Forslag til beslutning - B8-0437/2017Forslag til beslutning
B8-0437/2017

HENSTILLING TIL AFGØRELSE om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning om erstatning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

27.6.2017 - (C(2017)03984 – 2017/2747(DEA))

jf. forretningsordenens artikel 105, stk. 6

Angel Dzhambazki forRetsudvalget

Procedure : 2017/2747(DEA)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0437/2017
Indgivne tekster :
B8-0437/2017
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B8‑0437/2017

Udkast til Europa-Parlamentets beslutning om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning om erstatning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

(C(2017)03984 – 2017/2747(DEA))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)03984),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 19. juni 2017, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 22. juni 2017 fra Retsudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure[1] som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2421, særlig artikel 30 og artikel 31, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at bilagene til forordning (EF) 1896/2006 indeholder de formularer, der skal bruges til at lette dens gennemførelse;

B.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1896/2006 blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2421, der vil finde anvendelse fra den 14. juli 2017; der henviser til, at ændringer af den europæiske betalingspåbudsprocedure bør afspejles i bilag I til forordning (EF) 1896/2006;

C.  der henviser til, at det er nødvendigt at udskifte bilag I til forordning 1896/2006 og til, at det nye bilag bør anvendes fra samme tidspunkt som forordning (EU) 2015/2421;

D.  der henviser til, at ændringerne til forordning (EF) 1896/2006 finder anvendelse fra den 14. juli 2017, og at den delegerede forordning derfor bør træde i kraft den 14. juli 2017;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.