FORSLAG TIL BESLUTNING om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet
5.2.2018 - (2018/2527(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Kati Piri, Victor Boştinaru, Elena Valenciano, Knut Fleckenstein for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0082/2018
B8‑0091/2018
Europa-Parlamentets beslutning om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, især beslutning af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet[1],
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Tyrkiet[2],
– der henviser til Kommissionens 2016-rapport om Tyrkiet,
– der henviser til den tale om Unionens tilstand, som blev holdt den 13. september 2017 af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker,
– der henviser til erklæringen af 2. februar 2018 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini, og kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn, om den seneste udvikling i Tyrkiet, deres erklæring af 14. juli 2017 et år efter kupforsøget i Tyrkiet og deres erklæring af 13. marts 2017 om Venedigkommissionens udtalelse om ændringerne af Tyrkiets forfatning og de seneste begivenheder,
– der henviser til erklæringer fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 8. juni 2017 om forlydender om tilbageholdelse af chefen for Amnesty International i Tyrkiet, Kiliç Taner, af 8. juli 2017 om tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere på øen Büyükada i Tyrkiet samt af 26. oktober 2017 om igangværende menneskerettighedssager i Tyrkiet,
– der henviser til de skriftlige indlæg fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder, der blev indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 2. november 2017, vedrørende en gruppe på 12 stævninger vedrørende ytringsfrihed og parlamentarikeres ret til frihed og sikkerhed i Tyrkiet, og den 10. oktober 2017 vedrørende en gruppe på 10 stævninger vedrørende ytringsfrihed og journalisters ret til frihed i Tyrkiet,
– der henviser til, at EU's grundlæggende værdier omfatter retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, og at et velfungerende retssystem og respekt for de grundlæggende rettigheder er af afgørende betydning og bør være en prioritet for kandidatlande såsom Tyrkiet,
– der henviser til, at retten til ytringsfrihed er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og at Tyrkiet er part i begge,
– der henviser til grundprincipperne for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 43/173 af 9. december 1988,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Parlamentet på det kraftigste fordømte kupforsøget den 15. juli 2016; der henviser til, at undtagelsestilstanden i øjeblikket anvendes til at bringe anderledes tænkende til tavshed og går langt videre end legitime foranstaltninger til bekæmpelse af trusler mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at ifølge folkeretten skal nødforanstaltninger være nødvendige og rimelige i omfang og varighed, og de må kun anvendes til at imødegå reelle trusler mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at de tyrkiske myndigheder har misbrugt undtagelsesbestemmelserne til at indføre generelle forbud, vilkårlige tilbageholdelser og begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfriheden; der henviser til, at disse foranstaltninger har undermineret beskyttelsen mod mishandling og retten til en retfærdig rettergang, samtidig med at de har givet regeringen mulighed for at omgå parlamentarisk og juridisk kontrol; der henviser til, at der ifølge Human Rights Watch blev truffet mange retlige foranstaltninger uden dokumentation for de anklagedes deltagelse i det mislykkede kupforsøg;
B. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, advokater, journalister og andre intellektuelle, der tilbageholdes, ofte fejlagtigt anklages for at være "medlem af en væbnet terrororganisation" eller "tilhænger af en væbnet terrororganisation"; der henviser til, at ifølge det tyrkiske justitsministeriums officielle statistikker for 2016 blev 4 187 personer tiltalt for at have "fornærmet præsidenten" i henhold til artikel 299 i den tyrkiske straffelov, 482 retssager blev indledt på grund af "fornærmelse mod den tyrkiske nation" i henhold til straffelovens artikel 301, og 17 322 personer blev tiltalt for at gøre propaganda for ulovlige organisationer; der henviser til, at 148 personer, der har underskrevet andragendet "Akademikere for Fred" står over for anklager for udbredelse af "terrorpropaganda" og afventer retsmøder i maj 2018;
C. der henviser til, at de uforholdsmæssige foranstaltninger, der er blevet truffet efter erklæringen af undtagelsestilstand, i form af tilbageholdelser, afskedigelser, anholdelser og konfiskation af ejendom, ikke blot har været rettet mod tusindvis af mennesker, der påstås at være medlemmer/tilhængere af Gülen-bevægelsen, som menes at have stået bag kupforsøget, herunder 50 000, der har været varetægtsfængslet, men også mod systemkritikere i almindelighed og medlemmer af politiske oppositionspartier i særdeleshed; der henviser til, at yderligere tusinder er blevet varetægtsfængslet på grundlag af påståede forbindelser til terrororganisationer som Det Kurdiske Arbejderparti (PKK); der henviser til, at sager, som Amnesty International har gennemgået, ikke indeholdt troværdige beviser på personlig deltagelse i kriminelle handlinger, hvilket tyder på, at mange eller størstedelen af de varetægtsfængslede er blevet placeret der vilkårligt; der henviser til, at appeller med henblik på løsladelse fra varetægtsfængsling rutinemæssigt afslås, og at domstolene systematisk undlader at overholde princippet om forhåndsformodning om manglende skyld;
D. der henviser til, at ifølge Det Europæiske Journalistforbund sidder mindst 148 journalister og forfattere fortsat i fængsel efter kupforsøget den 15. juli 2016, og de fleste af dem tilbageholdes uden nogen anklager mod dem, mens mange af dem, der er fængslet, ikke har adgang til advokatbistand; der henviser til, at Journalister uden Grænser i 2017 erklærede Tyrkiet "verdens største fængsel for mediefolk"; der henviser til, at det restriktive og intimiderende miljø, der er skabt som følge af den voksende strøm af straffesager mod journalister, forfattere, brugere af sociale medier og andre borgere, selv mindreårige, for at have "fornærmet præsidenten", fører til øget selvcensur; der henviser til, at de tilbageholdte journalister er blevet nægtet retten til advokatbistand og tilbageholdes under umenneskelige forhold, hvor de udsættes for trusler og mishandling;
E. der henviser til, at de tyrkiske myndigheder siden kupforsøget ifølge Amnesty International har lukket mere end 160 radio- og TV-stationer, aviser, magasiner og forlags- og distributionsvirksomheder; der henviser til, at hundredvis af civilsamfundsorganisationer – igen ifølge Amnesty International – er blevet lukket under undtagelsestilstanden, herunder de førende NGO'er, der hjælper internt fordrevne og flygtninge, samt NGO'er for børns og kvinders rettigheder; der henviser til, at undertrykkelsen har haft en dybtgående indvirkning på civilsamfundet;
F. der henviser til, at Amnesty International yderligere melder om, at de tyrkiske myndigheder har afskediget 107 000 personer fra deres stillinger siden juli 2016; der henviser til, at der siden juli 2016 er indgivet mere end 100 000 klager til den tyrkiske forfatningsdomstol, som har erklæret sig inkompetent i spørgsmål, der falder ind under dekretet om undtagelsestilstand; der henviser til, at undersøgelseskommissionen for undtagelsestilstanden, der er nedsat efter henstilling fra Europarådet, pr. 18. januar 2018 har modtaget 104 789 ansøgninger og indtil videre kun har truffet afgørelse i 3 110 sager, der ikke er blevet offentliggjort; der henviser til, at Tyrkiet som et resultat heraf indtil videre heller ikke kan tilbyde nogen anden hurtig og effektiv klageprocedure; der henviser til, at de fleste af de afskedigede ikke kan fortsætte i deres erhverv, og at de heller ikke kan forlade landet, da deres pas er blevet inddraget, hvilket sætter dem og deres familier i en desperat situation, der venter på en løsning;
G. der henviser til, at tyrkiske fagforeninger har rapporteret om alvorlige beskyldninger vedrørende en lang række afskedigelser, chikane, gengældelseshandlinger, anholdelser og politiovergreb mod fagforeningsrepræsentanter for legitime fagforeningsaktiviteter; der henviser til, at i kølvandet på kupforsøget den 15. juli blev to fagforbund og de 19 fagforeninger, der var medlemmer heraf – i alt næsten 50 000 tilknyttede arbejdstagere – lukket ved dekret på grund af påståede forbindelser til terrororganisationer; der henviser til, at et betydeligt antal fagforeningsprotester og -demonstrationer er blevet forhindret, hvorved retten til at organisere sig er blevet begrænset uforholdsmæssigt;
H. der henviser til, at retsvæsenet mangler uafhængighed og upartiskhed; der henviser til, at der i de seneste år har kunnet konstateres en udvidelse af den udøvende magts kontrol over domstolene og anklagemyndigheden, mange anholdelser, afskedigelser og vilkårlige forflyttelser af dommere og anklagere og vedvarende angreb på advokater; der henviser til, at 47 advokater blev tilbageholdt i 2017; der henviser til, at ca. en fjerdedel af alle dommere og anklagere, dvs. over 4 000, er blevet afskediget, og mange er blevet anholdt, og i nogle tilfælde har de fået deres ejendom konfiskeret; der henviser til, at denne udvikling i alvorlig grad undergraver uafhængigheden og integriteten af Tyrkiets retssystem;
I. der henviser til, at ifølge data fra Human Rights Association (HRA) er i alt 2 278 personer blevet udsat for tortur og mishandling i de første 11 måneder af 2017; der henviser til, at 428 af disse sager vedrørte personer, der var blevet slået eller udsat for anden behandling under varetægtsfængsling, mens 1 855 fandt sted uden for fængslerne i forbindelse med møder og demonstrationer, hvor sikkerhedsstyrkerne var sat ind;
J. der henviser til, at situationen i den sydøstlige del af landet fortsat er yderst bekymrende; der henviser til, at ca. 2 500 mennesker angiveligt er blevet dræbt i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, og at det anslås, at en halv million mennesker er blevet fordrevet siden juli 2015; der henviser til, at væbnede konflikter i hele landet medførte, at i alt 695 mennesker, herunder 183 soldater, politifolk og landsbyvagter, 460 militante aktivister og 52 civile, mistede livet i de første 11 måneder af 2017; der henviser til, at en række love, herunder lov nr. 6722 om retlig beskyttelse af sikkerhedsstyrker, der deltager i bekæmpelsen af terrororganisationer, der blev vedtaget i 2016, har skabt en atmosfære af "systematisk straffrihed" for sikkerhedsstyrkerne; der henviser til, at lokale anklagere konsekvent har nægtet at efterforske de rapporterede drab, og uafhængige observatører er blevet nægtet adgang til området; der henviser til, at 68 kurdiske borgmestre fortsat sidder fængslet; der henviser til, at to dekreter om undtagelsestilstand blev offentliggjort i lovtidende den 24. december 2017 og indførte bl.a. "kriminel ansvarsfrihed for civile, der handler for at undertrykke kupforsøg og terrorhandlinger";
K. der henviser til, at der blandt de frihedsberøvede journalister og menneskerettighedsaktivister er f.eks. den tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel, den finsk-tyrkiske journalist Ayla Albayrak, der blev dømt in absentia, akademikeren og klummeskribenten Mehmet Altan og journalisten Şahin Alpay samt talrige journalister og ansatte fra dagbladet Cumhuriyet, herunder Ahmet Şık;
L. der henviser til, at efter forfatningsændringen, der ophævede den parlamentariske immunitet for et stort antal parlamentsmedlemmer, er mange parlamentsmedlemmer fra oppositionen blevet retsforfulgt og frihedsberøvet på grundlag af terrorrelaterede og andre sigtelser som følge af deres retmæssige udøvelse af retten til ytringsfrihed; der henviser til, at ti parlamentsmedlemmer stadig tilbageholdes, herunder formændene for HDP, Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaş, samt Enis Berberoğlu fra CHP, og at seks parlamentsmedlemmer er blevet frataget deres parlamentariske mandat, herunder Sakharovprismodtageren Leyla Zana;
M. der henviser til, at de tyrkiske myndigheder i juli 2017 anholdt ti menneskerettighedsaktivister ("Istanbul Ti"), hvoraf to stadig sidder fængslet, og otte er blevet løsladt mod kaution; der henviser til, at domstolen i Istanbul den 1. februar 2018 omstødte sin egen afgørelse om at frigive Taner Kılıç, formanden for Amnesty International i Tyrkiet, og at han var varetægtsfængslet i løbet af hele retssagen;
N. der henviser til, at en af de vigtigste ledere af civilsamfundet i Tyrkiet, Osman Kavala, blev anholdt den 18. oktober 2017 og har været holdt fængslet siden da med beskyldninger om, at han "har forsøgt at vælte regeringen" ved at støtte demonstranterne i Gezi-parken i december 2013;
O. der henviser til, at undertrykkelsen af politiske systemkritikere på de sociale medier fortsætter; der henviser til, at 573 personer, herunder aktivisten Nurcan Baysal og medlemmer af den tyrkiske lægeforenings hovedbestyrelse, blev tilbageholdt for at offentliggøre bemærkninger på de sociale medier, som var kritiske over for den tyrkiske regerings militære intervention i den syriske enklave Afrin;
P. der henviser til, at mindst 55 kvinderettighedsorganisationer er blevet lukket siden juli 2016; der henviser til, at Ankaras guvernør den 19. november 2017 besluttede at indføre et forbud på ubestemt tid mod ethvert arrangement, der er organiseret af LGBTI-organisationer;
1. gentager sin stærke fordømmelse af kupforsøget den 16. juli 2016 og udtrykker sin solidaritet med borgerne i Tyrkiet; anerkender den tyrkiske regerings ret til og ansvar for at træffe foranstaltninger til at bringe gerningsmændene for retten, alt imens retsstatsprincippet og retten til en retfærdig rettergang garanteres; understreger imidlertid, at den fejlslagne militære magtovertagelse for øjeblikket anvendes til at undertrykke den legitime og fredelige opposition yderligere og forhindre, at medieforetagender og civilsamfundet fredeligt kan udøve deres ytringsfrihed, gennem uforholdsmæssige og ulovlige aktioner og foranstaltninger;
2. udtrykker dyb bekymring over den fortsatte forringelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet og manglen på uafhængighed for domstolene; fordømmer anvendelsen af vilkårlig tilbageholdelse samt retslig og administrativ chikane til at forfølge titusindvis af mennesker, herunder menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af uafhængige civilsamfundsorganisationer, advokater, dommere, politiske aktivister, mediefolk, fagforeningsfolk og akademikere; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle dem, der er tilbageholdt udelukkende for at udføre deres legitime arbejde og udøve deres ret til ytringsfrihed og foreningsfrihed, og som er frihedsberøvet uden tungtvejende beviser for kriminel aktivitet; opfordrer til ophævelse af undtagelsestilstanden i landet og ophævelse af nøddekreterne;
3. understreger, at journalister ikke bør frihedsberøves på grund af indholdet af deres journalistik eller deres påståede tilhørsforhold; understreger nødvendigheden af at sikre, at varetægtsfængsling kun forekommer rent undtagelsesvist; beklager, at undtagelsesbestemmelser også er blevet anvendt til at chikanere familiemedlemmer til journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der er flygtet til udlandet eller gået under jorden, herunder ved at annullere deres pas eller frihedsberøve dem midlertidigt;
4. opfordrer den tyrkiske regering til at tilbyde alle, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, hensigtsmæssige og effektive retsmidler og adgang til domstolsprøvelse i overensstemmelse med retsstatsprincippet; understreger, at uskyldsformodningen er et grundlæggende princip i enhver retsstat; beklager de alvorlige restriktioner for tilbageholdtes adgang til advokatbistand; opfordrer Tyrkiet til omgående at revidere undersøgelseskommissionen for undtagelsestilstanden og dennes karakter, således at den bliver en solid og uafhængig kommission, som er i stand til at behandle alle sager individuelt og effektivt at behandle det enorme antal ansøgninger, den modtager, samt til at sikre, at den retlige prøvelse ikke forsinkes unødigt; opfordrer undersøgelseskommissionen til at offentliggøre sine afgørelser; opfordrer, i mangel af en sådan offentliggørelse, de tyrkiske myndigheder til at genansætte dem, der er blevet afskediget, og at genoprette deres sociale rettigheder samt gøre det muligt for fagforeninger at udøve lovlig fagforeningsaktivitet; understreger sin solidaritet med alle, der er blevet fyret fra deres stillinger uden at have haft mulighed for at forsvare sig, såsom Nuriye Gülmen og Semih Özakça, der gik i sultestrejke, efter at de blev fjernet fra deres akademiske stillinger, og hvis ankesager blev afvist af undersøgelseskommissionen den 26. januar 2018;
5. understreger, at terrorisme fortsat udgør en direkte trussel mod borgerne i Tyrkiet, og fremhæver betydningen af behovet for at intensivere det eksisterende samarbejde mellem EU og Tyrkiet med henblik på at bekæmpe terrortruslen på en effektiv måde; gentager imidlertid, at den bredt definerede tyrkiske antiterrorlovgivning ikke må anvendes til at straffe borgere og medieforetagender for at udøve deres ytringsfrihed; fordømmer i denne forbindelse tilbageholdelsen af og retssagen mod mindst 146 akademikere fra offentlige og private universiteter i Istanbul, der har underskrevet andragendet "Akademikere for Fred", og fordømmer ligeledes de nylige anholdelser af journalister, aktivister, læger og almindelige borgere for at give udtryk for deres modstand mod den tyrkiske militære operation i Afrin;
6. er dybt foruroliget over fængselsforholdene og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at foretage en grundig efterforskning af beskyldninger om alvorlig mishandling af fanger, som rapporteret af flere menneskerettighedsorganisationer; gentager sin opfordring til at offentliggøre rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT-rapporten), og opfordrer til fuld ansvarsplacering og straf af de skyldige i krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at give nationale og internationale observatører tilladelse til at overvåge tilbageholdelsesfaciliteterne;
7. er alvorligt bekymret over lukningen af mere end 160 medieforetagender ved et regeringsdekret under undtagelsestilstanden; fordømmer det politiske pres på journalister og de tyrkiske myndigheders forsøg på at anholde, intimidere og udvise udenlandske korrespondenter; opfordrer indtrængende til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der tilbageholdes uden bevis, herunder EU-borgere som f.eks. den tyske journalist Deniz Yücel, der har været fængslet i et år, herunder ni måneder i isolation, mens der stadig ikke er rejst formel tiltale mod ham, og den finske Wall Street Journal-journalist Ayla Albayrak, der i oktober 2017 blev dømt in absentia på grundlag af terroranklager til 25 måneders fængsel for en artikel om situationen i det sydøstlige Tyrkiet; glæder sig over, at nogle journalister og ansatte på oppositionsavisen Cumhuriyet blev løsladt efter flere måneder i fængsel, og opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de fire Cumhuriyet-journalister, der stadig sidder bag tremmer – administrerende direktør Atalay Akin, chefredaktør Murat Sabuncu, undersøgende journalist Ahmet Şık og revisor Emre Iper – samt af alle andre journalister, der tilbageholdes i Tyrkiet på grundlag af politisk motiverede anklager;
8. er meget bekymret over den massive undertrykkelse af civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet, hvorved 1 125 foreninger og 41 stiftelser er blevet lukket ved hjælp af nøddekreter, og navnlig anholdelsen af en af de førende NGO-ledere, Osman Kavala; fordømmer præsident Erdogans erklæringer, hvori Kavala kaldtes en "agent" og "Tyrkiets røde Soros", om end der endnu ikke var rejst tiltale mod ham; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at løslade Kavala, eftersom tilbageholdelsen er politisk motiveret og vilkårlig; er dybt bekymret over, at politikere fortsat offentligt fordømmer og intimiderer journalister, redaktører, akademikere og menneskerettighedsforkæmpere for deres kritiske synspunkter; er yderst bekymret over den øgede anvendelse af hadske ytringer fra embedsmænd, herunder ledende repræsentanter for staten;
9. fordømmer erklæringen fra Ankaras guvernør af 19. november 2017 om beslutningen om på ubestemt tid at forbyde ethvert arrangement, der er organiseret af LGBTI-organisationer, efter de tre på hinanden følgende forbud mod Istanbul Pride-paraden og andre pride-parader i landet; beklager, at andre regioner i Tyrkiet også har forbudt LGBTI-arrangementer efter denne erklæring; fremhæver, at dette udgør en grov krænkelse af retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som nedfældet i artikel 26, 33 og 34 i den tyrkiske forfatning og artikel 19 og 21 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve forbuddet og løslade den nyligt anholdte fremtrædende LGBTI-aktivist Ali Erol;
10. er dybt bekymret over, at advokater, dommere og anklagere fortsat er under stærkt politisk pres, herunder afskedigelser og anholdelser; opfordrer Tyrkiet til at genoprette og gennemføre alle retlige garantier for at sikre fuld respekt for retsvæsenets uafhængighed og til hurtigst muligt at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger;
11. fordømmer på det kraftigste det tyrkiske parlaments beslutning om i strid med forfatningen at ophæve immuniteten for et stort antal parlamentsmedlemmer og dermed bane vejen for de nylige anholdelser af ti parlamentsmedlemmer fra oppositionen, herunder formændene for Det Demokratiske Folkeparti (HDP), Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaş, og tilbagekalde mandatet for seks parlamentsmedlemmer fra oppositionen, herunder senest for Sakharovprismodtageren Leyla Zana; udtrykker på ny sin solidaritet med de lovligt valgte parlamentarikere, der bliver tilbageholdt og intimideret, og kræver, at deres mandat og deres ret til et ordentligt forsvar ved domstolene respekteres, og at de bliver løsladt; fordømmer fængslingen af 68 kurdiske borgmestre; kritiserer den vilkårlige udskiftning af lokale folkevalgte repræsentanter, som yderligere undergraver den demokratiske struktur i Tyrkiet;
12. udtrykker sin alvorlige bekymring over situationen i det sydøstlige Tyrkiet, navnlig i de områder, hvor der er indført udgangsforbud, og hvor der anvendes overdreven magt og kollektiv afstraffelse; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at fremlægge en plan for en effektiv reintegration af den halve million internt fordrevne; gentager sin fordømmelse af, at PKK, som har været på EU's terrorliste siden 2002, har genoptaget sine voldshandlinger, og opfordrer indtrængende PKK til at nedlægge våbnene og anvende fredelige og demokratiske midler til at fremsætte sine forhåbninger; minder om, at den tyrkiske regering har et ansvar for at beskytte alle sine borgere; beklager den udbredte praksis med ekspropriering, herunder af ejendomme, der tilhører kommunerne; er overbevist om, at kun en retfærdig politisk løsning på det kurdiske spørgsmål kan sikre varig stabilitet og velstand, både i dette område og i Tyrkiet som helhed, og opfordrer derfor begge parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet;
13. udtrykker alvorlig bekymring over den måde, retsvæsenet i Tyrkiet fungerer på, efter at domstolen i Istanbul har besluttet fortsat at tilbageholde to fængslede journalister, Mehmet Altan og Şahin Alpay, selv om forfatningsdomstolen havde anmodet om at få dem løsladt med den begrundelse, at deres rettigheder var blevet krænket under varetægtsfængslingen; støtter opfordringen fra NF/HR Mogherini og kommissær Hahn, hvori det fastslås, at EU forventer, at de tyrkiske myndigheder sikrer, at forfatningsdomstolens afgørelse af 11. januar 2018 gennemføres, og at journalisterne løslades omgående; beklager dybt, at chefen for Amnesty International i Tyrkiet, Taner Kılıç, for nylig er blevet anholdt igen, hvilket i vide kredse anses for at være en parodi på retfærdighed, og opfordrer til, at sigtelserne mod ham og hans medtiltalte ("Istanbul Ti") frafaldes, da der ikke er blevet fremlagt nogen konkrete beviser mod dem;
14. opfordrer den højtstående repræsentant, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tage situationen for tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, advokater, journalister og akademikere op med deres tyrkiske samtalepartnere og til at yde diplomatisk og politisk støtte til disse, herunder observation af retssager og overvågning af sager;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Tyrkiets præsident, regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0423.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0306.