger også bør fremme en positiv feedbackproces, der muliggør deling af erfaringer og tilskynder flere mennesker til at overveje at engagere sig i frivilligt arbejde;
13. fremhæver, at der bør stå kyndige mentorordninger til rådighed gennem hele forløbet via ansvarlig volontørforvaltning og ved at gøre de frivillige bevidste om deres eget ansvar over for organisation og engagement i lokalsamfundet;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 17 af 22.1.2010, s. 43-49.
- [2] EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0549.
- [4] EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 14.
- [5] http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/volunteering_charter_en.pdf