Forslag til beslutning - B8-0592/2017Forslag til beslutning
B8-0592/2017

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING om en fuldstændig og øjeblikkelig erstatning for arbejderhusstande, smålandbrugere og små virksomhedsdrivende, der rammes af naturkatastrofer

1.11.2017

jf. forretningsordenens artikel 133

Konstantinos Papadakis, Sotirios Zarianopoulos

B8‑0592/2017

om en fuldstændig og øjeblikkelig erstatning for arbejderhusstande, smålandbrugere og små virksomhedsdrivende, der rammes af naturkatastrofer

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 133,

A.  der henviser til, at finansiel bistand til foranstaltninger til at håndtere "nødsituationer" i henhold til artikel 2 forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som ændret ikke omfatter erstatning for den enkelte borger; der henviser til, at anvendelse af fonden i henhold til artikel 2, stk. 2, er betinget af tab, der overstiger 0,6 % af bruttonationalindkomsten på nationalt plan ("større naturkatastrofe") eller 1,5 % af bruttonationalproduktet på regionalt plan ("regional naturkatastrofe");

Β.  der henviser til, at dette udelukker fuldstændig og øjeblikkelig erstatning for arbejderhusstande, smålandbrugere og små virksomhedsdrivende, der rammes af naturkatastrofer, og som allerede lider under følgerne af de skrappe ufolkelige og arbejderfjendske foranstaltninger, som de er blevet pålagt af EU og de nationale regeringer for at sikre virksomhedskoncernernes rentabilitet;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at træffe øjeblikkelige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at fjerne de begrænsninger, der er fastsat i artikel 2, og ændre bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, med henblik på at opfylde det presserende behov for en fuldstændig og øjeblikkelig erstatning for arbejderhusstande, smålandbrugere og små virksomhedsdrivende, der rammes af naturkatastrofer.