FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens delegerede forordning af 13. december 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, idet Sri Lanka, Trinidad og Tobago samt Tunesien tilføjes til skemaet i bilagets punkt I
31.1.2018 - (C(2017)8320 – 2017/3020(DEA))
Marie-Christine Vergiat, Cornelia Ernst, Marisa Matias, Merja Kyllönen, Helmut Scholz, Barbara Spinelli, Lola Sánchez Caldentey for GUE/NGL-Gruppen
B8‑0074/2018
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens delegerede forordning af 13. december 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, idet Sri Lanka, Trinidad og Tobago samt Tunesien tilføjes til skemaet i bilagets punkt I
(C(2017)8320 – 2017/3020(DEA))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)8320),
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF[1] (4AMLD), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 64, stk. 5,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler[2], særlig bilaget dertil,
– der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om EU's forbindelser med Tunesien i den nuværende regionale sammenhæng[3],
– der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. november 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af direktiv (EU) 2015/849 ved identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler[4],
– der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om Kommissionens delegerede forordning af 24. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, idet Guyana slettes fra skemaet i punkt I i bilaget, og Etiopien tilføjes i dette skema[5],
– der henviser til Kommissionens skrivelse af 29. juni 2017, herunder dens køreplan for den videre vej frem, "Towards a new methodology for the EU assessment of high risk third countries under Directive (EU) 2015/849 on the prevention of the use of the financial system for the purposes of money laundering or terrorist financing" ("På vej til en ny metode for EU's vurdering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme"),
– der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,
A. der henviser til, at den delegerede forordning, dens bilag og de delegerede ændringsforordninger har til formål at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler for så vidt angår bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CTF), der udgør en trussel mod EU's finansielle system, og som kræver skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU, jf. det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (4AMLD);
B. der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 til supplering af direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler har været i kraft siden den 23. september 2016;
C. der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 vil forblive i kraft, selv om denne delegerede ændringsforordning forkastes;
D. der henviser til, at Parlamentet har forkastet to tidligere delegerede ændringsforordninger (C(2016)07495 og C(2017)01951) med den begrundelse, at Kommissionens fremgangsmåde ikke var tilstrækkeligt selvstændig;
E. der henviser til, at Parlamentet glæder sig over den indsats, som Kommissionen har gjort med hensyn til at indføre en ny metode, der ikke udelukkende bygger på eksterne informationskilder med henblik på at identificere jurisdiktioner med strategiske mangler, for så vidt angår bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;
F. der henviser til, at Parlamentet mener, at Kommissionens forslag om, at dens vurderinger til listen for prioritet 2 skal være afsluttet inden udgangen af 2025, vil medføre en uforholdsmæssig stor forsinkelse i den fulde udnyttelse af denne liste; der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til at anvende en mere ambitiøs tidsramme for begge faser i sin køreplan for den nye metode, bl.a. ved at forpligte sig til at afslutte sin liste for prioritet 2 inden udgangen af 2020, og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til denne proces; der henviser til, at Parlamentet har anmodet om at blive holdt behørigt underrettet om alle stadier i denne proces, herunder om forpligtelser, der indgås af Kommissionen, og at det stadig venter på opfølgende foranstaltninger;
G. der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den nylige politiske aftale om at ændre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (4AMLD), når den udarbejder sin nye metode;
H. der henviser til, at Kommissionen i henhold til den nylige politiske aftale om at ændre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge skal tage hensyn til relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og standardsættere med kompetence på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, når den udarbejder delegerede retsakter som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i dette direktiv;
I. der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at føje Sri Lanka, Trinidad og Tobago og Tunesien til listen over højrisikotredjelande i den delegerede ændringsforordning, og at den har baseret sin afgørelse på Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) offentlige erklæringer, FATF-dokumenter (Improving Global AML/CFT Compliance: on-going process), FATF's rapporter fra arbejdsgruppen vedrørende tilsyn med det internationale samarbejde (International Co-operation Review Group) og den gensidige evalueringsrapport, som FATF og FATF-lignende regionale organer i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge, havde udarbejdet for så vidt angår de risici, som individuelle tredjelande udgør;
J. der henviser til, at Kommissionen navnlig har taget hensyn til resultatet af FATF's 29. plenarmøde, hvor det blev konstateret, at Sri Lanka, Trinidad og Tobago samt Tunesien havde strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme;
K. der henviser til, at Tunesien på FATF's plenarmøde i Buenos Aires gav et stærkt politisk tilsagn om at gennemføre den ministerielle handlingsplan af 3. november 2017 uden yderligere forsinkelse; der henviser til, at de tunesiske myndigheder på et møde i Sankt Petersborg den 11. januar 2018 præsenterede FATF's eksperter for de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne handlingsplan siden det sidste plenarmøde i Den Finansielle Aktionsgruppe for Mellemøsten og Nordafrika (MENAFATF) i december 2017;
L. der henviser til, at Den Finansielle Aktionsgruppe for Mellemøsten og Nordafrika (MENAFATF) den 6. december 2017 vedtog en nyvurdering af Tunesien, der var langt mere positiv, og som Kommissionen ikke har taget hensyn til i sit ræsonnement for at tilføje Tunesien til bilaget;
M. der henviser til, at Tunesien har udvist stort engagement og politisk vilje til at foretage de nødvendige reformer, som FATF har forlangt;
N. der henviser til, at Tunesien er nødt til at udvise lige så stort engagement og politisk vilje over for de europæiske institutioner med hensyn til at træffe effektive foranstaltninger til at gennemføre de nødvendige reformer;
O. der henviser til, at Tunesien i de sidste syv år har været engageret i en fase med overgang til demokrati, der ikke kan sammenlignes med situationen i noget andet land i regionen, og at landet fortsat står over for en lang række udfordringer, sådan som det ofte er blevet fremhævet af EU-institutionerne;
1. gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;
3. anmoder Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til ovenstående betænkeligheder;
4. henstiller til Kommissionen, at den i fremtiden udarbejder særskilte delegerede retsakter, således at den tilføjer eller fjerner ét land ad gangen;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
- [2] EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0345.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0008.
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0213.