Forslag til beslutning - B8-0673/2017Forslag til beslutning
B8-0673/2017

FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen for rohingya-folket

6.12.2017 - (2017/2973(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Barbara Lochbihler, Jordi Solé, Igor Šoltes, Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0668/2017

Procedure : 2017/2973(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0673/2017
Indgivne tekster :
B8-0673/2017
Vedtagne tekster :

B8-0673/2017

Europa-Parlamentets beslutning om situationen for rohingya-folket

(2017/2973(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingya-muslimerne, særlig af 14. september 2017[1], 7. juli 2016[2] og 15. december 2016[3],

–  der henviser til Rådets konklusioner om Myanmar/Burma af 16. oktober 2017,

–  der henviser til udtalelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, i byen Cox's Bazar i Bangladesh, den 19. november 2017,

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse af 25. november 2016 om den tredje menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner om statsløshed af 4. december 2015,

–  der henviser til erklæringen af 6. november 2017 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om volden i delstaten Rakhine,

–  der henviser til rapporten af 20. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen "Situation of human rights of Rohingya Muslims and other minorities in Myanmar" og til rapporten af 18. marts 2016 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

–  der henviser til den 27. særlige samling i FN's Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen for mindretallet rohingya-muslimerne og andre mindretal i delstaten Rakhine i Myanmar, og til dets resolution af 5. december 2017, som på det kraftigste fordømmer Myanmar for "højst sandsynligt at begå forbrydelser mod menneskeheden" ved hjælp af statslige sikkerhedsstyrker bistået af ikke-statslige aktører i delstaten Rakhine,

–  der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til FN-konventionen fra 1954 om statsløse personers retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed,

–  der henviser til UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed 2014-2024,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den endelige rapport fra det rådgivende udvalg om delstaten Rakhine,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

–  der henviser til ASEAN-chartret,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at delstaten Rakhine i Myanmar er hjemsted for omkring en million rohingyaer, et overvejende muslimsk mindretal, som nægtes deres fulde statsborgerskabsrettigheder i medfør af Myanmars lov om statsborgerskab, som gør dem statsløse;

B.  der henviser til, at rohingyaerne er et af verdens mest forfulgte mindretal og nu for størstedelens vedkommende er spærret inde i lejre og afsondrede områder med strenge begrænsninger af deres frie bevægelighed i og uden for delstaten Rakhine; der henviser til, at denne frihedsberøvelse har ført til trusler mod deres liv og sikkerhed, nægtelse af retten til sundhedspleje og uddannelse, tvangsarbejde, seksuel vold og begrænsninger af deres politiske rettigheder;

C.  der henviser til, at den seneste opblussen af spændingerne i august 2017 førte til en fuldstændigt uforholdsmæssig reaktion fra Myanmars myndigheder med veldokumenterede omfattende og systematiske menneskerettighedskrænkelser mod rohingyaer, herunder ødelæggelse af hele byområder, drab, voldtægt og tortur;

D.  der henviser til, at mere end 625 000 rohingyaer siden august 2017 er flygtet for at finde sikkerhed i nabolandet Bangladesh; der henviser til, at dem, der flygter, rejser ad farlige ruter, udsættes for skyderier, farlige veje, sult og mangel på lægehjælp; der henviser til, at snesevis af rohingyaer, heriblandt kvinder og børn, er døde undervejs;

E.  der henviser til, at Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) har anmodet om en særlig rapport fra regeringen i Myanmar om situationen for rohingya-kvinder og -piger;

F.  der henviser til, at Bangladesh har indgivet en klage mod Myanmars myndigheder over nedlægningen af landminer langs en del af grænsen til Bangladesh;

G.  der henviser til, at FN-organisationer efter sigende stadig forhindres i at levere nødhjælp, herunder fødevarer, vand og medicin, til rohingyaerne;

H.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, den 10. september 2017 meddelte, at situationen i Myanmar "ser ud til at være et skoleeksempel på etnisk udrensning";

I.  der henviser til, at Zeid Ra'ad Al Hussein den 5. december 2017 henstillede, at FN's Generalforsamling opretter en ny mekanisme til at bistå med den strafferetlige efterforskning af gerningsmændene til volden mod rohingya-muslimerne;

1.  giver på ny udtryk for sin allerstærkeste bekymring og fordømmer den fortsatte vold, de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og tabene af menneskeliv, levebrød og boliger i delstaten Rakhine, som udgør forbrydelser mod menneskeheden og som sådan er omfattet af universel jurisdiktion; giver udtryk for sin sympati med og støtte til rohingya-folket; minder om, at Myanmars myndigheder har pligt til at beskytte alle civile mod overgreb uden nogen forskelsbehandling, til at efterforske alvorlige menneskerettighedskrænkelser og til at retsforfølge de ansvarlige i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser;

2.  kræver, at den militære øverstkommanderende for Myanmar, højtstående general Min Aung Hlaing, beordrer alle tropper under hans kontrol til øjeblikkeligt at standse deres fremstød mod rohingya-folket med menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden;

3.  gentager EU's holdning om, at gerningsmændene til forbrydelser mod menneskeheden skal drages til ansvar, og at ofrene har ret til domstolsprøvelse og erstatning; giver sit håndfaste tilsagn om at vende hver en sten for at få sat en stopper for årtiers straffrihed og sikre retfærdighed for så vidt angår alvorlige menneskerettighedsforbrydelser i Myanmar, uanset hvem der har begået dem;

4.  glæder sig over Aung San Suu Kyi's erklærede tilsagn om at følge retsstatsprincippet, og lægger pres på Myanmars regering for at få den til at overdrage jurisdiktionen over de alvorlige menneskerettighedsforbrydelser, der er begået siden den 25. august 2017, til Den Internationale Straffedomstol som en ret i sidste instans (frivillig overdragelse i henhold til Romstatuttens artikel 12, stk. 3);

5.  fastholder, at der ikke må være straffrihed for grusomheder, og at hærens og de civile myndigheders fortsatte undladelse af at samarbejde med uafhængige, upartiske FN-undersøgelser og manglende indgivelse af en erklæring i henhold til artikel 12, stk. 3, vil resultere i målrettede sanktioner mod de ansvarlige for forbrydelserne og straffriheden for forbrydelserne;

6.  opfordrer Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til omgående at indføre målrettede straffesanktioner mod militære øverstbefalende og øverstbefalende i politiet, der mistænkes for at have begået alvorlige menneskerettighedsforbrydelser, og med de militære virksomheder, som de modtager indtægter fra;

7.  opfordrer til, at EU's eksisterende våbenembargo hurtigst muligt udvides til at omfatte al vedligeholdelse, bistand, uddannelse og samarbejde med Myanmars hær;

8.  erkender, at fordrevne rohingyaer, hvoraf mange i dag befinder sig i Bangladesh, er flygtninge, bekræfter på ny princippet om non-refoulement og støtter UNHCR's vurdering af 24. november om, "at der på nuværende tidspunkt ikke er skabt betingelser i delstaten Rakhine i Myanmar, der muliggør sikre og holdbare tilbagesendelser"; understreger, at enhver tilbagesendelse skal være frivillig og skal ske under sikre og værdige forhold, der baner vej for varige løsninger;

9.  opfordrer indtrængende Myanmars myndigheder til at tillade øjeblikkelig og uhindret adgang for internationale humanitære organisationer til delstaten Rakhine, herunder målrettet støtte til udsatte grupper som børn, ældre og ofre for seksuel vold; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at gennemføre foranstaltninger i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 (2013) til at forebygge og reagere på sager om seksuel vold; opfordrer desuden indtrængende regeringen til at samarbejde med CEDAW-rapporteringsprocessen;

10.  opfordrer Myanmars myndigheder til at give adgang for uafhængige observatører, navnlig FN's undersøgelsesmission, som blev nedsat af FN's Menneskerettighedsråd i marts 2017, med henblik på at sikre uafhængige og upartiske undersøgelser af påstande om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af alle parter; glæder sig over anmodningen fra Det Tredje Udvalg under FN's Generalforsamling om at udnævne en særlig udsending til Myanmar;

11.  gentager sin opfordring til regeringen i Myanmar om omgående at fjerne alle landminer langs grænsen til Bangladesh og til at samarbejde fuldt ud med FN og internationale observatører under denne proces;

12.  anerkender den store indsats, regeringen i Bangladesh og dets befolkning har gjort i forbindelse med den enorme humanitære krise, ved generøst at åbne deres grænser og hjerter for rohingya-flygtningene, der i desperat nød er flygtet fra Myanmar; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at øge deres finansielle og materielle støtte til indkvartering af flygtningene endnu mere for at sætte Bangladeshs regering i stand til fortsat at støtte rohingyaerne, indtil de frivilligt og sikkert kan vende tilbage til et sted, som de kan kalde deres hjem; opfordrer Bangladesh til yderligere at lette humanitære operationer, der gennemføres af internationale NGO'er, ved at forenkle den bureaukratiske byrde og begrænsningerne af deres bevægelighed;

13.  glæder sig over, at EU var medvært for en donorkonference, og over de deraf følgende 35 tilsagn om i alt 344 mio. USD; beklager, at dette beløb ligger under det samlede mål, og konstaterer, at kun en tredjedel af pengene indtil videre er blevet stillet til rådighed: opfordrer indtrængende det internationale samfund til at sørge for den nødvendige finansiering både til rohingyaerne, som er fordrevet, og til den berørte lokalbefolkning i Bangladesh;

14.  udtrykker dyb bekymring over rapporter om handel med rohingya-kvinder og -piger i Myanmar og Bangladesh, og opfordrer indtrængende begge landes myndigheder til at samarbejde med UNHCR og menneskerettighedsorganisationer om at sætte en stopper for menneskehandelen og yde de berørte kvinder og piger beskyttelse og støtte;

