Procedure : 2017/2732(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0446/2017

Indgivne tekster :

B8-0446/2017

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/07/2017 - 8.13
CRE 05/07/2017 - 8.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0305

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 190kWORD 53k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0440/2017
28.6.2017
PE605.565v01-00
 
B8-0446/2017

jf. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0319/2017

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa (2017/2732(RSP))


Reinhard Bütikofer for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa (2017/2732(RSP))  
B8-0446/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 151, 152, 153, stk. 1 og 2, og artikel 173,

–  der henviser til artikel 14, 27 og 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse" (COM(2010)0682),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "En industriel renæssance i Europa" (COM(2014)0014),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom(3),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 29. maj 2017 om en fremtidig strategi for EU's industripolitik,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa (O-000047/2017 – B8-0319/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den europæiske industri er førende på verdensplan inden for mange industrisektorer og tegner sig for over halvdelen af EU's eksport og omkring 65 % af investeringerne i forskning og udvikling (FoU) og skaber mere end 50 mio. direkte og indirekte arbejdspladser, hvilket svarer til 20 % af alle job i EU;

B.  der henviser til, at den europæiske industri er nødt til at bevare sin kapacitet til at investere i Europa og tackle de sociale og miljømæssige udfordringer og vedblive med at være førende med hensyn til social og miljømæssig ansvarlighed;

C.  der henviser til, at 65 % af industriens udgifter til FoU kommer fra fremstillingsindustrien, og at en styrkelse af EU's industrigrundlag derfor er afgørende for at fastholde ekspertise og knowhow i EU;

D.  der henviser til, at det i lyset af de globale udfordringer som f.eks. klimaændringerne er vigtigt, at energi- og ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi står i centrum for fornyelsen af den europæiske industri, hvis den i fremtiden skal opretholde sin konkurrenceevne;

E.  der henviser til, at kun en ambitiøs innovationspolitik, der gavner fremstillingen af produkter, som er af høj kvalitet, innovative og energieffektive og fremmer nye produktionsprocesser, vil sikre EU fremgang i en stadig mere konkurrencepræget verden;

F.  der henviser til, at retfærdig handel med industrivarer skal overholde høje standarder for arbejdstagerrettigheder og miljølovgivning, både i EU og i tredjelande;

G.  der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energi- og ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi er en vigtig drivkraft for investeringer i industriprodukter, der kan skabe en positiv udvikling;

H.  der henviser til, at arbejdsstyrkens produktivitet i de seneste tiår er vokset langt hurtigere end ressourceproduktiviteten, mens skøn viser, at arbejdskraften tegner sig for under 20 % af produktionsomkostningerne, og ressourcerne tegner sig for 40 %;

I.  der henviser til, at sektorerne for vedvarende energi og energieffektivitet alene vil kunne skabe 5 millioner direkte arbejdspladser og langt flere indirekte arbejdspladser inden 2020;

J.  der henviser til, at innovation og investering i FoU, beskæftigelse og fornyelse af færdigheder er af afgørende betydning for konkurrenceevne og bæredygtighed;

K.  der henviser til, at landene med de højeste innovationsrater er dem, der har en klar industristrategi; der henviser til, at de lande og sektorer, der er mest ressourceeffektive, også er de mest konkurrencedygtige;

L.  der henviser til, at enøjet fokus på kortsigtede økonomiske afkast og hurtig kapitalforrentning, både inden for industriproduktion og fra almenhedens perspektiv, har været til skade for innovation, investeringer i FoU, beskæftigelse, lønninger og fornyelse af færdigheder;

M.  der henviser til, at den grønne sektor var en af de primære jobskabende sektorer i Europa under den økonomiske afmatning, og at virksomheder med en langsigtet plan for at operere i den grønne økonomi skaber job, der er mere modstandsdygtige over for de aktuelle eksterne påvirkninger fra den globaliserede økonomi;

N.  der henviser til, at potentialet for udvikling af grønne job hæmmes af manglen på kvalifikationer og et kvalifikationsmismatch, der bl.a. skyldes variationer i læseplanerne vedrørende bæredygtighed, identificerede mangler i bestemte sektorer og et utilstrækkeligt antal studerende med de nødvendige kvalifikationer inden for STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og inden for IT;

O.  der henviser til, at der er behov for i god tid at forberede arbejdstagerne på et skift i retning af en ressourceeffektiv og klimavenlig økonomi med et stort beskæftigelsespotentiale;

P.  der henviser til, at kvindelige iværksættere kun udgør 31 % af EU's selvstændige erhvervsdrivende og 30 % af de nyetablerede iværksættere; der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede i de fleste stillinger inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed og i ledende stillinger samt på de højere niveauer i hierarkiet;

