Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets beslutning af 27. november 2009 om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU (COM(2011)0568),

–  der henviser til politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa udarbejdet i samarbejdsregi inden for det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 (EYV 2011 Alliance),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(2),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om frivilligt arbejde og volontøraktiviteter i Europa(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2012 om anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU(4),

–  der henviser til den europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar(5),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om europæisk volontørtjeneste (O-000107/2016 – B8-1803/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der minder om, at den europæiske volontørtjeneste fejrede 20 års jubilæum i 2016 og at 100 000 volontører har fået støtte gennem disse tyve år;

B.  der fremhæver, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, som Parlamentet bakkede kraftigt op om, udgjorde en betydelig politisk mulighed for at fremhæve merværdien af frivilligt arbejde i Europa, og henviser til, at Parlamentet nu, fem år senere, bør gøre betragtninger over virkningen af det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 på politikudviklingen og over, hvordan frivilligt arbejde indlejres i centrale EU-programmer såsom Erasmus+ og dennes europæiske volontørtjeneste;

C.  minder om, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 gav impuls og sammenhæng til etableringen og/eller revisionen af de nationale og retlige rammer for frivilligt arbejde på tværs af Europa; fremhæver, at dette navnlig var tilfældet i Central- og Østeuropa, hvor der blev indført nye love og strategier; understreger dog, at Europa stadig mangler en koordineret politik for frivilligt arbejde med et enkelt kontaktpunkt i EU-institutionerne;

D.  minder om, at frivilligt arbejde er noget, man påtager sig af egen fri vilje, efter eget valg og egen motivation, uden økonomisk gevinst for øje; fremhæver, at det kan ses som en rejse ad solidaritetens vej og som en måde til at tage hånd om menneskelige, sociale og miljømæssige behov og forhold;

E.  understreger, at frivilligt arbejde har en værdi og en betydning som en af de mest synlige udtryk for solidaritet, og at dette fremmer og letter social inddragelse, opbygger social kapital og har en omskabende effekt på samfundet, og at frivilligt arbejde bidrager til både udvikling af et velfungerende civilsamfund, der kan tilbyde kreative og innovative løsninger på fælles udfordringer, og til den økonomiske vækst, og at det som sådan fortjener at blive målt på en specifik, målrettet måde, både hvad angår økonomisk og social kapital;

F.  minder om, at et understøttende miljø er centralt for at inddrage flere EU-borgere i frivilligt arbejde og dermed garantere sikker og bæredygtig finasiering til infrastrukturen for frivilligt arbejde, navnlig organisationer omfattende frivillige;

G.  fremhæver, at frivilligt arbejde er en kombination af støttemekanismer og/eller hensigtsmæssige organisationsstrukturer, der yderligere bør styrkes gennem passende retlige rammer, som fastsætter rettigheder og ansvar for frivillige og frivilligt arbejde;

H.  understreger, at enhver har ret til lige adgang til muligheder for frivilligt arbejde og beskyttelse mod enhver form for forskelsbehandling og bør have ret til at forlige frivilligt arbejde med privat- og arbejdsliv, så de kan opnå et vist mål af fleksibilitet under deres frivillige aktiviteter;

I.  understreger, at anerkendelse af frivilligt arbejde også er afgørende for at tilskynde til hensigtsmæssig incitamenter for alle interessehavere og dermed øge kvantitet, kvalitet og virkningen af frivilligt arbejde og til, at dette kræver, at der udvikles en kultur for anerkendelse, hvorved frivilligt arbejde kan fremstå som drivkræften i at omsætte europæiske værdier i praksis;

J.  anerkender, at den nye FFR 2014-2020 afsatte visse EU-midler til frivilligt arbejde, navnlig via programmet "Europa for Borgerne", der i øjeblikket forvaltes af GD HOME, som fastholder frivilligt arbejde som en prioritering; understreger, at det nye Erasmus+-program stadig tilbyder muligheder for at finansiere og støtte volontørprojekter, navnlig gennem programmet for den europæiske volontørtjeneste, og GD ECHO har iværksat Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, der skal yde praktisk støtte til humanitære hjælpeprojekter; understreger dog, at volontørorganisationers adgang til andre større EU-fonde såsom de europæiske investerings- og strukturfonde fortsat er yderst begrænset;

K.  minder om, at den aktuelle flygtningekrise er et relevant eksempel og synligt symbol på betydningen af frivillige og den måde, hvorpå de legemliggør de europæiske værdier, bidrager til modstandskraft og står parate til at yde fleksible og pragmatiske løsninger på delte udfordringer;

1.  anerkender, at frivilligt arbejde er et udtryk for solidaritet, frihed og ansvar, der bidrager til at styrke det aktive medborgerskab og er et essentielt redskab for social inddragelse og samhørighed såvel som uddannelse og kurser og interkulturel dialog, samtidig med at det yder et væsentlig bidrag til udbredelsen af europæiske værdier; understreger, at disse fordele også anerkendes i frivilligt arbejde, som udføres sammen med tredjelande som et strategisk redskab til at fostre mellemfolkelig forståelse og tværkulturelle bånd; finder, at der ikke bør indføres nogen EU-politik, der erstatter det enorme arbejde, som allerede gøres af NGO'er og ikke-statslige organisationer og sammenslutninger;

2.  fremhæver betydningen af at opstille retlige rammer, som fastlægger volontørstatus med rettigheder og ansvar for volontører og frivilligt arbejde og som letter mobilitet og anerkendelse; tilskynder medlemsstater, som stadig har brug for at fastlægge det retlige grundlag for volontører, til at anvende den europæisk charter for volontørers rettigheder og ansvar;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at implementere konkrete valideringsprocedurer inden for rammerne af Rådets henstilling af 2012; anmoder om, at eventuelle fremtidige initiativer om et EU-kvalifikationspas og dossieret Europass højner relevansen af læring indhentet gennem formelle, uformelle og ikke-formelle erfaringer, herunder frivilligt arbejde; minder om, at man gennem frivilligt arbejde tilegner sig færdigheder, der letter adgangen til arbejdsmarkedet;

4.  foreslår, at skridt til at gøre den tid, der bruges på frivilligt arbejde, berettiget som medfinansiering af EU-tilskud, som nyligt foreslået af Kommissionen i det nye forslag til finansforordning, skal støttes og implementeres; fremhæver, at volontørbaserede aktiviteter under ingen omstændigheder bør erstatte en eventuel betalt aktivitet;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage det af Den Internationale Arbejdsorganisation vedtagne system til måling af den økonomiske værdi af frivilligt arbejde; opfordrer Eurostat til at støtte medlemsstaterne i dette arbejde med henblik på at sikre, at der indsamles sammenlignelige data i Europa såvel som udvikles indikatorer og metodologier til måling af den økonomiske virkning af frivilligt arbejde;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette behørigt finansierede nationale ordninger for volontørtjenester og til at forbedre adgangen til nøjagtig information om volontørmuligheder på nationalt og lokalt plan navnlig gennem eksisterende ungdomsinformationsnetværk og peer-to-peer-informationsdeling; tilskynder medlemsstaterne til at skabe nationale knudepunkter for civiltjeneste, der også vil kunne fremme internationale volontørmuligheder; mener, at EU bør bestræbe sig på at befordre adgang til volontørprogrammer ved at samordne tiltag under Kommissionens generaldirektoratet for uddannelse og kultur (GD EAC), HOME og ECHO;

7.  anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af de nationale ordninger for volontør- og civiltjenester og solidaritetskorps og af det eksisterende miljø for potentielle frivillige blandt medlemsstaterne med henblik på at lette gensidig forståelse og udbredelse af god praksis og muligheden for at etablere en EU-civiltjeneste – alt sammen med henblik på at fremme EU-medborgerånden;

8.  tilslutter sig Kommissionens ide om at skabe et nyt volontørinitiativ: EU's solidaritetskorps; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at navnlig volontørorganisationer inddrages i udformningen af initiativet, og at implementeringen heraf ikke berører budgetmidler, der allerede er afsat til andre programmer;

9.  fastholder, at programmet for den europæiske volontørtjeneste bør komme de involverede individer og organisationer til gode samt samfundet som helhed, og at programmet bør fremme borgerengagementets dimension af Erasmus+-programmet; understreger betydningen af at fremme den europæiske volontørtjeneste blandt alle unge mennesker, navnlig dem der endnu ikke er interesseret i frivilligt arbejde og mobilitet, og dermed skabe motivation og holdningsændring uden at ekskludere den ældre generation, eftersom denne har et vigtigt bidrag at yde, eksempelvis som mentorer;

10.  understreger, at den europæiske volontørtjeneste bør baseres på volontørtilbud af høj kvalitet og følge principperne i kvalitetschartret om læringsmobilitet og at volontørtjenesten bør være baseret på en struktur, der tilskynder volontørorganisationer til at blive værtsorganisationer og således tilsikrer den fornødne finansiering og oplæring og samtidig styrker koordineringsorganisationernes rolle, idet disse støtter et stort antal værtsorganisationer, eksempelvis i form af administration og oplæring;

11.  minder om, at den europæiske volontørtjeneste bør være baseret på en struktur, der tillader hurtig og let adgang for unge til programmet, og opfordrer derfor til en forenkling af dets nuværende ansøgningssystem;

12.  understreger behovet for at styrke opfølgningen og den lokale dimension efter et volontørophold i udlandet ved at yde støtte, ikke blot før afrejse, men også efter hjemkomst, til lokalsamfundene i form af efterfølgende orientering og integrationskurser;

13.  fastholder, at der skal stå kyndige mentorordninger til rådighed gennem hele forløbet via ansvarlig volontørforvaltning og ved at gøre de frivillige bevidste om deres eget ansvar over for organisation og engagement i lokalsamfundet;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 17 af 22.1.2010, s. 43. (2) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0549. (4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 14. (5) http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/volunteering_charter_en.pdf