15.  noterer sig den bilaterale tilbagetagelsesaftale, som blev indgået mellem Bangladesh og Myanmar den 23. november 2017, i erkendelse af rohingyaernes ret til at vende tilbage og blive boende i Myanmar; fastholder dog, at der ikke må foretages tvungne tilbagesendelser, navnlig så længe den vold og undertrykkelse, der ifølge beskrivelser svarer til "etnisk udrensning", fortsætter; understreger, at plyndret og stjålen ejendom bør gives tilbage til rohingya-ejerne, og at de hjemvendte bør have erstatning for tab af menneskeliv, ejendom og afgrøder; opfordrer indtrængende myndighederne i Bangladesh til at sikre, at der er en omfattende strategi på plads i Myanmar for rohingyaernes hjemvenden og integration, inden der gennemføres tilbagesendelser; insisterer desuden på, at Myanmars myndigheder giver troværdige forsikringer om, at de hjemvendte ikke vil blive tvunget ind i særlige lejre baseret på etniske eller religiøse skillelinjer;

16.  opfordrer Myanmars regering til at udsætte dens økonomiske projekter og infrastrukturprojekter – herunder oprettelsen af nye særlige økonomiske, industrielle eller handelsmæssige zoner — indtil der er truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at de er til gavn for alle befolkningsgrupper uden forskelsbehandling og ikke er til skade for jord- og ejendomsrettighederne for rohingyaer og andre grupper, der er blevet fordrevet fra deres hjem som flygtninge eller internt fordrevne befolkningsgrupper;

17.  bemærker, at der er behov for en omfattende indsats med henblik på at bekæmpe institutionaliseret forskelsbehandling og segregation i Myanmar for at fremme tilbagesendelser og værne om rohingyaernes universelle menneskerettigheder; bemærker i denne forbindelse, at nægtelsen af rettigheder for mindretal i Myanmar rækker videre end blot til rohingyaerne og også påvirker etniske grupper i delstaterne Kachin og Shan;

18.  udtrykker sin dybe beklagelse over den fortsatte gennemførelse af Myanmars lov om statsborgerskab, som har frataget rohingyaerne grundlæggende menneskerettigheder ved at gøre dem statsløse; opfordrer Myanmars regering til at ændre loven om statsborgerskab og give rohingya-indbyggerne retligt anerkendt dokumentation for statsborgerskab; opfordrer indtrængende regeringen til at udstede identitetskort, som ikke angiver religiøst tilhørsforhold;

19.  fastholder, at segregeringen af rohingya-befolkningen i Myanmar skal bringes til ophør; kræver, at det udgangsforbud, der er pålagt rohingyaerne, ophæves, og at alle kontrolsteder afvikles, bortset fra dem, der er nødvendige; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at sikre, at rohingya-indbyggere kan rejse frit i hele delstaten Rakhine og i resten af landet, og at deres ret til adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse fastholdes;

20.  minder om, at det rådgivende udvalg om delstaten Rakhine blev nedsat på anmodning af statsrådgiveren; tilskynder Myanmars myndigheder til at udpege et gennemførelsesorgan så hurtigt som muligt til at gennemføre Kofi Annans henstillinger fuldt ud; opfordrer EU og FN til at støtte denne proces;

21.  fastholder, at det er nødvendigt at sikre, at EU's investeringer, herunder udviklingsbistanden, bidrager til universelle tjenester, der er til rådighed for hele befolkningen, og understreger, at sådanne investeringer ikke må befæste segregationen i Myanmar, som allerede har ført til institutionaliseret forskelsbehandling og forbrydelser mod menneskeheden;

22.  opfordrer regeringen i Myanmar, herunder statsrådgiveren, til at fordømme hadefuld tale og chikane, fremme interkulturel og interreligiøs dialog og værne om den universelle ret til religions- og trosfrihed;

23.  opfordrer endvidere ASEAN og regionale regeringer, navnlig Kina, til straks at tage skridt til at øge presset på Myanmars regering for at standse grusomhederne og til at beskytte alle civile i delstaten Rakhine; opfordrer indtrængende NF/HR og EU's medlemsstater til at tage aktiv del i bestræbelserne på at organisere en international konference om rohingyaernes situation;

24.  opfordrer Sakharovprismodtageren, Aung San Suu Kyi, til at fordømme de alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod rohingya-mindretallet; minder om erklæringen af 18. maj 2015 fra talspersonen for Aung San Suu Kyis parti om, at Myanmars regering bør give rohingya-mindretallet dets ret til statsborgerskab tilbage; minder om, at Sakharovprisen uddeles til dem, der bl.a. forsvarer menneskerettighederne, beskytter mindretals rettigheder og overholder folkeretten;

25.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed 2014-2024;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd.