FORSLAG TIL BESLUTNING om EU-strategien for Syrien
15.5.2017 - (2017/2654(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Ryszard Czarnecki, Tomasz Piotr Poręba, Ruža Tomašić, Jussi Halla-aho, Raffaele Fitto, Karol Karski, Zdzisław Krasnodębski, Angel Dzhambazki, Jana Žitňanská, Geoffrey Van Orden, Pirkko Ruohonen-Lerner, Branislav Škripek, Anna Elżbieta Fotyga, Mark Demesmaeker for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0331/2017
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Syrien,
– der henviser til EU's strategi for Syrien, der blev vedtaget af Rådet den 3. april 2017,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder fra 1989, og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter fra 2000,
– der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,
– der henviser til FN-konventionen fra 1993 om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse,
– der henviser til FN-konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab af 9. december 1948,
– der henviser til Genèvekommunikéet fra juni 2012,
– der henviser til konklusionerne fra konferencen om Syrien i London i februar 2016,
– der henviser til konklusionerne fra konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid, der blev afholdt i Bruxelles den 4.-5. april 2017, og til tidligere konferencer om situationen i Syrien i London, Kuwait, Berlin og Helsingfors,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
– der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner om Syrien, navnlig dets resolution 2254 (2015),
– der henviser til Rådets afgørelser om EU's restriktive foranstaltninger mod dem, der er ansvarlige for voldelig undertrykkelse i Syrien, herunder afgørelserne af hhv. 14. november 2016 og 20. marts 2017,
– der henviser til aftalememorandummet om etablering af nedtrapningszoner i Den Syriske Arabiske Republik, som blev undertegnet af Iran, Rusland og Tyrkiet den 6. maj 2017,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at krigen i Syrien nu er gået ind i sit syvende år, og der henviser til, at konflikten har ført til, at mere end 250 000 mennesker er døde, tusinder flere er blevet såret eller lemlæstet, 13.5 mio. mennesker har behov for humanitær bistand, og 5 mio. lever som flygtninge i nabolandene;
B. der henviser til, at større regionale og globale magter gradvist er blevet inddraget i krigen i Syrien, som har skabt dyb splittelse og truer den almene regionale og internationale sikkerhed, herunder Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerhed;
C. der henviser til, at det syriske regime har hovedansvaret for beskyttelsen af og sikkerheden for alle landets borgere;
D. der henviser til, at Syriens uddannelsessystem, sundhedsvæsen og sociale velfærdssystem befinder sig i en tilstand af kollaps som følge af den blodige konflikt;
E. der henviser til, at Rusland er en af den syriske præsident Bashar al-Assads vigtigste internationale støtter, og at det syriske regimes overlevelse er af afgørende betydning for at opretholde russiske interesser i landet; der henviser til, at Rusland har nedlagt veto mod resolutioner, der var kritiske over for præsident al-Assad, i FN's Sikkerhedsråd, og at Rusland fortsat yder militær støtte til det syriske regime trods international fordømmelse heraf;
F. der henviser til, at den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning forbyder forfølgelse af enkeltpersoner og grupper på grund af religiøs eller etnisk identitet såvel som angreb på civile, der ikke deltager i fjendtligheder, og på personer, der yder humanitær bistand til de mennesker, der er fanget i konflikten; der henviser til, at sådanne handlinger kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;
G. der henviser til, at det i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som er undertegnet og ratificeret af alle EU-medlemsstaterne, bekræftes, at de mest alvorlige forbrydelser, som vedrører det internationale samfund som helhed, navnlig folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, ikke må forblive ustraffede;
H. der henviser til, at anvendelse af tortur, massearrestationer og omfattede ødelæggelse af befolkede områder er tiltaget drastisk, og at et stort antal syrere er blevet fordrevet og mange tvunget til at flytte længere væk fra den stærkt tiltrængte humanitære bistand;
I. der henviser til, at der ikke kan opnås en militær løsning på konflikten og heller ikke en meningsfuld eller vellykket fredsaftale, der indebærer, at Syriens præsident Bashar al-Assad forbliver ved magten;
J. der henviser til, at der til trods for oprettelsen af såkaldte "nedtrapningszoner" i Syrien i medfør af en aftale indgået af Rusland, Tyrkiet og Iran fortsat finder bombardementer og skyderier sted i andre dele af landet; der henviser til, at den vigtigste syriske oppositionsgruppe har sagt, at den kun har begrænset tillid til aftalen;
K. der henviser til, at den syriske regering angiveligt fortsat producerer kemiske våben i strid med en aftale fra 2013 om at udrydde dem;
1. fordømmer den vilkårlige lidelse, der påføres uskyldige civile som følge af bombardementer og andre militære aktioner, den organiserede brug af tortur og seksuel vold og fratagelsen af humanitær bistand, og mener, at brug af brandstiftende og anden ammunition mod civile mål og civil infrastruktur udgør en krigsforbrydelse;
