FORSLAG TIL BESLUTNING om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference i Buenos Aires, den 10.-13. december 2017
9.11.2017 - (2017/2861(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Bernd Lange, Paul Rübig for Udvalget om International Handel
B8‑0593/2017
Europa-Parlamentets beslutning om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference i Buenos Aires, den 10.-13. december 2017
Europa-Parlamentet,
– der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Doha den 14. november 2001[1],
– der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget på WTO's ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005[2],
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008[3], 16. december 2009[4], 14. september 2011[5], 21. november 2013[6] og 26. november 2015[7],
– der henviser til resultaterne af den 9. ministerkonference på Bali i december 2013 og navnlig aftalen om handelslettelser (TFA)[8],
– der henviser til resultaterne af den 10. ministerkonference i Nairobi i december 2015 og til ministererklæringen, der blev vedtaget den 19. december 2015[9],
– der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 14. juni 2016 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Genève[10],
– der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling[11],
– der henviser til den sjette globale evaluering af bistand til handel (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017[12],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at WTO siden sin oprettelse har spillet en central rolle i styrkelsen af multilateralisme, fremme af en inkluderende økonomisk verdensorden og fremme af et åbent, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med målene om at skabe nye muligheder for handel, styrke de multilaterale regler for handel og imødegå de aktuelle ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes – og navnlig de mindst udviklede landes (LDC-landenes) – behov og interesser i centrum af forhandlingerne;
B. der henviser til, at EU hele tiden har været fortaler for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, men samtidig har anerkendt, at komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, også kan skabe handelsåbninger og økonomisk udvikling, navnlig ved at åbne for liberalisering og forbedre reglerne og disciplinen inden for politikområder, der ikke behandles så grundigt af WTO, og kan understøtte det multilaterale system, forudsat at disse aftaler er i overensstemmelse med WTO's regler og skaber betingelserne for en mulig fremtidig multilateralisering;
C. der henviser til, at resultaterne af den 9. ministerkonference i 2013 var af systemisk betydning, navnlig indgåelsen af aftalen om handelslettelser – den mest betydningsfulde multilaterale handelsaftale, der er indgået siden oprettelsen af WTO i 1995;
D. der henviser til, at visse WTO-medlemmer forsøger at undergrave den nuværende model for international bilæggelse af handelstvister; der henviser til, at WTO's Appelinstans nærmer sig det laveste antal af dommere, som er nødvendigt, for at den kan fungere; der henviser til, at USA for nylig afviste forslag fra EU og fra visse latinamerikanske lande om at påbegynde en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte det voksende antal ledige stillinger; der henviser til, at dette dødvande, som allerede har efterladt to af de syv pladser i Appelinstansen ledige, kan føre til, at et system, der er af afgørende betydning for håndteringen af tvister mellem verdens mest magtfulde handelsnationer, bryder sammen;
E. der henviser til, at de resultater, der blev opnået på den 10. ministerkonference i 2015, også var af stor betydning med en række af seks ministerafgørelser om landbrug, bomuld og spørgsmål vedrørende LDC-landene, herunder en forpligtelse til at afskaffe eksportsubsidier til eksport af landbrugsprodukter, hvilket sandsynligvis er det vigtigste resultat på landbrugsområdet nogensinde inden for rammerne af WTO;
F. der henviser til, at de nylige drøftelser af, hvordan man kan gøre fremskridt med Dohaudviklingsdagsordenen, klart har vist, at WTO's medlemmer har forskellige holdninger med hensyn til, hvordan man skal fortsætte forhandlingerne, hvilket viser, at der er behov for en revurdering af ambitionsniveauet for realistisk set at kunne opnå resultater på tværs af alle forhandlingssøjlerne, og til, at man i forbindelse med denne revurdering er nødt til fuldt ud at tage realiterne i nutidens handelsmiljø i betragtning;
G. der henviser til, at den digitale omstilling af økonomien åbner nye kanaler for handel, som gennem e-handel letter små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse i verdenshandelen; der henviser til, at dette i stigende grad ses som et spørgsmål, hvor WTO kan spille en vigtig rolle;
H. der henviser til, at den 11. WTO-ministerkonference (MC11) finder sted i Buenos Aires, Argentina, fra den 10. til den 13. december 2017;
1. gentager sit fulde engagement i multilateralismens vedvarende værdi og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på fri og fair handel til gavn for alle, som støtter dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at lægge størst vægt på de sociale og miljømæssige rettigheder og menneskerettighederne og sikrer, at harmoniserede fælles regler anvendes på ensartet vis for alle;
2. fremhæver nødvendigheden af at bygge på de resultater, som der opnåedes enighed om på den 9. og 10. ministerkonference, for at gøre og sikre væsentlige fremskridt på MC11 i Buenos Aires i december 2017 med henblik på at bevare og styrke den multilaterale handelsstruktur; understreger, at parterne på trods af dette bør forfølge nye politiske mål på områder som digital handel og investeringsfremme;
3. opfordrer indtrængende alle WTO's medlemmer til at drage nytte af det momentum, der er skabt med de seneste fremskridt, under hensyntagen til den strategiske målsætning om at styrke det multilaterale handelssystem og behovet for at konsolidere WTO som handelsforhandlingernes centrum, men samtidig erkende, at der er behov for nye tilgange for at imødegå de aktuelle udfordringer; erkender, at fleksibilitet, åbenhed, rummelighed og politisk engagement vil være afgørende for at opnå globale, afbalancerede og realistiske fremskridt med de udestående spørgsmål for så vidt angår DDA; mener, at verden har ændret sig dramatisk i økonomisk, politisk og teknologisk henseende, siden Doharunden blev igangsat i 2001, og at det er nødvendigt at drøfte nye udfordringer, som f.eks. e-handel, digital handel, gennemsigtighed i forbindelse med investeringer, subsidier og overkapacitet, globale værdikæder, offentlige udbud, national lovgivning om tjenesteydelser og om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (MSMV'er) og større overensstemmelse mellem dagsordenerne for handel, beskæftigelse og miljø efter DDA, hvilket kan ske, uden at det berører de udestående spørgsmål i forbindelse med DDA; understreger, at det er nødvendigt at give udviklingslandene mulighed for at finde deres egne tilgange for fortsat at sikre lige muligheder i disse nye sektorer;
4. understreger vigtigheden af, at WTO fungerer som et effektivt forhandlingsforum for alle spørgsmål af interesse for dets medlemmer og skaber en platform for åbne drøftelser om globale handelsrelaterede spørgsmål;
5. understreger, at det er nødvendigt at tage til Buenos Aires med godt gennemarbejdede tekstforslag for at sikre mere gennemsigtige og inkluderende handelsforhandlinger, eftersom ministerkonferencen bør forberedes omhyggeligt med udgangspunkt i forhandlinger på udvalgsniveau; roser i denne forbindelse de fremskredne forhandlinger om spørgsmål såsom fiskerisubsidier som middel til at bekæmpe overfiskeri og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;
6. noterer sig de forslag, der er fremlagt om national støtte på landbrugsområdet, herunder det fælles forslag fra EU og Brasilien; mener, at det kunne blive et meget vigtigt resultat af MC11, hvis man kommer videre med drøftelserne på dette område; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at finde en permanent løsning for så vidt angår offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden, bomuldsstøtte og subsidier i overensstemmelse med ministerafgørelsen fra Nairobi; understreger, at forhandlingerne om dette emne og det potentielle resultat heraf ikke må få forrang for drøftelserne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik;
7. bekræfter endnu engang vigtigheden af at komme videre i forhandlingerne og nå frem til resultater i forbindelse med andre spørgsmål, som medlemmerne har rejst, herunder: indenlandsk regulering af tjenesteydelser, e-handel, investeringsfremme, horisontale subsidier og forbedring af gennemsigtigheden samt god reguleringspraksis til gavn for SMV'er;
8. mener, at slutdokumentet fra ministerkonferencen i 2017 klart bør anerkende betydningen af 2030-målene for bæredygtig udvikling og forpligtelserne i Parisaftalen for bekæmpelsen af klimaforandringer og den rolle, handel kan spille ved at bidrage til opfyldelsen heraf, og at det skal fastlægge konkrete foranstaltninger, der skal træffes i denne henseende, i betragtning af at globale standarder og multilaterale vilkår gavner den globale handel;
9. bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen; erkender behovet for at udvikle interventioner, som adresserer hele viften af hindringer, der begrænser kvinders muligheder inden for økonomien; opfordrer WTO's medlemmer til at indføje et arbejdsprogram, som sikrer, at en handelspolitik, der tager højde for kønsaspektet, bliver et af resultaterne af 2017-ministerkonferencen;
10. henleder opmærksomheden på den sjette globale evaluering af handel til bistand (Aid for Trade), som blev afholdt i juli 2017 i Genève under overskriften "Fremme af handel, inklusion og konnektivitet med henblik på bæredygtig udvikling", og som bl.a. fokuserede på behovet for at slå bro over den digitale kløft;
11. støtter det synspunkt, at dette bør omsættes til konkrete tiltag for at lette e-handel og gøre digitale muligheder til handelsmæssige realiteter; understreger, at en bedre konnektivitet giver flere forretningsmuligheder ved at gøre det lettere og billigere også for forretningsfolk i MSMV'er i udviklingslandene at få adgang til markeder; bemærker i denne forbindelse, at investeringer i infrastruktur fortsat er en central udfordring, og at det er af afgørende betydning at opnå fremskridt på dette område; opfordrer derfor WTO's medlemmer til at fremme investeringer i infrastruktur og, blandt andre initiativer, fremme offentlig-private partnerskaber;
12. fremhæver vigtigheden af at drøfte mulige handelspolitiske svar på det stadig mere udbredte fænomen "tjenesteficering" inden for handel med varer ("modus 5");
13. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle et sæt bindende multilaterale ordensregler for e-handel inden for rammerne af WTO; støtter meddelelsen fra Den Europæiske Union med titlen "An enabling environment to facilitate online transactions", der blev fremlagt for medlemmerne af WTO's Råd for Handel med Tjenesteydelser i juni 2017, som indeholder en stærkt tiltrængt og betimelig række fælles principper for forbrugerbeskyttelse, meddelelser, som der ikke er anmodet om, autentificerings- og tillidstjenester samt elektroniske kontrakter, som ville kunne fremme forbrugernes tillid og fortrolighed online og skabe gunstige betingelser for digital handel;
14. opfordrer til en genoptagelse af de plurilaterale handelsforhandlinger om aftalen om miljøvenlige varer;
15. glæder sig over ikrafttrædelsen af aftalen om handelslettelser den 22. februar 2017; mener, at denne aftale vil medføre betydelige fordele for alle WTO's medlemmer og især for udviklingslande og relevante erhvervsdrivende ved at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden og mindske de administrative omkostninger og toldprocedurernes varighed;
16. understreger betydningen af, at alle WTO's medlemmer leverer resultater i forhold til de afgørelser, der er truffet både i Nairobi og på Bali, herunder etablering af nye eksportmuligheder for tjenesteydere i LCD-lande i henhold til fritagelsen for tjenesteydelser fra LCD-lande og forenkling af bestemmelserne om oprindelsesregler; bemærker den stigende interesse blandt WTO-medlemmerne for en aftale om lettelse af tjenesteydelser; opfordrer til en forøget indsats på multilateralt plan for at forenkle og harmonisere oprindelsesreglerne betydeligt;
17. fremhæver WTO's afgørende betydning for et regelbaseret handelssystem og anser det for en afgørende nødvendighed at sikre gennemførelsen af dets afgørelser, håndhævelsen af bindende forpligtelser og bilæggelsen af handelstvister samt dets enestående bidrag til at fremme større gennemsigtighed og peerbedømmelser, navnlig gennem ordningen for eksamination af handelspolitik (TPRM); giver udtryk for sin alvorligste bekymring over, at flere stillinger i Appelinstansen fortsat er ubesatte, hvilket i alvorlig grad hæmmer arbejdet i dette vigtige organ og truer med at underminere tvistbilæggelsens nuværende og korrekte funktion, og insisterer på en hurtig afgørelse om besættelsen af disse stillinger;
18. understreger nødvendigheden af, at der udarbejdes en endelig MC11-erklæring, hvori medlemmerne nærmere kan angive nye områder og områder, der indgår i dagsordenen for Doharunden, inden for hvilke de ønsker at indlede og videreføre forhandlinger;
19. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til MC11 og omgående opdateres og høres under ministerkonferencen i 2017; opfordrer Kommissionen til fortsat at argumentere over for andre WTO-medlemmer for en styrkelse af betydningen af WTO's parlamentariske dimension;
20. opfordrer WTO's medlemmer til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;
21. beklager, at mini-ministerkonferencen den 9. og 10. oktober i Marrakesh ikke førte til nævneværdige fremskridt med henblik på MC11; opfordrer alle parter til fuldt ud at tage deres egne forpligtelser på sig og omsætte den vilje, som udgår fra de politiske erklæringer, til konkrete foranstaltninger under forhandlingerne med henblik på at opnå positive resultater af MC11 i Buenos Aires og skabe et solidt grundlag for yderligere foranstaltninger og afgørelser efter ministerkonferencen i 2017;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.
- [1] Dohaerklæringen (WT/MIN(01)/DEC/1) af 20. november 2001.
https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm - [2] Hong Kong-erklæringen fra ministrene (WT/MIN(05)/DEC) af 18. december 2005.
https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min05_e/final_text_e.htm - [3] EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.
- [4] EUT C 286 E af 22.10.10, s. 1
- [5] EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.
- [6] EUT C 436 af 24.11.2016, s. 6.
- [7] EUT C 366 af 27.10.2017, s. 140.
- [8] Ministererklæringen fra Bali (WT/MIN(13)/DEC/1) af 7. december 2013.
https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm - [9] Ministererklæringen fra Nairobi (WT/MIN(15)/DEC/1) af 19. december 2015.
https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc10_e/nairobipackage_e.htm - [10] http://www.ipu.org/splz-e/trade16/outcome.pdf
- [11] http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/
- [12] https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/gr17_e/gr17programme_e.htm