FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Afghanistan
11.12.2017 - (2017/2932(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Bodil Valero for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0678/2017
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Afghanistan, særlig sin beslutning af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling[1], og af 26. november 2015 om Afghanistan, og især drabene i provinsen Zabul[2],
– der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling, undertegnet den 18. februar 2017,
– der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 24. juli 2017 med titlen "Elementer i en EU-strategi for Afghanistan" (JOIN(2017)0031),
– der henviser til Rådets konklusioner af 16. oktober 2017 om Afghanistan,
– der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 15. september 2017 om situationen i Afghanistan og dens betydning for den internationale fred og sikkerhed,
– der henviser til rapporten fra FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) fra marts 2017 med titlen "Afghanistan's Fight Against Corruption: The Other Battlefield",
– der henviser til den rapport, som De Forenede Nationers særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer fremsatte den 12. april 2017,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution om Afghanistan, herunder resolution 2344 (2017) af 17. marts 2017 om UNAMA's fornyede mandat,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelser om Afghanistan, især dem af henholdsvis 31. juli 2017, 2. august 2017 og 17. oktober 2017,
– der henviser til vidneudsagnene fra De Forenede Staters særlige generaldirektør for Afghanistans genopbygning til Underudvalget om national sikkerhed af 1. november 2017,
– der henviser til konferencen i Bruxelles om Afghanistan den 5. oktober 2016, arrangeret af Afghanistan og EU, samt til Kommissionens pressemeddelelse af 5. oktober 2016 med titlen "Brussels Conference on Afghanistan: continued international support for Afghanistan's political and economic stability and development",
– der henviser til rapporten fra anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) af 14. november 2016 om forundersøgelsesaktiviteter,
– der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,
– der henviser til Det Europæiske Asylstøttekontor's (EASO's) rapport om oplysninger om oprindelseslande af 23. august 2017 med titlen "Afghanistan: Key socio-economic indicators, state protection, and mobility in Kabul City, Mazar-e Sharif, and Herat City",
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Afghanistan siden NATO's militære intervention mod al-Qaeda og Taleban under ledelse af USA blev indledt for 16 år siden hverken har opnået fred eller bæredygtig udvikling, på trods af at der er sket betydelige fremskridt med hensyn til adgangen til basal sundhedspleje og uddannelse, styrkelse af kvinders indflydelse og status og en stigning i den forventede levetid på 15 år;
B. der henviser til, at Taleban-oprøret ifølge den seneste rapport fra Tadamichi Yamamoto, FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Afghanistan og leder af UNAMA, vinder terræn; der henviser til, at landet er præget af dybt forankrede politiske spændinger og sociale og økonomiske vanskeligheder med at reintegrere de tusindvis af afghanske flygtninge, der vender tilbage hver dag, og de mange unge afghanere, der træder ind på arbejdsmarkedet;
C. der henviser til, at korruptionen i Afghanistan ifølge FN undergraver statens legitimitet og udgør en alvorlig trussel mod bæredygtig udvikling ved at forhindre, at der opstår en "realøkonomi", samt at det er kernen i problemet med straffrihed, som i sig selv er af central betydning i forbindelse med de eksisterende udfordringer på menneskerettighedsområdet;
D. der henviser til, at Afghanistan er et af de fattigste lande i verden med en økonomisk vækst, der er gået markant i stå, siden hovedparten af de internationale sikkerhedsstyrker trak sig tilbage i 2014; der henviser til, at økonomien er stærkt afhængig af udenlandsk økonomisk støtte, og at mindst 60 % af statens budget finansieres af international udviklingsbistand;
