Forslag til beslutning - B8-1148/2016Forslag til beslutning
B8-1148/2016

FORSLAG TIL BESLUTNING om landbrugere, som tvinges til at forlade deres landbrug før pensionsalderen

4.10.2016

jf. forretningsordenens artikel 133

Sophie Montel, Florian Philippot

B8-1148/2016

Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om landbrugere, som tvinges til at forlade deres landbrug før pensionsalderen

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 133,

A.  der henviser til, at ifølge en fransk undersøgelse fra det tværministerielle agentur for tjenesteydelser og betaling (l’Agence interministérielle de services et de paiement - ASP) foretrækker 10 000 landbrugere hvert år at forlade deres erhverv før pensionsalderen, dvs. 30 % af dem, der forlader erhvervet hvert år;

B.  der henviser til, at begrundelserne for dette er problemer med bankfinansiering og tilbagebetaling, mangel på likvide midler og geografisk isolation;

C.  der henviser til, at den politik, som Den Europæiske Union har ført i årevis, til dels er ansvarlig for denne isolation (ved fremme af koncentrationen, navnlig for så vidt angår udstyr, og indirekte ved påbud om at begrænse den territoriale anvendelse af offentlige tjenester);

D.  der henviser til, at det franske landbrugsareal i løbet af tredive år er blevet reduceret med 7 %, især i den sydlige del, hvor arealet af agerjord er faldet med 17 %;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et stærkere territorialt net af offentlige tjenester for at undgå, at landdistrikter lægges øde;

2.  opfordrer til, at ydelsen af banklån lettes med en statsgaranti.