2. kræver et omgående stop for bombningen af og de vilkårlige angreb på civile og på humanitære hjælpearbejdere og sundhedsfaciliteter, således at de mest akutte medicinske tilfælde kan evakueres fra Aleppo og andre besatte områder, og for at fremme presserende og meningsfulde forhandlinger med det formål at sikre fred i Syrien;
3. roser den indsats, der gøres af humanitære hjælpearbejdere for at bringe stærkt tiltrængt bistand, mad, vand og medicin frem til dem, der er fanget i konflikten, og opfordrer indtrængende alle de parter, der er involveret i konflikten, til at sørge for sikker og uhindret adgang for humanitære organisationer til de civile, der er ramt af krigen;
4. glæder sig over vedtagelsen af EU's strategi for Syrien og over medlemsstaternes vilje til at samarbejde med hinanden og med internationale partnere for at opnå en fredelig, varig løsning på konflikten i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015) og Genèvekommunikéet fra juni 2012;
5. støtter de igangværende bestræbelser fra medlemsstaternes side på at gøre noget ved de behov, der opstår efter konflikten i Syrien, når en ægte inklusiv fredsproces og politisk overgangsproces er i gang, herunder øjeblikkelig humanitær bistand, genopbygning af central infrastruktur og støtte til uddannelse og sundhedspleje;
6. glæder sig over de finansielle bidrag, som allerede er ydet af Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte Syriens nabolande, der yder beskyttelse til flygtninge, der flygter fra konflikten; tilskynder til fortsat ydelse af denne støtte;
7. mener, at løsninger på konflikten i Syrien ikke kan findes isoleret, men skal omfatte en bredere strategi for konfliktløsning, fredsskabelse og ydelse af humanitær bistand i hele regionen såvel som foranstaltninger til at gøre noget ved de grundlæggende årsager til ekstremisme;
8. opfordrer indtrængende alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i forbindelse med krisen;
9. fordømmer Rusland for at nedlægge veto mod en lang række FN-resolutioner om konflikten i Syrien og for dets støtte til Assad-regimet;
10. afviser, at præsident Bashar al-Assad i Syrien tillægges en rolle, uanset hvilken, i Syrien efter konflikten;
11. støtter Rådet og andre internationale organer i deres overvejelser om yderligere restriktive foranstaltninger mod enkeltpersoner og grupper, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og voldelig undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien;
12. opfordrer på det kraftigste EU og dets medlemsstater til at samarbejde med internationale partnere og organisationer om at søge oplysninger om, adgang til og frigivelse af personer, der på ulovlig vis er blevet tilbageholdt af det syriske regime og en række væbnede oppositionsgrupper eller er forsvundet på grund af dette regime eller disse grupper;
13. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til sammen at sikre fuld finansiering af FN's mekanisme til ansvarliggørelse i forbindelse med Syrien, hvis opgave er at indsamle, bevare og analysere dokumentation for grusomheder og andre krigsforbrydelser begået af alle parter i konflikten i Syrien med henblik på at gennemføre straffesager ved Den Internationale Straffedomstol;
14. går ind for retsforfølgelse ved Den Internationale Straffedomstol af de personer, der anklages for vilkårlige angreb på civilbefolkningen, for forsætligt at tilbageholde humanitær bistand til mennesker, der sulter ihjel, for at anvende kemiske våben mod uskyldige mennesker og for at anvende organiseret tortur og seksuel vold, og giver tilsagn om at fortsætte arbejdet for ansvarliggørelse i Syrien;
15. opfordrer indtrængende til, at de politiske forhandlinger under FN's auspicier i Genève genoptages hurtigst muligt for at bringe konflikten til ophør og lindre det syriske folks lidelser;
16. støtter det arbejde, der udføres af FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, med at søge at opnå international enighed om en holdbar fredsaftale;
17. står fortsat ved, at Syrien skal bevares som en enhed med suverænitet, territorial integritet og uafhængighed;
18. støtter den internationale koalition i dennes militære aktion mod IS/Daesh og andre udpegede terrorgrupper i Syrien;
19. anerkender det bidrag, som møderne i Astana har ydet til at finde en fredelig løsning på konflikten, og minder Rusland, Iran og Tyrkiet om deres ansvar som garanter for at sikre fuld overholdelse af våbenhviler og nedtrapning af kampene i udpegede områder;
20. mener, at møderne i Astana skal supplere Genèveprocessen for så vidt angår nedtrapningen af konflikten og bestræbelserne på at bringe alle parter sammen med henblik på at sikre en meningsfuld, holdbar fredsaftale;
21. minder alle deltagere i konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid i april 2017 om deres tilsagn og opfordrer dem til at holde deres nuværende løfter om at støtte det syriske folk og dem, der er tvunget til at flygte til nabolandene;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær, Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament samt Syriens nabolandes regeringer og parlamenter.