E. der henviser til, at der ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer (IDP'er) er mere end 1,8 millioner internt fordrevne i Afghanistan som følge af konflikten, og at et rekordstort antal på 650 000 personer er flygtet til andre dele af landet for at søge sikkerhed i 2016, hvilket i gennemsnit svarer til 1 500 personer pr. dag; der henviser til, at denne tendens forventedes at stige i 2017; der henviser til, at flygtninge, der sendes tilbage, hovedsageligt fra Pakistan, hvor der er 1,7 millioner registrerede flygtninge, og fra Iran, hvor der er ca. 1 million registrerede flygtninge, men også fra medlemsstaterne, placerer et yderligere ansvar på den afghanske regering på et tidspunkt, hvor de nationale institutioner fuldstændig mangler kapacitet til at håndtere de humanitære udfordringer;
F. der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols anklager, Fatou Bensouda, den 3. november 2017 meddelte, at hun ville anmode Domstolens dommere om at indlede en undersøgelse af eventuelle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i Afghanistan af aktører som Taliban, de afghanske myndigheder og udenlandske tropper siden den 1. maj 2003, hvor Afghanistan blev medlem af Den Internationale Straffedomstol;
G. der henviser til, at Taliban ifølge rapporten fra den særlige generaldirektør for Afghanistans genopbygning har vundet terræn i det østlige område i de seneste måneder, hvilket betyder, at ca. 43 % af Afghanistans distrikter siden august 2017 enten er under deres kontrol eller forsøges indtaget, samt at Da'esh er ansvarlige for mindst seks selvmordsbombninger mod shiabefolkningen i det seneste år;
H. der henviser til, at de etniske befolkningsgrupper shia-hazarerne, sikherne og hinduerne står over for alvorlig samfundsmæssig forskelsbehandling i forhold til det sunnimuslimske flertal, som sammen med den omstændighed, at det afghanske samfund i høj grad er baseret på en klanstruktur og etniske tilhørsforhold, er yderst problematisk for de allerede sårbare fordrevne og hjemvendte personer fra Iran, EU og USA, eftersom de ofte flyttes til områder, hvor de ikke har nogen social eller etnisk tilknytning og dermed står over for stigmatisering og modgang; der henviser til, at antallet af terrorangreb, der tilskrives Taliban eller Islamisk Stat, har været stigende i det seneste år og i højere grad har været rettet mod det shiitiske mindretal, og der henviser til, at angriberne endda har formået at begå deres forbrydelser inden for den stærkt bevogtede særlige sikkerhedszone i Kabul, hvor størstedelen af de udenlandske ambassader og internationale organisationer er beliggende; der henviser til, at sundheds- og medicinalsektoren befinder sig i en særlig sårbar situation som følge af de fortsatte angreb på hospitaler, lægepersonale og patienter, hvilket udgør en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret;
I. der henviser til, at sikkerhedssituationen ifølge FN forværres i hele Afghanistan, men er særlig alvorlig i den centrale del og i de sydlige regioner, hvor det civile dødstal er det højeste i landet, idet der har været mere end 8 000 civile ofre i de første ni måneder af 2017, og hvortil FN bemærker, at der er "en foruroligende tendens" til forsætlige drab på religiøse ledere, civile, som anses for at yde støtte til regeringen eller til de afghanske nationale sikkerhedsstyrker, samt på medlemmer af retsvæsenet;
J. der henviser til, at Pakistans udenrigsminister Khawaja Asif angiveligt har bebudet, at Pakistans indflydelse på den afghanske Taliban-bevægelse er faldende som følge af den omstændighed, at deres baser er blevet flyttet til den afghanske side af grænsen, samtidig med at den afghanske regering fortsat af den opfattelse, at dets nabolande, navnlig Pakistan, men også Rusland og Iran, støtter oprørerne;
K. der henviser til, at præsident Trump i sin nyligt bebudede strategi for Afghanistan godkendte indsættelsen af flere tusinde yderligere amerikanske tropper og øget anvendelse af amerikansk militær magt til støtte for de afghanske styrkers operationer i et forsøg på at vende Talibans fremgang og tvinge oprørerne til at tilstræbe fredssamtaler med den afghanske regering;
L. der henviser til, at det internationale samfund på Bruxelleskonferencen om Afghanistan i oktober 2016 gav tilsagn om 13,6 mia. EUR i finansiel støtte til Afghanistan, hvoraf 5 mia. EUR kom fra EU og dets medlemsstater, hvilket samlet set gør EU til den største udviklingssamarbejdspartner i Afghanistan, som er et land, hvor ca. 9,3 mio. mennesker, heraf 5,3 mio. børn, i 2017 har behov for humanitær bistand, hvilket svarer til en stigning på 13 % i forhold til 2016;
1. glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om elementer i en EU-strategi for Afghanistan som en indikation af den betydning, som EU som helhed tillægger løsningen af konflikten og den langsigtede udvikling i Afghanistan;
2. udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte væbnede konflikt og den deraf følgende generelle ustabilitet i Afghanistan og appellerer til medlemsstaterne om ikke at tvangshjemsende afghanske statsborgere til Afghanistan, så længe denne situation fortsætter; er modstander af den eksisterende uformelle tilbagetagelsesaftale med Afghanistan ("Joint Way Forward"), som fastlægger en ramme for samarbejde om tilbagetagelse, og som blev besluttet som følge af manglen på behørig parlamentarisk tilsyn og demokratisk kontrol, og uden, at der finder nogen form for overvågning sted fra EU's og dets medlemsstaters side for så vidt angår situationen og forholdene for de personer, der sendes tilbage til Afghanistan;
3. understreger betydningen af fortsat bistand til Afghanistan og glæder sig over det finansielle tilsagn, som EU og medlemsstaterne bekræftede på Bruxelleskonferencen; opfordrer navnlig til at støtte initiativer, der behandler de internt fordrevnes og hjemvendte flygtninges prioriterede behov; henleder opmærksomheden på EU's løfte om at bekæmpe svig, som påvirker de EU-midler, som udbetales til Afghanistan og forventer tillige en alvorlig granskning af tidligere udbetalinger;
4. opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte udarbejdelsen af initiativer til bekæmpelse af korruption sammen med Afghanistan højt på deres dagsorden med henblik på at støtte fredsbestræbelser, som er inkluderende for så vidt angår aktører og regional integration;
5. glæder sig over EU's fortsatte fokus på styrkelse af de afghanske kvinders rettigheder og rolle og anerkender behovet for at uddanne kvindelige politibetjente, eftersom kvinder i civilsamfundet er særligt sårbare over for vold og misbrug, hvorimod mandlige politifolk har en andel i den fortsatte chikane mod kvinder i gaderne;
6. opfordrer den afghanske regering til at øge den politiske inklusion, styrke ansvarligheden og aktivt bekæmpe kulturen med korruption og nepotisme; glæder sig i denne forbindelse navnlig over oprettelsen af centret for korruptionsbekæmpelse i juni 2016, hvis formål er at efterforske og retsforfølge alvorlige tilfælde af korruption og tage skridt til meritbaseret rekruttering inden for den offentlige sektor og indførelse af formueangivelser for embedsmænd;
7. glæder sig over, at Afghanistan for nyligt er blevet medlem af partnerskabet om offentlighed i forvaltningen og over dets medlemskab af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI); opfordrer indtrængende regeringen til at intensivere indsatsen for at beskytte vitale ressourcer, såsom jord og mineraler, mod at blive udnyttet af kriminelle netværk og oprørsgrupper;
8. noterer sig anbefalingerne i UNAMA-rapporten – først og fremmest nødvendigheden af, at regeringen gennemfører de reformer, der allerede er vedtaget, såsom den reviderede straffelov – med henblik på at skabe en gennemsigtig og effektiv offentlig forvaltning og for at oprette et uafhængigt sekretariat for korruptionsbekæmpelse inden for regeringen;
9. noterer sig endvidere UNAMA's opfordring om fortsat støtte og bistand fra det internationale samfund til den afghanske regerings indsats for at bekæmpe korruption og opfordrer regeringen til at styrke den nationale kapacitet til at generhverve stjålne aktiver ved hjælp af programmer som "Stolen Asset Recovery Initiative" (initiativ til tilbagelevering af stjålne aktiver), som er et fælles program under Verdensbanken og FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet;
10. opfordrer den afghanske regering til at tage yderligere skridt til at afskaffe tortur og mishandling af tilbageholdte personer og til at ratificere den valgfrie protokol til konventionen mod tortur;
11. glæder sig over beslutningen fra Den Internationale Straffedomstols anklager om at indlede en undersøgelse af mulige forbrydelser mod menneskeheden begået i Afghanistan siden 2003 og opfordrer alle regeringer, der har bidraget med tropper til den NATO-ledede internationale sikkerhedsstyrkes (ISAF) mission og/eller til den internationale koalition til støtte for "krigen mod terror", til fuldt ud at samarbejde med ICC i forbindelse med dennes undersøgelse;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Afghanistans regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet samt Kommissionen.