FORSLAG TIL BESLUTNING om Syrien
12.3.2018 - (2018/2626(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Javier Couso Permuy, Paloma López Bermejo, Merja Kyllönen, Takis Hadjigeorgiou, Neoklis Sylikiotis, Younous Omarjee, Ángela Vallina, Miguel Urbán Crespo, Tania González Peñas, Xabier Benito Ziluaga, Lola Sánchez Caldentey, Estefanía Torres Martínez, Sofia Sakorafa for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Syrien og om ISIS' offensiv, navnlig af 11. juni 2015 om Syrien: situationen i Palmyra og sagen med Mazen Darwish[1], af 30. april 2015 om situationen i Yarmoukflygtningelejren i Syrien[2], af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS[3], og af 13. september 2017 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP[4],
– der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd,
– der henviser til De Forenede Nationers pagt,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til Genèvekonventionerne om flygtninge,
– der henviser til den fælles meddelelse af 14. marts 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Elementer i en EU-strategi for Syrien" (JOIN(2017)0011),
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 26. februar 2018,
– der henviser til erklæringen af 6. marts 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og kommissær Christos Stylianides om den humanitære situation i det østlige Ghouta og andre steder i Syrien,
– der henviser til den rapport af 16. maj 2016, der blev udarbejdet for FN's Økonomiske og Sociale Kommission om den humanitære virkning af ensidige restriktive foranstaltninger vedrørende Syrien,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at optrapningen af konflikten i Syrien er resultatet af udenlandske regionale og internationale magters udnyttelse af situationen for egen vinding, hvilket har ført til en blodig krig;
B. der henviser til, at krisen i Syrien er inde i sit syvende år, og behovenes omfang, alvor og kompleksitet er fortsat overvældende i hele landet; der henviser til, at 13,1 millioner mennesker har behov for humanitær bistand; der henviser til, at 5,6 millioner af disse mennesker er i akut nød og er sårbare på en række områder som følge af fordrivelser, krigshandlinger og begrænset adgang til basale varer og tjenesteydelser;
C. der henviser til, at der løbende sker farlige og foruroligende optrapninger af volden, både inden og uden for de nedtrapningszoner, der er oprettet af Astanagaranterne; der henviser til, at kampene fortsætter, især i Idlib og Hama; der henviser til, at der finder tunge og vedvarende luftangreb sted i det nordvestlige og det østlige Ghouta;
D. der henviser til, at antallet af dræbte og sårede civile er skræmmende – rapporter tyder på, at mere end 1 000 civile er blevet dræbt i den første uge af februar alene – og hospitaler, skoler og markeder er fortsat ramt af strejker; der henviser til, at der har været en række påstande om klorangreb i Ghouta, Idlib og Afrin; der henviser til, at mindst 320 000 mennesker er blevet fordrevet på blot to måneder som følge af kampene i Idlib – et område, som allerede huser over 1,2 millioner internt fordrevne personer; der henviser til, at der rapporteres om tunge bombardementer i alle Damaskus' boligområder, sårede og dræbte civile og beskadiget infrastruktur;
E. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2401 indeholdt en opfordring til våbenhvile for at kunne indføre en varig humanitær pause på mindst 30 på hinanden følgende dage i hele Syrien og for at give civile den humanitære bistand, de har behov for; der henviser til, at den 5. februar 2018 nåede FN's første humanitære konvoj, efter opfordringen til våbenhvile, frem til det østlige Ghouta med sanitære forsyninger, fødevareforsyninger og mad til 70 000 personer; der henviser til, at desværre kunne ikke alle forsyninger i konvojen leveres som følge af pres fra terrorgrupper; der henviser til, at endnu en konvoj i øjeblikket er ved at blive forberedt;
F. der henviser til, at ISIS/Da'esh og andre jihadistgrupper har begået grusomheder, herunder brutale henrettelser og ubeskrivelig seksuel vold, bortførelser, tortur, tvungne konverteringer og slaveri af kvinder og piger; der henviser til, at børn er blevet rekrutteret og udnyttet i terrorangreb; der henviser til, at der er alvorlige bekymringer over trivslen blandt den befolkning, der i øjeblikket er under ISIS'/Da'eshs kontrol, og over den mulige udnyttelse af dem som menneskelige skjold under befrielsesfelttoget; der henviser til, at disse forbrydelser kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;
G. der henviser til, at alle parter har begået alvorlige krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret; der henviser til, at civile områder, skoler, hospitaler, humanitære hjælpearbejdere og flygtningelejre med fuldt overlæg er blevet brugt som mål af terrorgrupper; der henviser til, at disse udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og bør undersøges;
H. der henviser til, at konflikten også spreder sig ud over Syriens grænser i forskellige retninger, og der har været øget militær intervention fra flere kilder; der henviser til, at der er rapporteret om skududvekslinger mellem tyrkiske og den syriske regeringsstyrker i Idlib og mellem den amerikanskledede koalition og prosyriske regeringsstyrker i Eufratdalen; der henviser til, at israelske jetfly har slået til mod mål i Syrien som reaktion på, at en iransk drone angiveligt skulle have krænket israelsk territorium;
I. der henviser til, at den fortsatte optrapning af volden underminerer bestræbelserne på at sikre en politisk løsning; der henviser til, at i overensstemmelse med Genèvekommunikéet og resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd skal alle parter igen mindes om, at det er absolut nødvendigt at løse konflikten i Syrien gennem en syriskledet politisk proces med henblik på at bringe en fredsaftale i stand, der opfylder det syriske folks forhåbninger;
J. der henviser til, at de tre lande, der huser det største antal syriske flygtninge, er Tyrkiet (2 973 980), Libanon (1 011 366) og Jordan (659 246);
K. der henviser til, at stadig flere medlemsstater nægter flygtninge fra Syrien og andre lande retten til asyl og krænker Den Europæiske Unions grundlæggende politikker og værdier;
L. der henviser til, at EU og dets medlemsstater hjælper med at nære den kriminelle og farlige forretning, som menneskesmugleri er, ved at bygge hegn og i stigende grad lukke de eksterne grænser af for migranter og flygtninge uden at skabe muligheder for sikker og lovlig adgang til EU; der henviser til, at EU og dets medlemsstater dermed svigter i bestræbelserne på at imødegå flygtningekrisen i EU's nærområde; der henviser til, at Tyrkiets systematiske overtrædelse af menneskerettighederne reelt indebærer, at migrationsaftalen mellem EU og aftale udgør en overtrædelse af Genèvekonventionen;
M. der henviser til, at de "økonomiske sanktioner", som USA og EU ensidigt har pålagt Syrien, er de mest komplicerede og vidtrækkende sanktionsordninger, der nogensinde er blevet indført; der henviser til, at disse sanktioner har katastrofale følger for civilbefolkningen og hindrer den humanitære bistand; der henviser til, at FN's rapport om de humanitære følger af de ensidige restriktive foranstaltninger vedrørende Syrien indeholder en opfordring til en revision af disse sanktionspolitikker;
N. der henviser til, at konflikten i Syrien fortsat forværres som følge af, at regionale og internationale udenlandske kræfter blander sig; der henviser til, at krigen har skabt et kludetæppe af adskilte og konkurrerende regioner, der styres af forskellige væbnede grupper, hvilket giver terrorgrupper som ISIS/Da'esh mulighed for at vinde frem; der henviser til, at USA, Tyrkiet og andre har bombarderet Syrien i strid med folkeretten;
1. gentager sin alvorlige bekymring over den fortsatte alvor af den katastrofale humanitære situation i Syrien, herunder det østlige Ghouta, provinsen Idlib, den nordlige provins Hama, Rukhban og Raqqa, og over den omstændighed, at mere end 13,1 millioner mennesker i Syrien har behov for akut humanitær bistand, herunder lægehjælp, hvoraf 6,1 millioner er internt fordrevne, 2,5 millioner, herunder palæstinensiske flygtninge, bor i svært tilgængelige områder, og flere hundrede tusinde civile er fanget i besatte områder;
2. udtrykker harme over de uacceptable voldsniveauer, der eskalerer i flere dele af landet, især i provinsen Idlib og det østlige Ghouta, men også i Damaskus, og over angrebene mod civile, civile mål og hospitaler, som yderligere forværrer lidelserne og fordriver et stort antal mennesker; minder i denne forbindelse om alle parters retlige forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning samt alle relevante beslutninger fra Sikkerhedsrådet, især om at indstille alle angreb på civile og civile mål, herunder angreb på skoler og hospitaler;
3. understreger, at den humanitære situation fortsat vil blive yderligere forværret i mangel af en politisk løsning på den syriske konflikt i overensstemmelse med resolution 2254 (2015); opfordrer alle parter til at gøre fremskridt i denne henseende og til at iværksætte tillidsskabende foranstaltninger, herunder en hurtig løsladelse af alle vilkårligt fængslede personer, navnlig kvinder og børn;
4. fremhæver, at dialog med alle dele af det syriske samfund uden at udelukke nogen er påkrævet for at afslutte krigen og finde en politisk løsning på konflikterne; minder EU-institutionerne om, at en manglende dialog med en part i en konflikt er uforenelig med ambitionen om at mægle i en konflikt;
5. afviser uforbeholdent det synspunkt, at en langsigtet løsning på den syriske konflikt kan findes på grundlag af militære aktioner; opfordrer parterne til omgående at forny deres tilsagn om at finde en politisk løsning og til at gøre fremskridt med Genèveforhandlingerne, der ledes af De Forenede Nationer; støtter kraftigt den fredelige politiske dialog og behovet for en syriskledet proces, der opfylder alle syriske befolkningsgruppers legitime forhåbninger og ønsker;
6. kræver, at alle parter indstiller fjendtlighederne omgående og straks forpligter sig til at overholde dette krav fuldt og helt;
7. fordømmer alle konfliktens parter, som krænker den våbenhvile, der blev vedtaget i FN's Sikkerhedsråd;
8. opfordrer alle FN's medlemsstater til at bruge deres indflydelse på parterne til at sikre, at fjendtlighederne indstilles, og de eksisterende forpligtelser opfyldes, og til at støtte bestræbelserne på at skabe betingelserne for en varig og stabil våbenhvile; understreger behovet for relevante garantier fra disse medlemsstater;
9. kræver, at alle parter giver FN's humanitære konvojer og gennemførelsespartnere sikker, uhindret og uafbrudt adgang til alle de områder og lokalsamfund, der anmodes om, herunder levering af medicinsk-kirurgisk udstyr; kræver, at alle parter giver FN og dets gennemførelsespartnere lov til at foretage sikre, betingelsesløse medicinske evakueringer, ud fra medicinske behov og situationens presserende karakter, og følger FN's standardsikkerhedsvurderinger;
10. kræver, at terroristgrupper ophører med kidnapninger af civile, og kræver, at alle parter tillader levering af humanitær bistand, herunder lægehjælp, navnlig i det østlige Ghouta, Yarmuk, Kefraya og Foua;
11. opfordrer til, at den humanitære minerydning fremskyndes hurtigst muligt i hele Syrien;
12. støtter kraftigt Syriens territoriale integritet og det syriske folks ret til at vælge deres egen fremtid uden indblanding udefra; udtrykker bekymring over, at flere FN-ledede fredsforhandlinger ikke førte til en aftale om at afslutte krigen;
13. understreger, at konflikten er blevet forværret gennem våbenhandel og levering af våben; fordømmer kraftigt den rolle, som forskellige vestlige indgreb i løbet af de seneste år har spillet med hensyn til at fremme radikaliseringen af personer, særlig i Mellemøsten og i de sydlige nabolande; understreger, at sådanne politikker fremmer terrorisme i stedet for at bekæmpe den, og at de derfor bør opgives; opfordrer til, at en våbenembargo vedtages inden for EU's regionale rammer med henblik på at forhindre endnu flere europæiske våben i at falde i hænderne på terrorister; mener, at eksport til Saudi-Arabien er i modstrid med EU-lovgivningen i betragtning af landets involvering i alvorlige overtrædelser af humanitær ret som fastlagt af de kompetente FN-myndigheder; gentager sin opfordring fra februar 2016 om det presserende behov for at indføre en våbenembargo over for Saudi-Arabien;
14. fordømmer kraftigt den direkte eller indirekte støtte (i form af finansiering, våben, træning osv.), som USA, EU, Tyrkiet og monarkierne i Golfregionen har ydet til terroristgrupper; opfordrer navnlig USA, EU's medlemsstater og regionale aktører, især Saudi-Arabien og Tyrkiet, til at standse finansieringen af alle militser og til navnlig at holde op med at købe olie fra oliefelter, som kontrolleres af ISIS/Da'esh, og som transporteres med lastbiler gennem Tyrkiet, hvilket rapporter forelagt FN's Sikkerhedsråd har vist; mener, at der er behov for mekanismer til at standse finansieringen af terrorisme gennem offshore-enheder med inddragelse af stater og finansielle institutioner såvel som til at standse våbenhandel og køb og salg af energiressourcer og råmaterialer, der kommer terrorgrupper til gode;
15. fordømmer de israelske krænkelser af Syriens suverænitet, som er blevet varige efter besættelsen af Golanhøjderne;
16. udtrykker dyb bekymring over Tyrkiets intervention i områder i Syrien, der kontrolleres af kurdiske styrker, navnlig i Afrin-regionen; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at holde op med at overføre den ulovlige voldelige kamp mod den kurdiske befolkning i Tyrkiet til de områder i Syrien og Irak, der er befolket af kurdere; fordømmer Tyrkiets undertrykkelse af den kurdiske befolkning og dets indblanding i den syriske krig såvel som den støtte, det yder terrorgrupperne ved at undlade at træffe foranstaltninger ved sine åbne grænser;
17. gentager, at terrorisme kun kan udryddes ved at gribe fat om problemets rod, dvs. fattigdom, udnyttelse og samfundets evne til at imødekomme borgernes behov; er af den overbevisning, at den største respekt for Syriens – og lignende staters – uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet samt respekt for deres samfunds multikulturelle karakter udgør det eneste middel til at forhindre udbredelse af terroristers ideologi;
18. fordømmer på det kraftigste anvendelsen af kemiske våben i krigen i Syrien; kræver en uafhængig undersøgelse, som bl.a. skal foretages gennem en tilstedeværelse i området, for at fastslå disse angrebs virkelige oprindelse; noterer sig processen med den syriske kemiske nedrustning, som foretages under tilsyn af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og ved hjælp af mægling fra USA og Rusland;
19. opfordrer EU's medlemsstater til at give syriske flygtninge beskyttelse og humanitær bistand; fordømmer det de facto-afslag på international beskyttelse af syrere i Den Europæiske Union, som følger af ikrafttrædelsen af en erklæring mellem EU og Tyrkiet, hvorved "alle nye irregulære migranter, der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet" på det grundlag, at Tyrkiet betragtes som et "sikkert tredjeland", hvilket Parlamentet afviser; minder om, at EU og medlemsstaterne har et ansvar over for flygtninge og immigranter, som er på flugt fra krig, kaos, økonomisk elendighed, sult og død, og som lider som følge af de globale, neoliberale økonomiske politikker;
20. opfordrer EU's ambassader og konsulater til straks at udstede humanitære visa til asylansøgere fra Syrien og til at finde sikre og lovlige måder til at få asyl – noget som nægtes i aftalen mellem EU og Tyrkiet – og til at håndhæve de internationale forpligtelser, som EU og dets medlemsstater har indgået vedrørende migration, navnlig gennem genbosættelsesprogrammer på EU-niveau; kræver fuldt samarbejde af alle EU-medlemsstater, der deltager i sådanne programmer; understreger, at det syriske folk inden for rammerne af en inklusiv og troværdig dialog bør fastlægge de passende processer og mekanismer for at opnå retfærdighed, sandhed, forsoning og ansvarliggørelse for alvorlige krænkelser af folkeretten såvel som erstatning og effektive retsmidler til ofrene;
21. beklager de katastrofale virkninger af de ensidige restriktive foranstaltninger over for civilbefolkningen; opfordrer indtrængende Rådet til at sætte en øjeblikkelig stopper for alle de økonomiske sanktioner over for Syrien, som har vist sig hovedsageligt at ramme civilbefolkningen;
22. opfordrer EU til at støtte den syriske forsoningsproces og de syriske bestræbelser, som med succes har skabt fred i områder, der omfatter mere end tre millioner borgere, samt flytningen af terrorkrigere til regionen Idlib, og de mere end 100 000 amnestier, som er blevet givet til forhenværende terrorister, således at de kan vende tilbage til normale tilstande og reintegreres i det civile liv;
23. kræver, at EU i samarbejde med de syriske myndigheder bidrager aktivt til genopbygningen af Syrien ved at engagere sig i planlægningen af situationen efter konflikten, som er omdrejningspunktet for Syrienstrategien, og ved at fokusere på støtte til genopbygning, jobskabelse og erhvervsmuligheder, uddannelse, psykosocial støtte til syriske børn og unge samt fremme af lige adgang til uddannelse for piger; opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet tæt i den strategiske planlægning af disse foranstaltninger;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for medlemsstaternes parlamenter, Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament, FN's generalsekretær, Middelhavsunionens generalsekretær og Den Arabiske Liga.
- [1] EUT C 407 af 4.11.2016, s. 61.
- [2] EUT C 346 af 21.9.2016, s. 103.
- [3] EUT C 310 af 25.8.2016, s. 35.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344.