FORSLAG TIL BESLUTNING om retningslinjer for rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige
7.3.2018 - (2018/2573(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Raymond Finch for EFDD-Gruppen
B8‑0134/2018
Europa-Parlamentets beslutning om retningslinjer for rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige
Europa-Parlamentet,
– der henviser til meddelelsen fra Det Forenede Kongeriges premierminister til Det Europæiske Råd den 29. marts 2017, jf. artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til talen fra Det Forenede Kongeriges premierminister af 2. marts 2018,
– der henviser til udkastet til udtrædelsesaftale, som blev offentliggjort af Kommissionen den 28. februar 2018,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 2625 (XXV) om folkeretlige principper om venskabelige forbindelser og samarbejde mellem stater i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt,
– der henviser til undersøgelsen af 22. november 2017, der er udarbejdet for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med titlen "Intelligente grænser 2.0 – Undgåelse af en lukket grænse (hard border) på øen Irland for toldkontrol og om fri bevægelighed for personer",
– der henviser til rapporten offentliggjort den 4. marts 2017 af House of Lords Select Committee on the European Union med titlen "Brexit and the EU budget",
– der henviser til artikel XXIV(4) i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler og til WTO's fortolkning og anvendelse heraf,
– der henviser til de mål, principper og forpligtelser, der er fastsat i TEU og navnlig artikel i 2, 3, stk. 1, 8 og 21,
– der henviser til Belfastaftalen fra 1998,
– der henviser til EU-Domstolens sag 120/78, Rewe-Zentral AG mod Bundesmonopolverwaltung für Branntwein, som almindeligvis benævnes "Cassis de Dijon-sagen",
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at 51,8 % af de britiske vælgere (17,4 millioner mennesker) stemte for at forlade Den Europæiske Union den 23. juni 2016; bemærker, at deltagelsen ved denne folkeafstemning var højere end ved det seneste parlamentsvalg i Det Forenede Kongerige;
B. der henviser til, at Det Forenede Kongerige i sin udtrædelsesmeddelelse af 29. marts 2017 erklærede, at det agtede at trække sig ud af EU-Domstolens jurisdiktion;
C. der henviser til, at den britiske regering i samme meddelelse angav, at dens fremtidige forhold til Den Europæiske Union ikke ville omfatte medlemsskab af det indre marked eller af toldunionen;
D. der henviser til, at det af fortolkningen og anvendelsen af WTO's regler fremgår, at "en toldunion bør lette samhandelen inden for toldunionen, men det bør ikke ske på en måde, der skaber hindringer for samhandelen med tredjelande";
E. der henviser til, at det af FN's Generalforsamlings resolution 2625 (XXV) fremgår, at: "Enhver stat skal afholde sig fra enhver handling, der har til formål delvist eller fuldstændigt at opløse en anden stats eller lands nationale enhed og territoriale integritet"; der henviser til, at det af samme resolution endvidere fremgår, at: "Ingen medlemsstat må anvende eller fremme anvendelsen af økonomiske, politiske eller andre former for foranstaltninger for at bruge tvang over for en anden medlemsstat, således at udøvelsen af dens suveræne rettigheder gøres underordnet";
F. der henviser til, at det af artikel 3, stk. 1, i TEU fremgår, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og at det i artikel 2 fastslås, at Unionen bl.a. bygger på værdien respekt for "demokrati";
G. der henviser til, at Den Europæiske Union i artikel 8 i TEU forpligtes til at udvikle "særlige forbindelser med sine nabolande" baseret på "velstand" og "samarbejde";
H. der henviser til, at følgende fremgår af artikel 21 i TEU: "Unionen [...] arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på: [...] b) at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper, c) at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt [...], e) at tilskynde til alle landes integration i den internationale økonomi, herunder gennem gradvis afskaffelse af hindringer for international handel";
I. der henviser til, at EU allerede er rede til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande såsom Australien, Canada, Israel, Japan, New Zealand, Schweiz og USA, og at disse aftaler omfatter gensidig anerkendelse af standarder og reguleringsmyndigheder, senest tilkendegivet for så vidt angår: a) finansielle tjenesteydelser ved Parlamentets godkendelse af langt størstedelen af den bilaterale aftale mellem EU og USA om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring, b) lægemidler ved aftalen mellem EU og Israel om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer, og c) produktion ved den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA);
J. der henviser til, at EU har undladt at undersøge, forfølge og udnytte mulighederne for gensidig anerkendelse, der følger af Cassis de Dijon-sagen;
1. opfordrer til, at de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige indgås på samme tidspunkt som udtrædelsesaftalen og indeholdes i en separat traktat; bemærker i denne forbindelse, at det er nødvendigt i detaljer at forstå og vedtage de fremtidige forbindelser på samme tid, som bestemmelserne vedrørende grænsen mellem Irland og Nordirland indgås i udtrædelsesaftalen; understreger, at hvis en aftale om de fremtidige forbindelser ikke indgås parallelt med en sådan traktat, bør de bestemmelser i udtrædelsesaftalen, der rækker ud over overgangsperioden (herunder bestemmelserne vedrørende Nordirland) og eventuelle betalinger, være betinget af og underkastet den endelige aftale om EU's fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige;
2. advarer om, at det kan udsætte Kommissionen for et søgsmål ved EU-Domstolen for anvendelse af en forkert procedure til indgåelsen udtrædelsesaftalen i henhold til TEU, hvis der i udtrædelsesaftalen indsættes bestemmelser om fremtidige forbindelser, som rækker ud over overgangsperioden, eller bestemmelser, der vedrører enten "blandede kompetencer" eller medlemsstaternes enekompetencer;
3. beklager Kommissionens forsøg på at opdele Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved at beholde sidstnævnte permanent i toldunionen efter udtrædelsesdatoen; insisterer på, at Kommissionen omgående skal indlede frihandelsforhandlinger med Det Forenede Kongerige parallelt med de igangværende udtrædelsesforhandlinger;
4. minder Kommissionen om, at forhandlingen, indgåelsen og ordlyden i rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige skal være i overensstemmelse med principperne i FN's Generalforsamlings resolution 2625 (XXV) om de folkeretlige principper om venskabelige forbindelser og samarbejde mellem stater i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt;
5. afviser, at der skulle være behov for en overgangsperiode med Det Forenede Kongerige, efter at det formelt har forladt Unionen; insisterer på, at en sådan overgangsperiode, hvis den skal finde sted, senest udløber den 31. december 2020;
6. understreger, at både kampagnen for at forblive i EU og kampagnen for at forlade EU i forbindelse med folkeafstemningen anerkendte, accepterede og gik ind for, at en stemme for at forlade Den Europæiske Union indebar udtrædelse af toldunionen og det indre marked;
7. kræver, at en aftale om de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige skal være i overensstemmelse med værdierne om demokrati, som de kommer til udtryk i artikel 2, 8, 10 og 21 i TEU, og om godt naboskab, som udtrykt i artikel 8 i TEU;
8. bemærker følgende for at sikre overensstemmelse med artikel 2, 10 og 21 i TEU:
a) enhver deltagelse i toldunionen skal respektere princippet om "ingen beskatning uden repræsentation",
b) Det Forenede Kongeriges parlament skal have ret til at afvise, at lovgivning vedtaget af EU skal finde anvendelse på Forenede Kongerige i overgangsperioden eller derefter,
c) EU-Domstolens jurisdiktion over Det Forenede Kongerige skal ophøre ved udtrædelsesdatoen;
d) efter udtrædelsesdatoen kan der ikke være nogen begrænsning af Det Forenede Kongeriges rettigheder med hensyn til at forhandle, indgå og ratificere handelsaftaler med andre tredjelande (under forudsætning af at sådanne aftaler ikke træder i kraft i løbet af overgangsperioden) eller på anden måde styre dets internationale forbindelser, som det finder det passende;
9. insisterer på, at Kommissionen skal respektere resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige ved ikke at hindre den britiske regerings hensigt om at følge de instrukser, som den fik fra offentligheden i folkeafstemningen, med hensyn til at bringe den frie bevægelighed for personer til ophør på udtrædelsesdatoen;
10. insisterer på, at Kommissionen ikke bør gribe i de immigrationskontroller eller administrative procedurer, som Det Forenede Kongerige har til hensigt at indføre efter udtrædelsen; mener, at administrative gebyrer for unionsborgere, som ansøger om ret til permanent ophold i Det Forenede Kongerige, er berettigede og rimelige, forudsat at de er i overensstemmelse med dem, der pålægges statsborgere fra andre tredjelande;
11. mener, at pligten til loyalt samarbejde efter udtrædelsesdatoen, både i løbet af overgangsperioden eller i tiden derefter, bør være gensidig og i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges mulighed for at styre dets internationale forbindelser, som det finder det passende;
12. understreger, at Det Forenede Kongerige fra udtrædelsesdatoen frit skal kunne indgå internationale forbindelser, som det finder det passende, herunder give udtryk for sine egne synspunkter i internationale organisationer og forhandlinger om handelsaftaler med andre tredjelande (under forudsætning af at disse aftaler ikke træder i kraft i overgangsperioden); understreger, at det vil anses for en overtrædelse af FN's Generalforsamlings resolution 2625 (XXV), og navnlig, som udtrykt heri, for en tilsidesættelse af nedenstående, hvis de fremtidige forbindelser forhandles, samtidig med at Det Forenede Kongerige forhindres i at lede sine internationale forbindelser, som det finder det passede:
(a) princippet om "suveræn ligeberettigelse",
(b) pligten "til [ikke] at gribe ind hverken direkte eller indirekte af nogen årsag i en anden stats interne eller eksterne anliggender";
13. opfordrer EU-27 til at foreslå en gensidig tilgang til de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige i almindelighed og inden for forsikring, genforsikring, finansielle tjenester, produktion og lægemidler baseret på gensidig anerkendelse af standarder og reguleringsmyndigheder, som f.eks. dem i den nyligt vedtagne bilaterale aftale mellem EU og USA om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring;
14. anmoder Kommissionen om i forbindelse med princippet om gensidig anerkendelse hurtigst muligt at vurdere anvendelsen af dommen i Cassis de Dijon-sagen, hvilket vil skabe en ekstra, fleksibel parallelvej til reel frihandel med et reelt minimum – eller endda fravær – af både told og ikke-toldmæssige hindringer;
15. afviser ethvert forsøg fra Kommissionens side på at håndhæve EU-Domstolens jurisdiktion i Det Forenede Kongerige i en overgangsperiode eller derefter, navnlig i forbindelse med anvendelsen af domme, der er afsagt efter udtrædelsesdatoen;
16. gentager, at Det Forenede Kongerige – medmindre andet aftales som en del af udtrædelsen – ikke er juridisk forpligtet til at betale et enkeltstående finansielt afregningsbeløb eller fortsat yde medlemsbidrag til den flerårige finansielle ramme efter udtrædelsen, eftersom traktaterne om oprettelse af Den Europæiske Union vil ophøre med at gælde fra denne dato; bemærker, at House of Lords Select Committee har konkluderet, at "al EU-lovgivning – herunder bestemmelserne om igangværende finansielle bidrag og retssystemet – vil ophøre med at finde anvendelse, og Det Forenede Kongerige vil ikke være underlagt nogen [juridisk] eksigibel forpligtelse til at yde noget finansielt bidrag overhovedet";
17. understreger, at hvis Kommissionen fastholder, at de budgetmæssige forpligtelser påkræver, at Det Forenede Kongerige som nettobidragyder til EU fortsat skal foretage betalinger for resten af den flerårige finansielle ramme, følger det heraf, at forpligtelserne til at foretage udbetalinger af dette budget til nettomodtagerne også må være bindende; bemærker, at det i modsat fald ville betyde, at et betragteligt beløb fra nettobidragyderne ville stå uindløst tilbage, hvis EU blev opløst;
18. fordømmer EU's fælles fiskeripolitik og opfordrer EU-27 til at respektere folkeretten (UNCLOS) med hensyn til gennemførelsen af Det Forenede Kongeriges samlede 200 sømil store eksklusive økonomiske zone (EEZ) efter brexit; opfordrer EU til at bestræbe sig på at etablere trepartsdrøftelser (EU-Det Forenede Kongerige-Norge) med henblik på at fastlægge en rimelig fordeling af det maksimale bæredygtige udbytte fra marts 2019; afviser forsøg på at underminere Det Forende Kongeriges suverænitet efter brexit ved at true det med urimelige handelsbarrierer mod britiske fisk og fiskerivarer, hvilket kan skade både SMV'er og store virksomheder i hele Europa;
o
o o
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.