Stimulering af realøkonomien ved hjælp af en bæredygtig genindustrialiseringspolitik

1.  understreger den afgørende rolle, som industrien spiller som drivkraft for innovation, bæredygtighed og skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet i Europa; understreger betydningen af at modernisere EU's industrigrundlag og minder om EU's ønske om, at 20 % af EU's BNP bør være baseret på industri inden 2020;

2.  er af den overbevisning, at europæisk industri bør betragtes som et strategisk aktiv for EU's konkurrenceevne og bæredygtighed; understreger, at kun en robust og fremtidsorienteret industripolitik vil give EU en chance for at imødegå de kommende udfordringer, herunder det øgede pres fra globaliseringen på flere af Europas industrisektorer, kampen mod klimaændringer, udtømning af ressourcer og behovet for omstilling til bæredygtighed;

3.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om i midten af 2018 at fremsætte en fælles overordnet europæisk industripolitik, bl.a. på grundlag af digitaliseringen og omstillingen til bæredygtighed og til en energi- og ressourceeffektiv økonomi, baseret på vedvarende energi;

4.  opfordrer til, at denne politik bliver baseret på klare mål og indikatorer – især ambitiøse energieffektivitets-, ressource- og klimamål – og på en livscyklustilgang og den cirkulære økonomi; understreger, at dette bør omfatte en intelligent blanding af udbuds- og efterspørgselsbaserede foranstaltninger med henblik på igen at forankre økonomien i EU og gøre industrien mere modstandsdygtig og mindre ressourceafhængig;

5.  fremhæver SMV'ers rolle som rygraden i EU's industri og understreger, at det er nødvendigt, at EU fører industripolitik på en SMV-venlig måde; fremhæver også behovet for at reducere den administrative byrde, navnlig for SMV'er, men uden at dette går ud over fastsættelsen og håndhævelsen af de højeste standarder for forbrugere og arbejdstagere samt sundheds- og miljøbeskyttelse;

6.  slår til lyd for en overordnet tilgang til EU's industripolitik, som giver høj prioritet til styrkelse af EU's værdikæder og integrerer alle EU's regioner i netværket af en revitaliseret europæisk industri;

7.  opfordrer til, at EU's industripolitik bidrager til at lede investeringer i retning af kreativitet, færdigheder, innovation, bæredygtige teknologier og løsninger, og mener, at den bør understøttes af investeringer i bæredygtige energiløsninger, offentlig transportinfrastruktur og intelligent brug af IKT;

8.  opfordrer til at fremme tværgående innovationssammenslutninger for at nedbryde silotækning inden for industripolitikken, der kan kvæle det innovative potentiale;

Fastsættelse af høje standarder som drivkræfter for innovation og konkurrenceevne

9.  understreger behovet for fuldt ud at udnytte industriens potentiale inden for miljøteknologi og sikre, at industrierne hele tiden udvikler sig og udbreder de bedste tilgængelige teknikker og innovationer;

10.  fremhæver behovet for at integrere miljøaspekter i andre politikker, f.eks. vedrørende økonomi, investeringer, industristandarder, forskning og innovation med henblik på at skabe en konsekvent og fælles tilgang; mener, at foranstaltninger, der gennemføres inden for Unionen, også bør suppleres med internationalt styrkede foranstaltninger og samarbejde med tredjelande med henblik på at imødegå fælles udfordringer;

11.  mener, at lovgivning er en drivkraft for innovation, og at fastsættelse af høje standarder i EU fremmer de nødvendige private FoU-investeringer, der gør det muligt for europæiske virksomheder at levere produkter/tjenesteydelser af høj kvalitet på EU's marked og konkurrere på de internationale markeder;

12.  minder om den vigtige betydning af EU-standardisering og slår til lyd for et stærkt fokus på at spille en ledende rolle i internationale standardiseringsorganisationer; opfordrer til, at EU genvinder sin ledende rolle i fastlæggelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af høje miljøstandarder, og advarer om, at hvis man sakker agterud i forhold til tredjelande (som f.eks. i forbindelse med fastsættelsen af emissionsnormer for motorkøretøjer), vil det ikke blot påvirke bæredygtigheden, men også den europæiske industris konkurrenceevne;

13.  mener, at offentlige indkøb og miljømærkning har en vigtig rolle at spille i forbindelse med udbredelsen af bæredygtige produkter, tjenesteydelser og nyskabelser samt med henblik på igen at forankre økonomien lokalt; opfordrer til en hurtig gennemførelse af EU's direktiver om offentlige indkøb og til en samordnet indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side med henblik på at sikre, at de ordregivende myndigheder baserer deres udbudsafgørelser på princippet om det økonomisk mest fordelagtige bud (MEAT), men med fokus på livscyklusomkostninger og miljømæssigt og socialt bæredygtige produkter, der forhindrer løndumping og illoyal konkurrence og bidrager til at styrke de regionale økonomiske strukturer;

En revision af konkurrencepolitikken, som sætter EU's industri i stand til at konkurrere på globalt plan

14.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU's konkurrencelovgivning, så den i højere grad tager hensyn til den nye rolle, som store nationale aktører i tredjelande spiller;

15.  opfordrer Kommissionen til foretage screening af tredjelandes direkte udenlandske investeringer i EU med hensyn til sikkerhedsaspekter og beskyttelse af adgangen til vigtige fremtidige teknologier;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre overvågning af ikkeeuropæiske investeringer i EU-medlemsstaterne og til at garantere overholdelse af EU-lovgivningen om offentlige indkøb, f.eks. lovgivningen om unormalt lave tilbud og illoyal konkurrence;

17.  opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på statsejede virksomheder, der er etableret i udlandet, og som understøttes og fremmes af deres regeringer på en måde, der ikke er tilladt for EU-virksomheder i henhold til reglerne for EU's indre marked;

Tilpasning af handelspolitikken til de industripolitiske mål og omstillingsmålene

18.  opfordrer til en handelspolitik, der er mere i tråd med industripolitikken, således at den nye generation af handelsaftaler ikke medfører nye udflytninger og yderligere afindustrialisering i EU;

19.  understreger, at handels- og investeringspolitikken bør tage sigte på at bidrage til bæredygtig udvikling, skabelse af kvalitetsjobs og fremme af høje sociale og miljømæssige standarder i industrien og produktionen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse standarder konsolideres i handelsaftaler;

20.  understreger behovet for at forhindre EU's handelspolitik i at fremme konkurrencebegrænsende praksisser, herunder social eller miljømæssig dumping, og navnlig dumping af billige produkter, som bringer de europæiske standarder i fare og påvirker de EU-baserede industrier; opfordrer EU til hurtigst muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forsvare sig mod illoyal handelspraksis og til i væsentlig grad at styrke sine handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter ved at forbedre disse instrumenters reaktionsevne og effektivitet;

21.  fremhæver behovet for, at EU udvikler en ensartet og effektiv antidumping- og antisubsidiestrategi, der er i overensstemmelse med WTO;

22.  bemærker behovet for at koordinere EU's bestræbelser på at reducere afhængigheden af tredjelande ved at kombinere en trestrenget indsats bestående af retfærdig international markedsadgang til ressourcer, bæredygtig indenlandsk minedrift, herunder urban minedrift, innovation inden for effektivitetsteknologi med EU-bidrag til multilateral global styring af ressourcepolitik;

23.  understreger, at tredjelande – til trods for at EU i vidt omfang tillader konkurrenter fra tredjelande i flere erhvervssektorer – har indført adskillige barrierer, der diskriminerer europæiske virksomheder; fremhæver nødvendigheden af at sikre fair og lige vilkår i den globale konkurrence og gensidig markedsadgang for at imødegå risikoen for tab af arbejdspladser og med henblik på at beskytte Europas industrielle knowhow;

Energifinansiering og finansiering af en bæredygtig omstilling som drivkraft for industripolitikken

24.  opfordrer til, at der i den industripolitiske EU-strategi indarbejdes effektive grønne finansieringsinstrumenter og foranstaltninger, der bidrager til at skabe større gennemsigtighed med hensyn til risikoen for kulstoflækage; fremhæver behovet for at fremme en bæredygtig udvikling af industrien i lyset af de mål, der er fastsat i Parisaftalen;

25.  opfordrer til, at der afsættes offentlige og private midler fra EU og medlemsstaterne inden for rammerne af en bred grøn investeringsplan med fokus på energiomstilling, bæredygtig mobilitet og den cirkulære økonomi; mener, at EU-midler, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), Connecting Europe-faciliteten og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), giver mange muligheder for at finansiere sådanne investeringer; mener, at retningslinjerne for statsstøtte bør være mere skræddersyede og anvendes til at skabe innovation og bæredygtighedsfremmende politiske foranstaltninger;

26.  mener, at de strukturelle ændringer i de nationale og internationale finans- og skattesystemer, herunder omlægning af skattepolitikker fra arbejdskraft til ressourcer, internalisering af eksterne omkostninger, udfasning af fossile brændstoffer og genskabelse af emissionshandelssystemets (ETS's) funktionsdygtighed, er vigtige for etableringen af en økonomisk ramme, der fremmer private og offentlige investeringer i forbindelse med en bæredygtig industripolitik;

27.  forventer, at Kommissionen i 2018 fremlægger et kulstofbudget for Unionen, der er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået under Parisaftalen, herunder som led i energiunionen at udpege og indføre støtteforanstaltninger til udviklingen af vedvarende energiprojekter i energiunionen;

28.  erkender betydningen og den særlige karakter af jernbaneindustrien, der er kendetegnet ved høj kapitalintensitet, stor afhængighed af offentlige indkøb og forpligtelsen til at overholde meget høje sikkerhedsstandarder; minder om jernbanetransportens væsentlige bidrag til at realisere klimamålene og behovet for at sikre, at EU bevarer sit teknologiske og innovative forspring i denne sektor; anmoder Kommissionen om at sikre øget anvendelse af ESI-fondene – navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – til at støtte investeringer i jernbaneprojekter på regionalt og lokalt plan;

29.  minder om det enorme potentiale for jobskabelse og omkostningsreduktioner, som en forbedret energieffektivitet forventes at medføre; understreger derfor, at foranstaltninger, herunder mål, standarder og benchmarkmekanismer, der forbedrer energieffektiviteten, skal understøtte initiativer i alle industrisektorer; påpeger, at især transport- og byggeindustrien skal følge en aktiv energibesparelsespolitik og diversificere hen imod bæredygtige, ikkeforurenende og sikre energikilder;

30.  opfordrer til, at der sker betydelige forbedringer i gennemførelsen af bæredygtighed samt af de social- og beskæftigelsespolitiske kriterier i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, især EFSI-midlerne, og af alle de finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

31.  opfordrer til en styrkelse af investeringer i industriorienteret FoU med henblik på at sikre ressourceeffektivitet og energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energikilder og støtte til den cirkulære økonomi og bæredygtighed; opfordrer til konkrete instrumenter, der sætter EU og medlemsstaterne i stand til at samle FoU-indsatsen på disse prioriterede områder og gør det muligt at udnytte resultaterne i den lokale økonomi og på tværs af værdinetværk;

Opkvalificering med henblik på fremtidsorienteret beskæftigelse i industrien

32.  understreger, at der er behov for en koordineret EU-indsats for at fremme nye færdigheder samt omskoling, opkvalificering og livslang læring, sådan som Kommissionen foreslår i sin dagsorden for nye kvalifikationer og job;

33.  understreger nødvendigheden af at udvikle øget og bedre adgang til uddannelse, livslang læring, fremtidsorienteret erhvervsuddannelse og universitetsuddannelse, som lægger stor vægt på naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) samt på støtte til iværksætteri og et passende socialt sikkerhedsnet, der går hånd i hånd med en voksenuddannelsespolitik; understreger, at demokratisering på arbejdspladsen skal udvides, og at arbejdstagere bør have en individuel ret til uddannelse;

34.  mener, at det med henblik på at optimere nettoforøgelsen af job i den grønne økonomi er af afgørende betydning at give den nuværende arbejdsstyrke i EU de rette muligheder for at opnå de nye færdigheder, der er nødvendige i den cirkulære økonomi, og for at håndtere omstillingen i retning af mere bæredygtige fremstillingsprocesser og produkter; opfordrer til, at der vedtages en europæisk strategi for praktik og uddannelse, der støtter virksomheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter i at gennemføre en fælles undersøgelse af, hvilke kvalifikationer der er nødvendige for at opnå miljømæssig bæredygtighed;

35.  understreger, at kvinder ifølge de tilgængelige statistikker og undersøgelser er underrepræsenterede i de fleste stillinger inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed og i ledende stillinger samt på de højere niveauer i hierarkiet; understreger, at kvindelige fagfolk inden for fremstillingsindustrien er et aktiv for EU; opfordrer Kommissionen til at identificere de udfordringer og hindringer, som kvinder står over for med hensyn til at blive iværksættere, og til at støtte og fremme kvindelige ledere;

Et mere retfærdigt skattesystem og investeringer i realøkonomien

36.  beklager finansialiseringen af realøkonomien, som er drevet af en virksomhedskultur, der fokuserer på kortsigtede finansielle udsigter – dvs. værdiskabelse for aktionærer – i stedet for at bevare et innovativt industrilandskab, som kan skabe varige kvalitetsjob og fordele for samfundet på lang sigt; beklager, at denne tilgang har ført til tab af mange arbejdspladser inden for fremstillingssektoren;

37.  beklager manglen på skattemæssig retfærdighed på EU-plan for store selskaber, der opererer i Europa og på globalt plan; mener, at bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse ville gøre det muligt at nedsætte skatterne for SMV'er og fylde de lokale offentlige budgetter op med henblik på fremtidige investeringer; opfordrer til, at der indføres et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) som en egenindtægt på EU-budgettet;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

 

(1)

EUT C 199E af 7.7.2012, s. 131.

(2)

EUT C 482 af 23.12.2016, s. 89.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0377.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0240.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik