FORSLAG TIL BESLUTNING om EU-strategien for Syrien
15.5.2017 - (2017/2654(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Victor Boştinaru, Elena Valenciano, Knut Fleckenstein, Neena Gill for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0331/2017
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien,
– der henviser til den fælles meddelelse af 18. 14. marts 2017 fra Næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionen med titlen ”Elementer i en EU-strategi for Syrien” og til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om Syrien, der tilsammen udgør den nye EU-strategi for Syrien,
– der henviser til den EU-støttede konference den 4.-5. april 2017 om konflikten i Syrien og indvirkningen på regionen og til den tilhørende erklæring fra dens formænd,
– der henviser til erklæringen af 6. april 2017 fra NF/HR på Den Europæiske Unions vegne om det påståede kemiske angreb i Idlib (Syrien),
– der henviser til Genèvekommunikéet af 30. juni 2012 og til FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015),
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) af 31. oktober 2000 om kvinder og fred og sikkerhed,
– der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution 71/248 af 19. december 2016 om oprettelse af en international, upartisk og uafhængig mekanisme til at bistå ved efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der siden marts 2011 er begået i Den Syriske Arabiske Republik,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at EU gentagne gange har anført, at der ikke er en militær løsning på konflikten i Syrien, og at kun en syriskledet og inkluderende overgang kan sætte en stopper for det syriske folks uacceptable lidelser;
B. der henviser til at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, nævnte behovet for en EU-strategi for Syrien i sin tale om Unionens tilstand i september 2016; der henviser til, at Europa-Parlamentet i oktober opfordrede næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini, til at sikre, at en ny strategi for Syrien tilstræber en politisk løsning i Syrien og bl.a. omfatter kontrol- og håndhævelsesinstrumenter med henblik på at styrke overholdelsen af forpligtelser, som er indgået inden for rammerne af den internationale støttegruppe for Syrien;
C. der henviser til, at målet med EU-strategien for Syrien er at skitsere, hvorledes EU mere synligt og effektivt kan bidrage til en varig politisk løsning i Syrien under den nuværende ramme vedtaget i FN-regi og støtte genopbygningen efter igangsættelsen af en troværdig politisk overgang; der henviser til, at selv om det er klart, at genopbygningen først kan begynde efter en politisk aftale, bør forsoningsindsatsen starte så hurtigt som muligt og støttes af EU med det formål at sikre langsigtet stabilitet; der henviser til, at i denne sammenhæng er både det at finde frem til sandheden, fremme ansvarliggørelse og et retsopgør og amnesti afgørende;
D. der henviser til, at den våbenhvile, som trådte i kraft den 30. december 2016 ikke bliver overholdt, idet adskillige krænkelser og alvorlige hændelser finder sted, som f.eks. det kemiske angreb i Khan Shaykhun, der angiveligt blev begået af regimet, og bombeangrebet mod busser, der kørte evakuerede ud af de besatte byer ved Aleppo; der henviser til, at snesevis af civile, herunder børn, var mål herfor og fortsat lider i denne brutale borgerkrig;
E. der henviser til, at hverken de FN-formidlede fredsforhandlinger i Genève eller de supplerende forhandlinger i Astana har givet håndgribelige resultater; der henviser til, at de syriske repræsentanter for oppositionen suspenderede deres deltagelse i den sidste forhandlingsrunde i Astana i protest mod videreførelsen af luftangreb i de oprørskontrollerede områder og iransk deltagelse; der henviser til, at Rusland, Tyrkiet og Iran, undertegnede et memorandum om etablering af nedtrapningszoner i Syrien, hvilket ikke var godkendt af den syriske opposition;
F. der henviser til, EU har bevist, at det vil bidrage til at afhjælpe de humanitære følger af konflikten; der henviser til, at der ved Bruxelleskonferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid blev opnået enighed om en holistisk tilgang til håndtering af krisen i Syrien med yderligere finansiel støtte til at kunne reagere på den humanitære situation; der henviser til, at situationen i landet fortsat er kritisk, idet der er mere end 13,5 mio. mennesker i nød i Syrien, hvoraf 4,7 millioner bor i belejrede og vanskeligt tilgængelige områder, og 6,3 millioner er internt fordrevne;
1. bifalder EU's strategi for Syrien og resultatet af Bruxelleskonferencen, der sikrede tilsagn om 5,6 mia. EUR, herunder 1,3 mia. EUR fra EU, som er den største donor i denne krise; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde deres forpligtelser i fuldt omfang og fortsætte deres støtte i fremtiden;
2. er overbevist om, at EU er nødt til at involvere sig mere aktivt og udnytte sit betydelige finansielle bidrag efter konflikten til at spille en betydelig rolle i forhandlingsindsatsen under den nuværende ramme vedtaget i FN-regi og sikre den politiske overgang ved at udvikle en politik, der tager sigte på at bringe parterne tættere sammen, og intensivere sin indsats på områder, hvor EU kan tilføre en merværdi;
3. støtter den syriske stats enhed, suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed og ønsker en demokratisk fremtid for det syriske folk; påskønner de igangværende bestræbelser, som NF/HR har gjort for at nå ud til de vigtigste aktører i regionen med henblik på at sikre politisk overgang, forsoning efter konflikten og genopbygning; gentager sin holdning om, at en syrisk ledet politisk proces, der fører til frie og retfærdige valg, der fremmes og overvåges af De Forenede Nationer og afholdes på grundlag af en ny forfatning, er den eneste måde at genskabe roen i landet;
4. opfordrer indtrængende alle parterne til at overholde våbenhvilen, til øjeblikkeligt at sætte en stopper for overgreb mod civile, og til at undgå enhver handling, der kan have en negativ indvirkning på fredsbestræbelserne;
5. fordømmer i de kraftigst mulige vendinger de grusomheder og udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der begås af regimet med støtte fra Rusland og iransk støttede militser, samt menneskerettighedskrænkelse og krænkelser af folkeretten, der begås af ikke-statslige væbnede grupper, navnlig ISIS/Daesh og andre jihadistgrupper; gentager sin opfordring til FN's Sikkerhedsråd om at indbringe disse krigsforbrydelser for Den Internationale Straffedomstol og understreger, at alle de ansvarlige for krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning skal drages til ansvar; opfordrer alle stater til at anvende princippet om universel jurisdiktion i bekæmpelsen af straffrihed og hilser de skridt, som en række af EU's medlemsstater har truffet i den forbindelse, velkommen;
6. fordømmer ubetinget alle kemiske angreb, herunder det seneste, der fandt sted i byen Khan Shaykhun, og understreger behovet for en grundig og upartisk undersøgelse og placering af ansvaret herfor; bifalder FN's Generalforsamlings beslutning om at oprette en international, upartisk og uafhængig mekanisme til at bistå i efterforskningen og retsforfølgelsen af dem, der er ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der siden marts 2011 er begået i Syrien; beklager derimod, at det, som følge af endnu et russisk veto, ikke lykkedes FN's Sikkerhedsråd at vedtage en resolution, der fordømmer det kemiske angreb, der fandt sted i Khan Sheikhun; understreger Syriens forpligtelse til at efterkomme rekommandationer fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våbens (OPCW) undersøgelsesmission og den fælles OPCW-FN-undersøgelsesmekanisme ved at give øjeblikkelig og uhindret adgang til og anerkende retten til at kontrollere hvert eneste område
7. opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation og Den Islamiske Republik Iran til at bruge deres indflydelse på det syriske regime, så det accepterer og aktivt tilstræber et fornuftigt kompromis, der vil sætte en stopper for borgerkrigen og bane vejen for en inklusiv og ægte overgang; opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte den moderate opposition, identificere og isolere radikaliserede elementer og fremme forsoning; opfordrer medlemmerne af Den Høje Forhandlingskomité (komitéen) til fortsat at engagere sig i de FN-formidlede forhandlinger i Genève;
8. bemærker det seneste memorandum om oprettelse af nedtrapningszoner i Syrien og støtter hensigten om at styrke våbenhvilen, bringe regimets luftvåbens overflyvning af nedtrapningsområderne til ophør og skabe betingelser for humanitær adgang, lægehjælp, civile flygtninges tilbagevenden til deres hjem og genetablering af ødelagt infrastruktur; fremhæver imidlertid de bekymringer, som oppositionen har givet udtryk for, for at aftalen kan føre til etablering af indflydelseszoner og deling af Syrien; understreger betydningen af at fjerne enhver tvetydighed med hensyn til grupper, som ikke er omfattet af våbenhvilen, og opfordrer alle parter, herunder Tyrkiet, til at sikre, at memorandummet ikke gør det nemmere at angribe styrker, som er allieret med den moderate opposition, eller dem, der kæmper i den internationale koalition mod ISIS/Daesh; understreger, at der bør sikres international overvågning af gennemførelsen, og støtter et stærkere FN-engagement, herunder overvågning af humanitær adgang;
9. mener, at EU-strategien også burde have behandlet aspekter vedrørende bekæmpelse af ISIS/Daesh og andre terrororganisationer, der er opført på FN's lister, og understreget og fokuseret på de grundlæggende politiske og socioøkonomiske årsager, der har fremmet udbredelsen af terrorisme samt identificeret konkrete foranstaltninger til at tackle dem; mener endvidere, at mulighederne for at bidrage til at bevare den multietniske, multireligiøse og multikonfessionelle karakter af det syriske samfund burde have været udarbejdet;
10. minder om, at den tidlige etablering af tillidsskabende foranstaltninger, herunder fuldstændig uhindret humanitær adgang i hele Syrien, levering af grundlæggende offentlige tjenesteydelser (vand, elektricitet, sundhedspleje), afslutningen af alle belejringer af byer og løsladelse af fanger og gidsler, er af afgørende betydning; hilser aftalen mellem den syriske regering og oprørsgrupperne om at tillade evakuering af fire besatte byer velkommen; opfordrer indtrængende alle parter til at støtte og fremme vedtagelsen af en omfattende aftale om tillidsskabende foranstaltninger;
11. udtrykker tilfredshed med, at den rolle, som civilsamfundet, herunder kvindeorganisationer, spiller, blev anerkendt som en central del af en varig løsning; minder om, at EU bør tilskynde til og fremme passende deltagelse eller høring af civilsamfundet og kvinder i fredsprocessen i overensstemmelse med den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; insisterer på, at kvinders menneskerettigheder skal komme til udtryk i den nye forfatning;
12. konstaterer med beklagelse, at den katastrofale civile konflikt har sat landet årtier tilbage, hvad angår social og økonomisk udvikling, og har tvunget millioner af mennesker ud i arbejdsløshed og fattigdom og medført betydelige ødelæggelser af sundheds- og uddannelsestjenester og omfattende fordrivelser af syrere og hjerneflugt; påpeger derfor betydningen af at øge den ikkehumanitære bistand for at styrke modstandsdygtigheden hos befolkningen i Syrien og genstarte økonomien; mener desuden, at så snart konflikten er overstået, bør der ydes incitamenter til uddannede syriske flygtninge til at vende tilbage og bidrage til genopbygningen;
13. støtter fuldt ud målet om at sikre, at en generation af børn i Syrien og i regionen ikke går tabt, og opfordrer til en yderligere indsats for at nå målet om at få alle flygtningebørn og sårbare børn i værtssamfund ind i uddannelsestilbud af god kvalitet med lige adgang for piger og drenge; understreger nødvendigheden af at anerkende den ofte uformelle uddannelse i flygtningelejrene og til at støtte psykologisk rehabilitering af disse traumatiserede børn;
14. mener, at EU skal begynde at udarbejde en konkret plan for sit engagement i genopbygningen af Syrien og tage sigte på inklusive og fælles tiltag med de vigtigste internationale organisationer og finansielle institutioner samt de regionale og lokale aktører; støtter i denne forbindelse den politiske dialog, der føres af næstformanden/den højtstående repræsentant med de centrale aktører fra regionen under EU's regionale initiativ om Syriens fremtid; fremhæver imidlertid betydningen af, at syrerne selv får ejerskab af genopbygningen efter konflikten;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, De Forenede Nationer, medlemmerne af den internationale støttegruppe for Syrien samt alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien.