Forslag til beslutning - B8-0132/2018Forslag til beslutning
B8-0132/2018

FORSLAG TIL BESLUTNING om forvaltningen af vores habitater

3.1.2018

jf. forretningsordenens artikel 133

Aldo Patriciello

B8‑0132/2018

Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om forvaltningen af vores habitater

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 133,

A.  der henviser til, at truede habitater ikke kun repræsenterer en stor del af vores natur, men også er hjemsted for tusindvis af plante- og dyrearter, renser luft og vand helt gratis, støtter økonomien ved at levere fødevarer og råstoffer og tiltrækker turister;

B.  der henviser til, at Den Internationale Naturbeskyttelsessammenslutning (IUCN) for så vidt angår vort miljøs sundhedstilstand har fremhævet, at ca. 37 % af habitaterne i EU er i dårlig sundhedstilstand, at det i EU navnlig er vådområderne (84 %), græsarealerne (53 %) og vandløbene (46 %), der er truede, og at Middelhavet med 32 % af de truede habitater er i en mere kritisk tilstand end det nordlige Atlanterhav, Sortehavet og Østersøen;

C.  der henviser til, at en god og sund forvaltning af økosystemer i kombination med foranstaltninger til genetablering og genopretning af miljøet er af afgørende betydning; der henviser til, at anlæg af økologiske korridorer i byområder samt bioteknologi kan give miljøbeskyttelsen et vigtigt rygstød;

1.  opfordrer Kommissionen til at vurdere situationen og muligheden for at træffe foranstaltninger til at beskytte og tage hånd om vores habitater.

Seneste opdatering: 16. marts 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik