FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Den Demokratiske Republik Congo
28.11.2016 - (2016/3001(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Maria Lidia Senra Rodríguez, Marie-Christine Vergiat, Dimitrios Papadimoulis, Kostadinka Kuneva, Kostas Chrysogonos, Patrick Le Hyaric, Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey, Tania González Peñas, Estefanía Torres Martínez, Xabier Benito Ziluaga, Miguel Urbán Crespo, Barbara Spinelli for GUE/NGL-Gruppen
B8-1315/2016
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Den Demokratiske Republik Congo
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutningerne af 7. oktober 2010, 9. juli 2015 og 10. marts 2016, samt beslutninger fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, især beslutningen af 15. juni 2016,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til Den Demokratiske Republik Congos (DR Congos) forfatning, især artikel 56, hvori det fastslås, at "alle retsakter, aftaler, konventioner, ordninger eller andre forhold, som har den virkning, at nationen, fysiske eller juridiske personer helt eller delvis fratages deres forsyningsmuligheder, der hidrører fra deres ressourcer eller naturværdier, med forbehold af de internationale bestemmelser om økonomisk kriminalitet, udgør plyndringer og straffes ved lov",
– der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder (ACHPR),
– der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,
– der henviser til artikel 3 i Genève-konventionerne fra 1949 og protokol II hertil, som forbyder summariske henrettelser, voldtægt, tvangsrekruttering og andre grusomheder,
– der henviser til den internationale konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2211 fra marts 2015, som har forlænget mandatet for FN's stabiliseringsmission i DR Congo (MONUSCO) til den 31. marts 2016,
– der henviser til, at Sakharovprisen i 2014 blev givet til dr. Denis Mukwege, congolesisk gynækolog, for sin kamp for at beskytte kvinders rettigheder i DR Congo,
– der henviser til Parlamentets holdning, vedtaget den 20. maj 2015, til certificering af importører af visse mineraler og metaller fra konfliktramte områder og højrisikoområder,
– der henviser til rapporten af 15. april 2015 fra De Forenede Nationers Miljøprogram om ulovlig udnyttelse af og handel med naturressourcer til gavn for organiserede kriminelle grupper,
– der henviser til Cotonouaftalen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at mangedoblingen af væbnede grupper, opløsningen af og manglen på en stabil stat, FN's manglende evne til at sikre en sammenhængende reaktion på folkemord og konsekvenserne heraf og den medskyld, som lande med interesser i regionen har pådraget sig, f.eks. USA og Frankrig, har resulteret i en dramatisk situation, der siden 1996 har kostet flere hundredtusinder eller sågar millioner af menneskeliv, navnlige civile liv, idet civile har været ofre for underernæring, sygdom og fattigdom efter krigene i 1996 og 1998; der henviser til, at denne situation fortsat har konsekvenser i landet i dag;
B. der henviser til, at De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF) oplyser, at den perinatale dødelighed er faldet med 30 % mellem 2007 og 2014: fra 148 pr. 1 000 levendefødte i 2007 til 104 i 2014, mens dødeligheden blandt unge mødre er faldet med 35 %: fra 1 289 ud af 100 000 fødsler i 2007 til 846 i 2014;
C. der henviser til den ustabile situation, der på ny har hersket i DR Congo siden 2012 og har resulteret i tusinder af ofre i forbindelse med kampe og overgreb, navnlig i provinserne Nordkivu og Sydkivu i den østlige del af landet; der henviser til, at FN's humanitære Koordinationskontor (OCHA) oplyser, at der pr. 31. juli 2015 var omkring 1,5 millioner internt fordrevne personer, dvs. 7 % af den samlede befolkning i landet; der henviser til, at over 400 000 congolesiske flygtninge stadig lever i eksil; der henviser til, at flygtninge, der flygter fra den alvorlige humanitære krise i nabolandet Den Centralafrikanske Republik, ankommer til DR Congo;
D. der henviser til, at de krigsførende parter bl.a. tæller De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda (hutu-militser), RCD-Goma (Congolesisk Samling for Demokrati), der er støttet af Rwanda imod DR Congos regering, Herrens Modstandshær (LRA), som har sin oprindelse i en oprørsbevægelse i Uganda, "Mai-Mai"-gruppen i Katanga og Mouvement populaire d’autodéfense (MPA); der henviser til, at der fortsat hersker usikkerhed, på trods af at visse grupper har været demobiliserede siden 2010 og i nogle tilfælde delvis er integreret i den congolesiske hær (FARDC); der henviser til, at anvendelsen af det "etniske spørgsmål" som redskab i regionen i høj grad har forværret konflikterne og fortsætter med at opdele områderne;
E. der henviser til adskillige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, den stadig mere omfattende undertrykkelse af oppositionen, massevoldtægter af kvinder og unge piger og den massive fordrivelse af befolkningsgrupper; der henviser til, at voldtægterne i DR Congo siden 1996 officielt har talt mindst 200 000 ofre og ganske afgjort mange flere, eftersom adskillige voldtægter aldrig bliver anmeldt; der henviser til, at voldtægt er et krigsvåben, der anvendes af alle krigsførende parter, herunder de officielle militærstyrker; der henviser til, at tvangsrekruttering, navnlig af børn med henblik på at gøre dem til krigere, er almindeligt i DR Congo;
F. der henviser til, at den regulære hær (FARDC) regelmæssigt anklages for overgreb; der henviser til, at regeringen i oktober 2012 vedtog en handlingsplan for at sætte en stopper for rekrutteringen af børn, den seksuelle vold og andre alvorlige krænkelser af børns rettigheder, som de væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne er ansvarlige for; der henviser til, at problemerne er vedvarende, og straffrihed fortsat er normen;
G. der henviser til, at MONUSCO (FN's stabiliseringsmission i DR Congo), som blev oprettet i 1999, har været en komplet fiasko, idet den ikke har forbedret situationen for civilbefolkningen, der er hårdt ramt af krigen, og at dens støtte til den nationale congolesiske hær (FARDC) blot har forværret hærens forbrydelser; der henviser til, at FN den 2. marts 2016 efter en suspendering af det militære samarbejde i februar 2015 mellem MONUSCO og FARDC besluttede at genoptage den miltære støtte til regeringsstyrkerne;
H. der henviser til, at næste præsidentvalg i henhold til forfatningen skal afholdes i december 2016, at mandatet for DR Congos præsident forfatningsretligt er begrænset til to valgperioder, at præsident Joseph Kabila ønskede at ændre valgloven for at udsætte valget til efter 2016, hvilket førte til politiske spændinger, demonstrationer og voldsudbrud med snesevis af dødsfald til følge, og til, at Joseph Kabila besluttede at indlede en politisk dialog på nationalt plan, som er blevet boykottet af en del af oppositionen, der som en ufravigelig betingelse for sin deltagelse stillede krav om, at man vendte tilbage til international mægling og fuld overholdelse af forfatningen;
I. der henviser til, at datoen for valget ved en afgørelse af 17. oktober 2016, som indeholder konklusionerne fra den fiktive "politiske dialog" (uden deltagelse af oppositionen), er udskudt til april 2018;
J. der henviser til, at oppositionen beskylder præsident Kabila og hans regering for at anvende administrative og tekniske midler til at forsinke valget og forblive ved magten efter udgangen af hans forfatningsmæssige mandat;
K. der henviser til, at flere NGO'er klager over, at det congolesiske retsvæsen udnyttes til at bringe de personer til tavshed, som er uenige i idéen om en tredje mandatperiode for præsident Kabila;
L. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere i løbet af de seneste måneder ved flere lejligheder har berettet om en forværring af situationen for menneskerettighederne og ytrings- og forsamlingsfriheden i landet, navnlig overdreven magtanvendelse mod fredelige demonstranter, politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere, som modsætter sig forsøget på at holde præsident Kabila ved magten ud over de to mandatperioder, der er tilladt i henhold til forfatningen;
M. der henviser til, at mere end 30 mennesker er blevet dræbt under demonstrationer den 19. og 20. september 2016 i Kinshasa, og mange flere er forsvundet, og til, at medemmer af LUCHA-bevægelsen stadig tilbageholdes ulovligt i Goma, og til, at pressekontorer såsom RFI er blevet lukket;
N. der henviser til, at DR Congo er rig på vigtige naturressourcer (guld, tinsten, coltan, metangas osv.), og at den vedvarende ulovlige udnyttelse af disse ressourcer, der navnlig i den østlige del af landet fortsat ofte kontrolleres af væbnede paramilitære grupper, bidrager til at finansiere og støtte konflikten og er en stadig kilde til usikkerhed for regionen som helhed;
O. der henviser til, at multinationale virksomheder finansierer den væbnede konflikt for at sikre den fortsatte udnyttelse af den congolesiske undergrund; der henviser til, at dette fænomen gentagne gange er blevet påpeget i rapporter fra FN; der henviser til, at Ibrahim Thiaw, administrerende vicedirektør for De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), i april 2015 erklærede, at de årlige indtægter fra udnyttelsen af disse naturressourcer beløb sig til mere end en mia. USD, og at størstedelen af fortjenesten – op til 98 % af overskuddet – gik til internationale koncerner, mens de resterende 2 % blev anvendt til at finansiere interne væbnede grupper;
P. der henviser til, at de internationale finansielle institutioner gennem deres strukturelle tilpasningsplaner yderligere har svækket landet ved at gøre det til et juridisk paradis og skattely for multinationale selskaber, navnlig i minesektoren; der henviser til, at afmonteringen af grundpillerne i den congolesiske økonomi og afskedigelsen af tusinder af arbejdstagere i forlængelse af rådgivning fra internationale institutioner – først og fremmest Verdensbanken – har berøvet befolkningen deres forsyningsmuligheder og forværret deres levevilkår, hvilket er til fordel for de store industrikoncerner, hovedsageligt fra den vestlige verden, som lægger beslag på ressourcerne og kontrollerer økonomien;
Q. der henviser til, at fødevarepriserne er steget betydeligt siden konfliktens begyndelse, hvilket yderligere forværrer fattigdommen og fødevareusikkerheden for de lokale befolkninger samt den regionale stabilitet; der henviser til, at situationen forværres af land grabbing foretaget af multinationale selskaber med bistand fra regeringen;
R. der henviser til, at stigningen i arbejdsløsheden, forringelsen af de sociale forhold og befolkningens forarmelse er afgørende faktorer for den ustabilitet, som regionen lider under;
1. fordømmer enhver form for vold, krænkelser af menneskerettighederne og seksuel vold; udtrykker sin solidaritet med alle befolkninger, der er ramt af mange års konflikt; fordømmer på ny anvendelsen af "det etniske spørgsmål" som et redskab, der har kostet millioner af ofre i regionen, og som kun tjener til at splitte befolkningen;
2. udtrykker især bekymring over den kraftige stigning i volden op til valget; fordømmer alle former for intimidering og chikane, herunder juridisk, mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister, oppositionspolitikere og andre uafhængige stemmer eller kritikere; understreger behovet for at respektere og beskytte ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden;
3. kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle vilkårligt tilbageholdte;
4. fordømmer den undertrykkelse, der gennemføres af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne; understreger, at det i henhold til FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben er strengt forbudt at anvende dødbringende våben mod fredelige demonstranter;
5. mener, at bekæmpelse af straffrihed for krænkelser af den humanitære folkeret og økonomiske og finansielle forbrydelser er en af forudsætningerne for at genoprette freden i DR Congo;
6. er enig med FN og Den Afrikanske Union i at kun en dialog, der omfatter alle parter og repræsentanter for det congolesiske samfund og under fuld overholdelse af forfatningen og borgernes interesser med henblik på afholdelse af frie, retfærdige, gennemsigtige og troværdige valg, vil løse de nuværende politiske spændinger i landet;
7. er særlig bekymret over kvindernes situation i landet samt de lovovertrædelser og den diskrimination, som de er ofre for; finder det afgørende, at myndighederne og det internationale samfund gør en øget indsats for at sætte en stopper for massevoldtægter som et krigsvåben, sikre adgangen til gratis offentlig sundhedspleje, navnlig reproduktiv pleje, prævention og abort, og fremme reel ligestilling mellem kønnene;
8. mener ligeledes, at myndighederne og det internationale samfund skal prioritere at sætte en stopper for fænomenet børnesoldater;
9. fordømmer det forhold, at den congolesiske befolknings basale behov systematisk bliver ofret til fordel for multinationale selskabers og udenlandske magters økonomiske og geopolitiske interesser;
10. mener, at den dramatiske situation i den østlige del af landet kun kan løses på en holdbar måde, hvis der iværksættes foranstaltninger til, at befolkningen langt om længe kan høste gevinsten af naturressourcerne; understreger, at landet for at opnå dette skal genvinde suveræniteten over sine naturressourcer gennem indførelse af en kontrol med udenlandske multinationale selskabers aktiviteter og gennem udvikling af national infrastruktur med henblik på udnyttelse, forarbejdning og afsætning af landets råstoffer, hvilket indebærer revision og ophævelse af alle kontrakter i forbindelse med minedrift og skovbrug i henhold til den congolesiske forfatnings artikel 56 for at sikre, at disse ressourcer kommer flest muligt til gavn, og ikke blot et mindretal;
11. understreger på ny behovet for at sikre DR Congos ret til fødevaresuverænitet, hvilket omfatter landmænds ret til at producere fødevarer til befolkningen, idet land grabbing stoppes og landbrugeres adgang til jord, frø og vand sikres;
12. opfordrer det internationale samfund og navnlig "kreditornationerne" (og især Belgien) til, hvad angår DR Congo, at fjerne hindringerne for landets udvikling og dermed for fred ved at eftergive den gæld og de renter af gælden, som landet fortsat betaler, og ved at iværksætte et reelt internationalt samarbejde, som respekterer de grundlæggende menneskerettigheder og den congolesiske stats suverænitet, i stedet for frihandelsaftaler og strukturtilpasningsplaner; opfordrer myndighederne i DR Congo til at kræve en revision af landets gæld og eftergivelse af al uretmæssig gæld til udenlandske kreditorer med henblik på en fuldstændig eftergivelse af gælden og på at opfylde befolkningens basale menneskelige behov;
13. opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge den økonomiske støtte og humanitære bistand for at imødekomme befolkningens presserende behov; kræver, at bistanden fra EU og medlemsstaterne gives i form af gavebistand og ikke som lån for ikke at øge gældsbyrden; beklager, at mange af Unionens medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres BNP til dette formål, og at visse medlemsstater har reduceret den procentdel, der er bestemt til udviklingsbistand; beklager faldet i medlemsstaternes deltagelse i programmerne for fødevarehjælp; opfordrer indtrængende til, at udviklingsstøtten ikke bliver et værktøj til at lukke og kontrollere grænserne eller til at sikre tilbagetagelse af migranter; opfordrer til, at støtten fra Unionen og medlemsstaterne til DR Congo primært går til at afhjælpe problemer med omfattende ulighed, fattigdom, kronisk fejlernæring, adgang til sundhedspleje og adgang til offentlige tjenester, navnlig sundhedspleje og reproduktiv pleje, og opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer på samme måde til, at fødevarehjælpen øges og primært rettes mod køb af fødevarer fra lokale landmænd;
14. gør på ny opmærksom på, at aktiviteter, som udøves af EU-virksomheder, der opererer i tredjelande, bør være i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, som er omfattet af deres nationale lovgivning, ikke overtræder menneskerettighederne eller de sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige standarder, som gælder for dem, når de flytter til eller udfører forretningsaktiviteter i et tredjeland; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger mod europæiske virksomheder, som ikke overholder disse standarder, eller som ikke i tilstrækkelig grad betaler erstatning til ofrene for menneskerettighedskrænkelser, som disse virksomheder direkte eller indirekte er ansvarlige for;
15. anmoder navnlig, for så vidt angår DR Congo, om iværksættelse af en uafhængig undersøgelse af overholdelsen af sociale og miljømæssige standarder for europæiske virksomheder, især inden for sektoren for naturressourcer, og den forbindelse, som disse virksomheder kan have med finansieringen af væbnede grupper; anmoder ligeledes om, at der iværksættes en international undersøgelse med henblik på at kaste lys over beskyldningerne om en lyssky sammenhæng mellem strukturtilpasningsplanerne, den finansielle bistand fra de internationale finansielle institutioner og de forbrydelser, der er begået i landet;
16. modsætter sig ethvert forsøg på at eksternalisere EU's migrationspolitikker til tredjelande; fordømmer, at Rabatprocessen, som DR Congo er part i, på ingen måde giver mulighed for at imødegå de grundlæggende årsager til migration, men blot fremmer tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikkerne; mener, at disse politikker er i strid med retten til fri bevægelighed og retten til asyl; opfordrer i denne henseende til en øjeblikkelig indstilling af forhandlingerne med DR Congo inden for rammerne af Rabatprocessen;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, regeringerne i landene i De Store Søers Område, præsidenten, premierministeren og parlamentet i DR Congo, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.