Forslag til beslutning - B8-1241/2016Forslag til beslutning
B8-1241/2016

FORSLAG TIL BESLUTNING om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke

16.11.2016 - (2016/2952(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Kateřina Konečná, Jiří Maštálka, Merja Kyllönen, Marina Albiol Guzmán, Paloma López Bermejo, Sofia Sakorafa, Tania González Peñas, Xabier Benito Ziluaga, Lola Sánchez Caldentey, Miguel Urbán Crespo, Estefanía Torres Martínez, Stefan Eck, Miguel Viegas, João Ferreira, João Pimenta Lopes, Ángela Vallina, Kostadinka Kuneva, Stelios Kouloglou, Kostas Chrysogonos, Anja Hazekamp, Marisa Matias, Matt Carthy, Martina Anderson, Liadh Ní Riada, Lynn Boylan, Josu Juaristi Abaunz for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2016/2952(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-1241/2016
Indgivne tekster :
B8-1241/2016
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B8-1241/2016

Europa-Parlamentets beslutning om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke

(2016/2952(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve[1] og sin beslutning af 18. november 1998 om tegnsprog[2],

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder[3],

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap[4],

–  der henviser til generel bemærkning nr. 4 om retten til inklusiv uddannelse fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap[5],

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[6],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[7],

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang[8],

–  der henviser til Det Europæiske Ungdomsforums oplæg om ligestilling og ikke-forskelsbehandling[9],

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 3. december 2012 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder (COM(2012)0721),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager[10],

–  der henviser til læringsresultater og retningslinjer fra det europæiske forum af tegnsprogstolke (efsli) om lige uddannelsesmuligheder for tegnsprogstolke og tjenester af høj kvalitet for døve borgere i hele EU[11],

–  der henviser til efsli's/EUD's retningslinjer for tegnsprogstolke på møder på internationalt/europæisk plan[12],

–  der henviser til AIIC 's retningslinjer for tolke i talte sprog, der arbejder i blandede grupper[13],

–  der henviser til efsli's rapport om retten til tegnsprogstolketjenester i forbindelse med arbejde eller studier i udlandet[14],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at alle personer med handicap som fuldgyldige borgere, især kvinder og børn, herunder døve og hørehæmmede, herunder dem, der anvender tegnsprog, og dem, der ikke gør, har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, selvstændighed og fuld deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

C.  der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres ligelig deltagelse i samfundslivet;

D.  der henviser til, at der er omkring en million døve tegnsprogsbrugere i EU[15] og 51 millioner hørehæmmede borgere[16], hvoraf mange ligeledes anvender tegnsprog;

E.  der henviser til, at nationale og regionale tegnsprog er fuldgyldige naturlige sprog med deres egen grammatik og syntaks svarende til talte sprog[17];

F.  der henviser til, at EU's politik for flersprogethed fremmer indlæring af fremmedsprog, og at et af dets mål er, at alle europæere ud over deres modersmål bør beherske to andre sprog; der henviser til, at læring og fremme af nationale og regionale tegnsprog kan støtte dette mål;

G.  der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for, at personer med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage fuldt ud og ligeværdigt i samfundet[18];

H.  der henviser til, at tilgængelighed er ikke kun begrænset til den fysiske tilgængelighed af miljøet, men udvides til tilgængeligheden af information og kommunikation, herunder i form af levering af indhold på tegnsprog[19];

I.  der henviser til, at professionelle tegnsprogstolke er ligestillede med tolke i talte sprog med hensyn til opgaver og opgaver;

J.  der henviser til, at situationen for tegnsprogstolke varierer meget blandt EU's medlemsstater, og spænder fra uformel familiestøtte til professionelle universitetsuddannede og fuldt kvalificerede tolke;

K.  der henviser til, at der er mangel på kvalificerede og professionelle tegnsprogstolke i alle medlemsstaterne, og at forholdet mellem tegnsprogsbrugere og tegnsprogstolke varierer mellem 8:1 og 2 500: 1 med et gennemsnitligt forhold på 160: 1[20];

L.  der henviser til, at et andragende[21] er blevet indgivet, hvori Parlamentet giver mulighed for at indgive andragender på EU's nationale og regionale tegnsprog;

M.  der henviser til, at Bruxelleserklæringen om tegnsprog i Den Europæiske Union[22] fremmer en ikke-diskriminerende tilgang til anvendelsen af et naturligt tegnsprog, som kræves i henhold FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som er ratificeret af EU og alle EU's medlemsstater, undtagen én;

N.  der henviser til, at konvention om rettigheder for personer med handicap henviser til tegnsprog i artikel 2 (definitioner), i artikel 9 (tilgængelighed), i artikel 21 (ytrings- og meningsfrihed og adgang til informationer), i artikel 24 (uddannelse) og i artikel 30 (deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt)[23];

O.  der henviser til, at definitionen af sprog i artikel 2 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap omfatter "talt sprog samt tegnsprog og andre former for nonverbalt sprog" og tegnsprog er derfor medtaget i alle artikler, som omtaler enten kommunikation eller sprog;

P.  der henviser til, at der er stor forskel på omfanget og kvaliteten af undertekster på offentlige og private TV-kanaler fra medlemsstat til medlemsstat, lige fra mindre end 10 % til næsten 100 % med meget varierende kvalitetsstandarder[24]; der henviser til, at der er mangel på data i de fleste medlemsstater med hensyn til niveauet af tegnsprogstolkning på TV;

Q.  der henviser til, at udviklingen af nye sprogteknologier kan være til gavn for tegnsprogsbrugere;

R.  der henviser til, at nægtelse af tilpasning i rimeligt omfang ifølge konventionen om rettigheder for personer med handicap udgør forskelsbehandling, og der henviser til, at der i henhold til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet skal foretages tilpasninger i rimeligt omfang for at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling;

S.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke er direkte kommunikationsadgang for døve og døvblinde eller hørehæmmede borgere til medlemmer af Europa-Parlamentet og administratorerne i Den Europæiske Unions institutioner og omvendt, til døve eller hørehæmmede inden for EU-institutionerne;

T.  der henviser til, at der i den seneste tid er sket et skifte fra en medicinsk til et politisk og socialt fokus i arbejdet med at sikre mindretallenes rettigheder, frihed og værdighed for mennesker med handicap, da det ofte er holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, der forhindrer personer med handicap i fuldt ud at nyde deres menneskerettigheder;

U.  der henviser til, at del 1 i den europæiske socialpagt af 1961 fastsætter, at personer med handikap har ret til erhvervsuddannelse, rehabilitering og genbosættelse, uanset årsagen til eller arten af deres handicap;

V.  der henviser til, at artikel 15 i den reviderede europæiske socialpagt fastsætter, at personer med handicap har ret til uafhængighed, social integration og deltagelse i samfundslivet og anfører endvidere, at parterne i den europæiske socialpagt forpligter sig til:

–  at træffe de nødvendige foranstaltninger til at give personer med handicap adgang til vejledning, uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af generelle ordninger, når det er muligt, eller, hvis dette ikke er muligt, via specialiserede offentlige eller private organer

–  at fremme deres adgang til beskæftigelse ved hjælp af alle foranstaltninger, som tager sigte på at tilskynde arbejdsgiverne til at ansætte og fortsat beskæftige personer med handicap i det normale arbejdsmiljø og at tilpasse arbejdsforholdene til den handicappedes behov, eller, hvis dette ikke er muligt på grund af handicappet, ved at tilrettelægge eller skabe beskyttet beskæftigelse på grundlag af handicap; I visse tilfælde kan sådanne foranstaltninger kræve inddragelse af specialiseret placering og støttetjenester;

–  at fremme deres fulde integration og deltagelse i samfundslivet navnlig ved hjælp af foranstaltninger, herunder tekniske hjælpemidler, med henblik på at overvinde hindringerne for kommunikation og mobilitet og muliggøre deres adgang til transport, boliger, kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter;

Kvalificerede og professionelle tegnsprogstolke

1.  understreger, at der er et behov for kvalificerede og professionelle tegnsprogstolke, som kun kan opfyldes gennem:

a)  officiel anerkendelse af nationale og regionale tegnsprog i medlemsstaterne og i EU-institutionerne

b)  formel uddannelse (universitetsuddannelse eller lignende, svarende til 3 års fuldtidsstudium, som svarer til den uddannelse, som kræves af tolke i talte sprog)[25]

c)  registrering (officiel akkreditering og kvalitetskontrol, såsom løbende faglig udvikling)

d)  formel anerkendelse af erhvervet

2.  anerkender, at levering af tegnsprogstolkning af høj kvalitet:

a)  er afhængig af en objektiv kvalitetskontrol, der inddrager alle aktører

b)  er baseret på faglige kvalifikationer

c)  inddrager ekspertrepræsentanter fra døvesamfundet

3.  anerkender, at tegnsprogstolkning udgør en liberal tjenesteydelse, der kræver passende aflønning

4.  foreslår udarbejdelse af en adfærdskodeks, som ville sikre uafhængigheden af og selvstændigheden for døve i situationer, hvor professionelle tegnsprogstolke er involveret; påpeger, at tavshedspligt og bevidsthed for så vidt angår en tegnsprogstolks opgaver og roller i en given situation er afgørende for at sikre ligestilling mellem parterne i en kommunikationssituation, der omfatter tolkning; understreger, at en adfærdskodeks vil bidrage til at beskytte en døv persons ret til uafhængighed og selvstændighed i disse situationer;

Sondring mellem tilgængelighed og rimelig tilpasning[26]

5.  anerkender, at tilgængelighed er til gavn for visse grupper og er baseret på et sæt standarder, der gennemføres gradvist;

6.  er klar over, at uforholdsmæssige eller urimelige byrder ikke kan bruges som et påskud for at forsvare manglende tilgængelighed;

7.  erkender, at rimelige tilpasninger vedrører den enkelte person og supplerer forpligtelsen til tilgængelighed;

8.  bemærker endvidere, at en person kan anmode om rimelige tilpasningsforanstaltninger, selv om forpligtelsen til tilgængelighed er blevet opfyldt;

9.  forstår, at tilvejebringelsen af tegnsprogstolkning kan udgøre en tilgængelighedsforanstaltning eller en rimelig tilpasningsforanstaltning, afhængig af situationen;

Tilgængelighed

10.  understreger, at døve og døvblinde og hørehæmmede borgere skal have adgang til samme information og kommunikation som deres medborgere i form af tegnsprogstolkning, undertekster, tale-til-tekst- og/eller alternative former for kommunikation, herunder også mundtlige tolke;

11.  råder medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at døve og døvblinde og hørehæmmede borgere har adgang på lige fod med andre til det fysiske miljø, transport, information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, og til andre faciliteter og tjenester, der er åbne for eller tilbydes offentligheden;

12.  understreger, at offentlige og statslige tjenester, herunder deres onlineindhold, skal gøres tilgængelige via direkte formidlere såsom online-tegnsprogstolke, men også via alternative internetbaserede tjenester samt fjerntjenester, hvor det er relevant;

13.  understreger, at medlemsstaterne er nødt til at sikre, at nød- og alarmberedskabstjenester er udstyret til og i stand til at modtage meddelelser fra døve og døvblinde og hørehæmmede borgere; anmoder ligeledes medlemsstaterne om at se på nye teknologier med henblik på at sikre, at døve og døvblinde og hørehæmmede borgere har de mest avancerede teknologier til rådighed for at kontakte nød- og alarmberedskabstjenester;

14.  understreger behovet for at sikre, at nød- og alarmberedskabstjenester er udstyret til og i stand til øjeblikkeligt hat håndtere situationer såsom ulykker og nødsituationer, som involverer døve, døvblinde eller hørehæmmede borgere;

15.  gentager sit tilsagn om at gøre den politiske proces så tilgængelig som muligt, bl.a. ved at stille professionelle tegnsprogstolke til rådighed; bemærker, at dette omfatter valg, offentlige høringer og andre arrangementer, hvor det er hensigtsmæssigt;

16.  anmoder medlemsstaterne om at inddrage sammenslutninger for døve i udarbejdelsen, udformningen, og fastlæggelsen af politikker;

17.  understreger sprogteknologiernes stigende betydning med henblik på at give alle lige adgang til det digitale rum;

18.  anerkender betydningen af minimumsstandarder for at sikre tilgængelighed, navnlig i lyset af nye og fremspirende teknologier, såsom internetbaseret tegnsprogstolkning og undertekstningstjenester;

19.  bemærker, at mens levering af sundhedsydelser hører under den enkelte medlemsstats kompetence, bør den tage højde for behovene hos døve, døvblinde og hørehæmmede patienter, for eksempel ved at tilbyde professionelle tegnsprogstolke og uddannelse i bevidstgørelse af personalet med særlig opmærksomhed på kvinder og børn;

20.  anerkender, at lige adgang til domstolene for døve og døvblinde og hørehæmmede borgere kun kan sikres gennem tilvejebringelse af passende kvalificerede og professionelle tegnsprogstolke;

21.  er klar over betydningen af nøjagtig og præcis tolkning og oversættelse, navnlig i domstole og andre retlige sammenhænge; gentager derfor betydningen af specialiserede og højt kvalificerede professionelle tegnsprogstolke, navnlig under disse forhold;

22.  understreger nødvendigheden af øget støtte og særlige bestemmelser for personer med handicap, såsom tegnsprogstolkning og tilgængelige tidstro tekstbaserede katastrofeoplysninger, i situationer med væbnede konflikter, humanitære nødsituationer og naturkatastrofer[27];

23.  opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at deres nationale tegnsprog er anerkendt i juridisk henseende, og til at træffe alle passende foranstaltninger, herunder anerkendelse og fremme af anvendelsen af tegnsprog;

Beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse

24.  konstaterer, at verdenserklæringen om menneskerettigheder fastsætter, at enhver har ret til at arbejde; anerkender, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre denne ret for døve og døvblinde og hørehæmmede borgere på lige fod med andre;

25.  bemærker, at der skal træffes rimelige tilpasningsforanstaltninger, som omfatter tilrådighedsstillelse af professionelle tegnsprogstolke, for at sikre lige adgang til beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse;

26.  opfordrer til støtte af virksomheder, der stiller de nødvendige ressourcer til rådighed døve og døvblinde og hørehæmmede borgere; konstaterer, at rådighed over de nødvendige ressourcer til f.eks. jobsamtaler, giver mulighed for inklusion af døve og døvblinde og hørehæmmede borgere;

27.  fremhæver, at afbalancerede og holistiske oplysninger om tegnsprog, og om hvad det betyder at være døv, skal stilles til rådighed, således at forældre kan træffe kvalificerede valg i deres barns bedste interesse;

28.  anerkender, at uddannelse hører under medlemsstaternes kompetenceområde, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at døve og døvblinde og hørehæmmede borgere ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem;

29.  finder, at selv om det erkendes, at uddannelse hører under medlemsstaternes kompetence, bør døve og døvblinde og hørehæmmede studerende gives al nødvendig teknisk støtte, herunder tolkning på alle trin i uddannelsessystemet;

30.  understreger, at selv om det erkendes, at uddannelse sikre et inklusivt uddannelsessystem på at alle niveauer samt at livslang læring tilbydes i en form, der er tilgængelig for alle døve og døvblinde og hørehæmmede borgere;

31.  understreger, at programmer for tidlig indsats er afgørende for børn i udviklingen af livsfærdigheder, herunder sprogkundskaber; bemærker endvidere, at disse programmer ideelt set bør indeholde rollemodeller for døve;

32.  understreger, at døve og døvblinde og hørehæmmede studerende og deres forældre skal have mulighed for at lære det nationale eller regionale tegnsprog i deres miljø ved hjælp af førskoletilbud og i skoler[28];

33.  understreger, at der skal træffes foranstaltninger med henblik på at anerkende og fremme døvesamfunds sproglige identitet[29];

34.  opfordrer navnlig medlemsstaterne til at fremme et miljø, hvor tegnsprog og sproglig identitet kan trives og fremmes for alle, på skoler, på universiteter, på arbejdspladser, i sportsklubber og i samfundet som helhed;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme indlæringen af tegnsprog på samme måde som fremmedsprog;

36.  understreger, at kvalificerede tegnsprogstolke og undervisningspersonale, der er kompetente i tegnsprog og i besiddelse af med de nødvendige kvalifikationer til at arbejde effektivt i tosprogede inklusive uddannelsesmiljøer, har en væsentlig indflydelse på døve børns og døve unge voksnes uddannelsesmæssige præstationer, hvilket vil medføre bedre uddannelsesresultater og lavere arbejdsløshed på lang sigt;

37.  fremhæver den udbredte mangel på tosprogede lærebøger og undervisningsmateriale i tegnsprog i tilgængelige formater og sprog;

38.  opfordrer indtrængende til, at princippet om fri bevægelighed for døve og døvblinde og hørehæmmede personer i EU garanteres, herunder især i Erasmus+ og relaterede mobilitetsprogrammer, ved at sikre, at deltagerne ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder med at tage sig af deres egen tolkning;

39.  glæder sig over pilotprojektet om EU-handicapkortet; beklager, at tegnsprogstolkning ikke indgår i projektet, idet dette i høj grad hindrer den fri bevægelighed for døve og døvblinde og hørehæmmede arbejdstagere og studerende i EU;

EU-institutioner

40.  erkender, at EU-institutionerne skal fungere som eksempler på bedste praksis for deres ansatte, folkevalgte, praktikanter og over for EU-borgerne med hensyn til tilvejebringelse af rimelig tilpasning og tilgængelighed, som omfatter tilrådighedsstillelse af tegnsprogstolkning;

41.  glæder sig over, at EU-institutionerne allerede på ad hoc-basis sørger for, at offentlige arrangementer og udvalgsmøder er tilgængelige; mener, at undertekstning og tale-til-tekst- bør betragtes som en alternativ, men ligeværdig og nødvendig foranstaltning for hørehæmmede personer, der ikke anvender tegnsprog, og at dette også er relevant for ansatte ved EU-institutionerne med hensyn til at sørge for rimelig tilpasning i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

42.  anerkender, at EU-institutionerne med henblik på tilgængelighed har indført et system til at tilbyde tegnsprogstolkning via deres respektive tolkeafdelinger; opfordrer indtrængende institutionerne til også at anvende sådanne eksisterende systemer, når der ydes rimelig tilpasning for ansatte og/eller de folkevalgte, ved effektivt at minimere den administrative byrde for den enkelte og institutionerne;

43.  opfordrer på det kraftigste institutionerne til formelt at give tegnsprogstolke samme status som tolke i talte sprog, når de leverer tolketjenester til institutionerne og/eller deres ansatte og folkevalgte, herunder adgang til teknisk bistand, forberedende materiale og dokumenter;

44.  opfordrer indtrængende Eurostat til at sikre, at statistikker for døve og døvblinde og hørehæmmede tegnsprogsbrugere sendes til EU-institutionerne, således at disse sættes i stand til bedre at formulere, implementere og analysere deres handicap- og sprogpolitik;

45.  opfordrer indtrængende Parlamentets Besøgstjeneste til at tilgodese døve og døvblinde og hørehæmmede besøgendes behov ved direkte at give adgang på et nationalt eller regionalt tegnsprog og ved hjælp af tale-til-tekst-tjenester;

46.  opfordrer institutionerne til fuldt ud at gennemføre EU's pilotprojekt Insign, som er en reaktion på Parlamentets beslutning af 10.-13. december 2012 om indførelse af en tidstro tegnsprogsapplikation og -tjeneste og sigter mod at forbedre kommunikationen mellem døve og hørehæmmede personer og EU-institutionerne[30];

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.